Skip to main content

Full text of "Bille-aettens historie af W. Mollerup og Fr. Meidell"

See other formats


'?, 


BILLE-ÆTTENS  HISTORIE 


AF 


W.  MOLLERUP    OG    FR.  MEIDELL. 


KJØHENHAVN. 

GYLDENDALSKE  BOGHANDELS  FORLAG  (F  HEGEL  &  SØN). 

FR.   liAGGKS    BOGTRYKKERI. 

1893. 


BILLE-ÆTTENS  HISTORIE 


FØRSTE  DEL.     FØRSTE  AFDELING. 


AF 


W.   MOLLERUP. 


/^M 


%"^'  -^'t^f^.^ 


li?.        i '  ■  '^- 


KJØBENHAVN. 

GYLDENDALSKE    BOGHANDELS    FORLAG  (F.  HEGEL  &  SØN). 
FR.  BAGGES    BOGTRYKKERI. 

1893. 


c 


'4'  -  <"         i 


Fortale. 


Efte 


ter  Tilskyndelse  af  Hr.  Kammerherre,  Amtmand 
C.  St.  A.  Bille,  have  vi  Undertegnede  paataget  os  Ud- 
arbejdelsen af  Bille-Ættens  Historie.  Vi  have  fordelt  Arbejdet 
saaledes,  at  Undertegnede,  Mollerup,  udarbejder  Slægtens 
ældre  Historie  indtil  Slutningen  af  det  i6de  /^århundrede, 
medens  Undertegnede,  Meidell,  har  paataget  sig  at  føre 
Slægtens  Historie  videre  indtil  Nutiden.  Værket  vil  ud- 
komme i  to  Dele,  der  hver  fremtræder  som  et  selvstændigt 
Hele.  Det  har  været  vor  Opgave  at  fremstille  Slægtens 
Annaler  paa  Baggrund  af  Danmarks  almindehge  Historie,  i 
hvilken  Bille -Ætten  til  forskjellige  Tider  og  paa  forskjellige 
Maader  har  spillet  en  betydelig  Rolle.  Skjøndt  vi  hoved- 
sagelig have  fæstet  vor  Opmærksomhed  paa  Slægtens  hi- 
storiske Betydning,  er  det  en  Selvfølge,  at  den  personal- 
historiske  Interesse  og  Godshistorien  ikke  derfor  ere  tilsidesatte. 
Paa  mange  Punkter  —  især  i  de  ældste  Slægtleds  Historie 
—  vil  Interessen  jo  væsentligst  bero  paa  Fremstillingen  af 
Familiens  materielle  Blomstring,  der  dannede  Grundlaget  for 
dens    store    politiske    Betydning.       Hvor    dette    Hensyn    ikke 


har  gjort  sig  gjældende,  er  Godshistorien  og  Slægtens  mindre 
fremtrædende  PersonHgheder  kun  løsere  behandlede. 

At  dette  Værk  har  kunnet  se  Dagens  Lys,  skyldes 
væsentligst  den  Liberalitet,  hvormed  Bille -Ættens  nulevende 
Repræsentanter,  Slægterne  Bille- Brahe -Selby,  Bille-Brahe  og 
Bille,  have  støttet  vort  Foretagende,  ligesom  den  Imøde- 
kommenhed, der  er  os  vist  af  Værkets  Forlægger,  Hr. 
Etatsraad  Hegel.  En  særlig  Tak  skylde  Forfatterne  Hr. 
Assistent  Thiset,  som  med  den  største  Forekommenhed  har 
stillet  sine  Samlinger  og  sine  Kundskaber  paa  Personal- 
historiens Omraade  til  vor  Raadighed. 

K/øbenhavn  i  Decbr.  i88j. 


W.  Mollerup.  Fr.  Meidell. 


Bill 


airSd^zi^fii  i.  2- 


Indledning. 

Navn,  Slægt  og  Vaaben.    —    De  ældste  Slægtled. 


Indledning'. 


«1  berømmelige  Slægter  er  det  et  stort  Lys  og  Zirat 
at  kjende  Rækken  af  sine  Forfædre  og  deres  berømmelige 
Gjerninger.  I  Slægtregistrene  har  Historien  nemlig  sin  Rod, 
og  intet  indeholder  en  kraftigere  Opmuntring  til  hæderlig 
Daad  end  altid  at  have  Forfædrenes  Heltegjerninger  for 
Øje.» 

Med  disse  Ord  indledede  for  tre  Hundrede  Aar  siden 
Historikeren  og  Digteren  Klavs  Christoffersen  Lyskander  i 
et  Brev  til  sin  Ven,  Markus  Bille  til  Hvidkilde,  det  bekjendte 
Rimværk,  hvori  han  med  en  for  hin  Tid  ualmindelig  dygtig 
Versbehandling  skildrede  «De  Bilders,  Jenses  Sønners,  i6 
Aner»  ^).  De  samme  Ord  bør  ogsaa  indlede  det  Værk,  hvis 
Formaal  det  er  at  gjenopfriske  og  samle  Minderne  om  den 
berømte  Slægt,  der  er  en  af  de  meget  faa  her  i  Landet, 
om  hvilke  det  historisk  kan  godtgjøres,  at  den  har  levet 
mere  end  sex  Aarhundreder  i  Danmark,  i  hvis  Historie  dens 
Medlemmers  Virksomhed  har  efterladt  sig  dybere  Spor  end 
de  fleste  andre  af  deres  Jævningers. 

Forinden   vi   skride   til  den  historiske  Fremstilling  af  de 


H.   F.   Rørdam,    Klavs  Christofifersen  Lyskanders  Levned  S.   31. 


SAGN. 


enkelte  Medlemmer  og  Grene  af  Slægten,  vil  det  være  nød- 
vendigt at  forudskikke  nogle  Bemærkninger  om  de  Sagn, 
som  have  bevaret  sig  i  Slægten,  om  dens  Oprindelse,  samt 
om  dens  Navn  og  dens  Vaaben. 


Sagn. 

Det  er  ikke  uden  Interesse  og  Udbytte  at  dvæle  ved 
de  gamle  Myther  og  Sagn,  som  i  Aarhundredernes  Løb 
have  dannet  sig  i  en  stor  og  anset  Slægt.  Kunne  de  end 
—  i  Følge  deres  æventyragtige  Form  —  ikke  gjøre  Fordring 
paa  nogensomhelst  Troværdighed,  de  ere  dog  Vidnesbyrd 
om  en  Trang  hos  Slægten  eller  dens  Historieskrivere  til  at 
klargjøre  sig  Forhold  og  Begivenheder,  som  ligge  forud  for 
de  skriftlige  Optegnelser.  Det  er  ofte  muligt  med  Nutidens 
rigere  kritiske  Hjælpemidler  at  paavise  Sagnets  Oprindelse, 
at  se,  hvorledes  Traditionen  efter  Haanden  har  pyntet  paa 
det,  og  paa  hvilken  Maade  det  har  opnaaet  en  vis  Autoritet 
inden  for  og  maaske  endog  uden  for  Slægten.  Intet  Sagn 
er  saa  almindeligt  som  det,  der  fører  Slægtens  Oprindelse  til- 
bage til  Tider,  fra  hvilke  ingen  historiske  Efterretninger  ere 
komne  til  os  —  jo  højere  Ælde ,  desto  større  Anseelse. 
Selvfølgelig  findes  ogsaa  saadanne  Sagn  i  Billeætten.  «De 
Bilder,  Brokker,  Bugger  og  Gundholmer  vare  mærkelige 
Mænd  i  Kong  Fridle  den  snares  Tid,  som  var  Kong  Frodes 
Fader  og  regerede  paa  Christi  Tid»  —  saaledes  fortælles  i 
nogle  kronologiske  Optegnelser  fra  det  i6de  Aarhundrede, 
forfattede  af  Biskop  Ove  Billes  Sekretær^).  Utvivlsomt  er 
Saxo  Kilden  til  denne  lærde  Notits.     Kong  Fridle  den  snare, 


')    Rørdam,  Hist.   Kildeskrifter  I.     496 — 9S. 


SAGN. 


fortæller  han,  overvandt  Kon^  Huirrild  af  Halland,  der  havde 
taget  i  sin  Tjeneste  den  navnkundige  Amazone,  Jomfru 
Rusiles  fem  Staldbrødre:  Brode,  Bilde,  Bugge,  Faning  og 
Gundholm ,  som  kaldtes  Fyns  Sønner.  De  kæmpede  hele 
Dagen,  men  den  følgende  Nat  flygtede  Brode  og  Bilde  og 
svigtede  saaledes  deres  Konge,  medens  de  andre  bandt 
deres  Skibe  sammen  og  kæmpede  til  sidste  Mand.  — 
-Denne  Opfattelse  af  Slægtens  Ælde  maa  dog  senere  have 
veget  Pladsen  for  en  mere  ædruelig,  som  ikke  vidste  at  føre 
Slægten  længere  end  til  Anno  781  e.  Chr.,  men  som  havde 
den  Fordel  at  kunne  støtte  sig  paa  et  Monument.  I  Gudme 
Kirke  i  Fyn  og  i  Valløby  Kirke  i  Sjælland  findes  to  om- 
trent enslydende  Ahnetavler  over  Familierne  Bille  og  Skel, 
forfattede  i  Aarene  1693  og"  1695.  Indskriften  i  Valløby 
Kirke  lyder  saaledes: 

«Her  Thørne  Bille,  ADMIRAL,  som  er  den  før.ste  mand 
ved  Nafn  paa,  hafver  boet  paa  Allinge  Gaard  udi  Sieland, 
da  de  Gamle  vare  Hedninge,  huor  hånd  og  ligger  begrafvet 
paa  Marcken  i  een  Høy,  og  ofver  Hans  Graf  staar  een  stor 
Sten,  paa  huilken  de  Bilders  Vaaben  er  udhuged,  og  derhos 
skrefved:  Her  ligger  begrafvid  Her  Thørne  Bilde  til  Allinge, 
Admiral,  Anno  781:  er  saa  fra  den  tid  intil  nærverende 
Aarsdag  1695  forløben  914  Aar.  Fra  samme  Hr.  Thørne 
Bilde  intil  den  første  Her  Peder  Bilde  fejler  3  eller  4 
Bilder  paa  huer  side,  hvis  Nafne  tilligemed  Fruers  Slegt  og 
Herkomst  icke  er  bevist.  Huorvdofver  mand  billigen  maa 
beklage  Voris  gamle  Forfedris  store  forsømmelse,  i  det  faa 
af  dennem  hafue  Været  omhygelige  for  at  optegne  deris 
Forældris  og  Forfædris  Xafne,  samt  priselige  og  merckelige 
Bedrifter,  Efterkommere  til  Videnskab  og  Vnderretning.  Dog 
er  det  alle  Vitterlit,  de  Bilder  at  vere  een  med  de  ældste 
og  fornemmeste  Slecter,  saa  og  at  hafve  veret  gode  og  op- 
rigtige tro  Rigens  Mend  i  Dannemarck:  Gud  endnu  formeere 
og  Velsigne  denne  Slect,    at    den    herefter  saa  ofuerflødig  af 


I  o  SAGN. 

Toppen  paa  dette  Træ  kand  udspiire  som  den  af  Roden  til 
dene  Top  er  oprunden*^). 

Dette  Sagn  har  sin  Betydning,  da  det  er  knyttet  til  en 
bestemt  Lokalitet,  Allindemagle  i  Sjælland,  og  det  derved 
bliver  muligt  saavel  at  paavise  dets  —  forøvrigt  selvfølgelige 
—  Urimelighed,  som  at  forstaa,  hvorledes  det  er  opstaaet. 
Allindemagle  er  unægtelig  en  af  Billeættens  gamle  Slægt- 
gaarde, men  ingenlunde  dens  ældste.  Først  i  Slutningen  af 
det  14de  og  i  Begyndelsen  af  det  15de  Aarhundrede  dannes 
her  den  Hovedgaard,  som  i  to  Aarhundreder  var  i  Slægtens 
Besiddelse.  Den  gamle  Gaard  er  nu  forlængst  forsvunden, 
saa  at  knap  Spor  af  dens  Beliggenhed  kan  opdages.  Men 
paa  Allindemagle  Mark  findes  endnu  en  Langdysse,  og  det 
er  utvivlsomt  denne,  som  har  givet  Anledning  til  Sagnet,  og 
som  kaldes  Thørne  eller  Torne  Billes  Høj.  Oprindelig  har 
den  vel  heddet  Torne  eller  Tjørne  Høj  af  samme  naturlige 
Aarsag  som  saa  mange  andre  Høje"). 

En  endnu  mere  æventyrlig  Karakter  har  Sagnet  om 
Vildmandens  Optagelse  i  Billevaabnet.  Det  fortælles  saa- 
ledes  i  den  gamle  Slægtebog,  som  har  tilhørt  Knud  og 
Sten  Bille  og  efter  Forfatterinden  kaldes  Fru  Lisbet  Bryskes 
Slægtebog  ^). 

«Der    siges,    at    di  Biller    forer    den    Vilmand    ved    dieris 


')  Petersen,  Vallø  og  Omegn  S.  282.  Kirkehist.  Saml.  3.  Række  II. 
613 — 14.  Sagnet  om  Hr.  Thørne  Bille  forekommer  i  Slægtebogen  i 
Thottske  Saml.  Fol.  10S5  og  lyder  saaledes  «Der  liger  en  Bille 
begraffuet  i  Selland  wed  Allinge  magle.  Den  Bille,  som  boede  paa 
Allinge  liger  wnder  oben  himmel  i  en  hoye,  der  stod  en  stor  Kampesten 
paa  hans  graff  oc  stod  di  Biller  waaben  wdhogen  paa  stenen,  oc 
skrefifuen  hos:  Her  liger  begraffuen  her  Torne  Bille  af  Allinge  78 1. 
Der  siges ,  at  den  sten  bleff  borttagen  oc  lagt  i  grundwollen  wnder  it 
hus.  Om  dene  her  Torne  Bille  oc  hans  Børn  wed  Ingen  beskett  om 
huem   di  haffuer  werrit». 

'•')    Antikv.   topogr.  Archiv.  Allindemagle. 

^)  Om  Fru  Lisbet  Bryske  og  hendes  Børn  se  Orion,  Kvartalsskrift  I. 
-;2i— 2^. 


SAGN.  1 1 

vaaben,  det  skulle  haffue  komet  sig  saa,  at  for  nogen  bunder 
aar  siden  hafifuer  veret  en  stor  tørcke  it  helt  aar,  saa  der 
groede  ickun  lidet  Korn  her  i  Danmarck  och  var  en  stor 
trang  at  faa  malet,  for  der  war  lidet  Vand  til.  Paa  den 
Tid  boede  en  Herremand  i  Seland  af  di  Biller ,  hånd  gick 
en  dag  at  spadzieret  oc  var  ilde  tilfreds,  da  møtthe  hannom 
en  liden  mand  som  en  duerg,  nøgen  oc  war  løyen  paa  alt 
sit  liff,  oc  hånd  haffde  it  langt  three  i  sin  haand  oc  hånd 
spurde  den  Bille  at,  huad  ham  skade  och  huad  hånt  tenckte 
paa;  den  Bille  suaret  hannem,  det  jeg  tencker  paa,  kand  du 
inttet  raadt  mig  bod  for.  Dueren  suarede.  Du  tencker  paa, 
huor  Du  wilt  faa  Dit  Korn  mallit  i  den  suare  tørcke;  Du 
hafifuer  mange  børn  oc  folck  i  Dit  Hus,  der  vil  Brød  til, 
kom  med  mig,  jeg  vil  vise  Dig,  huor  Du  skall  byge  7  Møller 
paa  din  egen  grund  oc  beck.  Du  skalt  icke  aleniste  male 
Dit  eget  Korn,  men  oc  saa  fortiene  saa  meget  Told,  som 
Du  kand  holde  Dit  hus  med.  Saa  bygte  hånd  7  møller  aff 
den  bek,  som  hånd  wiste  ham,  som  leger  i  Selland  dene 
Dag  icke  langt  fra  Elle  brodam  och  heder  Hune  mølle  oc 
staa  aller  for  wand,  entten  vintther  eller  somer.  Den  same 
Duere  gaff  den  Bille  it  lidet  huit  horn  oc  sagde,  saa  lenge 
som  det  horn  er  ibiant  di  Biller,  skulle  den  slecht  aldrig 
wndgaae,  oc  same  horn  skulle  haffue  weret  paa  Søeholm  i 
Seland.  Tillige  siges  det,  at  den  same  Bille  satte  den 
Duere  wed  sit  waaben,  som  er  som  en  wildmand,  er  nøgen 
och  løyen  paa  sin  krop  med  ett  thre  i  sin  hand». 

Dette  Sagn  kan  først  være  opstaaet  i  det  i6de  Aar- 
hundrede,  da  Vildmanden,  som  det  senere  skal  paavises, 
først  indførtes  i  Billernes  Vaaben  af  Torben  Bille  til  Sandholt 
c.  1500.  De  i  Sagnet  anførte  Lokaliteters  Beliggenhed 
kunne  bestemmes.  Ellebrodam  kaldes  nu  Elverdams  Aa-, 
den  danner  paa  en  Strækning  af  omtrent  i  Mil  Grænsen 
mellem  Kjøbenhavns  og  Holbæk  Amt  og  falder  ud  i  Bramsnæs 
Fjord.  Ved  den  findes  endnu  en  Mængde  Moller;  de  to 
Paderød  M.,    Hesle,    Fristrup,    Elverdams  M.;    men  om  Hune 


12  SAGN. 

Mølle  haves  ingen  Efterretninger.  I  Merløse  Herred,  paa 
hvis  Grænse  Aaen  løber,  har  Billeætten  fra  de  ældste  Tider 
haft  Strøgods,  og  der  er  jo  intet  i  Vejen  for,  at  flere  af 
disse  Møller  kunne  være  byggede  af  Slægten.  Hesle  Mølle 
forekommer  —  ligesom  Ellebrodam  —  i  det  15de  Aarhun- 
drede^).  Men  vi  skulle  ikke  fordybe  os  videre  i  disse 
Undersøgelser  —  Sagnet  er  jo  selvfølgelig  kun  fremkommet 
for  at  forklare  Vildmandens  Tilstedeværelse  i  Vaabenet. 
Hornet,  som  skal  have  været  paa  Søholm,  minder  i  paa- 
faldende  Grad  om  det  berømte  sagnrige  Horn  paa  Lyngby- 
gaard  i  Skaane,  der  jo  ogsaa  fra  gammel  Tid  har  tilhørt 
Billeætten,  og  vi  have  maaske  her  for  os  et  Exemplar  af 
de  saa  hyppig  forekommende  Vandresagn. 

Af  Sagnene  lære  vi  da  kun,  at  Slægten  i  høj  Grad 
har  været  blottet  for  vnrkeligt  Kjendskab  til  sin  Oprindelse. 
Da  den  i  det  i6de  Aarhundrede  stod  paa  Højdepunktet  af 
Magt  og  Rigdom,  har  den  følt  Trang  til  at  klare  sig  den 
første  Oprindelse  til  saa  megen  Magt  og  Storhed,  og  i 
Mangel  af  en  sikker  Tradition  har  den  maattet  ty  til  sagn- 
agtige Udsmykninger  og  de  usandsynligste  Fortolkninger. 
Kun  saa  meget  kan  bibeholdes  af  Sagnets  Elementer  og 
staa  fast  for  den  historiske  Undersøgelses  Domstol,  at  Slægten 
er  en  oprindelig  sjællandsk  Slægt,  og  at  den  i  Aarhundreder 
har  været  knyttet  til  denne  Landsdel. 


II. 

Navn. 

Gaar  man  fra  Sagnets  frodige,  men  usikre  Jordbund 
over  til  de  faste  og  synhge  Spor,  som  Slægtens  ældste 
Generationer  have  efterladt  sig  i  Historien,    saa  er  desværre 


Archivregistr.    IV.    109. 


NAVN.  1 3 

Udbyttet  kun  ringe.  To  Ledestjerner  vise  her  Vej,  Navnet 
og  Vaabnet.  Det  er  kun  sjældent,  at  det  første  Hjælpe- 
middel er  en  Stolte  for  Undersøgelserne  om  den  danske 
Adels  Oprindelse.  Slægtsnavnene  ere  jo  i  Almindelighed 
først  blevne  optagne  længe  efter,  at  arvelige  Slægtvaaben 
vare  indførte,  og  selv  hvor  de  ere  ældre  end  Vaabnet, 
vildlede  de  ofte,  fordi  de  jævnlig  overgik  til  de  paa  Spinde- 
siden beslægtede  Familier^).  Billenavnet  har  i  saa  Hen- 
seende det  Fortrin,  at  det  med  Sikkerhed  kan  paavises 
længere  tilbage  i  Tiden  end  Vaabnet,  og  at  det  saa  godt 
som  aldrig  er  blevet  ført  af  andre  i  Slægten  indgiftede 
Familier.  Vi  have  jo  allerede  set,  at  Saxo  vil  føre  Navnet 
helt  tilbage  til  Kong  Frode  Fredegods  Dage,  og  om  vi 
end  rolig  kunne  lade  Sagnet  ligge,  saa  bliver  dog  den 
Kjendsgjerning  staaende,  at  Saxo  har  kjendt  Navnet.  At 
det  ogsaa  paa  hans  Tid  maa  have  været  baaret  af  en 
Slægt,  er  meget  sandsynligt.  Thi  næppe  50  Aar  efter  hans 
Død  lever  der  en  Riddersmand  i  Danmark  ved  Navn  Jakob 
Bille,  og  endnu  flere  Mænd,  som  bære  Navnet  Bille,  fore- 
komme nævnede  i  Dokumenter  og  Breve  i  Løbet  af  det 
13de  Aarhundrede,  uden  at  det  dog  har  været  muligt  at 
føre  dem  —  ligesaa  lidt  som  Hr.  Jakob  —  ind  paa  Slægtens 
Stamtavle;  thi  det  afgjørende  Kjendetegn  —  Vaabnet  — 
mangler.  Navnets  saa  tidlige  Forekomst  har  dog  sin  Be- 
tydning, saa  meget  mere  som  man  med  Sikkerhed  kan 
paavise  Slægtens  uafbrudte  Descendens  fra  den  nærmest 
følgende  Tid,  Begyndelsen  af  det   14de  Aarhundrede. 

Om  end  Navnet  saaledes  bruges  som  Slægtnavn  allerede 
i  det  13de  Aarhundrede,  er  det  dog  en  Selvfølge,  at  ikke 
alle  Slægtens  Medlemmer  have  ført  det.  Meget  jævnlig 
træffes  i  det  14de,  ja  endog  i  det  15de  Aarhundrede  Doku- 
menter og  Breve,  i  hvilke  Medlemmer  af  Slægten  benytte 
sig  af  den  ældgamle  Betegnelse  ssun*,    «son»  eller  «son»  føjet 


')    Hist.  Tidsskr.   5.  Række  I.   605. 


14 


NAVN. 


til  Faderens  Fornavn.  Hvor  da  Seglet  mangler,  staar  man 
ofte  hjælpeløs,  naar  ikke  Brevets  Indhold  eller  andre  Kj ende- 
tegn kunne  støtte  Formodningen  om,  at  det  er  en  af  Slægten, 
vi  her  have  for  os.  Saaledes  optræder  i  et  Brev  af  iste 
Februar  1355  en  Esbernus  Nielsen.  Seglet  er  borte,  men 
Seglremmen  findes,  og  denne,  som  er  skaaret  ud  af  et 
andet  Brev,  indeholder  følgende  Paaskrift:  Omnibus  cernen- 
tibus  Esbernus  Niclesson,  dictus  Billet)  etc').  Her  er 
Tvivlen  løst,  men  i  hvor  mange  Tilfælde  maa  ikke  Under- 
søgelsen opgives  som  haabløs.  Først  henimod  det  14de 
Aarhundredes  Slutning  trænger  Navnet  til  Dels  igjennem 
og  føres  fra  nu  af  saa  godt  som  af  alle  Slægtens  Med- 
lemmer. Ret  jævnlig  træffe  vi  dog  endnu  Patronymet  brugt 
i  Seglene,   hvor  det  ikke  bruges  i  Brevene,   og  omvendt. 

Navnet  skrives  paa  forskjellig  Maade.  Den  ældste  Form  er 
Bille,  dog  forekommer  ogsaa  hyppig  Formen  ^Billæ^,  ligesom 
Formerne  Byllæ,  Bylle  eller  Byle  ikke  ere  ualmindelige,  ja 
endog  i  Begyndelsen  af  det  15de  Aarhundrede  de  sædvanlige. 
Nogen  fast  Regel  fandtes  ikke,  og  ligesom  man  i  det  samme 
Brev  jævnlig  kan  finde  forskjellige  Former  for  Navnet,  saa- 
ledes er  det  ikke  usædvanligt,  at  Seglet  har  Formen  «Byld», 
medens  Brevet  har  « Bylle »  eller  andre  Former.  Langt 
senere  forekommer  Navnet  ^Bilde-^ ,  som  sandsynligvis  er 
en  videre  Udvikling  af  Formen  «Byld»,  og  formodentlig  fik 
en  videre  Udbredelse  gjennem  det  tyske  Kancellis  Breve. 
Om  det  beror  paa  en  fejlagtig  fremmed  Udtale  af  Navnet 
eller  om  det  er  indført  af  Slægtens  Medlemmer  selv,  maa 
staa  hen.  I  det  16de  og  17de  Aarhundrede  trængte  denne 
Navneform  igjennem  og  brugtes  hyppig  af  Slægtens  egne 
Medlemmer.  Den  fik  saaledes  en  vis  Hævd ,  men  bør 
utvivlsomt  forsvinde  og  give  Plads  for  Familiens  ældgamle 
Navn  —  Bille. 

Hvorfra  stammer  Navnet?     Som   bekjendt  have   mange 


')    Dipl.   Arn.   Magn.  Fase.   37.   4. 


NAVN.  I  5 

gamle  Adelsslægter  optaget  Vaabenmærket  eller  Hoved- 
farven i  Skjoldet  som  Familienavn,  ligesom  det  i  enkelte 
Tilfælde  kan  paavises,  at  Slægten  har  taget  Navn  efter 
sin  Hjemstavn.  I  Danmark  forekomme  mange  Stednavne 
med  Forbindelsen  Bille.  Saaledes  nævnes  1373  «Billeberg» 
i  Tudse  Herred,  ligesom  der  endnu  i  samme  Herred  findes 
en  Landsby  af  Navnet  «Billerup».  I  Løve  Herred  —  Fami- 
liens gamle  Hjemstavn  —  findes  en  Sø  « Billesø »,  og  en  Sø 
af  samme  Navn  træffes  i  Mols  Herred  i  Jylland.  Men  disse 
Lokaliteter  have  snarere  faaet  deres  Navn  ved  Slægten  — 
saaledes  som  talrige  Herregaarde  med  Billenavnet  —  end 
omvendt.  I  Holsten  findes  en  Flod  af  Navnet  « Bille »,  men 
det  vilde  dog  være  for  dristigt  at  lade  sig  forlede  heraf  til 
at  føre  Slægtens  Udspring  tilbage  til  Holsten ,  naar  der 
forøvrigt  ikke  foreligger  noget  andet  Vidnesbyrd  herom. 
Derimod  tør  det  ikke  forbigaas  med  Tavshed ,  at  der  i 
Schlesien  i  den  tidlige  Middelalder  har  levet  en  Slægt  som 
kaldtes  Bielde.  Den  var  allerede  uddød  i  det  i6de  Aar- 
hundrede,  men  det  meddeles,  at  det  har  ført  samme  Vaaben 
og  rimeligvis  haft  sam^me  Herkomst  som  Familien  Ebersbach. 
Ebersbach-Vaabnet  beskrives  saaledes:  v.von  Roth  und  Silber 
viermal  quer-getheilt  mit  gewechsselten  Tincturen's>'^).  Dette 
Vaaben  frembyder  en  overraskende  Lighed  med  Billevaabnets 
maaske  oprindelig  firdelte,  men  senere  kun  tre  Gange  tvær- 
delte Skjold  med  vexlende  Rødt  og  Sølv.  Kommer  hertil 
den  mærkelige  Navnlighed,  forstaar  man,  at  Genealogerne 
have  gjort  Tyskland  til  Slægtens  Vugge.  Muligheden  herfor 
kan  ikke  benægtes,  og  den  støttes  af  det  paafaldende  i, 
at  netop  denne  Slægt  i  Danmark  allerede  i  det  14de  Aar- 
hundrede  optræder  med  et  Familienavn,  da  kun  faa  danske 
Adelsætter  endnu  førte  saadanne,  medens  tyske  Ætter 
brugte  dem  ganske  almindeligt.  Beviser  i  denne  Sag,  for 
eller  imod,  kunne  næppe  føres;   i  selve  Billeætten  har  ingen 


')    Kneschke,  Deutsches  Adelslexikon  III.   2 — 3,  jvfr.   I.   418. 


1 6  NAVN. 

Tradition   bevaret   noget   Vink,    som   kunde    pege   i  den  ene 
eller  den  anden  Retning. 

Forkaste  vi  denne  Gisning,  staar  der  dog  endnu  en 
Mulighed  tilbage  til  at  forklare  Navnets  Oprindelse.  Det 
er  nemlig  ikke  ganske  ualmindeligt,  at  Slægtnavne  oprindelig 
ere  opstaaede  af  Fornavne,  som  lidt  efter  lidt  have  skiftet 
Plads.  Et  Exempel  herpaa  er  Navnet  Frille,  som  oprindelig 
forekommer  som  Fornavnet  Fridlev  eller  Frellev  og  forst  i 
Begyndelsen  af  det  15de  Aarhundrede  optoges  som  Slægtnavn 
af  den  bekjendte  Statsmand  og  Ridder  Eggert  Frille^).  Det 
er  da  værd  at  lægge  Mærke  til,  at  i  selve  Billeslægten  fore- 
kommer Navnet  brugt  som  Fornavn.  Bille  Jakobsen  og 
Bille  Esbernsen  (1380 — 1437)  ^''^  Exempler  herpaa.  Ogsaa 
udenfor  Billeætten  forekommer  det  anvendt  som  Fornavn. 
I  Vidner  fra  Hind  Herredsthing  1406  og  1411  nævnes 
en  «Billæ  Clawes»;  han  fører  adeligt  Vaaben,  nemlig  et 
Skjold  med  en  femoddet  Stjærne  og  Omskriften  «S.  Clawes 
Petris.  Han  nævnes  allerede  1391  som  Væbner-).  Ogsaa 
i  Sverig  træffes  Navnet  allerede  i  Begyndelsen  af  det  14de 
Aarhundrede  brugt  paa  samme  Maade.  —  Det  vil  vel  aldrig 
lykkes  at  komme  til  fuld  Klarhed  over  Navnets  Oprindelse 
og  dets  Betydning,  og  Forsøgene  i  den  Retning  kunne  derfor 
kun  gaa  ud  paa  at  antyde  forskjellige  Muligheder,  som  ikke 
ligge  altfor  langt  udenfor  Sandsynlighedens  Grænse. 


III. 
Vaaben. 


Paa    Grund    af    den    Uregelmæssighed    i    Stavemaaden, 
hvormed    Slægtnavne    i   tidligere  Tider   behandledes,    er   det 


')    Se  Hist.  Tidsskr.   5.   Række  V.  4. 

')    Top.  .Saml.    Hind  Hrd.   59.      Ribe  Stiftskistes  Diplomer   147   (meddelte 
af  Hr.   Thisel). 


VAABEN.  17 

ikke  usædvanligt,  at  Slægter  med  temmelig  enslydende  Navne 
forvexles  med  hinanden.  For  Billeættens  Vedkommende  frem- 
byde saaledes  de  to  Slægter  Bild  og  Bildt  i  saa  Henseende 
en  ikke  ringe  Fare,  saa  at  endog  Embedsmændene  i  Kan- 
celliet i  det  1 6de  og  17de  Aarhundrede  undertiden  have 
taget  Fejl  af  Navnene  og  derved  fremkaldt  Forvexlinger, 
som  have  bragt  Urede  i  Slægttavlerne.  Her  kommer  da 
Vaabnet  til  at  føre  det  endelige  Bevis. 

Billernes  Vaaben  var  allerede  i  de  ældste  Tider,  som 
nu,  et  delt  og  tre  Gange  tværdelt  Skjold,  afvexlende  Rødt 
og  Sølv.  Det  ældste  bevarede  Segl  er  fra  Aaret  13 16;  det 
er  ført  af  Benedictus  Bille,  der  var  nærværende  paa  Sjæl- 
lands Landsthing  den  24de  Marts  13 16  og  dér  forseglede 
et  Dokument,  hvorved  Fru  Christine,  Johan  Sjællandsfarers 
Datter,  tilskjødede  S.  Agnete  Kloster  i  Roskilde  Gods  i 
Hammer  Herred.  Vaabnet  er  her  firdelt,  men  om  det  er  det 
oprindelige  Vaaben,  eller  om  Firdelingen  kun  er  en  Graveur- 
fejl,  maa  staa  hen;  thi  allerede  i  de  i  Alder  nærmest  føl- 
gende, særdeles  velbevarede  Segl,  hvori  Vaabnet  forekommer, 
findes  det  tre  Gange  tværdelte  Skjold.  De  ere  fra  Aaret  1356 
og  findes  under  et  Dokument  af  6te  April  1356  og  føres 
af  de  to  Brødre  Jon  og  Esbern  Nielsen^).  De  to  Sigiller  vise 
kun  Skjoldet  uden  Hjelm  og  Hjelmtegn,  saaledes  som  Tilfældet 
var  med  de  fleste  Sigiller  fra  det  13de  og  14de  Aarhundrede. 
Stundum  findes  vel  fra  dette  Tidsrum  Sigiller,  der  omvendt 
kun  vise  Hjelm  og  Hjelmtegn,  uden  Skjold,  men  saadanne 
Exempler  kjendes  ikke  fra  Bille-Slægten.  Det  ældste  kjendte 
Billesegl  med  Hjelm  og  Hjelmtegn  foruden  Skjoldet,  er  først 
Torben  Jepsens  1443.  Medens  selve  Skjoldemærket  har 
holdt  sig  uforandret  til  den  nyeste  Tid,  saa  er  Hjelmtegnet, 
der  i  det  ovennævnte  Segl  af  1443  er  to  Vesselhorn,  blevet 
forøget  i  Tidens  Lob. 


^)    Arn.   Magn.  Dipl.   Agnete   Klosters  Breve    1 6    (meddelt   af  Dr.  H.   Peter- 
sen).    Geh.  Arch.  Voss.  Voldborg  Hrd.    io6. 
I.  2 


1 8  VAABEN. 

Allerede  i  Bent  Persens  Segl  fra  1470  er  hvert  af 
Vesselhornene  besat  med  fire  Paafuglefjer;  de  forsvinde  dog 
atter  i  hans  Søn  Klavs  Billes  Segl  fra  1507,  men  gjenfindes 
15 13  i  en  hel  anden  Linje  af  Slægten,  nemlig  fort  af  Hans 
Bille  til  Egede,  medens  alle  de  øvrige  Familiemedlemmer 
endnu  dengang  og  længe  efter  føre  Vesselhornene  nøgne, 
selv  dens  mest  fremragende  Mænd  som  Hr.  Anders  Bille 
1 5 10,  Hr.  Eske  Bille  1527,  Hr.  Knud  Bille  1534,  Hr.  Klavs 
Bille  (i  tre  forskjellige  Signeter)  1536,  ja  endnu  1542.  I 
Aaret  1548  har  dog  baade  Hr.  Eske  og  Hr.  Anders  faaet 
nye  Signeter  med  Paafuglefjer,  og  derefter  betragtedes  de 
som  en  uundværlig  Del  af  Hjelmprydelsen,  der  endnu  fik  en 
Forøgelse  i  Begyndelsen  af  det  17de  Aarhundrede  ved  Til- 
føjelse af  en  enkelt  opretstaaende  Paafuglefjer  imellem  Hornene. 
Saaledes  føres  det  endnu  den  Dag  i  Dag.  Denne  Udsmyk- 
ning med  Paafuglefjer  er  dog  ingenlunde  noget  særegent  for 
Bille-Slægten,  men  kjendes  tværtimod  fra  mangfoldige  andre 
Slægter,  f.  Ex.  Brahe,  Rosenkrantz,  Kaas,  Galskyt,  Rud  og 
mange  flere. 

Vesselhornenes  Farver  have  utvivlsomt  altid  været  af- 
vexlende,  som  i  Skjoldet,  røde  og  hvide.  Denne  skak- 
tavlede Inddeling  af  Hornene  er  synlig  paa  de  fleste  Segl 
og  ses  første  Gang  tydelig  paa  Hr.  Torben  Billes  Segl  1455. 

Allerede  i  det  14de  Aarhundrede  forekommer  her  til 
Lands  saavel  i  Mands-  som  Kvindesegl  Skjoldholdere,  som 
oftest  en  kvindelig  Skikkelse,  holdende  Skjoldet  i  den  ene 
og  Hjelmen  i  den  anden  Haand.  I  første  Halvdel  og 
Midten  af  det  følgende  Aarhundrede  greb  denne  Mode 
ikke  saa  lidt  om  sig.  Nu  benyttedes  ikke  blot  menneske- 
lige Skikkelser,  Vildmænd,  harniskklædte  Riddere,  men  Engle 
(især  brugte  af  Gejstligheden),  Drager,  Lindorme,  Løver, 
Bjørne,  Ørne  etc,  snart  en  enkelt,  snart  to;  rnen  alle  disse 
Skjoldholdere  ad.skilte  sig  fra  Nutidens  derved,  at  de  ikke 
vare  Dele  af  Vaabnet,  men  kun  en  vilkaarlig  Udsmykning 
af  Signetet  saaledes,   at  en  og  samme  Mand  havde  forskjellige 


VAABEN.  19 

Skjoldholdere  i  sine  forskjellige  Signeter.  Fra  den  Tid 
kjendes  ingen  Bille-Segl  med  Skjoldholdere.  Moden  gik 
hurtig  af  Brug  blandt  Adelen,  og  inden  det  15de  Aar- 
hundrede  var  omme,  fandtes  den  kun  i  Konge-Seglene. 
Men  allerede  i  Begyndelsen  af  det  i6de  Aarhundrede  viser 
Vildmanden  sig  første  Gang  i  Bille-Vaabnet,  nemlig  i  Tor- 
ben Billes  Segl  1504.  Han  er  allerede  dér  smykket  med 
en  grøn  Krands  om  Hovedet  (undertiden  urigtig  opfattet 
som  en  Hat),  sin  Kølle  bærer  han  under  Armen.  Han  staar 
her  paa  Skjoldets  venstre  Side,  senere  findes  han  hyppigst 
paa  dets  højre  Side.  Gjennem  hele  det  i6de  og  17de  Aar- 
hundrede er  det  dog  kun  af  og  til,  at  han  gjenfindes  i  Si- 
gillerne ;  dertil  var  Skjoldholdere  gaaet  alt  for  meget  af 
Brug.  End  ikke  i  Bryske-Segl  finder  man  altid  den  om 
Skjoldet  bugtede  Lindorm,  som  var  et  Særkjende  for  denne 
Slægt.  Mærkelig  nok  kjendes  der  intet  Forsøg  fra  ældre 
Tid  paa  af  symmetriske  Hensyn  at  give  ham  en  Staldbroder 
ved  Skjoldets  anden  Side,  end  ikke,  da  Vaabnet  i  forrige 
Aarhundrede  forbandtes  med  Brahernes;  først  ved  Slægtens 
Optagelse  i  Grevestanden  blev  det  anset  for  nødvendigt  at 
give  ham  en  Medhjælp  til  at  bære  det  nu  stærkt  forøgede 
Skjold;  men  om  disse  Vaabenforandringer  vil  der  senere 
blive  talt.  Den  adelige  Bille-Slægt  fører  derimod  endnu 
alene  en  enkelt  Vildmand;  kun  det  i  Norge  bosatte  Medlem 
af  Slægten  har  anbragt  den  norske  Løve  med  Hellebard  som 
Skjoldholder  paa  Skjoldets  modsatte  Side,  men  dette  skyldes 
kun  et  personligt  Lune  og  har  vistnok  ingen  officiel  Sanction. 
Et  med  Billeslægtens  nær  beslægtet  Vaaben  —  et  delt 
og  to  Gange  tværdelt  Skjold  —  førtes  af  flere  sjællandske 
Familier,  hvoraf  nogle  bare  Slægtnavnene  Taa  og  Skytte. 
Der  synes  dog  ikke  at  være  nogen  Slægtforbindelse  mellem 
dem  og  Billeætten.  Derimod  uddøde  i  Aaret  1884  paa  Sværd- 
siden en  Familie,  som  —  uden  noget  sikkert  begrundet 
Bevis  —  sagde  sig  at  nedstamme  fra  Billerne.  Det  var  de 
saakaldte    <fblaa»   Biller,    som  forte   det  samme  Vaaben,    men 


20  SLÆGTREGISTRE. 

med     blaat     i     Skjoldet     overalt,     hvor     den     ægte    Billeæt 
fører  rødt  ^). 


IV. 

Slægtregistre  og  de  ældste  Slægtled. 

De  ældste  Slægtregistre  over  Billeætten  foreligge  i 
Slægtebøgerne.  Medens  disse  for  det  i6de  og  17de,  ja 
undertiden  endog  for  en  Del  af  det  15de  Aarhundredes  Ved- 
kommende give  mange  værdifulde  Oplysninger,  er  deres 
Værd  for  de  ældste  Slægtleds  Vedkommende  mere  tvivlsomt. 
De  støtte  sig  ikke  paa  Monumenter  og  Dokumenter,  men 
paa  gamle  Overleveringer  og  Sammenstillinger  af  ældre  Op- 
tegnelser. Undertiden  har  vel  Traditionen  bevaret  noget 
utvivlsomt  sandt,  men  den  genealogiske  Opstilling  af  Slægt- 
leddene slaar  sjælden  til.  Billernes  Slægtregistre  frembyde 
gode  Exempler  herpaa.  Stamfaderen  —  hedder  det  —  er 
Peder  Bille,  men  hvem  hans  Fader  og  Moder  var,  det  véd 
Ingen,  thi  det  er  længe  siden,  han  var  til;  heller  ikke  véd 
man,  hvem  hans  Hustru  var,  men  han  havde  to  Sønner, 
Lave  og  Erik.  Lave  bliver  gift  med  Anne  Brok,  de  have 
en  Datter,  Kirsten,  som  ægter  Ebbe  Valdemarsen  Galt. 
Men  Lave  kommer  i  Kongens  Unaade,  han  drager  hele  sin 
Slægt  med  sig  i  Faldet  og  mister  selv  Livet.  Og  nu  hedder 
det:  Paa  den  Tid  vare  de  Biller  en  stor  Slægt,  «de  var 
mange  paa  Sværdsiden,  som  vi  ikke  have  faaet  Navn  paa». 
Laves  Slægt  er  altsaa  uddød,  men  fra  Broderen  Erik  og 
dennes  Hustru  Else  Litle  nedstamme  de  følgende  Slægtled, 
som  efter  Slægtebøgerne  vilde  faa  følgende  Udseende: 


^)    Disse  Bemærkninger  om  Bille-Vaabnet  skyldes  Hr.  Archivassistent  Thiset. 


SLÆGTREGISTRE.  21 


Peder  B. 

Lave   B. 
©  Anne  Brok 

Erik  B. 
©  Else  Lille. 

1 

Kirsten. 
©  Ebbe  Galt 

Bent   R.              Jcni   B. 
©  X.   X.             t  ugift. 

Torben   B. 

©  N.  N. 

i 

Jon  B.           Jens  B.       Erik  B. 
©  Lene  Limbek.  ©  N.  N.       ©  N.  X. 

1                        1 

Herluf  B. 

Xiels  B 

Margrethe        Kirsten.     Jørgen   B. 

©  Xiels  Aren-        Ida.        ©  i.   N.  N. 

feld.  Sofie.  2.  N.  X. 


1)  Peder  B.  -)  Erik  B.t.  Solrod 
t.  ^  ©  Ellen  Glob. 

Lyngbygrd. 

Kirsten.  Karen.  Kristine.  Margr.  Ingb. 
©Peder  ©Torben   ©Jep 

Lange.  Rosensp.  Urne. 


Sammenligne  vi  nu  denne  Stamtavle  med  den,  som 
fremgaar  af  sikre  historiske  Aktstykker,  saa  viser  det  sig, 
at  de  sidste  Slægtled  ere  nogenlunde  paalidelige.  Erik  Bille 
til  Solrød  (o:  Solbjerg)  levede  i  Midten  af  det  15de  Aar- 
hundrede,  var  gift  med  Else  Glob  og  havde  de  fem  nævnte 
Døtre.  Margrethe  Bille  var  —  som  det  siges  —  en  Datter 
af  Jon  Bille  og  Lene  Limbæk  og  gift  med  Kansleren  Niels 
Arenfeld.  Men  de  foregaaende  Slægtled  ere  alle  fejlagtige. 
Peder  Bille  til  Lyngbygaard  var  ikke  Broder,  men  Næst- 
søskendebarn til  Erik.  Hverken  Eriks  eller  Peders  Fader 
hed  Jørgen,  og  skjønt  der  vel  forekommer  Mænd  i  Bille- 
slægten med  de  Navne,  som  Stambøgerne  have  optegnet  for 
de  ældste  Slægtled,  saa  er  Sammenstillingen  aldeles  umulig 
at  finde  Rede  i.  Forvirringen  stiger  til  det  højeste,  naar 
man  sammenligner  de  Slægtled,  som  Slægtebøgerne  opstille  i 
samme  Led,  med  dem,  som  Aktstykkerne  vise  leve  samtidig. 
Det  vil  da  vise  sig,    at  Jon  Bille,  som  i  Virkeligheden  er  et 


22  HR.    JAKOB    BILLE. 

Slægtled  yngre  end  Erik  Bille,  i  Slægtebøgerne  gjøres  to 
Slægtled  ældre  end  Erik,  altsaa  sættes  tre  Slægtled  længere 
tilbage,   end  han  i  Virkeligheden  har  været. 

Man  faar  efter  denne  Prøve  ikke  nogen  stærk  Tillid  til 
den  tragiske  Fortælling  om  Hr.  Lave  Billes  Kamp  med 
Kongen,  som  paa  saa  pompøs  en  Maade  indleder  Slægte- 
bøgernes Meddelelser  om  Billeslægten.  Vi  maa  sikkert  lade 
saa  vel  denne  Episode  som  Slægtskabsforbindelsen  med  Fa- 
milien Galt  forsvinde  af  Historien,  indtil  der  foreligger  andre 
og  mere  paalidelige  Vidnesbyrd.  De  Stamtavler,  som  vi  i 
det  følgende  skulle  opstille,  ere  udelukkende  grundede  paa 
samtidige  Aktstykker  og  Dokumenter. 

Medens  Lave  Bille  og  hans  Bedrifter  saaledes  maa  be- 
tragtes som  i  det  mindste  i  høj  Grad  tvivlsomme,  maa  man 
stille  sig  noget  anderledes  overfor  en  Del  Mænd  af  Navnet 
Bille,  hvis  Existens  kan  godtgjøres,  men  som  dog  alligevel 
ikke  tør  opføres  paa  Slægtens  Stamtavle  af  Mangel  paa 
Kjendskab  til  deres  Forbindelse  med  de  første  sikkert  paa- 
visehge  Led  af  Slægten.  At  de  dog  have  tilhørt  denne, 
tør  betragtes  som  i  høj  Grad  sandsynligt.  Det  er  bekjendt, 
at  de  samme  Fornavne  vedholdende  brugtes  i  samme  Slægt, 
og  de  Mænd,  som  vi  i  det  følgende  skulle  nævne,  bære. 
saa  godt  som  alle,  Fornavne,  der  ere  vel  kjendte  i  Bille- 
slægten. 

Ridderen,  Hr.  Jakob  Bille,  levede  paa  Kong  Erik  Plov- 
pennings Tid;  men  kun  hans  Navn  er  bevaret.  Han  var  til 
Stede  i  Slangerup  den  7de  Avgust  1246  sammen  med  Kong 
Erik  Plovpenning,  Marsken  Harald  og  flere  høje  gejstlige  og 
verdslige,  da  Saxe  Torbensen  skjænkede  Esrom  Kloster  sine 
Ejendomme  i  Nøddebo  ^).  Omtrent  samtidig  med  ham  maa 
Hr.  Torkil  Bille  have  levet.  Han  var  gift  med  Benedikte 
Christiernsdatter,    Søster   til    Brødrene    Tyge    og  Ebbe  Chri- 


^)    Thorkelin,    Dipl.  Arn.  Magn.    I.    157.      O.  Nielsen,    Codex  Esromensis 
S.    117. 


NIELS    TORKILSEN.  23 

stiernsen,  hvis  Slægt  ikke  kjendes.  Hr.  Torkil  er  kun  be- 
kjendt  ved  sin  Søn,  Magister  Niels  Torkilseyi,  Kannik  i 
Lund.  Vi  føres  ved  denne  Mand  tilbage  til  hin  mørke  Tid 
i  vort  Fædrelands  Historie,  da  Gejstligheden  havde  rejst 
den  store  Kamp  mod  Kongemagten  og  delt  Folket  i  fjendt- 
lige Lejre.  Magister  Niels  kæmpede  ikke  som  saa  mange 
af  sine  Standsfæller  for  Kirkens  Sag,  han  nævnes  tværtimod 
som  Tilhænger  af  Kong  Erik  Glipping  i  dennes  Strid  med 
Jakob  Erlandsen,  og  blev  som  saadan  den  lode  September 
1267  lyst  i  Ban  af  Pavens  Legat  Guido  tillige  med  Kongen 
og  Dronningen,  Bisperne  af  Børglum  og  Aarhus  foruden  mange 
Prælater,  deriblandt  hans  Medbrødre  i  Lund,  Ærkedegnen 
Erland  og  Kanniken  Thord  ^).  Men  denne  Banlysning  kom 
—  som  det  synes  —  aldrig  til  Udførelse,  lige  saa  lidt  som 
det  Interdikt,  der  var  lyst  over  hele  Landet  -).  Med  Ærke- 
degnen Erland,  en  nær  Slægtning  men  dog  Modstander  af 
Jakob  Erlandsen ,  har  Niels  Torkilsen  staaet  paa  den  ven- 
skabeligste Fod,  saa  at  Erland  i  sit  Testament  af  21de 
Oktober  1269^)  endog  udnævnte  ham  tillige  med  Ridderen 
Jon  Litle  til  Executores  testamenti.  Efter  Jakob  Er- 
landsens Død  lode  Marts  1275  blev  Erland  af  Kapitlet 
udvalgt  til  Ærkebiskop  i  Lund.  Kort  efter  begav  Magister 
Niels  sig  paa  Vejen  til  Avignon,  hvor  Pave  Gregor  X. 
just  dette  Aar  holdt  et  Kirkemøde.  Det  tør  vel  betragtes 
som  givet,  at  han  har  foretaget  denne  Rejse  for  at  faa  sin 
Vens  Valg  til  Ærkebiskop  godkjendt  af  Paven.  I  Avig- 
non udstedte  han  den  i6de  Avgust  1274  et  Gavebrev  eller 
et  Slags  Testament,  hvorved  han  skjænkede  sit  Gods  i  Aby 
(Væmundhøgs  Herred  i  Skaane)  og  i  Saxtorp  (Harjagers 
Herred  i  Skaane)  til  forskjellige  kirkelige  Øjemed,  hoved- 
sagelig  i  Lunde  Domkirke,    imod  Aflioldelsen  af  Messer  for 


')    Script,   rer.    Dan.   V.   606  —  607. 

^)    Jvfr.    Pal -Muller    i    Vidensk.    Selsk.    Skr.    5.    Række.      Hist.    og    philos. 

Afdel.  IV.  368—70. 
')    Suhm,  Hist.  af  Danmark  X.  998 — 1000. 


24  JON    BILLE. 

hans  Fader,  Moder  og  Morbrødre,  efter  hvem  han  havde 
arvet  Godset,  og  for  hans  Søstre,  Fruerne  Margrethe,  Ce- 
cilie og  Johanne^).  Han  er  sandsynHgvis  død  17de  August 
1275  som  Subdiakon  i  Lund  faa  Dage  efter  sin  Ven,  Ærke- 
biskop Erland;  hans  Aartid  fejredes  paa  denne  Dag  i  Lunde 
Kirke.  Man  har  formodet,  at  Magister  Niels  Bille  er  den 
samme  som  den  Magister  Petrus  de  Dacia,  der  ca.  1250 
studerede  i  Paris,  og  af  hvis  Arbejder  der  endnu  er  bevaret 
tre  latinske  Prædikener"-).  De  vise  ham  som  en  Modstander 
af  den  da  herskende  skolastiske  Theologi  og  som  en  Til- 
hænger af  den  praktisk -kristelige  Theologi,  hvis  Hoved- 
formaal   var    at    virke   indtrængende  paa  Tilhørernes  Følelse. 

Om  Hr.  Torkils  tre  Døtre  er  intet  bekjendt. 

Var  Niels  Torkilsen  Bille  en  Ven  af  Kongehuset  og 
Modstander  af  Jakob  Erlandsen,  saa  møde  vi  i  Kanniken 
^on  Bille  en  Mand,  som  i  den  store  Kirkestrid  under  Erik 
Menved  og  Jens  Grand  har  kæmpet  for  Hierarchiet  og  imod 
Kongemagten.  Han  har  paa  mødrene  Side  været  beslægtet 
med  den  mægtige  Hvideæt,  hvis  Kamp  med  Kongemagten 
rystede  Danmark  i  sin  inderste  Grund.  Domprovsten  i  Lund, 
den  fra  Hvideslægten  i  lige  Linje  nedstammende  Trugot 
Pust,  Ærkebiskop  Jens  Grands  Ven  og  Tilhænger,  kalder  i 
sit  Testamente  af  25de  Novbr.  1289  Jon  Bille  sin  «nepos» 
(formodentlig  Søstersøn)  og  udnævner  ham  til  Executor  testa- 
menti.  Han  var  Kannik  baade  i  Lund  og  i  Roskilde.  Det 
var  ikke  usædvanligt,  at  Gejstlige  vare  Medlemmer  af  flere 
Kapitler,  og  det  stadfæstes  i  dette  Tilfælde  af  et  Brev  af 
iste  Marts  1292,  hvorved  Pave  Nicolaus  IV.  tillader  5  Kan- 
niker i  Lunde  Stift,  deriblandt  »Johannes  dictus  Bille*,  paa 
Grund    af  Ærkebiskop  Jens  Grands  Forbon  og  fordi  de  vare 


*)    Diplomatår.  Svecanum  I.   477  —  7S.      Smlgn.  .Suhm,   Hist.   af  Danmark  X. 

705 — 706   og  Script,   rer.   Dan.    IV.    53. 
')    Se    Skat   Rørdams    interessante    Afhandling    i    Ny    kirkehist.    Saml.    III. 

265-318. 


DE    ÆLDSTE    SLÆGTLED.  2 5 

Ærkebispen  oprigtig  hengivne,  at  maatte  besidde  to  gejstlige 
Beneficier.  Jon  Bille  døde  12te  Maj  1303;  han  er  maaske 
identisk  med  den  « Johannes  dictus  Byllæ»,  Præst  i  Søborg, 
der  nævnes  som  Vidne  26de  Novbr.    1301  ^). 

Som  det  vil  bemærkes,  er  det  næsten  udelukkende  gejst- 
lige Personer,  vi  her  have  gjort  Bekjendtskab  med.  At  vi 
kun  kjende  dem  og  ikke  deres  verdslige  Slægtninge,  er  selv- 
følgelig begrundet  i  den  Magerhed  i  de  skriftlige  Oplys- 
ninger, som  karakteriserer  den  tidligere  Middelalder.  Kun 
sjælden  findes  Oplysninger,  som  ikke  paa  en  eller  anden 
Maade  ere  knyttede  til  det  kirkelige  Liv;  det  var  jo  Kloster- 
brodre  og  Kapitelgejstlige,  som  nedskreve  og  opbevarede 
de  faa  skriftlige  Levninger,  vi  have  tilbage  fra  Tiden  før 
Unionen,  og  deres  Interesse  drejede  sig  væsentlig  om 
deres  Klostres  og  Kirkers  snævre  Anliggender.  Først  i  det 
14de  Aarhundrede  vinde  Bidragene  til  Adelshistorien  og 
den  politiske  Historie  mere  og  mere  i  Fylde  og  Interesse, 
inden  den  Tid  træffe  vi  saa  godt  som  udelukkende  Adels- 
mænd i  Forbindelse  med  Kirken.  Det  er  da  ogsaa  til  dette 
Aarhundredes  Begyndelse ,  at  man  med  Sikkerhed  kan  føre 
de  ældre  danske  Adelsslægters  Stamtavler  tilbage,  og  her 
møde  vi  da  ogsaa  den  Mand,  der  maa  nævnes  som  Bille- 
ættens Stamfader.  Kun  med  største  Forbehold  have  vi 
derfor  her  optaget  de  første  spredte  og  usikre  Led  i  Slæg- 
tens Historie: 


Jakob  Bille  Torkil  Bille 

©  .'  ©  Benedikte  Christiernsdatter. 

i 


?  Jon.  Niels.      Margrethe.     Cecilie.    Johanne. 

Kannik  i  Kannik  i 

Lund  og  Roskilde  Lund 

12S9— 1303.  1267— 1275. 


')    Om  Jon  Bille    se  Diplomatår.  Svecanum  II.  83 — 85,    Ny  kirkeh.  Saml. 
III.  397,   Script,  rer.  Dan.  I.   296,   Codex  Esromensis   S.   164. 


26  NIELS    BILLE    OG    HANS    AFKOM. 

Med  det  14de  Aarhundrede  vinder  man  et  fastere  Grund- 
lag for  Billeslægtens  Genealogi.  Om  Historie  kan  der  endnu 
ikke  være  Tale.  Saa  sparsomt  flyde  Efterretningerne,  at 
vi  kun  kjende  nogle  faa  Medlemmer  af  Slægten,  og  af 
disse  for  det  meste  kun  Navnet,  ja  jævnlig  nok  kan  Navnet 
kun  bestemmes  gjennem  Sønnens  Navn.  Som  Stamfader  for 
Slægten  maa  da  nævnes  Ridderen  Niels  Bille.  Hvad  der 
vides  om  ham,  er  hurtig  fortalt.  I  Aaret  1307  pantsatte 
han  i  Kong  Eriks  Nærværelse  sin  Gaard  i  Kalby  (Kathælby) 
i  Hammer  Herred  til  Klostret  i  Næstved  for  100  Mark  Sølv^). 
Han  var  Fader  til  en  talrig  Slægt,  hvoraf  vi  kjende  Sønnerne 
Jon,  Oluf,  Jakob.  Esbern,  samt  en  femte  Broder,  hvis  Navn 
ikke  kjendes,  men  hvis  Søn  Jakob  blev  Stamfader  til  Bjerg- 
bygaard-  eller  Lyngbygaard-Linjen.  Det  er  disse  Brødre, 
fra  hvem  den  talrige  og  mægtige  Slægt  nedstammede,  som 
indtil  Slutningen  af  det  15de  Aarhundrede  blomstrede  paa 
Sjælland,  og  som  talte  mange  indflydelsesrige  og  dygtige 
Medlemmer,  der  ved  Giftermaal  med  ansete  Slægter  bragte 
Rigdom  og  store  Besiddelser  ind  i  Familien.  Oprindelig 
knyttet  til  Hovedgaarden  Solbjerg  i  Solbjerg  By,  Love 
Herred,  nærved  Slagelse,  strakte  den  efter  Haanden  sine 
Besiddelser  over  større  Dele  af  Sjælland  og  Skaane,  indtil  i 
Midten  af  det  15  de  Aarhundrede  Ridderen  Torben  Bille, 
efter  at  de  øvrige  Grene  af  Slægten  vare  uddøde,  blev 
Stamfader  for  de  yngre  og  langt  mægtigere  Linjer,  hvoraf 
enkelte  endnu  blomstre.  Flere  af  disse  Linjer  skrev  sig  til 
Solbjerggaard,  der  saaledes  maa  betragtes  som  Familiens 
gamle  Ætgaard. 

Fra  gammel  Tid  fandtes  her  en  Hovedgaard.  1269 
skjænkede  Thrugillus  Arnkieteisen  noget  Gods  i  Solbjerg 
til  Sorø  Kloster;  det  kom  senere  med  andet  af  Klostrets 
Gods  i  Solbjerg  tilbage  til  den  samme  Familie,  af  hvilken 
ovennævnte     Thrugillus's     Sønnesøn     Thrusfillus     In^emarsen 


')    Script,   rer.  Dan.  IV.   399. 


SOLBJERGGAARD.  27 

1339  udtrykkelig  siges  at  eje  Hovedgaarden  (curia  principalis) 
i  Solbjerg.  Efter  Thrugillus's  Farbroders,  Johannes  Kalfs 
Død,  arvede  dennes  Svigersøn,  Johannes  Jonsen  Gods  i 
Solbjerg,  deriblandt  en  Bondegaard  (curia  villicalis)  ^).  Fra 
denne  Slægt  er  Ejendommen  sandsynligvis  gaaet  over  til 
Billeslægten,  om  igjennem  Slægtskabsforbindelse  eller  ved 
Kjøb  er  det  nu  umuligt  at  sige.  Hvor  Slægten  før  har  været 
bosat,  kan  ikke  oplyses.  At  Hr.  Niels  Bille  pantsætter  Gods 
i  Hammer  Herred  1307,  kunde  lade  En  formode,  at  Familiens 
Hjemstavn  maatte  søges  her;  men  netop  i  dette  Herred 
finder  man  i  den  historisk  bekjendte  Tid  ingen  Ejendom, 
som  tilhører  Slægten.  Heller  ikke  kan  Kanniken  Niels  Tor- 
kilsens  Gavebrev  føre  paa  det  rette  Spor;  thi  de  Ejen- 
domme i  Skaane,  som  han  skjærtkede  til  forskjellige  kirke- 
lige Øjemed,  vare  hans  Mødrenearv. 

1356,  6te  April,  sælger  Væbneren  Johannes  Andersen 
af  Solbjerg  (en  halv  Ørn)  Kong  Valdemar  Atterdag  et  Øre 
Bol  i  Ulstrup  i  Løve  Herred  for  20  Mark  Sølv,  som  hans 
Hustru  Cecilie  havde  arvet  efter  sin  Fader  Bo  Tuesen  af 
Skaftelev.  Som  Vidner  have  forseglet  Johan  Nielsen  af 
Kragerup  (et  Anker),  Jon  Nielsen  af  Solbjerg  og  Eshern 
Nielsen  af  Solbjerg.  De  føre  begge  Bille- Vaabnet'-).  Brø- 
drene Jakob  og  Oluf  Nielsen  kjendes  kun  gjennem  deres 
Børn,  Jakob  gjennem  sin  Søn  Billæ  eller  Niels  Jakobsen, 
som  først  skrev  sig  til  Sasserup  (i  Søstrup  S.,  Merløse  Herred), 
senere  til  Æbletved  (Butterup  S.,  Merløse  Herred);  Oluf 
gjennem  sin  Datter  Hilleborg  (Hælenburg),  som  7de  Septbr. 
1374  gav  sin  Farbroder  (patruo)  Esbern  Nielsen  Fuldmagt 
til  at  tilskjøde  Jakob,  kaldet  Halfwegge,  hendes  Gods  i 
Ferslev  ^).      Han    har    formodentlig    ikke    efterladt    sig    flere 


')    Script,   rer.   Dan.    W .   507—508. 

')    Afbildede    som  Xr.  2    og  3    i  de  Segltavler,    som  skulle  medfolge  dette 

Værk. 
^)    Dipl.  Arn.  Magn.  Fase.  37.  6. 


28  DEN    ÆLDRE    SLÆGTS    FIRE    GRENE. 

Børn.  Den  femte  Broder,  hvis  Navn  ikke  kjendes,  havde 
Sønnen  Jakob,  som  skrev  sig  til  Bjergbygaard  og  senere  til 
Lyngbygaard.  Der  bhver  altsaa  nu  kun  fire  Linjer,  ned- 
stammende fra  Niels  Bille,  som  vi  kunne  opkalde  efter  de 
Hovedgaarde,  deres  Efterkommere  senere  vise  sig  at  være 
i  Besiddelse  af:  i)  Hallelev-hmjen,  efter  Gaarden  Hallelev  i 
Nærheden  af  Solbjerg,  nedstammende  fra  Esbern  Nielsen; 
2)  Æålelved-h'mjen  fra  Jakob  Nielsen;  3)  Soldjer^-'hmjen 
fra  Jon  Nielsen  og  4)  Bjergby-  eller  Lyngbygaard-\J\x\]t.VL, 
efter  Lyngbygaard  i  Skaane,  som  i  det  følgende  Slægtled 
kom  i  Familiens  Besiddelse. 


Idet  vi  nu  efter  denne  Redegjørelse  for  de  ældste  Slægt- 
led gaa  over  til  at  behandle  de  enkelte  Grene  af  Familien 
og  skildre  dens  Medlemmers  Levnetsløb,  skulle  vi  i  korte 
Træk  tegne  den  Baggrund,  paa  hvilken  de  første  og  be- 
tydeligste Mænd  af  Slægten  optræde.  Det  er  Kongedømmets 
Opblomstringstid,  Landets  Regenerationsperiode  med  den 
store  Udvikling  af  alle  Folkets  Kræfter,  som  gaar  forud  for 
og  ledsager  den  begyndende  Unionstid,  i  hvilken  disse 
Mænd  færdes  og  have  Lod  og  Del.  Kong  Valdemar  Atter- 
dags Gjerning  havde  baaret  Frugt,  han  havde  gjenoprejst 
Landet  og  Folket  fra  dets  dybe  Fornedrelse,  han  havde 
kæmpet  mod  den  lovløse  Stormandsvælde,  men  endnu  ikke 
kuet  den.  Hans  berømte  Datter  var  gaaet  i  hans  Fodspor. 
Med  hensynsløs  Energi  fuldførte  hun  sin  Faders  Værk,  Stor- 
mændene bragte  hun  til  at  underkaste  sig,  hun  nedrev  deres 
Borge,  tilbagetog  eller  kjøbte  Kronens  Gods,  som  i  urolige 
Tider  var  frataget  Kronen  og  kommet  i  Adelens  Hænder. 
Hun  knyttede  Gejstligheden  til  sig  ved  rige  Gaver  og  ved 
at  optage  dens  bedste  Mænd  blandt  sine  fortroligste  Raad- 
givere.  Ligesom  hun  styrkede  Kongemagten  indadtil,  grund- 
lagde hun  ved  Foreningen  med  Norge  og  Sverig,  ved  sin 
snilde  og  overlegne  Politik  lige  overfor  Hansestæderne,    ved 


DROXNIXG    .MARGRETHES    TID.  29 

Ægteskabsfoibinclelser  med  den  engelske  Kongeslægt  og 
den  tyske  Kejserfamilie  Danmarks  Anseelse  udadtil.  Det 
var  en  bevæget  og  begejstret  Tid,  som  maa  have  skabt  store 
Mænd  og  store  Tanker,  bragt  de  største  Modsætninger  for 
Dagen,  det  dybe  Fald  og  den  hurtige  Ophøjelse  til  Magten. 
Men  alt  overskygges  af  Dronningens  mægtige  Personlighed; 
kun  glimtvis  spore  vi  de  Kræfter,  som  maa  have  rørt  sig  i 
Folket,  og  da  kun  i  Samfundets  højere  Lag.  De  sparsomme 
skriftlige  Levninger  fra  hin  Tid  vise  os  kun  de  ydre  Omrids 
af  Tidens  Historie,  kun  sjælden  gives  der  os  Lejlighed  til 
at  trænge  ind  og  skue  de  dybere  liggende  Aarsager  og  de 
mere  vidtrækkende  Virkninger  af  de  store  Begivenheder. 
Og  gaar  det  saaledes  med  Landets  og  Folkets  Historie,  hvor 
meget  mere  da  ikke  med  de  enkelte  Slægters.  Vi  møde 
disse  Riddere  og  Væbnere  som  politiske  Underhandlere,  som 
ivrige  og  driftige  Styrere  af  Gods  og  Ejendom,  men  deres 
Karakter  og  Personlighed  træde  kun  frem  i  de  ydre  Om- 
rids; kun  en  sjælden  Gang  lykkes  det  at  fralokke  de  gamle 
Pergamenter  en  Oplysning  om  selve  Personligheden,  og  den 
viser  os  da  enten  kun  den  raa  og  havesyge  Herremand,  som 
røver  og  plyndrer  paa  Veje  og  Strømme,  som  mishandler 
sine  Bønder  og  bedrager  sin  Slægt,  eller  den  af  Samvittig- 
hedsnag grebne  Synder,  som  udsoner  sine  mange  Fejl  ved 
paa  sit  yderste  at  skjænke  Gods  og  Guld  til  Kirker  og 
Klostre,  der  igjen  har  stor  Møje  med  at  værge  det  erhvervede 
Gods  mod  Familiens  Efterstræbelser.  Det  er  da  særlig  den 
retslige  Side  af  Datidens  Liv,  der  træder  skarpt  frem  fra 
den  mørke  Baggrund.  I  langt  højere  Grad  end  nu  fordredes 
dengang  af  alle  Statens  Borgere  Kjendskab  til  Loven  og 
Retten.  Folkets  egen  Deltagelse  i  Udøvelsen  af  Retten  var 
endnu  ikke  sunket  ned  til  en  blot  Form,  paa  Herredsthing 
og  Landsthing  mødte  endnu  alle  for  at  faa  deres  Retsstridig- 
heder paadømte  af  selvvalgte  Dommere.  Tusender  er  de 
endnu  bevarede  Breves  Antal  fra  det  14de  og  15de  Aar- 
hundrede,    i    hvilke  Datiden    har   lagt   sin  Opfattelse    af  Lov 


ADELSBREVE. 


Og  Ret  for  Dagen.  Det  var  jo  en  Hovedopgave  for  enhver, 
der  ejede  om  end  nok  saa  lidt,  at  bevare  som  Slægtens 
kosteligste  Ejendom  disse  Pergamentsbreve  med  hængende 
Segl  i  uskadt  Stand,  paa  hvilke  Slægtens  Ret  til  Gods  og 
Ejendom  støttede  sig.  I  stærke,  jærnbeslaaede  Kister,  skjulte 
i  Borgens  eller  Husets  sikreste  Rum,  bevarede  man  disse 
kostbare  Skatte,  paa  hvilke  Familiens  Velfærd  beroede.  Det 
er  Resterne  af  disse  Skatte,  som,  hvorvel  de  nu  kun  ere  til 
Stede  i  ringe  Antal  imod  hvad  der  engang  fandtes,  dog  ere 
de  bedste  og  i  mange  Tilfælde  de  eneste  Budbringere  om 
Personer  og  Begivenheder  i  henfarne  Tider. 

For  den  ældre  Billeæts  Vedkommende  er  det  nu  en 
lykkelig  Omstændighed ,  at  iblandt  de  mange  mer  eller 
mindre  bekjendte  Medlemmer  af  Slægten  rager  en  enkelt 
Mand  i  Vejret  saa  vel  ved  sin  høje  Rang  og  indflydelsesrige 
Stilling  i  Staten  som  ved  sin  store  Klogskab  og  Dan- 
nelse. Det  er  Lunds  bekjendte  Ærkebiskop,  Dronning  Mar- 
grethes fortrolige  Raadgiver,  Peder  Lykke,  som  vel  bærer 
Navnet  Lykke,  men  i  Virkeligheden  er  en  Bille.  Det  er 
ham,  der  saa  vel  ved  sin  stærke  Slægtfølelse  som  ved  sin 
mægtige  Indflydelse  drager  sin  Familie,  der  hidtil  har  ind- 
taget en  mere  tilbagetrukken  Stilling,  frem  i  første  Række 
blandt  Landets  fremragende  Slægter  og  derved  lægger  en 
Grundvold  til  dens  fremtidige  Storhed,  som  Slægtens  mest 
formaaende  Mand  i  det  15de  Aarhundrede,  Hr.  Torben  Bille 
til  Svanholm  og  Søholm,  senere  yderligere  skulde  befæste 
og  udvikle.  Forinden  vi  .skildre  denne  mærkelige  Mands 
Levned.sløb,  skulle  vi  kaste  et  Blik  paa  de  Grene  af  Slægten, 
som  kun  naaede  en  kortvarig  Blomstring  og  uddøde  inden 
Midten  af  det   15de  Aarhundrede. 


Ferste  Afsnit. 


Hr.   Niels   Billes   Efterkommere. 


I 


F-ø-rste  Kapitel. 


Hallelev  -  Lipien. 


Åi 


J  Hr.  Niels  Billes  Sønner  kjende  vi  bedst  til  Esbern 
Nielsen,  kaldet  Bille.  Han  og  Broderen  Jon  nævnes  første 
Gang  1355,  da  de  tilskj ødede  Valdemar  Atterdag  to  Gaarde 
i  Østrup  (Aarby  S.,  Arts  Herred  ^).  Dette  Gods  maa  de 
have  arvet  efter  en  Slægtning,  muligvis  Farbroder,  Benedikt 
Bille,  som  allerede  forekommer  1316^)  og  13 17,  da  han 
som  Vidne  forseglede  et  Brev.  hvorved  Nicolaus  Hjort  til- 
skjødede  Hertuginde  Elisabeth  af  Halland  alt  sin  Hustrus 
Fædrenegods,  deriblandt  mærkelig  nok  en  Hovedgaard  i 
Allinde,  det  Gods  hvortil  Billeslægtens  Navn  senere  hen 
fortrinsvis  skulde  være  knyttet'^).  De  omtalte  Gaarde  i 
Østrup  tilhørte  oprindelig  Ridderen  Saxe  Pedersen,  som 
imidlertid  maatte  pantsætte  dem  til  Benedikt  Bille  den  iste 
Novbr.   1346  for  20  Mark  rent  Sølv.      Hvis  han  ikke  betalte 


')    Archivregistraturer  I.  49. 

')    Se  ovenfor  S.   17. 

')    Geh.    Arch.    Voss.    Skipp.    Hrd.    i  a.      (Seglet  mangler).      Udt.   i  Suhm 
XI.    799.       Samme    Aar    er    han    ogsaa    Vidne    under    et    Brev,    hvorved 
Fru    Christine,    Enke    efter    Hr.     Knud    Mule,    sælger    Abbed    Peder    i 
Ringsted  sit  Gods  i   Sprækløse.      Scriptor.  rer.   Dan.   I.   299. 
I-  3 


34 


ESBERN    NIELSEN. 


Pengene  tilbage  inden  Mortensdag  det  følgende  Aar,  skulde 
Benedikt  Bille  have  Ret  til  at  hæve  og  nyde  Indtægterne  af 
de  to  Gaarde,  indtil  de  atter  indløstes  for  den  laante  Sum. 
Dog  skulde  Hr.  Saxe  have  Ret  til  at  indløse  den  ene 
Gaard  for  Halvdelen  af  hele  Pantesummen,  og  Benedikt 
Bille  Ret  til,  naar  Gaardene  igjen  indløstes,  at  beholde  et 
Allodie  —  »sædvanlig  kaldet  Aalf»  —  i  den  ene  Gaard  for 
sig,  og  derfor  give  tre  Øre  Sæd^).  Gaardene  blev  dog  ikke 
indløste,  thi  det  er  upaatvivlelig  de  samme  to  Gaarde,  Jon 
og  Esbern  Nielsen  9  Aar  senere  overdroge  Kong  Valdemar. 
I  Mellemtiden  maa  da  Benedikt  Bille  være  død.  De  to 
Brødre  Jon  og  Esbern  optræde  —  som  allerede  oven  for 
omtalt  —  atter  i  Fællesskab  som  Vidner  under  Jens  Ander- 
sens af  Solbjergs  Brev  til  Kong  Valdemar  af  6te  April  1356. 
Esbern  Nielsen  har  været  en  Mand  af  Betydning.  I 
Aarene  1365  — 1367  nævnes  han  som  Kong  Valdemars  Justi- 
tiarius,  det  er  Retterthings- Kansler,  eller,  som  denne  fra 
Midten  af  det  15de  Aarhundrede  kaldes,  Rigens  Kansler. 
Som  saadan  var  han  den  vigtigste  Embedsmand  ved  Kongens 
Retterthing,  der  udstedte  Stævninger  til  Retten,  affattede 
dens  Domme,  samt  forsynede  disse  Dokumenter  med  det 
kongelige  Segl,  som  var  under  hans  Varetægt*).  Han  har 
fulgt  Kongen  paa  hans  Rejser  i  Kongeriget,  —  ingen  maatte 
jo  stævnes  udenfor  den  Provins,  hvor  han  var  bosat  — ,  og 
vi  finde  Esbern  Nielsen  i  Virksomhed  saa  vel  i  Sjælland 
som  i  Jylland  og  Skaane^).  Denne  hans  Virksomhed  stand- 
sedes ved  Krigen  med  Hansestæderne,  da  Valdemar  drog 
ud  af  Landet,  og  efter  Kongens  Tilbagekomst  indtraadte 
Esbern   Nielsen    ikke    paa    ny    i    sin    gamle    StilUng.     Under 


^)  «Si  vero  idem  Benedictus  propriam  unam  Allodiara,  commuiiiter  dictam 
Aalf,  in  una  curia  habere  voluerit,  miclii  tres  oras  an.,  si  redempta 
fuerint,  dåre  teneatur.«      Orig.  i  Geh.  Arch.  Voss.  Arts  Herred  73. 

=*)    Hist.  Tidsskr.  I.   345,  jvfr.    S.   280. 

')  Suhm  XIII.  556,  562,  564,  588.  Matzen,  Den  danske  Panteret 
S.  472. 


ESBERN    NIELSEN.  35 

Krigen  finde  vi  ham  bosat  i  Roskilde,  i  hvilken  By  han 
havde  hentet  sin  Hustru.  Han  var  gift  allerede  1355  med 
Margrethe,  en  Datter  af  Gyncekinus  Klavsen  af  Falkedal, 
Borger  i  Roskilde,  af  en  adelig  Slægt,  som  førte  i  sit 
Vaaben  to  Ørnekløer  over  Kors.  Et  interessant  Dokument 
af  iste  Febr.  1355  giver  Oplysninger  herom.  Ovennævnte 
Datum  udstedte  Esbern  Nielsen  et  Brev  angaaende  Skiftet 
mellem  ham  og  Karl  Nielsen  af  Hørby  ^)  paa  deres  respektive 
Hustruers  Vegne.  Karl  Nielsen  var  gift  med  Gyncekins 
Enke  Katharina,  altsaa  Esbern  Nielsens  Svigermoder,  og 
fik  som  sin  Part  en  Gaard  i  Roskilde  i  S.  Mikkels  Sogn,  et 
Hus  i  Ferslevlille  i  Horns  Herred,  2  Gaarde  i  Thorslunde, 
nogle  Gaarde  i  Tostrup  og  Kragelænge,  en  Halvgaard  i 
Baldersbrønd,  et  Hus  i  Svogerslev,^  samt  Halvdelen  af  noget 
Gods  i  Hersted.  Brevet  er  medforseglet  af  Broderen  Jon 
Nielsen^).  Ti  Aar  efter,  den  8de  Septbr.  1365,  overlod 
K.arl  Nielsen  og  Hustru  Esbern  Nielsen  ovennævnte  Ejen- 
domme tillige  med  alt  deres  Gods  i  Bregentved  paa  det 
Vilkaar,  at  han  skulde  indløse  Gaarden  i  Roskilde,  som  var 
pantsat,  og  lade  sin  Svigermoder  bo  der  frit,  saa  længe 
hun  levede,  samt  give  hende  til  aarlig  Underhold  10  Pund 
Rug,  20  Pund  Byg,  2  Høveder,  6  Svin,  8  Faar,  20  Ænder, 
40  Høns,  en  Læst  Kul  og  40  Læs  Brænde.  Led  Gaardene 
Skade  ved  Ildebrand  eller  Krig,  skulde  han  faa  et  til  Skadens 
Størrelse  tilsvarende  Afslag  i  den  aarlige  Afgift.  Desuden 
fik  han  Fuldmagt  til  at  indløse  Ægteparrets  pantsatte  Gods 
i  Slangerup,  Lystrup,  Blangslev,  Viersløv,  Jyderup  og  Ferslev- 
lille. Tillige  skjænkede  Svigermoderen  ham  al  sin  Ret  i 
Byen   «Sotorp»'^). 

Denne  store  Arv  stammede  fra  Gyncekinerne  eller,  som 
Familien  senere  kaldte  sig,  Mule.     Som  Navnet  antyder,  var 


^)    Søn  af  Niels  Tuesen  i  Hørby. 

'■')    Orig.   i  Am.   Magii.   Dipl.  Fase.   37.  4. 

'}   Orig.   i  Arn.   Magn.  Dipl.   Fase.   37.   5. 


36  GYNCEKINERNE. 

Slægten  af  vendisk  Oprindelse,  men  havde  allerede  længe  været 
bosiddende  som  Borgere  i  Roskilde.  Det  var  almindeligt  i 
hin  Tid,  at  det  højere  Borgerskab  væsenlig  bestod  af  Adels- 
mænd, og  de  fleste  af  disse  ofte  fra  Tyskland  indvandrede 
Slægter  førte  Vaaben  og  Skjold  og  besad  Ejendomme  med 
adelige  Friheder.  Gyncekinerne  maa  paa  dobbelt  Maade 
have  været  beslægtede  med  Billerne.  I  Slutningen  af  det 
14de  Aarhundrede  (1386 — 1402)  forekommer  ret  hyppig  en 
Benedictus  kaldet  Bille,  som  fører  samme  Vaaben  som 
Gyncekinerne  og  i  Seglet  kalder  sig  « Benedictus  Nicolai*. 
Han  beklædte  høje  borgerlige  Stillinger  i  Roskilde  og  nævnes 
baade  som  Borgemester  og  Foged.  Et  særligt  Tillidshverv 
synes  Biskoppen  af  Roskilde,  der  kalder  ham  sin  Tjener 
(«servitor»),  at  have  betroet  ham,  idet  han  overdrog  ham 
Bestyrelsen  af  Slottet  Dragsholm.  14de  Jan.  1395  faar  han 
Kvittering    for    aflagt    Regnskab^).      Hans    Moder    maa    have 

Gyncekinus. 
R.    1308  i  Rosk. 


Klavs   Gyncekini  Gyncekin  af 

t  m.   *^4  og  ''11    1335.         Falkedal. 

! 

Gyncekin  jun.  Klavsen  Datter 

j  før   '/a    1355.  ©  Jakob  Guthmundsen, 

©Katharina  (Segl:  oventil  Bg.  i  Roskilde  (Segl:  delt 

Sølv,     nedentil     tværdelt  ved      en      Tværbjælke, 

sort  og  Sølv)  f  før  1387.  ovenover   i,   nedentil  to 

Hun  ægter  2.  Karl  Nielsen  Stjerner), 
af  Hørby. 

Gyncelin  af  Klavs  Margrete  Datter  Jakob  Gyncekini. 

Falkedal.  ©  .  .  .  Bille.     ©Esbern  Bille.  ©  Jakob  Oluf- 

sen Lunge? 
I  I  I 


Henneke  Benedikt       Niels    Esbern- 

(Mule)  t  Aug.  Bille.  sen  Bille. 

1437-  1386,   1402.         ti437- 


')    Suhm  XIV.  353,  425.'     Arn.    Magn.  Dipl.    Fase.    42.    1;   22.    15    (hvor 
Seglet  findes);  22.  24;  23.   2. 


NIELS    ESBERNSKN.  3/ 

været  af  Billeslægten,  og  det  er  efter  hende,  at  han  har  op- 
taget Billenavnet.  Navnet  Benedikt  peger  hen  paa  den 
ovenfor  omtalte  Benedikt  Bille,  hvis  Datter  hans  Moder  mulig 
kan  have  været.  Paa  Grund  af  de  Forbindelser,  hvori 
Slægten  traadte  med  Billerne,  have  vi  omstaaende  gjengivet  en 
Stamtavle,  som  er  opstillet  efter  til  Dels  utrykte  Dokumenter. 
Esbern  Bille  levede  endnu  1374,  da  han  nævnes  som 
Formynder  for  sin  Broderdatter  Hilleborg.  1378  var  han 
imidlertid  død,  thi  den  22de  Juli  udlagde  hans  Arvinger  to 
Gaarde  i  Ølstykke  og  Udlejre  til  Hennekinus  Petersen  i  Er- 
statning for,  hvad  afdøde  Esbern  Nielsen  skyldte  ham^). 
Han  efterlod  sig  flere  Børn,  hvoraf  vi  dog  kun  kjende  Nav- 
net paa  Sønnen  Niels,  eller  som  han  jævnlig  kalder  sig, 
Bille  Esbernsen.  De  støde  undeu  Formynderskab  af  en  af 
Datidens  mest  fremragende  Mænd,  Hr.  Jakob  Olufsen  Lunge, 
Fader  til  de  bekjendte  Sønner,  Bisp  Niels  af  Strengnæs, 
Hr.  Folmer,  Anders  og  Ove  Jepsen.  Han  nævnes  som  deres 
«lovlige»  Værge  og  maa  da  formodentlig  have  været  gift 
med  deres  Morsøster ,  skjønt  Slægtebøgerne  intet  melde 
herom-).  Han  førte  med  Held  en  Arvesag  til  Ende  for 
Børnene.  Deres  Mormoder  Katharina  havde  paa  sin  Sotte- 
seng gjort  et  nyt  Testament  og  heri  begavet  Roskilde  Dom- 
kirke med  noget  Jordegods,  hvoriblandt  en  Gaard  i  Tors- 
lundemagle. Dette  stred  sikkert  imod  det  Overdragelsesbrev 
paa  samtlige  hendes  og  Mandens  Gods,  som  hun  1365  havde 
udstedt  til  Esbern  Nielsen,  og  Hr.  Jakob  Olufsen  nedlagde 
da   Indsigelse   mod    Testamentets    Gyldighed.      En   Domstol, 


')  Orig.  i  Arn.  Magn.  Dipl.  Fase.  37.  7.  Udi.  i  Ann.  f.  nord.  Oldk. 
1838-39  S.  354—55- 

*)  Slægtebøgerne  lade  ham  være  gift  med  1°.  Maren  Mundel  til  Nielslrup 
og  Asserstrup,  2°.  Mette  Limbek  eller  Urne,  Enke  efter  Niels  Hak, 
3°.  Elsebe  Sandberg.  1 407  kalder  Niels  Hak  til  Asserstriip  Ove  Jep- 
sen Lunge  for  sin  Søstersøn.  Her  synes  rigtigt  og  galt  at  være  blandet 
sørgelig  sammen;  Navnene  ere  som  sædvanlig  gale,  men  Ægteskabernes. 
Antal   turde  dog  have   nogen   Sandsynlighed  for  at   være   rigtig. 


38  NIELS    ESBERNSENS    NAVNE. 

bestaaende  af  tre  Kanniker  i  Roskilde  og  nogle  Lægmænd, 
erklærede  derpaa  Testamentet  for  «for  stort  og  uskjelligt»,  og 
tildømte  Arvingerne  Gaarden  i  Torslunde,  imod  at  de  skulde 
give  Domkirken   lO  lødige  Mark^). 

Esbern  Nielsens  Søn  forekommer  under  tre  forskjellige 
Navne:  Niels  Esbernsen,  Bille  Esbernsen  og  Esbern  Bille. 
At  det  er  samme  Person,  turde  allerede  fremgaa  af,  at  de 
alle  bruge  det  samme  Segl  (S.  Nicolai  Esberni).  Men  det 
fremgaar  end  yderligere  af  to  Breve  af  26de  April  og  28de 
Avgust  1420,  som  begge  angaa  det  Gods  i  TorsUmdemagle, 
hvorom  der  ovenfor  er  talt.  I  førstnævnte  Brev  kaldes  han 
Bille  Esbernsen,  i  det  andet  Esbern  Bille,  og  i  et  Brev  af 
13de  Juli  1420  nævnes  endelig  Bille  Esbernsen  som  den 
eneste  overlevende  af  sine  Søskende.  Vi  kalde  ham  med 
Navnet  Niels  Esbernsen,  som  han  selv  ses  at  have  brugt 
i  det  officielle  Dokument,  ved  hvilket  han  stiftede  et  Alter 
i  Roskilde  Domkirke. 

Niels  Esbernsen  skrev  sig  til  Hallelev  (nuvær.  Hallelev 
i  Slagelse  Herred).  Hans  Ejendom  var  beliggende  i  umid- 
delbar Nærhed  af  det  gamle  Solbjerg,  hvortil  hans  Fader 
skrev  sig,  men  hvori  denne  selvfølgelig  kun  kan  have  ejet 
en  Broderlod.  Sandsynligvis  er  denne  Broderlod  senere 
overdraget  til  Sønnerne  af  Broderen  Jon  Nielsen,  og  den 
nye  Hovedgaard  Hallelev  erhvervet  ved  Mageskifte  eller 
Kjøb.  Allerede  1397  ses  Niels  Esbernsen  at  have  haft 
Gods  til  Len  af  Antvorskov  Kloster  i  Hallelev,  og  1403 
mageskiftede  han  med  Sorø  Kloster  Gods  i  Davidsrød  og 
Rerslev  mod  Gods  i  Hallelev-).  Han  stod  forøvrigt  i  livHg 
Forbindelse  med  Antvorskov  Kloster,  snart  laaner  han  det 
Penge  mod  Pant  i  Gods,  snart  tilskjoder  han  det  Bønder- 
gods, snart  har  han  Ejendomme  til  Leje  af  Klostret.  Han 
synes  at  have  været  en  driftig  og  virksom  Mand,  som  baade 


')    Nye  danske    Mag.  IV.  239. 

')     Archivregistr.   IV.  99.      Script,   rer.   Dan.   IV.   499. 


NIELS    ESBERNSEN.  39 

forstod  at  hævde  sin  Ret,  selv  imod  Overmænd,  og  at  op- 
træde lemfældig,  naar  det  var  nødvendigt.  Saaledes  eftergav 
han  1416  Antvorskov  Kloster  lo  Aars  Landgilde  af  noget 
Gods  i  Aarslev,  som  han  havde  i  Pant  for  13  Mark  Sølv, 
medens  han  med  Kraft  bekæmpede  Roskilde  Domkapitels 
Fordring  paa  Godset  i  Torslundemagle.  Ved  denne  sidste 
Lejlighed  ydede  selve  Ærkedegnen  i  Roskilde  ham  en  vigtig 
Tjeneste.  Men  det  var  rigtignok  ogsaa  hans  egen  Fætter 
Niels  Bille,  som  her  satte  Frændskabet  over  Kirkens  Fordel. 
Han  udstedte  nemlig  et  Brev,  i  hvilket  han  bevidnede,  at 
den  ovenfor  omtalte  Overenskomst  angaaende  Torslunde 
havde  fundet  Sted,  og  skaffede  derved  Fætteren  den  retslige 
Adkomst  dertiP).  At  det  er  en  Tak  for  denne  Venskabs- 
tjeneste,  naar  Niels  Esbernsen  npgle  Maaneder  efter  først 
tilskjødede  sin  kjære  Frænde  Ærkebiskop  Peder  Lykke  en 
Gaard  i  Udstrup,  Merløse  Herred,  og  senere  under  den 
samme  og  Broderen  Niels  Bille  sin  Gaard  og  Mølle  i  Svo- 
gerslev for  Livstid,  turde  være  meget  sandsynligt.  Gaarden 
skulde  forøvrigt  efter  disses  Død  falde  tilbage  til  N.  E.  og 
hans  Slægt").  Sidstnævnte  Gaard  var  ham  tidligere  tilskjødet 
af  Biskop  Peder  Jensen  Lodehat,  men  at  han  ikke  altid  har 
staaet  i  det  venskabeligste  Forhold  til  denne  kraftige  og 
myndige  Prælat,  viser  et  Landsthingsvidne  af  22de  Avgust 
1408.  Nævnte  Dag  mødte  nemlig  paa  Sjællands  Landsthing 
«en  skjellig  Mand»,  Herluf  Nielsen  af  Englerup,  paa  Biskop 
Peders  Vegne.  Han  havde  taget  Tinghøringe  med  sig  af 
Slagelse  Herredsthing  og  spurgte  dem  nu,  om  det  var  dem 
bekjendt,  at  Biskop  Peder  havde  ladet  fejde  paa  Niels  Es- 
bernsen Bille  af  Hallelev  eller  paa  nogen  Maade  ladet  ham 
Fejde  forkynde,    saaledes  som  det  var  blevet  sagt.     Da  vid- 


')     Nye    danske    Mag.    VI.     239.      Dok.     herom    i    Am.     Magn.     Dipl.    37, 

15—16. 
^)     Dok.   af  1420,    7.   Septbr.    og    27.   Octobr.   i    Geh.   Arch.   Voss.   Merlese 

H.    145   og  Somme  H.   27. 


40 


NIELS    ESBERNSENS    ALTER. 


nede  Hr.  Erik  Thomsen,  Niels  Bosen  af  Slagelse  og  flere 
Bymænd  fra  samme  By,  «at  da  de  sidst  vare  til  Stede,  da 
Biskop  Peder  og  Niels  Esbernsen  taledes  ved,  da  skiltes  de 
saaledes  ad,  at  Biskop  Peder  erklærede  at  ville  tiltale  Niels 
Esbernsen  efter  Kirkeloven  om  de  Klager,  han  havde  at 
føre  over  ham,  men  at  han  ikke  vilde  lade  ham  fejde. »^) 
Hvorom  denne  Strid  har  drejet  sig,  vide  vi  ikke.  Naar 
Bispen  traadte  saa  kraftig  op,  maa  det  have  været,  fordi 
Niels  Esbernsen  enten  har  øvet  Vold  mod  Kirkens  Tjenere 
eller  gjort  sig  skyldig  i  en  eller  anden  moralsk  Forbrydelse, 
som  det  var  Kirkens  Sag  at  paatale. 

Har  der  været  et  saadant  mørkt  Punkt  i  Niels  Esbern- 
sens  Liv,  saa  har  han  utvivlsomt  i  Kirkens  Øjne  afsonet  den 
ved  den  store  Gave  og  fromme  Stiftelse,  som  han  indrettede 
i  Roskilde  Domkirke.  At  det  var  denne  og  ikke  Kirken  i 
Slagelse,  han  begavede,  viser,  hvor  nær  han  og  hans  Slægt 
har  været  knyttet  til  Roskilde.  Den  iste  Maj  1436  havde 
han  samlet  hos  sig  paa  sin  Gaard  Hallelev  en  Kreds 
af  Slægtninge  og  Venner.  Den  gamle  Ærkebiskop  Peder 
Lykke  havde  været  ventet,  men  kom  ikke  paa  Grund 
af  den  Sygdom,  som  snart  skulde  lægge  ham  i  Graven.  Der- 
imod vare  mødte  Bent  Bille  til  Allindemagle,  Niels  Eriksen  til 
Aarslev,  Ingver  Karlsen,  Raadmand  i  Roskilde,  Peder  Sveje, 
Borger  i  Kjøbenhavn,  og  Peder  Griis,  Foged  i  Slagelse. 
Niels  Esbernsen  har  da  været  en  gammel  Mand,  vistnok 
henved  80  Aar-).  Han  havde  ingen  Sønner,  hans  Slægt 
skulde  uddø  med  ham,  hans  Segl  og  Vaaben  følge  ham  i 
Graven.  Han  har  da  ønsket  at  bringe  sit  Navn  til  Efter- 
verdenen ved  at  knytte  det  til  en  from  Stiftelse,  der  kunde 
sikre  det  mod  Forglemmelse.  I  Slægts  og  Venners  Nær- 
værelse udstedte  han  da  ovennævnte  Datum  et  Brev,  hvorved 
han    stiftede    et   Alter   i  S.  Karines   Kapel   i   Roskilde   Dom- 


*)    Molbech  og  Petersen,  Danske  Diplomer  S.   393. 

')    Han  nævnes  første  Gang  som  Væbner   1385.     Suhm  XIII.  68 1. 


NIELS    ESBERNSENS    ALTER.  4 1 

kirke  til  Ære  for  den  hellige  Karin  (hvis  Navn  hans  Mor- 
moder havde  baaret)  og  skjænkede  hertil  en  Del  af  sit 
Fædrenegods,  4  Gaarde  i  Ølstykke,  Udlejre,  Stærkinge  og 
Torslunde,  samt  en  Gaard  i  Trælleborg  i  Skaane,  imod  at 
der  ugentlig  holdtes  4  Messer  for  Altret  og  at  hans  Aartid 
højtideligholdtes  i  Roskilde  Domkirkes  Kor.  Patronatsretten 
forbeholdt  han  sig  og  sin  Slægt.  2den  Juli  1436  gav  han 
Gereke  Degn  Fuldmagt  til  paa  sine  Vegne  paa  Sjællands 
Landsthing  at  tilskjøde  Altret,  som  han  havde  bygget  i  S. 
Lucii  Domkirke,  ovennævnte  Gods.  Kong  Erik  stadfæstede 
Niels  Esbernsens  Fundats  den  6te  Juni  1437.  Til  Præst 
ved  Altret  udnævnte  han  Hr.  Jens  Krabbe^). 

Hans  Tanker  have  i  hans  sidste  Leveaar  kun  drejet  sig 
om  denne  Stiftelse.  Hans  nære  Slægtning,  Henneke  Mule, 
Borger  i  Roskilde,  havde  ingen  Børn  med  sin  Hustru  Kri- 
stine Nielsdatter.  Fætteren  Niels  Esbernsen  blev  saaledes 
hans  nærmeste  Arving,  og  forinden  sin  Død,  som  indtraf  i 
August  1437,  overdrog  han  sin  Arving  sit  Gods  i  Musebølle 
og  Axelshoved  i  Kongsted  S.,  Faxe  Herred,  tilligemed  sin 
Del  i  Gaarden  i  Trælleborg,  og  med  dette  Gods  berigede 
Niels  Esbernsen  sin  nye  Stiftelse.  Henneke  Mule  testa- 
menterede selv  til  Altret  en  Gaard  i  Særkeløse  og  Jonstrup- 
gaard  i  Osted  S.,  Voldborg  Herred,  som  skulde  tilfalde 
det  efter  hans  Hustrus  Død").  Inden  sin  Død,  som  ind- 
traf iste  Novbr.  I438,  fik  Niels  Esbernsen  endnu  en  Gang 
Lejlighed  til  at  « fornøje*  sit  Alter  med  sin  Ret  i  det  Gods 
i  Skaftelev  i  Slagelse  Herred,  som  han  havde  i  Pant  af 
Knud  Nielsen,  «hans  kjære  Frænde »  og  Svigersøn^).  Samme 
Dag,    den    25de    Octobr.    1437,    skrev    han    følgende    Brev: 


^)  De  herhen  hørende  Breve  findes  i  Arn.  Magn.  Dipl.  Fase.  37.  19—22 
og  26;   38.    12.     Jvfr.   Ann.   f.   nord.   Oldk.    1838 — 39   S.   355  —  56. 

^)     De  herhen   hørende  Breve  i  Arn.   Magn.   Dipl.   37.   23 — 30. 

')  Orig.  i  Arn.  Magn.  Dipl.  Fase.  37.  31,  dat.  1437,  martir.  Crispini  et 
Cnspiani   gloriosi  (^^10). 


42  NIELS    ESBERNSENS    DØTRE. 

«Niels  Esbernsen,  som  man  kalder  Bille,  i  Hallelev,  hilser 
Dig  min  kjære  Vornede  i  Udlejre  boende  evinnelig  med 
Gud,  og  beder  jeg  Dig  og  byder  og  endelig  vil,  at  Du  her- 
efter svarer  og  lydig  er  Hr.  Jens  Krabbe  om  Landgilde  og 
Penge  og  om  al  anden  Stykke  i  alle  Maader,  som  Du  mig 
haver  her  til  gjort,  det  skal  Du  ham  herefter  gjøre;  og  skal 
han  holde  dig  med  Ret  og  Skjel  i  alle  Maader,  thi  jeg  haver 
lagt  Din  Gaard  til  mit  Alter,  hvilket  jeg  bygget  haver  i  S. 
Lucii  Kirke  i  Roskilde.     Lev  vel  i  Christo^).» 

Kun  kort  Tid  har  han  overlevet  sin  Opgjørelse  med 
denne  Verden.  Han  er  død  iste  Novbr.  1438,  paa  hvil- 
ken Dag  hans  Aartid  fejredes  i  Roskilde  Domkirke^).  I 
det  politiske  Liv  havde  han  kun  sjælden  taget  Del;  han 
var  til  Stede  i  Kalmar,  da  Unionen  stiftedes  og  Erik  af 
Pommern  kronedes  til  Konge  i  de  tre  nordiske  Riger; 
han  har  endvidere  forseglet,  sammen  med  en  stor  Del  af 
den  danske  Adel,  Erik  af  Pommerns  Stadfæstelse  af  Dron- 
ning Margrethes  Testament,  men  vi  have  ikke  fundet 
ham  oftere  nævnet  i  Statshandlinger^).  Hans  Hustru  hed 
Fru  Else;  hendes  Slægt  er  ubekjendt.  De  havde  4  Døtre, 
af  hvilke  tre  overlevede  Faderen,  men  ingen  Sønner; 
dette  forklarer  den  storartede  Gavmildhed,  hvormed  han 
betænkte  sit  kjære  Alter.  Af  Døtrene  vare  Inger  gift 
med  Knud  Nielsen  i  Vedfuglebjerg,  de  tre  andre,  hvis 
Navne  ere  ubekjendte,  med  Anders  Jensen  i  Borreby, 
senere  i  Tersløse,  af  Slægten  Passov,  Henrik  Daa  i  Gjel- 
strup  og  Bo  Dyre  i  Hallelev.  Alle  Svigersønnerne  stad- 
fæstede paa  egne,  og  de  tre  første  ogsaa  paa  deres  Hustruers 
Vegne,  alt,  hvad  Svigerfaderen  havde  givet  til  S.  Karine 
Alter,  med  Undtagelse  af  Gaarden  i   Stærkinge  i  Tune  Her- 


*)    Arn.  Magn.  Dipl.  Fase.  37.  32. 
^)     Scriptor.   rer.  Dan.   VI.   594. 

')    Molbech   og  Petersen,  Aktst.    og   Dipl.    S.   67 — 68.     Nye   danske  Mag. 
V.   8. 


HALLELEV    OG    ÆBLETVED.  43 

red,  som  skulde  blive  ved  Arvingerne.  De  forbeholdt  sig 
Patronatsretten,  som  de  ogsaa  ses  at  have  udøvet^).  Endnu 
30  Aar  efter  sin  Død  holdtes  Niels  Esbcrnsen  og  hans 
Hustru  i  kjærligt  Minde  af  deres  Datter  Inger,  som  I2te 
Marts  1471  skjænkede  Gods  til  S.  Klara  Kloster  i  Ro.skilde, 
for  at  Jomfruerne  dér  skulde  holde  en  evig  Messe  for 
«hende,  hendes  Mand,  Søn  og  dennes  Hustru,  for  Niels  Bille 
og  Fru  Elsef,  hendes  kjære  Faders  og  Moders  og  flere  hen- 
des Forældres  og  Børns  og  alle  kristne  Sjæle  til  Ro  og 
Lise*.-) 

Med  Niels  Esbernsen  uddøde  den  Linje  af  Slægten 
Bille,  som  vi  have  givet  Navn  af  Hallelev  Linjen.  Hans 
Be.siddelser  tilfaldt  Svigersønnerne  og  deres  Slægt.  Hallelev 
Hovedgaard  kom  senere  i  den  bekjsndte  Rigshovmester  Povl 
Laxmands  Besiddelse,  som  1494  mageskiftede  den  med  andet 
Gods  til  Antvorskov  Kloster^). 


Andet  Kapitel. 


O, 


Æbletved  Linjen. 


'mtrent  samtidig  med  Hallelev  Linjen  forsvinder  den 
efter  Hovedgaarden  Æbletved  i  Butterup  Sogn,  Merløse 
Herred,  opkaldte  Gren  af  Billeslægten  ^).  Den  har  kun  en 
kort  og  sørgelig  Saga.     Vi  kjende  kun  to  Mænd,  som  have 


^)    Dok.    i  Arn.    Mag.   Dipl.    Fase.    38.    14,    dat.     1439,    ipso    die    b.    Marie 

Magdalene  (22.   Juli). 
^)     Klevenfeldt,   Saml.      Bille. 
*)     Archivregist.  IV.   99 
*)     Der  findes  nu   ikke  længer  nogen   Gaard  af  dette  Navn  i  -Sognet.    Jvfr. 

Regist.   til   Archivregistr.   III.   411. 


44  NIELS    JAKOBSEN. 

været  bosat  paa  denne  Gaard ,  Bille  eller  Niels  Jakobsen, 
og  Oluf  Nielsen  Bille.  Den  førstnævntes  Fader  hed  altsaa 
Jakob  Nielsen,  men  om  ham  vides  intet.  Niels  Jakobsen 
nævnes  første  Gang  i  et  Brev  af  29de  Juni  1380.  Han  kal- 
des her  Bille  Jakobsen  til  Sasserup  (Søstrup  S.,  Merløse 
Herred),  saa  at  Faderen  formodentlig  endnu  da  har  levet;  to 
Aar  efter  skriver  Sønnen  sig  første  Gang  til  Æbletved.  I 
Brevet  af  29de  Juni  1380  give  Brødrene  Henning  og  Niels 
Tuesen  samt  Ebbe  Jakobsen,  alle  af  Østrup,  ham  Fuldmagt 
til  at  indløse  alt  det  Gods  i  Merløse  Herred,  som  er  tilfaldet 
dem  i  Kxv  efter  Katharina  Pedersdatter^).  I  dette  Herred 
har  Niels  Jakobsen  ved  Giftermaal,  Arv  og  Kjøb  samlet 
sig  et  lille  Gods  omkring  sin  Hovedgaard  Æbletved.  Han 
var  gift  med  Sidsel,  Tyge  Impes  Datter  af  Tudse.  I  Tudse 
By  og  Sogn,  Annex  Sogn  til  Butterup  S.,  hvor  Æbletved 
laa,  var  fra  gammel  Tid  en  Hovedgaard,  til  hvilken  allerede 
1306  en  Tyge  Impe  skrev  sig-).  Hans  Sønnesøn  var  Tyge 
Esbernsen  Impe,  som  siges  at  være  død  1386,  men  for- 
modentlig allerede  var  død  1382.  I  dette  Aar  tilskjødede 
nemlig  hans  Søn,  Niels  Tygesen  til  Vinstrups  Enke,  Sidsel 
Olufsdatter,  og  Svigersønnen  Niels  Jakobsen  Biskop  Niels 
af  Roskilde  en  Gaard  i  Sigersholm  (Asmindrup  S.,  Merløse 
Hrd.),  som  var  tilfalden  dem  efter  Tyge  Impe^).  Efter  Svi- 
gerfaderens Dod  arvede  Ægteparret  Gods  i  Merløse,  Tudse 
og  Ramso  Herreder,  særlig  i  Søstrup  Sogn.  Men  de  ses 
ogsaa  at  have  ejet  Gods  i  Vejleby  i  Skippinge  Herred,  i 
Skudderlose  i  Ringsted  Herred,  i  Nørre  Jernløse  i  Merløse 
Herred*).  Niels  Jakobsen  forekommer  sjælden  i  Breve  og 
Dokumenter.      1384,    25de  Febr.,    fik  han  Befaling  til  i  For- 


^)     Orig.  i  Geh.  Arch.  Voss.  Merløse  H.    165. 
')     Script,   rer.  Dan.   IV.   358.  VII.   24.      Archivregistr.   III.   318. 
')     Script,   rer.   Dan.   I.   315.  VIII.   321,   325.     Archivregistr.   III.   318. 
*)    Archivregistr.  III.   323.     Matzen,  D.  d.  Panteret  S.  479.    Danske  Mag. 
V.  68. 


OLUF    BILLE.  45 

ening  med  tre  andre  adelige  at  indføre  Henrik  Skytte  i 
Sandby  i  Tudse  Herred.  Han  nævnes  undertiden  som 
Vidne;  saaledes  var  han  sammen  med  Fætteren  Niels  Es- 
bernsen  23de  Juni  1400  paa  Sjællands  Landsthing,  da  Jens 
Falk  af  Vallø  tilskjødede  Henneke  Gyncekinesen  en  Gaard 
i  Særkeløse^).  Inden  Aaret  1413  var  han  død,  thi  26de 
April  nævnte  Aar  udstedte  hans  Moder  (som  her  kalder  sig 
«Sisæ  Byles»),  et  Brev,  hvori  hun  erkjcnder  at  have  skiftet 
med  sin  Søn  Oluf  og  af  sin  Lod  undt  ham  en  Gaard  i  Søstrup. 
Han  maa  forpligte  sig  til  ikke  at  sælge  eller  pantsætte  den 
uden  hendes  Minde,  og  hvis  han  dør  før  hende,  skal  den  uhin- 
dret tilhøre  hende  igjen-). 

Oluf  Bille,  som  vi  her  for  første  Gang  møde,  forstod 
at  bortøde,  hvad  Faderen  og  Moderen  havde  samlet.  Rig- 
tignok kunde  han  strax  efter  Faderens  Død  udvide  sine 
Ejendomme  ved  Tilkjøb  af  Gods  i  Butterup  og  ved  at  ud- 
kjobe  Jens  Andersen  af  Bildsø  (af  Slægten  Basse)  af  hans 
Part  i  Springstrup  og  Bøssemose  i  Sostrup'*).  Men  det  var 
kun  en  stakket  Herlighed.  Thi  allerede  to  Aar  efter,  11  te 
Novbr.  141 5,  maatte  han  sælge  til  Sten  Basse  af  Tydebjerg  5 
Gaarde  og  i  øde  Gods  i  Tingtved  i  Søstrup  S-  '*),  og  fra  nu 
af  gik  det  stadig  ned  ad  Bakke  for  ham;  han  har  sandsyn- 
ligvis ført  sin  gamle  Moder  med  ned  ad  Skraaplanet.  1420, 
4de  Septbr.,  sælger  han  —  paa  sin  Moders  Vegne  —  Niels 
Ingversen  af  Næsby  to  Gaarde  i  Vejleby,  som  denne  atter 
tilskjødede  Sten  Basse '^j,  og  Aaret  efter,  den  22de  Septbr. 
142 1,    maa    Fru    Sidsel    tilskjøde    Hr.  Iven    Bryske    alt    det 


')     Arn.   Magn.  Dipl.   Fase.   37.    to. 

^)     Or'g-  i   Geh.  Arch.  Voss.   Merlose  Hrd.    29.      Brevet  er  medforseglet  af 

Hincekin     <fan     ørs»(?),     Væbner     i    Ellinge,     og     Bille     Esbernsen    i 

Hallelev. 
')    Dok.    af    II.    Octbr.    1413.      Orig.    i    Geh.    Arch.    Voss.    Merløse    Hrd. 

143- 
■*)     Orig.   i   Geh.   Arch.   Voss.   Merløse  Hrd.    144. 
^)     Orig.   i   Geh.   Arch.   Voss.   Skippinge  Hrd.   84. 


46  OLUF    BILLE    OG    HANS    MODER. 

Gods,  som  hendes  Husbond  « mægtede  til  sig»  for  hendes 
Fædrene-  og  Mødrenegods,  foruden  en  Gaard  i  Jyderup  i 
Tudse  Herred.  Oluf  Bille  maatte  selv  love  at  holde  dette 
Salg  «stathuc»  i  alle  Maader^).  Atter  1430,  28de  Septbr., 
møde  vi  Moder  og  Søn  paa  Skraaplanet;  denne  Gang  er 
det  8  Gaarde  i  Butterup  og  Tingtved,  som  vandre  over  i 
Sten  Basses  Hænder^).  Men  ikke  nok  hermed  ■ —  « ulovlig  imod 
Moderens  Vilje  og  Vidende »  som  det  hedder  —  havde  han 
allerede  tidligere  pantsat  og  solgt  en  Del  at  hendes  Ejen- 
dom, som  Sten  Basse  paa  hendes  Vegne  maatte  lade  sig 
indføre  i  ved  Kongens  Foged ^).  Endnu  1438  og  1439  ^^^^ 
Sten  Basse  skaffe  sig  Kongebreve,  som  sikrede  ham  hans 
Ret  til  Oluf  Billes  og  Fru  Sidsels  Gods^). 

Hvornaar  disse  ulykkelige  Mennesker  ere  døde,  vide  vi 
ikke.  Deres  Ejendomme  vare  spHttede  som  Avner  for  Vin- 
den, selv  Hovedgaarden  Æbletved  maa  være  gaaet  samme 
Vej  som  det  øvrige  Gods.  Der  har  altsaa  intet  været  at 
arve  for  Slægten  —  ikke  desto  mindre  havnede  Æbletved 
Linjens  Gods  igjen  i  Billeslægten.  Den  Mand,  som  saa  ven- 
skabeligt havde  hjulpet  Oluf  Bille  og  hans  Moder  med  at 
blive  af  med  deres  Ejendom,  Sten  Basse,  overdrog  som  be- 
kjendt  en  stor  Del  af  sit  Gods  til  Torben  Bille,  mod  at  hans 
Søn  Sten  skulde  bevare  Basse  Navnet  og  kalde  sig  Sten 
Basse  Bille.  Det  gjør  et  ejendommeligt  Indtryk  at  læse  det 
kongelige  Stævningsbrev  af  3 die  Febr.  1465,  hvori  Kong  Christi- 
ern  befale  alle,  som  tro  at  have  nogen  Ret  til  Gods  i  Sasse- 
rup,  Søstrup,  Tingtved,  Æbletved  med  sine  Gaardsæder  etc, 
at    møde    inden    6  Uger    for   Kongen    med    deres    Adkomst- 


')     Orig.    i    Geh.   Arch.  Voss.    Merløse  Hrd.   30.    og    i   Danmark,    Fase.  8, 

Xr.    10. 
'^)    Orig.  i  Geh.  Arch.  Voss.  Merløse  Hrd.    146. 
*)    Kong  Eriks  aabne  Brev  derom,    dat.  Gabnø,  2.  prox.  post  festum  con- 

cepcionis  Mariæ  virg.   143 1.     Orig.  i  Geh.  Arch.  Voss.   Ramsø  Hrd.  6. 
*)    Merløse  Hrd.  I.  3.   148. 


JON    NIELSEN    AF    SOLBJERG.  4/ 

breve  ^).  Af  en  Del  af  dette  Gods  oprettedes  siden  Tofte- 
holm, nu  Toftholm  i  Tudse  Herred,  og  iblandt  dets  Ejen- 
domme eller  maaske  snarere  under  Baroniet  Løvenborg  vil 
formodentlig  endnu  den  Dag  i  Dag  Gaarden  Æbletved  findes. 


Tredje  KapiteJ 


Solbjerg  Linjen  og  Lyngbygaard  Linjen. 


Di 


'isse  to  Linjer  bleve  ved  to  af  Hovedrepræsentanternes 
Giftermaal  med  to  Søstre  saa  nøje  knyttede  til  hinanden,  at 
deres  Historie  jævnlig  løber  sammen  og  derfor  maa  be- 
handles under  ét. 

Jon  Nielsen  af  Solbjerg  er  allerede  nævnt  i  Forbindelse 
med  Broderen  Esbern'-).  Ligesom  denne  skriver  han  sig  til 
Solbjerg  og  sælger  Gods  i  Arts  Herred  til  Kong  Valdemar 
i  Aaret  1355;  han  overværer  Skiftet  mellem  Esbern  og 
dennes  Svigermoder  og  har  hængt  sit  Segl  (som  nu  ikke 
findes)  under  dette  Dokument.  Han  levede  endnu  1370,  da 
han.  den  21de  Septbr.  tilligemed  Jakob  Nielsen  af  Vognserup 
forseglede  Olaf  Magnussens  Skjodebrev  paa  Gods  i  Sonder- 
strup  og  Bukkerup  (Merløse  Hrd.)  til  Søster  Arina,  Abbedisse 
i  S.  Klara  Kloster  i  Roskilde^).  Inden  Aaret  1380  var  han 
død-,    thi    den    28de    April    samme    Aar    udstedte    Johannes 


^)    Top.   Saml.  p.   Papir.   Sasserup    i. 

^)    se  ovenfor  S.   34. 

*)  Langebeks  Diplomatår.  I  Langeheks  Seglsamling  findes  aftegnet  Jon 
Nielsens  Segl,  som  allerede  paa  Langebeks  Tid  var  næsten  ulæseligt, 
saa  at  man  af  Omskriften  kun  kunde  se  følgende  Bogstaver:  Jonæ 
Ni  .  .  . 


48  JON    NIELSENS    BØRN. 

Tuesen  paa  hans  Enkes  Vegne  Skjødebrev  til  hendes  Søn 
Peder  Lykke  paa  Gods  i  Saltofte  og  Egby  (Merløse  Hrd.)  ^). 
Han  var  gift  med  Christine  Pedersdatter,  og  efterlod  sig  fem 
Sønner  Niels  Jonsen,  Peder  Lykke,  Niels  Bille,  Jon  Jonsen 
Bille  og  Bent  Bille.  Om  disse  Brødres  Rækkefølge  i  Alder 
er  os  intet  bekjendt.  Vi  tør  formode,  at  Niels  Jonsen  er 
den  ældste,  og  som  saadan  opkaldt  efter  Farfaderen.  Han 
skrev  sig  til  Solbjerg  i  det  eneste  Dokument,  som  vidner  om 
hans  Tilværelse;  og  af  det  fremgaar  kun,  at  den  9de  Marts 
1390  var  Niels  Jonsen  af  Solbjerg  til  Stede  paa  Sjællands 
Landsthing").  Han  er  formodentlig  død  uden  at  efterlade 
sig  Afkom,  og  er  da  Solbjerg  gaaet  over  til  Broderen  Bent, 
som  indtil  ca.  1400  skrev  sig  til  Broderup,  men  fra  ca.  1400 
altid  fører  Navnet  Bent  Bille  til  Solbjerg. 

Efter  de  gamle  Regler,  som  adelige  Slægter  fulgte  med 
Hensyn  til  Børnenes  og  særlig  Sønnernes  Navne,  opkaldtes 
den  ældste  efter  Farfaderen  og  den  næstældste  efter  Mor- 
faderen. Hvis  denne  Regel  er  fulgt  i  Billeslægten,  maa  Peder 
Lykke  have  været  den  næstældste,  opkaldt  efter  Morfaderen, 
og  i  saa  Tilfælde  giver  hans  Tilnavn  Lykke  en  værdifuld 
Oplysning  til  Bestemmelsen  af  Moderens,  Christine  Peders- 
datters  Slægt.  Der  har  som  bekjendt  været  rejst  megen 
Tvivl  om  Peder  Lykkes  Slægtskabsforhold,  og  man  har 
gjættet  paa,  at  han  kun  kan  have  været  Halvbroder  til  sine 
Søskende.  Han  fører  imidlertid  altid  Billevaabnet,  han  kalder 
stadig  sine  Brødre  for  «fratres,  germani »,  han  indsætter  sin 
«Broder»  Bent  til  Executor  testamenti,  saa  at  vi  ikke  nære 
nogen  Betænkning  ved  at  betragte  ham  som  Helbroder  til 
sine  Brødre.  Navnet  Lykke  bærer  han  da  som  opkaldt  efter 
sin  Morfader,  der  har  været  en  Lykke,  ligesom  senere  hans 
Broder  Bents  Søn  Peder,  som  maa  være  opkaldt  efter  ham, 
altid  kalder  sig  Peder  Lykke,   og  ligesom  langt  senere  Eske 


*)    Script,   rer.  Dan.    IV.  493. 

-)    Orig.   uden   Segl   i   Arn.   Magn.    Dipl.   Fase.   36.   9. 


PEDER    LYKKE.  49 

Billes  Søn  Henrik  blev  opkaldt  efter  sin  Morfader  og  kaldtes 
lille  Henrik  Krummedige. 

Vi  skulle  forst  skildre  denne  mærkelige  Mands  Liv,  da 
han  i  mere  end  én  Henseende  danner  Midtpunktet  for  hele 
sin  Slægt  og  maa  betragtes  som  dens  ypperste  Repræsen- 
tant i  det  Tidsrum,  som  vi  her  beskjæftige  os  med. 


I. 

Peder    Lykke. 

Biskop   i   Ribe,  Ærkebiskop  i   Lund. 
(1359— 1436). 


Peder  Lykke  blev  født  1359^).  Som  yngre  Søn  blev 
han  tidlig  bestemt  til  den  gejstlige  Vej ,  der  for  en  ung 
Adelsmand  uden  betydelig  Formue,  men  af  god  Slægt,  var 
den  slagne  Vej  til  høje  Embeder,  store  Indtægter,  betydelig 
Indflydelse.  Sin  Barndom  har  han  formodentlig  tilbragt  i 
Roskilde,  hvortil  hans  Slægt  var  knyttet  ved  Farbroderen 
Esberns  Giftermaal  med  en  Dame  af  Gyncekinernes  Slægt. 
Han  har  her  gjennemgaaet  Domskolen,  som  var  oprettet  af 
Jakob  Erlandsen,  og  som  skulde  forberede  sine  Disciple  saa- 
ledes,  at  de,  naar  de  forlod  Skolen,  vare  modne  til  at  be- 
søge endog  selve  Pariseruniversitetet.  Oplært  i  Datidens 
Skolelærdom:  Dialektik,  Rhetorik  og  Poesi,  kyndig  i  det 
latinske  Sprog,  har  han  maaske  endnu  tilbragt  et  Par  Aar 
ved    Stiftets    Præsteskole    under    Tilsyn    af    en    af   Kapitlets 


')    Han    kalder    sig  i  Aaret    1424   65   Aar  gammel        Script,   rer.    Dan.   VII. 
399,   Diplomatår.   Flensborg.    I.    360. 
I-  4 


50 


SKOLE    OG    UNIVERSITET. 


Kanniker  og  modtaget  Præstelærlingens  praktiske  Uddannelse 
i  Forening  med  det  videnskabelige  Tilsnit,  som  kunde  er- 
hverves paa  det  Sted,  der  var  Samlingsstedet  for  Stiftets 
lærde  Dannelse  ^). 

Peder  Lykke  maa  tidlig  have  fuldendt  Forstudierne"  til 
sin  fremtidige  Løbebane,  thi  allerede  i  sit  15de  Aar  var 
han  Kannik  ved  Roskilde  Domkirke  -)-  Sit  Præbendes  Ind- 
tægter har  han  anvendt  til  at  søge  Lærdom  ved  fremmede 
Universiteter  —  hvor,  kunne  vi  ikke  med  Sikkerhed  sige. 
Men  det  var  en  nødvendig  Betingelse  for  enhver  Gejstlig, 
som  vilde  naa  høje  Æresposter  i  Kirkens  Tjeneste,  at  skaffe 
sig  Magister-  eller  Doktorgraden  ved  en  udenlandsk  Lærdoms- 
anstalt.  I  det  13de  og  Begyndelsen  af  det  14de  Aarhundrede 
havde  den  store  Strøm  af  de  nordiske  og  andre  Landes 
Gejstlige  søgt  til  Paris,  den  theologiske  Videnskabs  Moder- 
stad. Fra  Midten  af  det  14de  Aarhundrede  begyndte  imidler- 
tid Universiteterne  i  Koln  og  Prag,  og  maaske  ogsaa  Oxford, 
at  tage  Luven  fra  den  gamle  Lærdomsanstalt  i  Paris.  De 
store  Uroligheder  i  Frankrig  under  Hundredaarskrigene  have 
ikke  gjort  Opholdet  dér  særlig  tiltrækkende,  ligesom  Skismaet 
i  Kirken  maa  have  splittet  de  studerende  I  Prag  har  Peder 
Lykke  ikke  studeret,  thi  hans  Navn  findes  ikke  i  de  endnu 
opbevarede  Universitetsmatrikler ,  hvori  vi  træffe  saa  mange 
danske  og  nordiske  Studerende.  Om  han  har  studeret  i 
Koln,  Oxford  eller  maaske  i  Paris,  maa  vi  lade  staa  hen;  i 
alle  Tilfælde  har  han  erhvervet  sig  Magistergraden  ved  et 
udenlandsk  Universitet  og  dér  sat  sig  ind  i  den  kanoniske 
Ret.  Hans  Navn  forekommer  ikke  i  noget  Dokument  i  Tids- 
rummet Septbr.  1374  til  April  1380:  en  Del  af  disse  Aar 
har  han  tilbragt  i  Udlandet.  Hjemkommen  til  Danmark 
har  han  da  tiltraadt  sin  Plads  som  Kannik  i  Roskilde  Dom- 
kapitel,  hvor   han    hurtig   skulde  stige  til  en  høj  Værdighed. 


')    Helveg,  De  danske  Domkapiiler. 

*)    Dok.  af  1374,   7.  Septbr.  i  Arn.  Magn.  Dipl.  Fase.  37.   6,  jvfr.  S.  27—28. 


ROSKILDE    DOMKAPITEL.  5 1 

Biskop  i  Roskilde  var  den  Gang  Peder  Jakobsen  af 
Slægten  Ulfeld,  en  from  og  ivrig  Katolik,  som  indstiftede 
daglige  Messer  til  den  ubesmittede  Jomfrus  Ære  og  grund- 
lagde det  skjønne  S.  Laurentii  Kapel.  I  Roskilde  Kapitel 
sad  Medlemmer  af  Landets  og  særlig  Sjællands  første  Slægter. 
Lungeslægten  tilhørte  Niels  Jakobsen,  Broder  til  Dronning 
Margrethes  trofaste  Støtter  blandt  Adelen,  Folmer  og  Anders 
Jakobsen  Lunge.  Johan  Basse  hørte  til  en  dengang  mægtig 
og  anset  Slægt,  ligesaa  Kanniken  Jakob  Falster.  Dekan, 
Kapitlets  øverste  Gejstlige,  var  da  Olaf  Pant.  Fremfor  alle 
maa  dog  nævnes  Peder  Jensen  Lodehat,  Dronning  Mar- 
grethes fortrolige  Raadgiver  og  Ven;  han  var  endnu  paa 
dette  Tidspunkt  Kannik  i  Roskilde,  men  udnævntes  kort 
efter  til  Biskop  i  Wexiø  Stift,  v  hvorfra  han  over  Aarhus 
Bispestol  skulde  vende  tilbage  som  Biskop  over  det  rige 
og  ansete  Roskilde  Stift  efter  Niels  Jakobsens  Død    1395. 

I  disse  Mænds  Kreds  er  den  unge  Peder  Lykke  bleven 
optagen,  og  det  er  rimeligvis  gjennem  Peder  Jensen  Lodehat, 
at  Dronning  Margrethes  Opmærksomhed  er  bleven  henvendt 
paa  den  unge,  talentfulde  Kannik.  Som  de  fleste  yngre, 
med  Dronningen  jævnaldrende  Gejstlige  har  Peder  Lykke 
tidlig  sluttet  sig  til  Kongedømmets  Sag,  og  vi  se  ham  alle- 
rede 1382  optræde  som  Margrethes  Befuldmægtigede.  Paa 
hendes  Vegne  vidner  han  paa  Sjællands  Landsthing,  at  hun 
har  indløst  Ods  Herred  fra  Roskilde  Bispestol,  og  fremlægger 
tillige  paa  Dronningens  Vegne  Kvitteringer  for  anden  af- 
betalt Gjæld\). 

I  Aaret  1385  nævnes  den  nu  26-aarige  unge  Mand 
første  Gang  som  Ærkedegn  i  Roskilde-),  et  Embede,  han 
skulde  beklæde  i  24  Aar,  inden  han  forflyttedes  til  et  Bispe- 
sæde. Med  dette  Embede  vare  væsentlig  Stiftets  juridiske 
Forretninger  forbundne,   og  det  vidner  om  betydelige  Evner, 


■)    Suhm,  Hist.   af  Danmark  XIV.   526  —  27. 
^)    Danische  Bibliothek  III.    169—71. 

4* 


52  ÆRKEDEGK. 

at  man  betroede  et  saa  vigtigt  Embede  i  en  saa  ung  Mands 
Hænder.  Om  Ærkedegnens  Virksomhed  er  der  i  det  hele 
kun  levnet  faa  Spor;  det  er  derfor  ikke  uden  Interesse,  at 
der  fra  Peder  Lykkes  Embedstid  er  bevaret  et  Dokument, 
som  viser,  hvilken  Gren  af  den  gejstlige  Embedsvirksomhed 
der  paahvilede  Ærkedegnen  Den  31te  August  1387  tilskrev 
Biskop  Nicolaus  af  Linkoping  Ærkedegnen  i  Roskilde,  at 
den  afdøde  Eskil  Falk  havde  bemægtiget  sig  noget  Gods  i 
Sjælland,  som  Erik  Læspes  Dronning,  Katharina,  havde 
skjænket  Gudhem  Kloster.  Han  bød  ham  derfor  under 
Bansstraf  at  kalde  Eskil  Falks  Arvinger  for  sig  og  udspørge 
dem  angaaende  det  nævnte  Gods.  Tillige  skulde  han  under- 
søge, hvad  andet  Gods  paa  Sjælland  og  Møen  der  tilhørte 
Klostret,  og  tildømme  dette,  hvad  der  med  Rette  tilkom  det, 
samt  tilholde  de  nuværende  Besiddere  at  tilbagegive  det 
inden  6  Uger.  Hvis  de  nægtede  at  gjøre  dette,  skulde  han 
lyse  dem  i  Ban  ^).  Man  ser  heraf,  at  Ærkedegnen  i  Kraft 
af  sit  Embede  havde  Myndighed  til  saa  vel  at  anstille 
Undersøgelser  som  til  at  dømme  i  gejstlige  Sager.  I  den 
senere  Del  af  Middelalderen  blev  det  imidlertid  mere  og 
mere  Skik  og  Brug,  at  Biskopperne  overdroge  den  dømmende 
Myndighed  i  Sager,  som  væsentlig  angik  gejstligt  Gods,  til 
Officialer.  Muligvis  have  disse  fungeret  under  Ærkedegnene, 
thi  her  i  Norden  spore  vi  ikke  den  Strid  angaaende  Græn- 
serne for  Ærkedegnens  Myndighed,  som  fandt  Sted  i  Frank- 
rig og  Tyskland.  Og  her  i  Roskilde  var  det  netop  Ærke- 
degnens egen  Broder,  Kanniken  Niels  Bille,  som  samtidig 
med  ham  bestyrede  Officialembedet '■^). 

I  Aaret   1395   døde  Biskop  Peder  Jakobsen,  og  Dronning 
Margrethes  Ven  Peder  Jensen  Lodehat  blev  hans  Efterfølger. 


')    Langebeks    Diplomatår.       Jvfr.    Lagerbring,    Svea    Rikes   Hist.   III.   663, 

703.     Suhm  XIV.    197. 
")    Dokumenter  fra   1397   i  Arn.  Magn.  Dipl.   Fase.   44.   6 — 8.     I  Aaret  1401 

var  Petrus  Mathei   Official.      Geh.   Arch.   Voss.   Gjældsbreve   21,   Nr.  84. 


POLITISK    VIRKSOMHED.  53 

Han  havde,  som  oven  for  omtalt,  været  Kannik  i  Roskilde 
samtidig  med  Peder  Lykke  og  maaske  dennes  Befordrer 
hos  Dronningen.  Det  er  aabenbart  ikke  nogen  Tilfældighed, 
at  vi  fra  nu  af  træffe  den  nu  36-aarige  Ærkedegn  i  stadig 
Berøring  med  Dronningens  politiske  Opgave.  Han  overværer 
Kong  Eriks  Kroning  i  Kalmar  13de  Juli  1397,  han  udbetaler 
det  følgende  Aar,  iite  Novbr.  1398,  paa  Dronningens  Vegne 
de  holstenske  Grever  en  stor  Sum  Penge ,  for  hvilke  han 
selv  tillige  med  Biskop  Eskil  af  Ribe  og  to  Riddere  havde 
været  Forlovere;  han  har  jævnlig  ledsaget  Dronningen  ved 
hendes  Kjøb  og  Salg  af  Gods  og  undertegnet  hendes  Breve 
som  Vidne  ^).  Fremfor  alt  drages  han  dog  nu  ind  i  det  poli- 
tiske Liv,  en  særdeles  vanskelig  politisk  Opgave  betros 
ham,  og  det  lykkes  ham  trods^  mange  Hindringer  at  føre 
denne  til  et  heldigt  Resultat. 

Det  var  i  Aaret  1400,  at  den  engelske  Konge  Henrik  IV, 
som  just  nylig  ved  en  Revolution  havde  besteget  Englands 
Trone,  sendte  et  Gesandtskab  til  Danmark,  bestaaende  af 
Richard  Yonge,  Biskop  af  Bangor,  og  Adelsmanden  John 
Perant,  for  at  indlede  Underhandlinger  om  en  Ægteskabs- 
forbindelse  med  det  danske  Kongehus.  I  hin  Tid  og 
endnu  langt  senere  spillede  Ægteskabsforbindelser  mellem 
Kongehusene  en  vigtig  Rolle  i  Staternes  politiske  Samkvem. 
Men  for  længe  siden  havde  jo  Forbindelsen  mellem  Eng- 
land og  de  nordiske  Riger  tabt  al  politisk  Betydning,  og 
man  maa  vel  derfor  spørge  om  Grunden  til,  at  en  engelsk  Konge 
netop  nu  ønskede  en  Forbindelse  med  det  danske  Kongehus. 
Vel  havde  de  tre  nordiske  Rigers  Forening  kastet  en  Glans 
over  Danmark,  som  ogsaa  naaede  langt  ud  over  Nordens 
Grænser,  men  dette  har  dog  neppe  været  et  afgjørende  Mo- 
ment for  Kong  Henrik.  Grunden  laa  dybere,  den  maa  søges 
i  Englands  indre  Forhold  os  i  Forholdet  til  Frankrig-. 


')    Suhm  XIV.  406,  457.      Molbech  og  Pedersen,   Danske   Diplomer  S.  99. 
Codex   Esromensis   S.    190. 


54  SENDEBUD    I    FRANKRIG. 

Henrik  IV's  Regering  var  fra  Begyndelsen  til  Enden 
truet  af  de  største  Farer.  Om  han  end  havde  —  eller  som 
Rygtet  sagde  —  selv  skaffede  sig  den  Lykke  at  se  sin  fra 
Tronen  styrtede  Fætter,  Kong  Richard,  afgaa  ved  Døden 
allerede  i  Febr.  1400,  saa  ophørte  derfor  ikke  Sammen- 
sværgelser og  Oprør,  og  de  fandt  en  hemmelig,  men  kraftig 
Bistand  hos  Englands  gamle  Dødsfjende  Frankrig.  Kong 
Karl  VI.  havde  1396  bortgiftet  sin  kun  8-aarige  Datter,  Prin- 
sesse Isabella,  til  Richard  II.,  og  hun  sad  nu  saaledes  som 
i2-aarig  Enke  tilbage  i  England,  efterstræbt  af  Kong  Hen- 
rik IV.  som  et  «godt  Parti »  for  hans  Søn  Henrik  og  som 
den,  der  kunde  skaffe  ham  Fred  for  de  stadige  Machinationer 
fra  fransk  Side.  Strax  efter  Richards  Død  (Febr.  1400)  af- 
gik et  engelsk  Gesandtskab  til  Frankrig  for  at  ordne  Sagen 
om  den  Medgift,  som  var  lovet  Prinsesse  Isabella,  men 
endnu  ikke  udbetalt.  Her  var  en  god  Lejlighed  til  at  bringe 
Ægteskabsspørgsmaalet  paa  Bane,  men  det  fandt  ingen 
gunstig  Jordbund  ved  det  franske  Hof,  og  Sendebudene 
maatte  vende  hjem  uden  at  have  udrettet  noget;  Prinsesse 
Isabella  blev  saa  indtil  videre  tilbageholdt  i  England  ^). 

I  Frankrig  kan  det  engelske  Gesandtskab  have  truffet 
Sendebud  fra  Danmark  i  samme  Øjemed  som  deres.  Xetop 
samme  Aar  meddele  Kong  Karl  VI's  Krønikeskrivere,  at  et 
Gesandtskab  fra  Dronningen  af  Danmark,  bestaaende  af  to 
Bisper  og  to  Riddere,  vare  ankomne  til  Paris  for  at  foreslaa 
et  Giftermaal  mellem  Dronningens  Neveu  og  Arving,  den  unge 
Kong  Erik,  og  en  Prinsesse  af  det  franske  Kongehus.  Skjønt 
Kong  Karls  Slægt  paa  Grund  af  Englændernes  uretfærdige 
Opførsel  mod  deres  unge  Dronning  nærede  store  Betænkelig- 
heder ved  at  slutte  Ægteskabsforbindelser  med  fremmede 
Fyrstehuse  og  derfor  tøvede  med  at  give  Sendebudene  Svar, 
lovede  dog  tilsidst  Hertugen  af  Bourbon,   at  han  vilde  sende 


^)  Wylie,  History  of  England  under  Henry  IV.     London   1884.     I. 


ÆGTESKABSFORHANDLINCt    med    ENGLAND.'  55 

sin  eneste  Datter  Isabella,  naar  hun  blev  voxen.  Sende- 
budene erklærede  sig  tilfredse  med  dette  Løfte  ^). 

Dette  Svar  var  ikke  noget  fuldstændigt  Afslag,  og  med 
Grund  kunde  Kong  Henrik  frygte  for  en  Ægteskabsforbindelse 
mellem  de  franske  og  danske  Kongehuse,  han,  som  allerede 
var  truet  ikke  alene  af  indre  Oprør,  men  ogsaa  af  Frankrig 
og  det  stadig  fjendtlige  Skotland.  Han  har  da  ikke  et  Øje- 
blik tovet  med  at  underminere  denne  Plan,  og  endnu  samme 
Efteraar  kom  det  allerede  omtalte  Gesandtskab  til  Danmark 
med  Forslag  om  et  Dobbeltægteskab,  dels  mellem  den  unge 
Kong  Erik  og  Prinsesse  Philippa,  dels  mellem  den  engelske 
Kronprins  Henrik  (den  senere  Henrik  V.)  og  Eriks  Søster  Ka- 
tharina. Tilbudet  blev  modtaget  og  en  Gesandt  afsendt 
fra  Danmark  for  at  undersøge  Forholdene.  Valget  faldt  paa 
Peder  Lykke,  og  det  tor  derfor  betragtes  som  i  høj  Grad 
sandsynligt ,  at  ogsaa  han  har  været  med  paa  Frierrejsen 
til. Frankrig.  Det  skulde  blive  Peder  Lykkes  vigtigste  Op- 
gave i  de  følgende  5  Aar  at  fore  denne  Sag  til  en  lykkelig 
Ende. 

Tidlig  paa  Foraaret  1401  maa  han  have  begivet  sig 
af  Sted,  thi  allerede  5te  Maj  samme  Aar  fik  han  et 
Lejdebrev  af  Henrik  IV.  til  paa  ny  at  besøge  England  og 
forblive  dér  indtil  Julen  1401  -).  Han  indtraf  i  Juni  Maaned 
igjen  i  Roskilde,  hvor  det  engelske  Gesandtskab  imidlertid 
havde  opholdt  sig  Vinteren  over  hos  Biskop  Peder,  hvis 
Gjæstfrihed  de  berømme  i  høje  Toner  •^).      Efter  at  have  for- 


^)  Jean  Juvenal  des  Vrsins,  Hist.  de  Charles  VI  roy  de  France  S.  i8o. 
Documents  inédits  sur  l'hist.  de  P'rance.    Chroniques  de  St.  Denys  II.  769. 

*)    Rymer,  Foedera  IV,    i.  S.  3. 

^)  Ægteskabets  Historie  er  behandlet  af  Daae  i  Norsk  hist.  Tidskrift 
2.  Række  II.  332  ff.  og  af  Erslev,  Dronning  Margrethe  S.  362 — 66.  Jeg 
antager,  at  Peder  Lykke  allerede  i  Foraaret  1401  har  været  i  England,  og 
støtter  dette  paa  de  engelske  Sendebuds  Beretning  af  16.  Juni  1401, 
hvori  de  sige,  at  de  efter  Modtagelsen  af  Kong  Henriks  Brev  af  5. 
April   strax  have  anmodet   Dronning  Margrethe  og  Kong  Erik   om  Lejde 


56  PRINSESSE    PHILIPPA. 

handlet  med  Kongen  og  Dronning  Margrethe  ledsagede  han 
det  engelske  Gesandtskab  tilbage  til  England,  som  de  alle- 
rede maa  have  naaet  de  første  Dage  af  Juli,  thi  den  5te 
Juli  var  Biskoppen  til  Stede  i  Kongens  Raad. 

Den  unge  Prinsesse,  hvis  Skjæbne  det  skulde  blive  Peder 
Lykkes  Lod  at  følge  fra  —  saa  at  sige  —  Vuggen  til 
Graven,  var,  da  Ægteskabsforhandlingerne  begyndte,  kun 
6  k  y  Aar  gammel.  Det  havde  saaledes  ikke  stort  Hast- 
værk med  at  bringe  Sagen  til  Ende,  men  Margrethe  har 
vel  selv  nu  mindet  sin  egen  Barndom  og  Ungdom,  da  hun 
som  9-aarig  Brud  blev  sendt  op  til  Norge  for  at  opdrages 
og  ofte  maatte  « smage  Tugtens  Ris»  af  sin  strænge  Hof- 
mesterinde.  Har  hun,  som  rimeligt  er,  næret  det  Ønske  at 
faa  Danmarks  tilkommende  Dronning  saa  hurtig  som  mulig 
under  sin  personlige  Paavirkning,  saa  skulde  et  saadant 
Haab  snart  blive  skuffet;  thi  sjælden  har  vel  nogen  diplo- 
matisk Forhandling  mødt  saa  mange  Hindringer  paa  sin  Vej 
og  er  blevet  saaledes  trukket  i  Langdrag  som  denne.  En 
fast  utrolig  Sejhed  og  Ihærdighed  maa  den  have  været  i 
Besiddelse  af,  som  Aar  ud  og  Aar  ind  har  maattet  kæmpe 
sig  gjennem  Hindringer,  Opsættelser,  Mistænkeliggjørelser  etc. 
Disse  Egenskaber  maa  Peder  Lykke,  hvem  Hovedarbejdet  i 
disse  Forhandlinger  blev  overdraget,  have  haft. 

En  Del  af  Sommeren  1401  tilbragte  Peder  Lykke  i 
England,  hvorfra  han  i  Septbr.  Maaned  vendte  tilbage,  led- 
saget af  to  engelske  Gesandter,  John  Perant  og  Henrik  af 
Odem.  Kong  Erik  modtog  de  engelske  Sendebud  paa  Gurre 
Slot,  og  herfra  tilskrev  han  den  15de  Oktbr.  sin  tilkommende 
Svigerfader  et  Brev,  hvori  han  takkede  for  det  venlige  Svar, 
hans  Sendebud  havde  medbragt  fra  Kongen.     Ti  Dage  efter 


til  at  vende  tilbage  med  disses  Gesandt  «qui  tune  venerat  de  Anglia 
cum  litteris  vestris  magnificis  eisdem  directis.»  Hingeston,  Royal  and 
historical  letters  during  the  reign  of  Henry  the  tourth  I.  78.  Denne 
fra  England    tilbagevendte   Gesandt    kan    kun   have   været  Peder  Lykke. 


ÆGTESKABSFORHAXDLINGF.R.  5  7 

;)Iev  Peder  Lykke  paa  ny  sendt  af  Sted  til  England,  med- 
bringende Kreditiv  fra  Erik  og  Dronning  Margrethe  til  Kong 
Henrik.  Resultatet  af  denne  Sendelse  blev  atter  et  nyt 
Gesandtskab  til  Danmark,  bestaaende  af  John  Pcrant  og 
Bispen  af  Bangor,  af  hvilke  den  førstnævnte  nu  for  tredje 
Gang  og  Bispen  for  anden  Gang  i  samme  Aar  skulde  gjæste 
Danmark.  Forinden  deres  Afrejse  maa  Peder  Lykke  være 
vendt  hjem;  han  kunde  bringe  det  gode  Budskab  med  til- 
bage, at  baade  Kongen  af  England,  Rigets  Stormænd  og 
hele  Folket  ønskede ,  at  det  paatænkte  Ægteskab  skulde 
komme  i  Stand.  I  Løbet  af  Vinteren  kom  derpaa  det  nye 
engelske  Gesandtskab  hertil,  og  det  meddeles,  at  det  ved 
sin  Hjemkomst  i  April  1402  bragte  et  meget  imødekom- 
mende Svar  fra  den  unge  Kong  Ei-ik.  Med  det  fulgte  paa 
ny  den  utrættelige  Peder  Lykke. 

Man  kan  ikke  nægte,  at  der  jo  har  været  Liv  i  For- 
handlingerne, men  meget  synes  der  jo  rigtignok  ikke  at 
være  kommet  ud  af  disse  evige  Frem-  og  Tilbagerejser. 
Ikke  mindre  end  tre  Gange  i  ét  Aar  har  Peder  Lykke 
maattet  foretage  den  besværlige  og  farefulde  Rejse  til  Eng- 
land, paa  hvilken  han  hvert  Øjeblik  kunde  frygte  at  blive 
opsnappet  af  Vitaliebrødrene,  som  netop  i  disse  Aar  gjorde 
de  nordiske  Farvande  usikre  —  og  endnu  var  man  ikke 
kommet  ud  over  de  indledende  Skridt.  Det  skyldtes  Kong 
Henrik  selv,  at  der  i  det  følgende  Aar  1402  kom  Fart  i 
Underhandlingerne. 

Henrik  IV.  var  som  bekjendt  af  en  handlekraftig  og 
energisk  Natur.  Han  synes  at  have  lagt  en  ikke  ringe 
Vægt  paa  at  faa  i  Stand  bragt  et  venskabeligt  Forhold  til 
Herskeren  over  de  tre  nordiske  Riger,  om  hvis  Person  han 
igjennem  sine  Sendebud  havde  modtaget  et  godt  Indtryk, 
og  hvis  politiske  Magt  og  Betydning  han  utvivlsomt  har  sat 
højere,  end  den  i  Virkeligheden  var.  Han  lagde  da  hele 
sin  Indflydelse  i  Vægtskaalen  lige  over  for  det  engelske  Raad, 
som    synes    at    have    staaet    noget    kjoligere    over  for  denne 


58  ÆGTESKABSFORHAXDLIXGER. 

Sag  end  Kongen,  og  ved  hans  personlige  Indgriben  kom 
det  endelig  saa  vidt,  at  den  engelske  Regering  i  Maj  og 
Juni  1402  lod  udstede  nye  Fuldmagter  i  Prinsens,  Prinsessens 
og  Kongens  Navn  for  tre  Sendebud,  som  tillige  med 
Bispen  af  Bangor  i  Juni  Maaned  begave  sig  til  Danmark  for 
at  faa  fastslaaet  ikke  alene  Grundlaget  for  Ægteskabsforbin- 
delserne  mellem  de  to  Kongehuse,  men  ogsaa  et  Grundlag 
for  et  Forsvarsforbund  mellem  England  og  de  tre  nordiske 
Riger.  I  de  forløbne  Maaneder  (April  til  Juni)  havde  Peder 
Lykke  opholdt  sig  i  Staden  Kempton,  vel  modtaget  og  be- 
værtet af  det  engelske  Hof  Forinden  sin  Afrejse  har  han 
kunnet  overvære  de  store  Højtideligheder,  som  gik  forud  for 
Philippas  ældre  Søster  Blanches  Afrejse  fra  England  til 
Tyskland,  hvor  hun  skulde  ægte  Kejser  Ruprechts  Søn, 
Ludvig  af  Bayern^).  Han  maa  i  Juli  Maaned  tilligemed  det 
engelske  Gesandtskab  være  kommen  tilbage  til  Danmark,  men 
Kong  Erik  og  Dronning  Margrethe  vare  netop  da  i  Sverig 
for  at  forhandle  med  de  preussiske  Sendebud,  og  Gesand- 
terne maatte  derfor  vente  til  Oktober  Maaned,  førend  de 
kunde  faa  Avdiens.  De  opholdt  sig  imidlertid  i  Roskilde 
og  Kjøbenhavn,  hvor  de  rimeligvis  have  gjæstet  Biskop 
Peder  af  Roskilde  og  Peder  Lykke.  I  et  Brev,  som  denne 
tilskrev  Kong  Henrik  fra  Kjøbenhavn  den  2den  Oktober, 
beklagede  han,  at  Gesandterne  havde  maattet  vente  saa 
længe,  men  udtalte  dog  det  Haab,  at  det  maatte  lykkes 
dem  inden  den  tilstundende  Vinter,  hvis  Vinden  vilde  være 
dem  gunstig,  at  vende  tilbage  til  England  og  —  som  han 
udtrykker  sig  —  « lykkelig  fuldende  den  af  mig  indledede  For- 
handling»  ■-).  Han  giver  dernæst  en  højst  interessant  Frem- 
stilling af  den  tyske  Ordens  gjentagne  Angreb  paa  Gulland, 
dens    frugtesløse  Forsøg   paa   at    indtage    de    derværende  be- 


')    Wylie,  anf.   Sfed  S.   255  —  58. 

^)    <pro    incepti    per  me  negotii  votivo  compleinento«.     Hingeston,    Royal 
and  hisiorical  letters  S.    114. 


ÆGTESKABSFORHANDLINGER.  59 

fæstede  Borge  og  de  derpaa  under  Mægling  af  Hanse- 
stæderne indledede  Fredsunderhandlinger.  Brevet  er  koncist 
og  klart  skrevet,  det  latinske  Sprog  behandlet  med  Dyg- 
tighed, og  man  faar  Indtrykket  af,  at  Peder  Lykke  selv  har 
taget  Del  i   de  politiske  Begivenheder,   hvorom  han  taler. 

I  Begyndelsen  af  Oktober  1402  indfandt  sig  i  Helsing- 
borg hos  Kong  Erik  og  Dronning  Margrethe  en  talrig  For- 
samling af  gejstlige  og  verdslige  Raader  fra  de  nordiske 
Riger  for  at  afslutte  Forhandlingerne  med  det  engelske  Ge- 
sandtskab. I  disse  Forhandlinger  har  selvfølgelig  Peder 
Lykke  taget  levende  Del.  For  ham  maatte  det  staa  som 
en  Æressag  at  bringe  den  Sag  til  en  lykkelig  og  hæderlig 
Afslutning,  som  han  selv  havde  indledet.  Men  han  skulde 
snart  se  dette  Haab  skudt  ud  i  en  fjærn  Fremtid,  thi  der 
rejste  sig  .strax  alvorlige  Hindringer.  Englænderne  opstillede 
som  Grundlag  for  Lidgaaelsen  af  Dobbeltgiftermaalet  et 
Forbund  mellem  Rigerne,  særlig  rettet  mod  Kongen  af 
Frankrig.  En  saadan  Politik  stred  imidlertid  fuldstændig 
mod  Dronning  Margrethes  Regeringsgrundsætninger;  hun 
ønskede  ikke  at  indlade  sig  i  Forhold,  som  kunde  bringe 
hende  ind  i  vidtløftige  og  uoverskuelige  Forviklinger,  og 
Resultatet  af  Forhandlingerne  blev  derfor  kun  et  Udkast  ti! 
den  ønskede  Traktat,  som  vel  indeholdt  store  Indrømmelser 
med  Hensyn  til  Ægteskabsforbindelserne,  i  det  den  danske 
Regering  gav  Afkald  paa  Medgift  og  Gave  for  Philippa, 
medens  den  selv  forpligtede  sig  til  at  give  Katharina  en 
Medgift,  «som  en  Dronnings  Værdighed  kræver:>;  men  om 
Forbundet  indeholdt  det  danske  Forslag  kun  almindelige  og 
svævende  Bestemmelser,  som  ikke  ydede  nogen  virkelig 
Garanti.  «Dersom  Kongen  af  Danmark  —  hedder  det  —  bliver 
anmodet  om  at  bistaa  Kongen  af  England  eller  hans  ældste 
Søn  Prinsen  af  Wales  til  at  bekæmpe  hans  Uvenner,  enten 
til  Lands  eller  til  Vands,  skal  han  af  al  sin  Magt  gjore  for 
Kongen  af  England  eller  hans  Søn,  hvad  han  ønsker,  at  de, 
om  det  fornødiges,    .skulle    gjøre    for   ham,    og   som  en  god 


6o  ÆGTESKABSFORHANDLINGER. 

Søn  for  sin  kjære  Fader,  eller  en  god  Broder  for  sin  kjære 
Broder*  etc.  ^).  —  Med  dette  Udkast  sendtes  de  to  Med- 
lemmer af  Gesandtskabet  tilbage  til  England,  medens 
Bispen  af  Bangor  og  John  Perant,  som  nu  synes  at  have 
maattet  være  ganske  hjemme  vante  i  Danmark,  bleve  tilbage 
som  Kong  Eriks  Gjæster  og  mulig  paa  ny  have  tilbragt 
en  hel  Vinter  i  Danmark.  Den  endelige  Afgjørelse  blev 
skudt  ud  indtil   2den  Juh    1403. 

Atter  en  ny  Udsættelse.  Over  to  Aar  havde  nu  For- 
handlingerne slæbt  sig  hen,  uden  at  man  endog  var  bleven 
enig  om  et  fast  Grundlag.  Om  Forhandlingerne  i  Aaret 
1403  tie  Aktstykker  og  Breve.  Saa  meget  tør  dog  anses 
for  sandsynligt,  at  der  i  Løbet  af  Sommeren  og  Efteraaret 
1403  maa  være  blevet  afsluttet  en  foreløbig  Ægteskabs- 
kontrakt  imellem  Kong  Erik  og  Prinsesse  Philippa,  at  Dobbelt- 
ægteskabet maa  være  blevet  opgivet,  og  at  den  engelske 
Regering  maa  have  givet  efter  i  Spørgsmaalet  om  Forbunds- 
betingelserne.  Tilbage  stod  den  endelige  Afslutning  af 
Underhandlingerne  om  Prinsessens  Overførelse  til  Danmark, 
og  her  træfie  vi  da  paa  ny  Peder  Lykke  paa  Rejsen  til 
England.  I  April  1404  opholdt  han  sig  i  England;  endnu 
var  ikke  al  Modstand  mod  Giftermaalet  slaaet  til  Jorden, 
det  engelske  Raad  synes  endnu  at  have  næret  Betænkelig- 
heder. Men  Kong  Henrik  satte  nu  atter  ligesom  i  Aaret 
1402  sin  Vilje  igjennem,  og  Peder  Lykke  kunde  med- 
bringe et  bestemt  Løfte  om,  at  Philippa  det  følgende 
Aar  i  Maj  Maaned  skulde  komme  over  til  Danmark.  Det 
var  atter  en  farefuld  Rejse  for  Peder  Lykke,  Havet  vrimlede 
af  Kapere  og  Vitaliebrødre,  Landevejene  vare  lige  saa  usikre, 
og  først  i  Avgust  Maaned  naaede  han  hjem  til  Norden, 
hvor  han  traf  Kongen  og  Dronningen  i  Sydsverig.  Et  stort 
Gesandtskab  blev  strax  udvalgt  blandt  Rigernes  fornemste 
Mænd   til   at   overføre    Danmarks    unge   Dronning;    til   hendes 


^)    Daae,  anf.  St.   S.   353. 


ÆGTESKABSFORHANDLINGER.  6 1 

nye  Fædreland.  Dets  Formand  var  den  norske  Biskop,  Hr. 
Eysteyn  Aslakssøn  af  Oslo,  en  fremragende  og  højt  dannet 
Mand;  det  bestod  desuden  af  tre  Riddere  og  tre  Gejstlige, 
hvoriblandt  selvfølgelig  Peder  Lykke. 

I  Slutningen  af  Septbr.  1404  var  Gesandtskabet  beredt 
til  at  afsejle,  men  ugunstig  Vind  og  Storm  hindrede  dets 
Afrejse,  og  paa  ny  skulde  Udsættelse  ramme  det  Fore- 
tagende, paa  hvilket  Peder  Lykke  havde  arbejdet  saa  ufor- 
trødent. Den  1 8de  Novbr.  skrev  han  selv  fra  Jønkøping  et 
indholdsrigt  Brev  til  Kong  Henrik,  der  vidner  om  den  Iver, 
hvormed  han  omfattede  dette  sit  første  større  diplomatiske 
Hverv.  Han  meddeler  først,  at  Kong  Erik  er  meget  tilfreds 
med  det  af  Kong  Henrik  fastsatte  Tidspunkt  til  Brudens 
Overførelse  til  Danmark,  at  Gesandtskabet  er  udnævnt,  men 
afventer  gunstig  Vind;  han  beder  indstændigt,  at  Kongen 
vil  holde  sit  Løfte,  da  Erik  med  Længsel  venter  sin  unge 
Hustrus  Ankomst;  han  medgiver  tillige  Brevbudet  visse 
mundtlige  Meddelelser,  som  han  ikke  vover  at  betro  Papiret^). 
—  Atter  er  der  et  Hul  i  vore  Oplysninger  om  Ægteskabs- 
sagen, kun  saa  meget  vide  vi,  at  det  danske  Gesandtskab 
det  følgende  Aar,  1405,  opholdt  sig  i  England.  I  Slut- 
ningen af  dette  Aar  kunde  endelig  Peder  Lykke  se  sine 
Bestræbelser  kronede  med  Held:  den  8de  Decbr.  1405  lod 
Henrik  IV.  i  de  danske  Sendebuds  Nærværelse  sin  Datter 
Philippa  højtidelig  erklære  for  Danmarks,  Norges  og  Sverigs 
Dronning. 

For  Peder  Lykke  har  det  været  en  stor  diplomatisk 
Sejer,  thi  der  maa  have  været  rejst  en  haardnakket  Modstand 
fra  forskjellige  Sider  mod  hans  saa  ihærdigt  gjennemførte 
Plan.  I  England  findes  der  gjentagne  Gange  Vidnesbyrd 
om  en  afgjort  Uvilje  fra  Raadets  Side  og  en  Lyst  til  at 
drage  Sagen  ud,  som  kun  Kong  Henrik  ved  sin  personlige 
kraftige  Optræden   holdt   i    Skak.      At   der   ogsaa   har   været 


')    Hingeston,    Royal  and  historical   letters   I.  407 — 40S. 


^2  ÆRESOPREJSNING. 

en  Modstand  i  Danmark  at  overvinde,  turde  maaske  de 
hemmelige  Meddelelser  vidne  om,  som  Peder  Lykke  ved  sit 
Bud  sendte  Kong  Henrik,  og  som  han  ikke  turde  betro 
Papiret.  Man  har  end  ikke  forsmaaet  Bagvaskelser  —  en 
saa  ihærdig  Handlekraft,  som  var  udvist  fra  Peder  Lykkes 
Side,  maatte  nødvendigvis  have  en  egoistisk  Bevæggrund, 
og  det  laa  nær  at  slutte,  at  han  maatte  have  sikret  sig  en 
klækkelig  Sum  af  den  engelske  Konge,  der  slap  saa  billig 
ved  Udredelsen  af  Medgiften  til  sin  Datter.  Samme  Dag, 
som  Henrik  proklamerede  sin  Datters  Ægteskab,  udstedte 
han   en  Erklæring  af  følgende  Indhold: 

«Det  er  —  hedder  det  —  kommet  for  Kongens  Øren,  hvor- 
ledes visse  Personer,  der  stræbe  at  forstyrre  Fred  og  Enighed, 
og  som  ikke  ere  Guds,  men  det  Ondes  og  Løgnens  Faders 
Børn,  have,  saavidt  det  stod  i  deres  Magt,  med  Falskhed 
og  Svig  søgt  at  bagtale  og  sværte  Mag.  Peder  Lykke, 
Ærkedegn  i  Roskilde,  og  hemmelig  berettet  for  visse  for- 
nemme Personer,  at  Mag.  Peder  havde  betinget  sig  af  den 
engelske  Konge  en  aarlig  og  livsvarig  Pension  for  at  i  Stand 
bringe  Giftermaalet  mellem  Kong  Henriks  kjære  Søn,  Kong 
Erik,  og  hans  kjære  Datter  Philippa.  Derfor  vil  Kongen 
herved  have  alle  Konger,  Grever,  Baroner  og  alle  andre, 
hvem  dette  Brev  maatte  komme  for  Øje,  underrettede  om, 
at  et  saadant  Rygte  er  en  fuldstændig  Opdigtelse,  og  at 
Mag.  Peder  i  denne  Sag  har  lagt  det  ulasteligste  og  rosvær- 
digste Forhold  for  Dagen»'). 

Denne  Æresoprejsning  har  vel  særlig  været  beregnet 
paa  at  gjøre  Virkning  i  Danmark  og  at  nedslaa  alle  Rygter 
om  Bestikkelse.  Tomhændet  kom  Peder  Lykke  dog  ikke  fra 
sin  Frierfærd  i  England.  Til  Tak  for  hans  Virksomhed  skjæn- 
kede  Kong  Henrik  ham  et  Helgenbillede  af  Sølv,  som  fore- 
stillede en  Ærkebiskop    med  et  Skrin  i  Haanden,    hvori    laa 


^)    Rymer,    Foedera    IV,    i.    S.    91.       Oversættelsen    efter    Daae,    anf.    St. 
S.  359- 


BISKOP    I    RIBE.  63 

nogle  af  S.  Sigfrids  Ben.  Selv  har  han  senere  skjaenket 
dette  kostbare  Stykke  til  Lunde  Domkirke,  hvor  det  endnu 
fandtes  efter  Reformationen,  men  hvorfra  det  senere  maa 
være  vandret  i  Smeltediglen^).  De  forsmædelige  Rygter 
fik  ingen  Betydning  for  Peder  Lykke,  for  hvem  Vejen  til 
fremtidig  Storhed  nu  laa  aaben  og  banet.  Om  han  har 
ledsaget  Kongedatteren,  da  hun  i  Sommeren  1406  med 
et  stort  Følge  forlod  England  for  at  begive  sig  til  sit 
nye  Hjem,  vide  vi  ikke.  Men  han  maa  i  alle  Til- 
fælde have  været  til  Stede  i  Lund  den  26de  Oktbr.  1406, 
da  den  unge  13-aarige  Philippa  i  Lunde  Domkirke  for- 
mæledes med  Kong  Erik  af  Danmark,  Norge  og  Sverig. 
Med  inderlig  Glæde  maa  han  have  bivaanet  denne  højtide- 
lige Handling,  for  hvis  Fuldbyrdelse  han  selv  havde  virket 
saa  utrætteligt.  Og  det  unge  Kongepar  glemte  heller  ikke 
den  Mand,  som  mer  end  nogen  anden  havde  bidraget  til  at 
føre  dem  sammen.  Peder  Lykkes  Fremtid  skulde  bære 
mange  Vidnesbyrd  herom. 


Med  denne  Begivenhed  slutter  det  første  Afsnit  af  Peder 
Lykkes  Liv.  Han  nærmede  sig  nu  stærkt  de  50  Aar,  men 
en  rig  Fremtid  laa  endnu  for  ham.  Fra  det  bevægede  poli- 
tiske Liv  skulde  han  atter  vende  tilbage  til  Kirkens  Skjød, 
udrustet  med  stor  Livserfaring,  i  Besiddelse  af  Kongens  og 
Dronningens  højeste  Gunst.  Et  Par  Aar  hengik  endnu,  i 
hvilke  vi  jævnlig  se  ham  beskjæftiget  med  Regerings- 
anliggender.  Endnu  i  Aaret  1408  er  han  —  som  Ærkedegn 
i  Roskilde  —  til  Stede  i  Kalmar  ved  Fredslutningen  mellem 
Danmark  og  den  preussiske  Ordensstat.  Kort  efter  —  2den 
Marts  1409  —  døde  Biskop  Eskil  af  Ribe,  og  Peder  Lykke 
blev  hans  Efterfølger. 


')    Script,  rer.   Dan.   VIII.   627.   Corylander,   Lunds  Domkyrka  S.   60. 


64  KIRKENS    TILSTAND. 

Det  var  en  i  aandelig  Henseende  stærkt  bevæget  Tid, 
i  hvilken  Peder  Lykke  først  fra  Ribe  Bispestol  og  siden  fra 
Lunde  Domkirke  skulde  styre  den  danske  Kirke.  Raabet 
om  Reformation  indenfor  Kirken  var  stedse  blevet  stærkere. 
Pavernes  Ophold  i  Avignon,  det  fra  1378  indtraadte  store 
Skisma  i  Kirken,  som  endte  med,  at  tre  Paver  gjensidig 
bansatte  hinanden,  kunde  ikke  andet  end  rokke  Folkets 
Tro  paa  Pavemagten.  Overalt  spores  der  Tillob  til  reforma- 
toriske Bestræbelser;  de  angaa  ikke  blot  Kirkeloven  og 
Kirkelæren,  det  er  ikke  blot  Angreb  paa  Pavens  verdslige 
og  aandelige  Magt  eller  Hævdelse  af  Konciliernes  over- 
ordnede Stilling  indenfor  Kirken;  de  tilsigte  ogsaa  en  Gjen- 
opvækkelse  af  den  gamle  religiøse  Fromhed,  Udryddelsen 
af  Lunkenheden  og  Ligegyldigheden  i  aandelige  Anliggender. 
Det  er  ikke  blot  Johan  Hus's  og  John  Wiclifts  Tidsalder, 
men  ogsaa  den  hellige  Birgittes  og  de  med  hende  samtidige 
tyske  Mystikeres^). 

Det  er  utvivlsomt,  at  baade  Dronning  Margrethe  og 
Kong  Erik  have  været  stærkt  optagne  af  Tidens  religiøse 
Bevægelser.  Margrethes  store  Gavmildhed  mod  Kirker  og 
Klostre,  hendes  strenge  Overholdelse  af  Kirkens  religiøse 
Skikke,  Lidførelsen  af  den  nye  Brigittinerorden  (Maribo 
Kloster),  have  ikke  alene  været  Frugter  af  politisk  Beregning. 
Paa  Kirkens  Styrelse  har  derimod  saa  vel  hun  som  hendes 
Efterfølger  øvet  stor  Lidflydelse,  og  Besættelsen  af  Bispe- 
stolene og  de  højere  Præbender  afgjordes  for  en  væsentlig 
Del  ved  kongelig  Lidflydelse.  Kirkens  Mænd  befandt  sig 
vel  under  denne  Regering,  som  med  sin  stærke  Haand  be- 
skyttede dem  mod  Vold  og  Overlast;  og  om  end  Erik  af 
Pommerns  Optræden  imod  Kirken  —  især  hen  imod  Slut- 
ningen af  hans  Regering  —  ofte  antog  en  heftig  og  liden- 
skabelig Karakter,    bevaredes  dog  det  venskabelige  Forhold 


')    Jvfr.   Helveg,   Den   danske   Kirkes   Hist.   før  Reform.   2.   Del.    i.   Afd. 


BISKOP    I    RIBE.  65 

mellem  Kongemagten  og  Gejstligheden  ogsaa  under  den 
største  Del  af  hans  Regering^). 

Biskop  Peder  i  Roskilde  og  Peder  Lykke  have  vistnok 
mere  end  nogen  anden  af  Tidens  Gejstlige  bidraget  til  at 
befæste  denne  gode  Forstaaelse,  som  især  støttedes  af  det 
personlig  venskabelige  Forhold,  hvori  de  stode  til  Dronning 
Margrethe  og  den  unge  Kong  Erik.  Efter  Peder  Lodehats 
Død  1416  er  Peder  Lykke  utvivlsomt  den  mest  fremragende 
og  indflydelsesrige  blandt  Danmarks  Gejstlige.  Hans  Sty- 
relse af  Kirken  frembyder  da  ogsaa  adskillige  mærkelige 
Episoder,  som  belyse  hans  Karakter  og  hans  religiøse 
Standpunkt. 

Han  er  for  det  første  en  ivrig  Reformven  og  i  den 
Henseende  en  Lærling  af  de  beKømte  Kirkelærere  i  Paris. 
Han  krævede,  som  de,  Indskrænkninger  i  Pavens  Myndighed, 
Afslag  i  de  store  Afgifter,  som  under  forskjellige  Navne  gik 
ind  i  Kuriens  Kasse,  Udvidelse  af  den  højere  Gejstligheds 
Indflydelse  paa  deres  egne  Kirkers  Styrelse.  Men  tillige 
vare  hans  Bestræbelser  rettede  paa  Kirkens  indre  Reforma- 
tion, paa  en  større  Iagttagelse  af  de  kirkelige  Skikke,  saa 
vel  af  den  høje  og  lave  Gejstlighed  som  af  Menigheden, 
paa  en  Reformation  af  Gejstlighedens  og  Munkenes  sæde- 
lige Liv  og  deres  ydre  Optræden.  Allerede  som  Biskop  i 
Ribe  udfoldede  han  stor  Virksomhed  for  at  holde  god  Or- 
den i  Kirken.  I  Paaskeugen  14 14  var  han  samlet  med  sit 
Kapitel  i  dets  Kapitelshus  og  gav  dér  Bestemmelser  for  den 
indre  Orden  ved  Gudstjenesten  i  Kirken,  som  særlig  gik  ud 
paa  under  Straf  af  Bøder  at  formaa  Kannikerne  og  Præsterne 
til  skrappere  Overholdelse  af  deres  Embedspligter^).  Kort 
efter  valgtes  han  til  i  Forening  med  den  gamle  Biskop  Jo- 
hannes af  Slesvig  at  repræsentere  den  danske  Gejstlighed 
paa  Konciliet  i  Constanz. 


')    Jvfr.   Erslev,   Dronning  Margrethe   S.   329 — 40. 
^)    Kinch,   Ribe   Bys   Hist.   indt.    Reform.      S.   277-  -ji 

1 


66  KONCILIET    I    CONSTANZ. 

Den  berømte  Kirkeforsamling,  som  skulde  gjøre  Ende 
paa  Skismaet  i  Kirken,  var  sammenkaldt  af  den  romerske 
Pave  Johan  XXIII  og  Kejser  Sigismund  til  at  møde  i  Con- 
stanz  den  iste  November  14 14.  Skjønt  Konciliet  allerede 
aabnedes  den  5  te  Novbr.  af  Paven,  varede  det  dog  en  Stund, 
inden  Forsamlingen  blev  saa  fuldtallig,  at  Forhandlingerne 
kunde  begynde.  Først  Julenatten  14 14  holdt  Kejser  Sigis- 
mund med  Hustru  og  et  Følge  paa  looo  Personer  ved 
Fakkelskin  og  under  en  klingrende  Frost  sit  Indtog  i  Con- 
stanz,  ja  de  engelske  Sendebud  og  Pariseruniversitetets  Ud- 
sendinge med  den  berømte  Retslærde  Gerson  i  Spidsen 
mødte  endog  først  i  Februar  Maaned  141 5.  En  saa  ghm- 
rende  Forsamling  var  endnu  ikke  set  i  Christenheden,  over 
150,000  Mennesker  med  omtrent  30,000  Heste  havde  samlet 
sig  i  den  lille  skjønne  By  ved  Bodensøen;  den  overvejende 
Del  bestod  af  Lægfolk;  Fyrster  og  Riddere  med  deres  tal- 
rige Følge,  Kjøbmænd,  Haandværkere,  Gjøglere  og  Tasken- 
spillere vare  .  strømmede  sammen  fra  alle  Egne  for  at  være 
Vidne  til  et  saa  usædvanligt  Skuespil.  Medens  Konciliets 
gejstlige  Medlemmer  diskuterede  de  højeste  religiøse  og 
kirkelige  Spørgsmaal,  dømte  Hus  og  Hieronymus  fra  Prag 
til  Døden,  fordømte  Wicliffs  Skrifter,  tvang  tre  Paver  til 
ydmyg  Underkastelse  og  dekreterede  Konciliets  Overhøjhed 
over  Paven,  kunde  dets  verdslige  Medlemmer  finde  Adspre- 
delse ved  ghmrende  Fester  og  Turneringer  og  ved  de  talrige 
Kirkefester  med  det  brogede  Liv,  som  udfoldede  sig  ved 
slige  Lejligheder. 

Pavens  Indbydelse  til  Mødet  i  Constanz  kundgjordes 
den  danske  Gejstlighed  af  Ærkebiskop  Peder  i  Lund  den 
18de  Juni  1414^),  og    i  Løbet  af  Aaret  udvalgtes  den  gamle 


')  Ærkebiskop  Peders  Brev  lil  Biskop  Peder  i  Ribe,  dat.  Helsingborg,  die 
Marci  el  MarceUiani.  (i8.  Juni.)  Orig.  p.  Perg.  i  Geh.  Arch.  Ribe 
Bispedoms  og  Kapitels  Diplomer  No-  155. 


KONCILIET    1    CONSTANZ.  6/ 

Biskop  i  Slesvig,  Johan  Skondelev,  og  Biskop  Peder  af  Ribe 
til  at  repræsentere  den  danske  Kirke  paa  Konciliet;  de  led- 
sagedes af  Ridderne  Anders  Lunge  og  Henning  Kdnigsmark. 
Fra  Norge  og  Sverig  afsendtes  ligeledes  en  talrig  Skare  af 
Gejstlige  og  Verdslige  med  det  særlige  Formaal  at  opnaa 
Konciliets  Bekræftelse  af  den  hellige  Birgittes  Kanonisation; 
i  Constanz  synes  de  at  have  sluttet  sig  til  de  danske  Ud- 
sendinge og  at  være  optraadt  i  Forening  med  dem.^)  Endnu 
i  Juleugen  1414  opholdt  Biskop  Peder  sig  i  Ribe'-),  og 
Henning  Konigsmark  var  endnu  Nytaarsaften  i  Roskilde,  men 
kort  efter  maa  de  være  afrejste,  og  i  Slutningen  af  Januar 
kunde  de  danske  Udsendinge  holde  deres  Indtog  i  Constanz 
med  et  stateligt  Følge  paa  106  Personer.  De  have  selv- 
følgelig deltaget  i  det  Møde,  hvbr  Anmodningen  om  Bir- 
gittes Kanonisation  blev  forebragt  af  de  nordiske  Sendebud, 
bevilget  af  Konciliet  og  strax  fuldbyrdet  af  Pave  Johan,  idet 
9  Doctorer  og  Magistre  med  Haanden  paa  Evangeliet  svor, 
at  de  enten  selv  havde  set  eller  af  deres  Fædre  hort  be- 
vidne Fru  Birgittes  Mirakler.  En  Afbildning  i  Ulrich  v. 
Reichenbachs  samtidige  Beretning  om  Mødet  i  Constanz  har 
foreviget  denne  Begivenhed^). 


^)  Ulr.  V.  Reichenbach,  Das  Concilium  zu  Constanz,  Augspurg  1536 
Fol.  CXCIX  nævner  de  nordiske  Adelsmænd ,  som  vare  til  Stede  paa 
Mødet;  Navnene  ere  i  højeste  Grad  forvanskede,  og  jeg  drister  mig  kun 
til  at  tyde  de  danskes,  som  kaldes  »Andreas  Linnig  ausz  Tenmarkt 
Ritter«  og  «Hernung  Kynigshoft"  ausz  Tenmarck  Ritter,  bayd  mit 
sechsens.  Den  sidstnævnte  er  utvivlsomt  den  Henning  Konigsmark, 
der  optræder  1408  som  Kong  Eriks  Raad  og  endnu  nævnes  ca.  1425. 
Styffe,  Bidrag  t.  Skandinav.  Hist.  II.  144  og  236.  14 14,  31.  Decbr. 
er  han  til  Stede  i  Roskilde.  Jahn ,  Unionshist.  S  500.  Jvfr.  ogsaa 
Molbech    og  Petersen,    Danske  Dipl.  I.   338. 

-)    Scriptor.   rer.   Danicar.   VIII.    199. 

^)  Reichenbach,  Das  Concilium  zu  Constanz.  Fol.  CXXVIII.  Jvfr.  Billed- 
værket   »ConciUum    Constantien^e    1414—  1418.      .St.    Petersbourg    1875. 

S.  58-59- 

5* 


68  KONCILIET    I    CONSTANZ. 

Valget  af  de  to  Bisper  i  Slesvig  og  Ribe  til  Danmarks 
Repræsentanter  paa  Mødet  i  Constanz  har  upaatvivlelig  ogsaa 
haft  en  politisk  Hensigt.  Efter  Dronning  Margrethes  Død 
havde  Striden  om  Lensretten  til  Sønderjylland  taget  en  højst 
alvorlig  Vending.  Ingen  kunde  nu  bedre  end  disse  to  Prælater 
være  kjendte  med  de  Retsgrunde ,  hvorpaa  Kong  Erik 
støttede  sin  Vægring  ved  at  give  de  holstenske  Grever 
Forlening  paa  Sønderjylland;  de  havde  deltaget  i  de  talrige 
Møder,  hvor  Stridsspørgsmaalene  havde  været  diskuterede,  og 
særlig  i  Herredagen  i  Nyborg  141 3,  hvor  de  holstenske 
Grevers  Adkomst  til  Lenet  var  bleven  underkjendt;  ja 
Biskop  Johan  havde  endog  i  længere  Tid  maattet  opholde 
sig  udenfor  sit  Stift,  hvis  vigtigste  Slotte  vare  i  Grevernes 
Hænder.  Kong  Erik  vilde  nu  benytte  Lejligheden  til  at 
faa  de  tidligere  afsagte  Domme  og  Kjendelser  i  Striden  om 
Sønderjylland  paadømte  og  eventuelt  anerkjendte  af  Kejseren 
og  medgav  derfor  Sendebudene  verificerede  Afskrifter  af 
Aktstykkerne,  som  skulde  forelægges  Kejseren.^)  Efter  at 
Sendebudene  i  offentlig  Audiens  havde  udviklet  de  Grunde, 
i  Følge  hvilke  Greverne  havde  forbrudt  deres  Len,  aner- 
kjendte Sigismund  den  14de  Juni  1415  den  i  Nyborg  fældede 
Dom  i  Henhold  til  saa  vel  den  danske  som  den  tyske  og 
almindelige  Lensret.^) 

I  Constanz  kom  Peder  Lykke  hurtig  til  at  spille  en 
fremragende  Rolle.  Allerede  i  Begyndelsen  af  Februar  141 5 
havde  Konciliet  bestemt,  at  Afstemningen  paa  Møderne 
skulde  foregaa  efter  Nationer  —  den  italienske,  franske, 
tyske  og  engelske.  De  nordiske  Sendebud  sluttede  sig  til 
den  tyske  Nation,  og  i  det  snævrere  Udvalg  indenfor  denne, 
som  strax  blev  nedsat  for  at  prøve  de  forskjellige  Forslag, 
der    fremkom    til    Gjenop rettelsen    af    den    kirkelige   Enhed, 


')    Vidisser  af  3 1.  December   1414,  Jahn,  Unionshist.  S.   500. 
*)    Hvidtfeldt  S.  662.     Antislesvigholst.   Fragm.  XIV.   27 — 31. 


KONCILIET    I    CONSTANZ  69 

træffe  vi  Biskoppen  af  Ribe.  Det  gjaldt  først  og  fremmest 
om  enten  at  formaa  de  tre  Paver  til  frivillig  Nedlæggelse 
af  deres  Værdighed  eller  i  fornødent  Tilfælde  at  tvinge  dem 
dertil.  Konciliet  havde  derfor  strax  rettet  de  heftigste 
Angreb  paa  Pave  Johan  og  tvunget  ham  til  at  afgive  et 
Løfte  om  at  nedlægge  sin  Værdighed,  Men  midt  under  den 
heraf  opstaaede  Kiv  og  Strid  og  begunstiget  af  den  alminde- 
lige Opmærksomhed,  som  en  af  Hertug  P'rederik  af  Østerig 
foranstaltet  Turnering  havde  fremkaldt,  lykkedes  det  Paven 
den  20de  Marts  at  flygte  bort  fra  Byen,  forklædt  som  Stald- 
karl. Trods  den  P'orvirring,  som  denne  Begivenhed  truede 
med  at  fremkalde,  tabte  Konciliet  ikke  Fatningen,  og  i  en 
Række  af  Beslutninger  fastsloges  de  berømte  Sætninger  om 
Konciliets  Overhøjhed  over  Eaven  og  om  dets  Myndighed  i 
kirkelige  Sager. 

Peder  Lykke  har  været  i  fuld  Samstemning  med  disse 
Udtalelser;  vi  vide  af  et  Brev  af  15de  Febr.  fra  Ærkebispen 
af  Riga,  at  den  danske  Udsending  paa  Kirkeforsamlingen 
havde  sluttet  sig  til  de  tre  Nationers  Beslutning  om  de  tre 
Pavers  Fratræden.^)  Det  fremgaar  end  yderligere  deraf,  at 
han  var  en  af  de  Gesandter,  som  Konciliet  sendte  til  den 
bortflygtede  Pave  for  at  formaa  denne  til  at  vende  tilbage 
og  opgive  sin  Modstand.  Efter  14  Dages  Underhandlinger 
kom  de  med  uforrettet  Sag  tilbage;  men  Pave  Johans  Mod- 
stand var  snart  knækket.  Hans  eneste  Støtte,  Hertug  Fre- 
derik af  Østerig,  som  havde  begunstiget  hans  Flugt  og  ydet 
ham  Tilflugt  paa  en  af  sine  Borge,  blev  ydmyget  paa  den 
føleligste  Maade  af  Kejseren  og  Konciliet,  berøvet  alle  sine 
Len  og  Godser  og  maatte  i  Fremtiden  bære  Øgenavnet 
»Frederik  med  den  tomme  Taske».  I  Maj  Maaned  erklærede 
Konciliet  Paven  for  afsat,  og  da  denne  kort  efter  blev  tagen 
til  Fange  og   ført   til  Constanz,    maatte    han    under    de  mest 


')    Bunge,  Liv.-,   Esth-  u.   Curland.   Urkundenbuch  V.   46 — 47 


70  MØDET    I    PERPIGNAN. 

ydmygende  Former  anerkjende  Konciliets  Dom.  Kort  efter 
nedlagde  Pave  Gregor  i  Pisa  frivillig  sin  Værdighed,  og  til- 
bage stod  kun  den  af  de  spanske  Fyrster  og  den  sydfranske 
Adel  understøttede  Pave  Benedikt,  som  haardnakket  nægtede 
at  underkaste  sig.  Det  blev  saaledes  nødvendigt  at  sende 
Befuldmægtigede  til  Underhandling  med  ham  og  hans  Be- 
skyttere, og  Kejser  Sigismund  paatog  sig  selv  dette  Hverv, 
ledsaget  af  et  talrigt  Følge,  deriblandt  de  af  Konciliet  i 
samme  Øjemed  udnævnte  Prælater.  Det  tør  anses  for  et 
Vidnesbyrd  om  hans  fremragende  Dygtighed  og  Evne  til  at 
gjøre  sig  gjældende,  at  Peder  Lykke  hørte  med  iblandt  de 
1 6  Prælater  og  Doktorer,  som  den  i6de  Juli  141 5  med  Si- 
gismund forlode  Constanz  for  at  drage  til  Nizza,  hvor  Bene- 
dikt havde  lovet  at  give  Møde.  Forinden  sin  Afrejse  har 
han  kunnet  overvære  Processen  mod  Johan  Hus  og  har 
været  Vidne  til  dennes  Domfældelse  og  Henrettelse.  Men 
han  har  ikke,  som  gamle  Beretninger  meddele,  spillet  nogen 
fremragende  Rolle  ved  denne  Lejlighed,  og  det  er  forlængst 
godtgjort,  at  det  ikke  var  ham,  som  foreholdt  Kejseren,  at 
Kjætteriets  Udryddelse  var  dennes  højeste  Pligt;  det  beror 
—  som  Helveg  har  bemærket  —  paa  en  Forvexling  med 
Kardinalbiskoppen  af  Lodi.^) 

Den  Opgave,  i  hvis  Løsning  Peder  Lykke  skulde  tage 
Del,  var  yderst  vanskelig.  Det  var  den  af  Spanierne  under- 
støttede Pave,  som  skulde  tvinges  til  at  give  Afkald  paa 
sin  Værdighed,  og  det  oven  i  Kjøbet  en  særdeles  kløgtig 
og  i  Valget  af  sine  Midler  hensynsløs  Mand.  Mødestedet 
var  blevet  forandret  til  Perpignan  i  Sydfrankrig,  og  her  kom 
det  i  Oktober  Maaned  til  frugtesløse  Forhandlinger ,  som 
endte  med,  at  Paven   i   November  fl^'gtede  til   Spanien,   hvor 


')  Om  Konciliet  jvfr.  Hefele,  Conciliengesch.  VII.  26  fF.,  Mansi,  CoUectio 
Coiiciliorum  XXVII.  609  f.  636,  647,  769.  Jvfr.  Helveg,  Den 
danske  Kirkes  Hist.  indt.  Ret'orm.   II,    i.     272 — 74. 


MØDET    I    PERPIGNAN.  7 1 

han  indesluttede  sig  i  en  lille  Bjærgfæstning  og  herfra  ud- 
sendte truende  Skrivelser,  Protester  og  Banlysninger,  dog 
uden  Virkning;  thi  det  var  lykkedes  Konciliets  Befuldmæg- 
tigede at  knytte  særskilte  Underhandlinger  med  de  Fyrster, 
som  hidtil  havde  støttet  ham,  og  at  formaa  disse  til  en 
Overenskomst,  det  saakaldte  Konkordat  i  Narbonne  af  13de 
December  1415,  i  Følge  hvilket  de  i  Principet  gik  ind  paa 
Pave  Benedikts  Afsættelse,  dog  under  den  Betingelse,  at  alle 
de  Kardinaler  og  Fyrsters  Gesandter,  som  hidtil  havde 
anerkjendt  ham,  skulde  tilkaldes  til  Konciliet,  hvor  hans  Af- 
sættelse da  skulde  fuldbyrdes.  Hermed  var  Grunden  tagen 
bort  under  den  avignonske  Paves  Fødder,  og  vi  kunne  for- 
staa,  at  den  Beretning,  som  de  tilbagevendende  Sendebud 
i  Slutningen  af  Januar  1416  kunde  fremlægge  for  Konciliet, 
har  vundet  dettes  udelte  Tilfredshed.  Den  4de  Februar  blev 
Forliget  højtidelig  besvoret  af  alle  Konciliets  Medlemmer. 
Iblandt  dem,  som  have  sat  deres  Navn  under  dette  vigtige 
Dokument,  savnes  Biskop  Peder  Lykke,  hvorimod  Ærkebi- 
skop Peder  af  Riga  og  Biskop  Johan  af  Slesvig  have  under- 
tegnet paa  4  egne  og  Danmarks  Konges >^  Vegne.  Den  først- 
nævnte havde  deltaget  i  Forhandlingerne  i  Narbonne  og 
synes  saaledes  at  have  overtaget  Peder  Lykkes  Fuldmagt.^) 
Hvorfor  vendte  Peder  Lykke  ikke  tilbage  til  Constanz, 
hvor  hans  Fæller  og  Kolleger  ses  at  have  overværet  alle 
Forhandlingerne  i  Aarene  141 6  og  1417.''  Det  ligger  nær  at 
sætte  hans  Udeblivelse  i  Forbindelse  med  den  Rejse ,  som 
Kejser  Sigismund  umiddelbart  efter  Afslutnmgen  af  Traktaten 
i  Narbonne  foretog  til  Paris  og  London  i  det  Øjemed  at 
mægle  Fred  imellem  Frankrig  og  England  og  at  formaa  disse 
Stater  til  at  opgive  deres  indbyrdes  Strid  for  med  fælles 
Kræfter  at  deltage  i  det  Korstog  mod  Tyrkerne,  som  var 
Kejser  Sigismunds  stadige  Yndlingstanke.     Det  tør  vel  ogsaa 


')    Mansi,   CoUeciio   Conciliorum   XXVII.     817. 


72  KONG    ERIK    OG    LUBECK. 

antages,  at  han  er  fulgt  med  Kejseren  til  Avignon,  hvor 
denne  tilbragte  Juleugen ,  og  at  han  senere  har  ledsaget 
Sigismund  til  Paris,  hvortil  denne  indtraf  iste  Marts  1416; 
men  herfra  maa  Peder  Lykke  hurtig  have  begivet  sig  hjem  til 
Danmark,  maaske  ad  Søvejen;  thi  i  Begyndelsen  af  April 
træffe  vi  ham  i  Kjøbenhavn,  forhandlende  med  hanseatiske 
Sendebud  og  det  netop  i  et  Anliggende ,  hvorom  kun  han 
som  Danmarks  Sendebud  i  Constanz  kunde  give  nøjagtig 
Besked. 

I  nogle  Aar  havde  der  hersket  et  spændt  Forhold 
mellem  Danmark  og  Liibeck  I  den  mægtige  Hansestad  var 
der  udbrudt  indre  Uroligheder;  det  gamle  Raad ,  som  ude- 
lukkende støttede  sig  til  de  patriciske  Kjøbmandsslægter  og 
ikke  havde  villet  indrømme  Haandværkslavene  Del  i  Styrelsen, 
var  blevet  styrtet  ved  en  Opstand  og  forjaget  fra  Staden, 
som  derpaa  havde  indsat  et  nyt  Raad.  Striden  imellem  det 
gamle  og  nye  Raad  blev  bragt  for  Kejserens  Domstol,  som, 
efter  først  at  have  udstedt  en  Akterklæring  uden  Virkning 
mod  det  nye  Raad,  henskød  den  endelige  Afgjørelse 
af  Sagen  til  Sommeren  141 5.  Den  demokratiske  Bevægelse 
i  Hansestæderne  var  selvfølgelig  bleven  fulgt  med  stor  Op- 
mærksomhed i  Danmark.  Dronning  Margrethe  havde  med 
sin  sædvanlige  Forsigtighed  undgaaet  at  tage  Parti  for  nogen 
af  Parterne,  men  derimod  benyttet  sig  af  Stædernes  øje- 
blikkelige Svaghed  til  at  svække  deres  Indflydelse  i  Norden. 
Erik  af  Pommern  førte  som  bekjendt  en  langt  dristigere 
Udenrigspolitik  end  sin  Plejemoder  og  understøttede  med 
Kraft  det  gamle  Raads  Bestræbelser  paa  at  vende  tilbage 
til  deres  Stad  som  Sejrherrer.  I  Begyndelsen  af  Aaret  141 5 
vare  danske  Gesandter  sendte  til  Liibeck  med  den  Opgave 
at  mægle  Fred  mellem  de  stridende  Partier,  men  uden  at 
naa  noget  Resultat.  Det  tør  formodes ,  at  de  til  Constanz 
afgaaede  danske  Sendebud  have  haft  Fuldmagt  til  at  for- 
handle med  Kejseren  om  dette  Spørgsmaal.  I  alle  Tilfælde 
traf  de  i  Constanz  sammen  med  de  fire  Gesandter,    som  det 


KONG    KRIK    OG    LUBECK.  73 

nye  Raad  i  Liibeck  havde  afsendt  for  at  forsvare  sin  Op- 
træden og  for  at  formaa  Sigismund  til  at  stadfæste  og  udvide 
Lubecks  Privilegier.  Det  kom  her  til  alvorlige  Sammenstød 
mellem  Kongens  og  Lubecks  Sendebud,  og  disse  sidste 
lode  sig  endog  forlyde  med,  at  det  var  Kong  Eriks  Hensigt 
at  løsrive  Liibeck  fra  det  romerske  Rige  og  selv  bemægtige 
sig  Staden;  Udrustede,  som  de  vare,  med  klingende  Mynt,  lyk- 
kedes det  dem  at  opnaa  alt  af  den  stadig  pengeforlegne 
Kejser:  Akten  blev  ophævet,  det  gamle  Raad  forvist  fra 
Staden,  Lubecks  Privilegier  bekræftede  og  udvidede,  alt 
imod  Udbetaling  af  25,000  Gylden,  dog  paa  den  Betingelse, 
at  de  herom  udstedte  Breve  skulde  være  ugyldige,  hvis 
Kejseren  inden  St.  Jørgens  Dag  det  følgende  Aar  havde  til- 
bagebetalt den  modtagne  Pengesum.  Denne  lidet  hæder- 
lige Forretning  synes  Kejseren  dog  senere  at  have  fortrudt, 
men  foreløbig  kunde  de  fire  lybske  Sendebud  vende  tilbage 
som   Sejrherrer  til  deres  Stad. 

Da  Erik  af  Pommern  fra  sine  Raader  i  Constanz  mod- 
tog Efterretningerne  om  Kejserens  Indrømmelser  og  om  den  An- 
klage, Liibeckerne  havde  rejst  imod  ham  i  Constanz,  greb 
han  strax  til  de  kraftigste  Forholdsregler.  Det  var  i  Efter 
aaret  141 5,  just  da  de  lybske  Borgere,  som  befandt  sig  i 
Skaane  for  Sildefangstens  Skyld ,  skulde  vende  tilbage  med 
deres  Høst,  at  Kongen  arresterede  400  lybske  Handelsmænd 
med  deres  Skibe  og  Gods.  Det  var  det  samme  som  en 
Krigserklæring,  skjønt  ingen  af  Parterne  paa  dette  Tidspunlct 
kan  have  ønsket  nogen  Krig.  Kongen  tog  da  ogsaa  mod 
det  Tilbud  om  Mægling  i  Striden ,  som  blev  fremført  af  de 
andre  vendiske  Stæder,  og  i  April  Maaned  141 6  i  Paaske- 
ugen samledes  i  Kjobenhavn  en  Fredskongres,  om  hvis  For- 
løb der  endnu  findes  en  vidtløftig  og  interessant  Beretning 
fra  hanseatisk  Side.  Kong  Erik  var  yderst  opbragt ,  hvert 
Øjeblik  standsedes  Forhandlingerne  ved  hans  heftige  og  ko- 
leriske Optræden ;  hans  Harme  kjendte  mgen  Grænser,  naar 
han  kom    til   at    tale  om  den  Tort,    som  Liibeckerne    havde 


74 


KONG    ERIK    OG    LUBECK. 


tilføjet  ham  i  Constanz;  ligesaa  heftig  han  optraadte,  Hgesaa 
koldblodig  svarede  de  lybske  Sendebud,  og  Mødet  endte, 
uden  at  Kongen  fik  nogen  Fyldestgjørelse.  Biskop  Peder 
Lykke  nævnes  som  tilstedeværende  ved  disse  Forhand- 
linger, og  han  er  formodentlig  bleven  kaldt  hjem  for  at 
kunne  fremlægge  Vidnesbyrd  om  de  Ytringer,  som  vare 
faldne  i  Constanz.  Forhandlingerne  bleve  senere  paa  Aaret, 
i  August  Maaned,  gjenoptagne;  da  havde  allerede  Sigismund 
svigtet  sine  fordums  Venner,  og  Liibeckerne  maatte  nu  give 
efter.  Det  gamle  Raad  vendte  tilbage,  og  Erik  af  Pom- 
mern havde  tillige  den  Tilfredsstillelse  at  ydmyge  de  fire 
Mænd,  som  i  Constanz  havde  bagtalt  ham;  de  maatte  love 
at  gjøre  en  Pilegrimsrejse  til  Einsiedelen  og  ydmygt  paa 
deres  Knæ  bede  om  Tilgivelse,  som  den  let  bevægelige 
Konge  ogsaa  ydede  dem:  «Da  tog  Herre  Kongen  — 
hedder  det  —  enhver  af  de  fire  Personer  ved  Haanden  og 
lod  dem  rejse  sig  op ;  han  lod  skjænke  i  Bægrene  og  drak 
dem  til  og  gav  dem  derpaa  Orlov.  »^)  Peder  Lykke  har 
ogsaa  deltaget  i  disse  Forhandlinger  og  været  Vidne  til 
Liibeckernes  Ydmygelser;  han  fulgte  Kongen  fra  Mødet  til 
Flensborg,  hvor  nye  Forviklinger  ventede  ham. 

Fra  Mødet  i  Kjøbenhavn  i  April  Maaned  var  Peder 
Lykke  vendt  tilbage  til  sit  Stift  efter  næsten  halvandet 
Aars  Fraværelse.-)  Det  var  en  urolig  Tid.  Krigen  med 
Holstenerne  var  paa  ny  begyndt;  atter  vrimlede  der  paa 
Havet  af  Sørøvere,  og  paa  Grænsen  kunde  man  hvert  Øje- 
blik vente  Angreb  fra  Grevernes  Side.  Under  disse  Om- 
stændigheder var  Ribe  Bispestol  med  sine  befæstede  Borge 
en  vigtig  Grænsepost;  jævnlig  opholdt  Kongen  sig  her,  og 
Ribcbispen  kom  saaledes  ved  Forholdenes  Natur  til  at  blive 


')    Efter  Dokumenter  i  Liibeckisches   Urkundenbuch   V. 

^)    28.   Maj    1416   tildømmer  han  og  Ribe   Magistrat  Uomkapitlet  en   Gaard 

i  Ribe,   .som  Hwide   Oggi    gjorde   Kapitlet    stridig.      Geh.    Arch.    Supl.   t. 

Ribe  Stifiskiste   N'o-  38. 


VIRKSOMHED    I    RIBE.  75 

virksom  Deltager  i  de  Kampe,  som  udkæmpedes  i  Sønder- 
jylland. Hans  Borge  bleve  jævnlig  angrebne  af  Holstenerne, 
men  at  han  selv  skulde  have  draget  Sværdet,  er  ikke  meget 
sandsynligt.  Derimod  har  han  som  Underhandler  og  Di- 
plomat kunnet  gjøre  god  Nytte,  og  det  er  vel  ogsaa  i  denne 
Egenskab  vi  træffe  ham  i  Septbr.  Maaned  1416  i  Flensborg, 
hvor  han  udsteder  en  Vidisse  af  den  af  Sigismund  i  Con- 
stanz  fældede  Dom^). 

Som  Biskop  har  han  udfoldet  en  stor  Virksomhed.  Han 
var  en  praktisk  Mand,  som  forstod  sig  paa  Penge  og  Penges 
Værd.  Bispestolens  Indtægter  forøgede  han  saa  vel  ved 
Kjøb  af  Landejendomme  i  Nørre-  og  i  Sønderjylland  som 
ved  store  Gaver.  Han  havde  Forleninger  af  Kronen  i 
Jylland,  «Land,  Slotte,  Kjøbstæder  og  Len»,  som  det  hedder 
i  hans  Afregningsbrev  med  Kong  Erik;  han  kjobte  Ejen- 
domme, byggede  nye  Gaarde  og  viste  sig  efter  den  Tids 
Skik  som  en  driftig  Godsherre.  Over  sine  Rettigheder 
som  Biskop  vaagede  han  med  stræng  Nidkjærhed  i  sin 
Jurisdiction.  Talrige  Domme  vidne  om  den  Iver,  hvormed 
han  plejede  Retten.  Bispekrønniken  giver  ham  da  ogsaa 
det  Vidnesbyrd,  at  han  var  en  ædel  Mand,  lærd  og  forstan- 
dig, —  og  føjer  til  — ,  «som  i  begge  Judland  kjøbte  meget 
Gods  til  Bispens  Bord.»-) 


I  Begyndelsen  af  Aaret  14 18  døde  Ærkebiskop  Peder 
Kruse  i  Lund.  Peder  Jensen  Lodehat  var  død  omtrent 
halvandet  Aar  før  i  Roskilde,  og  Peder  Lykke  var  nu  selv- 
skreven til  at  bestige  Ærkestolen  i  Lund.  Den  4de  April 
samme  Aslv    valgte    Domkapitlet    « efter    Kongens  Ønske    og 

')     Geh.   Arch.   Slesvig  48. 

^)    Herom   se  Kinch,     Ribe  Bys   Historie    indti!   Reformationen  S.   287 — 88, 
jvfr.   S.    281  —  82. 


76 


ÆRKEBISP    I    LUND. 


med   hans  Samtykke*    Biskop  Peder    i  Ribe   til    den    afdøde 
Ærkebiskops  Efterfølger.^) 

Skjønt  Peder  Lykke  strax  efter  Valget  maa  have  til- 
traadt  sit  Embede ,  kunde  han  dog  kun  betragtes  som  kon- 
stitueret, eller  som  det  dengang  kaldtes  «electus»  (udvalgt), 
saa  længe  den  pavelige  Bekræftelse  af  Valget  ikke  havde 
fundet  Sted,  og  denne  Mangel  kunde  endog  have  til  Følge, 
at  hans  Myndighed  blev  underkjendt  af  hans  nærmeste  Em- 
bedsbrødre.  Bispen  af  Ro.skilde  nægtede  saaledes  under 
Striden  med  Kong  Erik  angaaende  Retten  til  Kjøbenhavn 
at  mode  for  Rigets  Raad  og  lade  Sagen  afgjøre  af  dette, 
«før  Ærkebispen  af  Lund,  som  nu  dér  kaaret  er,  vorder 
stadfæstet  af  Paven,  som  ham  bør ,  og  Kongen  kommer  alle 
de  andre  Bisper  i  Danmark  til  fornævnte  Ærkebiskop  i  Sjæl- 
land til  sammen*.  Denne  Erklæring  afgav  Bispen  den  26de 
Januar  1419,  altsaa  tre  Fjerdingaar  efter  at  Domkapitlets 
Valg  havde  fundet  Sted.-)  Grunden  til,  at  Valgets  Aner- 
kjendelse  trak  saaledes  i  Langdrag,  maa  udelukkende  søges  i 
Peder  Lykkes  Be.stræbelser  for  at  faa  Ordinationsafgiften 
nedsat.  Paa  Conciliet  i  Constanz  var  Paven  gaaet  ind  paa, 
at  Afgiften  af  de  ledige  Kirker  og  Klostre  (Annater)  ikke 
længer  skulde  beregnes  efter  det  første  Aars  Indtægt  (frue- 
tus  anni  primi)  men  efter  de  Taxationer,  hvormed  de  for- 
skjellige  Kirker  stode  opførte  i  det  apostoliske  Kancellis 
Bøger,  og  som    kaldtes  communia  servitia.     Var  Taxationen 


')  Der  er  nogen  Usikkerhed  i  Tidsbestemmelsen.  I  Folge  Hamsfort 
(Scripter,  rer.  Dan.  I.  ,^23)  døde  Peder  Kruse  pridie  Nonas  Aprilis  (4de 
April);  i  Følge  den  lundske  Ærkebispekrønike  (Scripter,  rer.  Dan.  VI.  632) 
blev  Peder  Lykke  valgt  die  b.  Ambrosii  (ogsaa  4.  April).  Jeg  har  fulgt  den 
sidste  Angivelse,  som  synes  mig  den  rigtigste.  Den  lode  Marts  1418 
kalder  Peder  Lykke  sig  endnu  kun  Biskop  af  Ribe  (Geh.  Arch.  Ribe 
Stifts  Breve,  No-  167),  medens  han  i  et  Dokument,  udstedt  i  Odense 
5.  Maj  1418,  kaldes  Biskop  i  Ribe  og  «archipostulatus»  i  Lund 
(Geh.  Arch.  Voss  Baarse  Herred,  No-  17).  Valget  falder  da  imellem 
de  to  sidstnævnte  Dage. 

')    O.   Nielsen,   Kjøbenhavns   Diplomatarium    !.     146. 


ORDINATIONSAFGIFTEN.  T]  ' 

ikke  rigtig,  skulde  der  udnævnes  Kommissærer  til  at  fore- 
tage Forandring  heri.^)  I  Overensstemmelse  med  denne  Be- 
slutning indsendte  Peder  Lykke  Forslag  til  en  Omtaxation 
af  Lunde  Kirke.  Forhandlingerne  herom  varede  indtil  Marts 
Maaned  1419;  da  gik  endelig  Pave  Martin  V.,  som  paa  denne 
Tid  var  vendt  tilbage  til  Firenze,  ind  paa,  at  Ordinations- 
summen  nedsattes  fra  4000  til  2000  Gylden.  Dette  var  en 
betydelig  Indrømmelse  fra  Pavens  Side,  saa  meget  mere 
som  den  ikke  var  givet  for  dette  enkelte  Tilfælde,  men  for 
bestandig.  Endnu  i  den  af  Paven  herom  udstedte  Bulle 
kaldes  Ærkebiskop  Peder  Electus"),  men  Bekræftelsen  af 
Valget  og  Tildelingen  af  Paillet  maa  være  foregaaet  om- 
trent samtidig  med  Fastsættelsen  af  Taxationen ;  thi  allerede 
i  den  følgende  Maj  Maaned  kalder  Paven  ham  Ærkebiskop."^) 
Peder  Lykke  gik  ikke  selv  til  Rom  for  at  hente  Palliet, 
ligesom  han  ogsaa  synes  at  have  undladt  det,  da  han  blev 
Biskop  i  Ribe.**)  Det  er  heller  ikke  bekjendt,  hvor  stor  en 
Sum  han  maatte  betale  for  det  tre  Fingre  brede,  hvide  Uld- 
baand  (Palliet),    som,     cirkelformet    hængende    over  Bryst  og 


^)     Hefele,   Conciliengesch.   VII.      337. 

*)  cCum  itaque  nuper  pro  parle  venerabilis  fratris  nostri  Petri,  episcopi 
olim  Ripensis,  in  archiepiscopum  Lundensem  electi  .  .  .  fuit  nobis  exposi- 
tum>.  Distaxatio  ecclesiæ  Lundensis.  Rome,  Non.  Marcii  pontif.  Mar- 
tini Vti  anno  Udo-  Langebeks  Diplomat.  7.  Marts  1419,  jvfr.  Lager- 
bring,  Svea  Rikes  Hist.     II.     243 — 44. 

')    Hvitfeldt,  Danm.  Riges  Kron.  S.  674. 

'')  Han  er  i  Danmark  26.  Februar  1419.  Kjbhvns.  Dipl.  I.  147.  At 
han  ikke  som  Electus  i  Ribe  drog  til  Rom  ,  freragaar  af  et  Brev ,  ud- 
stedt af  Antonius,  episc.  Portuensis,  sancte  Romane  ecclesie  Cardina- 
lis,  dni  pape  camraerarius,  den  13.  Maj  1409  i  Arimini,  som  bevidner, 
at  Petrus,  electus  Ripensis,  «pro  totali  solutione  sui  communis  servitii, 
in  quo  cameræ  apostolicæ  ratione  dictæ  ecclesiæ  suæ  extitit  effica- 
citer  obligatus  florenos  60  auri  de  camera«  og  tillige  «26  florenoS,  33 
solidos  og  4  denarios  pro  familiaribus  et  officialibus  dni  papæ  per  ma- 
nus Nicolai  Johannis,  rectoris  parochialis  in  Thorebi,  et  fratris  Jone, 
lectoris  Helsingburgensissolui  fecit.»  Geh.  Arch.  Ribe  Bispedoms  og 
Kapitels  Diplomer  No-    153. 


78  ÆRKEBISPENS    INDFLYDELSE. 

Skuldre,  med  tynde  Blyplader  i  de  langs  Ryggen  nedhæn- 
gende Stykker,  først  gjorde  ham  til  virkelig  Indehaver  af  sit 
ypperstepræstelige  Embede. 

Peder  Lykke  havde  nu  naaet  den  højeste  Værdighed, 
som  nogen  nordisk  Gejstlig  kunde  naa,  hvis  det  da  ikke 
skulde  være  selve  Pavestolen.  «Peder,  af  Guds  Naade 
Ærkebiskop,  Sverigs  Primas  og  Pavens  Legat»  er  den  Titu- 
latur, hvormed  fra  nu  af  alle  hans  Breve  udstedes,  og  det 
var  ikke  blot  en  tom  Titel  uden  tilsvarende  Myndighed. 
Vel  vare  de  Tider  forbi,  hvor  Konge  og  Ærkebiskop  re- 
præsenterede to  hinanden  jævnbyrdige  Magter,  af  hvis  Ven- 
skab eller  Fjendskab  Landets  Skjæbne  afhang.  Men  endnu 
var  den  ærkebiskoppelige  Myndighed  den  efter  Kongens  i 
Rang  og  Indflydelse  øverste.  Ikke  alene  udøvede  han  en 
udstrakt  Indflydelse  paa  det  kirkelige  Livs  Omraade  som 
øverste  Dommer  i  kirkeretlige  Sager,  som  indflydelsesrig  og 
mægtig  Talsmand  ved  Besættelsen  af  de  gejstlige  Embeder, 
som  den,  der  sammenkaldte  og  ledede  Provinskoncilierne 
og  foretog  Visitationen  i  hele  sin  Provins,  men  langt  større 
var  dog  hans  politiske  Betydning.  Han  kronede  og  salvede 
Kongen,  han  var  Rigsraadets  Formand,  «det  største  og  prin- 
cipale Hoved  for  Rigens  Raad  og  alt  Regimentet,  og  Rigens 
Handel  hænger  mest  ind  paa  hannem »,  som  det  hedder  i 
Christian  III. s  Klageskrift  mod  Bisperne,  og  døde  Kon- 
gen, optraadte  Ærkebispen  som  en  Slags  Rigsforstander  og 
ledede  det  nye  Valg.^) 

En  myndig  og  selvraadig  Mand  paa  Lunde  Ærkestol 
kunde  endnu  bringe  Uro  og  Strid  ind  i  Landet,  og  Peder 
Lykkes  nærmeste  Efterfølger,  den  kraftige  og  stridbare 
Hans  Laxmand.  skulde  snart  give  et  Exempel  herpaa.  Men 
Peder    Lykkes    politiske    Opdragelse   havde    fra   Begyndelsen 


')    Jfr.  A.   D.   Jørgensen,    Danebroge    og    det    danske   Kongevaaben   i  Hist. 
Tidsskrift  6.  Række  L      163 — 64. 


PEDER    LYKKE    SOM    STATSMAND.  79 

af  Stillet  ham  paa  den  venskabeligste  Fod  med  Kongemagten  ; 
som  Dronning  Margrethes  tro  Tjener  og  som  Erik  af  Pom- 
merns faderlige  Ven  og  Raadgiver  traadte  han  aldrig  uden- 
for de  Grænser ,  hans  Stilling  og  nære  Forhold  til  Konge 
huset  uvilkaarlig  maatte  drage  for  ham.  Kunde  det  end 
komme  til  Sammenstød  med  den  opbrusende  og  ilsindede, 
ubetænksomme  Erik  af  Pommern  —  særlig  naar  det  gjaldt 
Kongens  Fordringer  paa  gejstligt  Gods  —  bevarede  Peder 
Lykke  dog  en  ubrødelig  Troskab  mod  den  Konge,  han  selv 
havde  været  med  at  sætte  paa  Danmarks  Trone,  og  for  hvis 
Ægteskab  han  havde  virket  ivrigere  end  nogen  anden.  Han 
har  deltaget  —  saaledes  som  det  jo  ogsaa  var  hans  Pligt 
—  i  Regeringshandlinger;  under  Forbund  med  fremmede 
Magter  finde  vi  hans  Segl ,  i  Striden  om  Sønderjylland  har 
han  1424  afgivet  sit  Votum  om  Hertugdømmets  Forhold  til 
Danmark  i  den  klare  og  koncise  Form,  som  udmærke  alle 
de  Aktstykker,  der  ere  udgaaede  fra  hans  Haand.  Indtil 
det  sidste  se  vi  den  alderstegne  Biskop  trofast  give  Møde 
ved  hvert  et  Raads-  eller  Fredsmøde  med  Hansestæderne, 
Holstenerne  eller  andre.  Hans  Venskab  til  Kongefamilien 
træder  frem  i  hans  Synodalforordning  af  1425,  hvori  han 
særlig  befaler,  at  der  ved  alle  Messer  og  daglige  Bønne- 
tjennester  skal  ske  Forbønner  for  Kong  Erik  og  Dronning 
Margrete,  «der  havde  vist  sig  den  danske  Kirke  særlig  be- 
vaagen». 

Trods  den  Iver  og  Virksomhed,  han  saaledes  har  ud- 
foldet i  alle  Rigets  Anliggender,  er  der  dog  intet  Tegn  til, 
at  Kong  Erik  med  særlig  Forkjærlighed  har  benyttet  sig  af 
Peder  Lykkes  Bistand  i  Anliggender,  hvor  dennes  Medvirk- 
ning ikke  faldt  af  sig  selv.  Under  Kongens  hyppige  Fra- 
værelser fra  Riget  kunde  man  have  ventet  at  se  ham  som 
Rigsraadets  Formand  udøve  nogen  Myndighed,  men  hertil  er 
der  ikke  Spor  at  finde.  Dronning  Philippa  udøver  Regent- 
l)ligternc,    om    end   —  som  det  hedder  —   med  Raadets  Bi- 


8o  KONG  ERIK  OG  PEDER  LYKKE. 

stand  ^),  og  Ærkebispen  træder  kun  frem  som  Dommer  i 
Stridigheder  mellem  Kronen  og  Kirken,  saaledes  i  den 
bekjendte  Strid  om  Arven  efter  Biskop  Bo  i  Aarhus,  hvor 
Peder  Lykke  fældede  en  Dom,  som  ikke  faldt  ud  til  Kronens 
og  Arvingernes  Fordel.-)  Muligt  er  det,  at  Ærkebispen  har 
været  en  Modstander  af  Kongens  Yndlingsplan  om  at  faa 
sin  Farbrodersøn  Hertug  Bugislav  af  Pommern  anerkjendt  som 
Tronfølger,  hvad  der  som  bekjendt  aldrig  lykkedes  Krik  af 
Pommern  trods  alle  hans  Anstrængelser. 

Mulig  har  ogsaa  hans  høje  Alder  gjort  Kongen  betæn- 
kelig ved  at  lægge  et  stort  Ansvar  paa  hans  Skuldre ,  men 
det  synes  dog,  som  om  Peder  Lykke  har  bevaret  sin  Aands- 
og  Legemskraft  til  det  sidste,  og  det  turde  ikke  tale  til 
Kongens  Fordel,  at  han  til  Slutning  lod  det  komme  til  et 
Brud  og  ved  denne  Lejlighed  optraadte  med  en  Hensyns- 
løshed imod  den  gamle  75  aarige  Ærkebiskop,  som  minder 
om  Tiderne  fra  Erik  Glippings  og  Erik  Menveds  Dage, 
Efter  Dronning  Philippas  Død  1430  var  Kong  Erik  helt  op- 
taget af  religiøse  Tanker.  Overalt  skulde  der  læses  Aar- 
tider  for  den  afdøde,  i  alle  Kirker  skulde  der  uafladelig  lyde 
Psalmesang.  I  Vadstena,  hvor  Philippa  laa  begravet,  løn- 
nedes 10  Klerke  til  at  synge  Dag  og  Nat,  i  Kalmar  indret- 
tedes 1 3  Kannikedømmer  til  daglig  skiftevis  at  læse  Psal- 
teret,  i  Kjøbenhavn,  Roskilde  og  Trondhjem  ligesaa.  Til 
Lund  kom  han  da  ogsaa  i  Januar  1434;  men  medens 
han  overalt  ellers  havde  funderet  nye  Kannikedømmer  til 
denne  besværlige  og  nye  Gudstjeneste  eller  skjænket  Penge- 
gaver og  Relikvier  til  Erstatning,  saa  forlangte  han  her,  at 
Kapitlet  selv  skulde  overtage  denne  Forpligtelse.  For  at 
give  sin  Fordring  desto  større  Vægt  stod  han  selv  uden  for 
Døren  til    Konsistoriet,    hvor    Ærkebispen    og    hans  Kapitel 


')    Hvitfeldt,    Uanm.    Riges    Krøn.     S.    679 — 80,    jvfr.  Mollerup,    Erik    af 

Pommerns  Udenlandsrejse   i  Hist.   Tidsskrift   5.   Række  III.      723. 
')    Danske  Magazin  4.  Række  I.     353  —  59. 


KONG    ERIK    OG    PEDER    LYKKE.  8 1 

!  aadsloge,  tillige  med  sine  Ledsagere,  Grev  Vitzlav,  Ridderen 
IJengt  Stenson,  Væbnerne  Niels  Jensen  af  Hammer,  Peter 
Hille  af  Lyngby,  Johannes  Rudbæk  af  Højby  samt  Ærke- 
degneii  i  Roskilde,  Johannes  Pedersen,  og  Provst  Torleif  i 
Bergen.  Med  høje  Raab  og  Trusler  tvang  de  Kapitlet  til 
at  adlyde  og  underskrive  den  Forpligtelse,  Kongen  havde 
forelagt  det.  Men  næppe  var  Kongen  borte,  før  hele  Ka- 
pitlet med  Ærkebispen  og  Dekanen  Hans  Laxmand  i  Spid- 
sen nedlagde  en  højtidelig  Protest,  hvori  de  klagede  over 
den  Behandling,  Kongen  havde  ladet  dem  blive  til  Del,  og 
fremsatte  en  Række  høj.st  alvorlige  og  graverende  Klager  imod 
Kong  Erik.^)  At  det  her  var  Hans  Laxmand,  der  førte 
Ordet  og  ikke  Peder  Lykke,  fremgaar  af  den  heftige  Tone, 
som  gaar  gjennem  Kapitlets  Protest.  Men  utvivlsomt  har 
den  gamle  Mand  maattet  føfe  sig  i  høje.ste  Grad  krænket 
over  den  alvorlige  Ydmygelse,  som  Kongen  havde  tilføjet 
ham  og  hans  Kirke.  Han,  som  selv  havde  været  med  til 
at  styrke  Kongemagten,  maatte  nu  ogsaa  føle  Konsekven- 
serne uden  at  leve  længe  nok  til  at  se  den  Ydmygelse,  som 
snart  skulde  blive  Kong  Erik  til  Del ,  og  hvortil  hans  egen 
Efterfølger,  Hans  Laxmand,  i  høj  Grad  skulde  bidrage. 
Selv  bevarede  han  dog  ikke  desto  mindre  sin  usvækkede 
Interesse  for  Kongens  og  Statens  Vel.  Da  Erik  1434  byg- 
gede Malmøhus,  var  den  gamle  Ærkebiskop  strax  beredt  til 
at  bidrage  sin  Del  dertil  og  indvilligede  i  et  for  Kronen  sær- 
deles fordelagtigt  Mageskifte,  idet  han  udtrykkelig  fremhæ- 
vede, at  det  skete  «Riget  til  Værn  og  besynderlig  Hans 
Naades  Gaard,  som  han  nu  bygge  lader  i  Malmø,  til  Gavn 
og  Rente  og  Malmø  By  til  Fasthed,  Bestand  og  Hjælp ».-) 
Peder  Lykkes  Navn  som    Ærkebiskop  er  særlig  knyttet 


^)    Lagerbring  IV.    574 — 76.    Jvfr.   Helveg,   Den    danske   Kirkes  Hist.  indtil 

Reform.   II,    i.   2S9 — 90. 
^)    Brev,    dat.    Kjøbenhavn    23.    April    1434,     hvorved  Ærkebiskop    Peder 

mageskifter    Seyæ    Mølle,    Bultofte  By    og  Skrevlinge    Molle     imod    to 

Gaarde   i  Malmø.      Langebeks   Diplomatarium. 

I  6 


82  PROVINSIALKONCILIER. 

til  det  sidste  store  Provincialkoncilium,  som  blev  af- 
holdt i  Danmark.  Det  lykkedes  som  bekjendt  ikke 
Constanz-Konciliet  at  fuldbyrde  den  længe  ønskede  Refor- 
mation af  Kirken.  Trangen  hertil  var  dog  s aa  stærk,  at  man, 
forinden  man  skiltes,  besluttede  ret  hyppig  at  afholde  Kon- 
cilier, det  første  inden  fem  Aar,  det  næste  syv  Aar  efter 
dette,  og  de  følgende  hvert  lode  Aar.  For  at  disse  Møder 
kunde  have  et  fast  Grundlag  at  arbejde  paa,  skulde  der  i 
Mellemtiden  stadig  afholdes  Provinsial-  og  Stiftsmøder,  for 
at  man  fra  disse  kunde  tilkjendegive  Generalkonciliet  de  Re- 
former, som  hvert  enkelt  Lands  Kirke  kunde  ønske,  og  til- 
lige fastsætte  og  skærpe  Reglerne  for  det  kirkelige  Liv. 
Rundt  om  i  Europa  kom  ProvinsiaJkoncilier  fra  nu  af  paa 
Dagsordenen,  og  det  er  en  Selvfølge ,  at  denne  Bevægelse 
ogsaa  naaede  til  Danmark.  Kort  efter  sin  Embedstiltrædelse 
holdt  Peder  Lykke  et  Møde  i  Odense  med  de  danske  Bis- 
per i  November  Maaned  14 19,  men  om  Forhandlingerne  paa 
dette  Møde  haves  ingen  Underretning.  I  Aarene  1423  og  1424 
fandt  et  Generalkoncilium  Sted  i  Siena,  som  dog  var  lidet 
talrigt  besøgt  og  forløb  uden  andet  Resultat,  end  at  man 
vedtog ,  at  Basel  skulde  være  Mødested  for  den  følgende, 
til  Aaret  143 1  fastsatte  Kirkeforsamling.  Pave  Martin  V 
opfordrede  derpaa  i  en  Rundskrivelse  alle  dygtige  Præ- 
later til  at  indgive  Reformforslag,  nedsatte  en  Commis- 
sion  til  at  modtage  disse  og  udstedte  selv  et  Reformdekret, 
hvis  Paamindelser  og  Forskrifter  udelukkende  angik  den 
højere  Gejstlighed :  Kardinaler,  Ærkebiskopper,  Biskopper, 
Abbeder  og  andre  Prælater.^) 

Det  er  i  Belysning  af  Aarhundredets  Reformtrang  og 
af  de  ensartede  Bestræbelser  i  denne  Retning,  som  opfyldte 
Tiden,  at  det  Provinsialkoncilium  maa  betragtes,  som  Peder 
Lykke  den  21de  Februar  1425  ved  en  Skrivelse  fra  Lund 
til  alle  danske  Bisper  og  Prælater  sammenkaldte  til  et  Møde 


Hefele,  Conciliengesch.  VII.     375 — 411. 


PROVINSIALKONCILIUM    I    KJØBENHAVN.    •  83 

i  Kjøbcnhavn  den  25de  Juni  samme  Aar.^)  Dets  Resultat 
foreligger  i  den  af  Peder  Lykke  udstedte  Synodalforordning, 
hvis  blivende  Betydning  kan  ses  deraf,  at  den  henved  hundrede 
Aar  efter,  i  Aaret  i  5  14,  paa  Ærkebiskop  Birgers  Foranledning 
blev  trykt  i  Paris.  Vi  maa  ikke  vente  i  de  talrige  Bestem- 
melser, som  denne  Forordning  indeholder,  at  finde  noget 
Spor  af  den  Aand ,  som  gjennemstrømmede  Kirkens  store 
Reformatorer,  en  Wiclifif,  en  Hus,  en  Luther.  Med  Rette  er  det 
blevet  fremhævet'-),  «at  Middelalderens  store  kirkelige  Insti- 
tutioner vare  skrumpede  ind  til  døde  Former,  mere  og  mere 
uskikkede  til  at  fylde  de  Behov,  som  havde  skabt  dem»,  at 
«det  religiøse  Liv  ytrede  sig  i  en  mørk  Overtro  eller  en 
Ceremonitrældom,  der  alene  kunde  virke  degraderende  v. 
Den  Reformation,  som  Datidens  Gejstlige  havde  Øjet  aabent 
for,  og  som  Koncilierne  stræbte  at  gjennemføre,  havde  kun 
til  Maal  den  rent  ydre  Form;  den  gik  ud  paa  Indskrænk- 
ninger i  den  pavelige  Myndighed,  paa  Forbedring  af  den 
over-  og  underordnede  Gejstligheds  Sæder,  paa  den  nøjeste 
Indskærpning  af  Gudstjenestens  Form.  Ligesom  Pave  Martin 
V  i  sit  Reformdekret  af  1425  anbefalede  Kardinaler,  Ærke- 
bisper, Bisper  og  Prælater  Renhed  i  ydre  Livsvandel  og 
Sæder,  forlangte  Ærbarhed  i  deres  egen  og  deres  Tjeneres 
Klædedragt,  formindskede  deres  Indtægter,  forbød  Konku- 
binatet,  saaledes  gaa  de  samme  Paabud  og  Forbud  igjen  i 
Provinsialforordningerne,  kun  a,t  det  her  er  den  underord- 
nede Gejstlighed,  Præster  og  Munke,  som  reformeres  af  deres 
Overordnede,  Bisperne.  De  maa  ikke  —  hedder  det  —  bære 
farvede  og  bræmmede  Klæder,  de  maa  vogte  sig  for  Drukken- 
skab, ikke  besøge  Kroer,  ikke  bære  Vaaben  ;  de  skulle  bortsende 
deres  Konkubiner,  nøje  overholde  alle  Forskrifter  for  Guds- 
tjenesten, ikke  letsindig  give  Aflad  til  Syndere.  En  særlig 
Mærkelighed    frembyder    Synodalforordningen    i    Kjøbenhavn 


')    Ærliebiskop    Peders    Brev    dat.    Limd,    die    Cineris    (21.    Febr.)    1425   i 

Arn.   Magn.   Dipl.   Fase.   24.   3. 
^)     Sars.  Udsigt  over  den  norske  Hist.   III.   26. 

6* 


84  -  KONCILIUM    I    BASEL. 

ved  den  Skarphed,  hvormed  den  optræder  imod  Munkeor- 
denerne. Den  giver  Bisperne  Ret  til  at  udøve  skrap  Visi- 
tation i  Klostrene,  den  forbyder  disses  Forstandere  at  af- 
hænde Jordegods  uden  Biskoppens  Tilladelse,  forbyder  Tig- 
germunkene og  deres  Fripræster  at  udøve  kirkelige  Forret- 
ninger uden  Sognepræsternes  Tilladelse  og  gjør  talrige 
Indskrænkninger  i  den  Frihed,  som  tidligere  Paver  havde 
indrømmet  dem  til  at  foretage  kirkelige  Handlinger.  Herved 
kom  rigtignok  Konciliet  i  Strid  med  Paven;  men  det  ses 
ikke,  at  senere  Pavers  Bestræbelser  for  at  komme  Munkene 
til  Hjælp  have  udrettet  synderlig.  Synodalforordningen  af 
1425  blev  gjældende  Lov  for  den  danske  Kirke  indtil  Refor- 
mationstiden ,  og  for  saa  vidt  har  Peder  Lykkes  Gjerning 
haft  en  stor  Betydning  for  det  15de  Aarhundredes  kirkelige 
Liv  i  Danmark,  om  end  dets  mere  universelle  Betydning  maa 
ses  og  vurderes  i  Belysning  af  Tidens  almindelige  Bestræ- 
belser i  kirkelig  Retning.^) 

I  sin  høje  Alderdom  skulde  Peder  Lykke  endnu  blive 
Vidne  til  Sammentrædeisen  af  den  anden  store  Kirkefor- 
samling i  Basel  1431.  Han  udvalgte  sin  Eftertølger  paa  Ribe 
Bispestol,  Sjællænderen  Christian  Hemmingsen,  til  i  Forening 
med  Ærkedegnen  i  Aarhus,  Johan  Iversen  Lange,  at  repræ- 
sentere den  danske  Kirke  paa  Mødet  i  Basel.  Utvivlsomt  har 
den  gamle  Prælat  med  Deltagelse  fulgt  den  revolutionære  Kraft, 
som  Konciliet  i  de  første  Aar  udfoldede.  Men  hans  natio- 
nale Følelse  bragte  ham  ikke  de.sto  mindre  i  Konflikt  med 
Konciliet.  Dette  havde  udvalgt  Kanniken  i  det  mod  Kong 
Erik  fjendtlig  sindede  Slesvig  Domkapitel,  Erik  Bundesen, 
til  Indsamler  i  de  nordiske  Riger  af  den  af  Konciliet  ud- 
skrevne Pavetiende.  Ligesom  han  i  1421  havde  erklæret 
Valget    af   den    holstensksindede  Domprovst  Henrik   von  der 


^)  Provinsialforordningen  er  trykt  mange  Steder,  saalede.=;  i  Scripter,  rer. 
Danicar.  VI.  451  —  58.  Jvfr.  Helveg,  Den  danske  Kirkes  Hist.  indt. 
Reform.      II,    i.      275  —  83. 


STRID    MED    KONCILIET.  85 

Ze  til  Biskop  i  Slesvig  tor  ugyldigt  ^),  saaledes  nedlagde  han 
nu  i  Forening  med  Ærkebispen  af  Trondhjeni  i  hele  den 
nordiske  Gejstligheds  Navn  en  bestemt  Protest  imod  Erik 
Bundesens  Valg.  «Den  nævnte  Herre  hører  til  vor  naadig- 
ste  Herres  Dødsfjender,  da  han  er  fra  Holsten;  det  er  utaale- 
ligt, •  at  en  saadan  Mand  skal  have  Myndighed  til  at  slynge 
Banstraaler  imod  os,  ja  endog  paakalde  den  verdslige 
Hjælp;  derfor  grue  vi  for  at  ancrkjende  ham  som  Indsamler; 
thi  det  vilde  være  at  lægge  store  Pengesummer  i  Fjende- 
haand,  hvorved  vi  maaske  selv  kom  til  at  berede  os  en 
Svøbe  for  vore  egne  Riger*.-)  Han  truede  endog  med  at 
appellere  fra  det  slet  underrettede  til  det  bedre  underrettede 
Koncil,  og  hans  Indsigelse  er  formodentlig  ogsaa  bleven 
taget  til  Følge.  Dette  Svar  er  utvivlsomt  et  Udtryk  for  den 
nationale  Harme,  som  Mændene  fra  Dronning  Margrethes  og 
Erik  af  Pommerns  Tid  nærede  mod  Holstenernes  overmo- 
dige og  fjendtlige  Optræden  imod  Danmark;  men  Peder  Lykke 
var  en  af  de  sidste  Mænd  af  den  Slægt,  som  havde  deltaget 
\  den  nationale  Kamp  fra  dens  Begyndelse;  den  nye  Slægt, 
som  snart  skulde  komme  til  Magten,  fremkaldte  det  store  og 
skæbnesvangre  Omslag  i  Danmarks  Politik. 

Det  maa  have  vakt  stolte  Minder  hos  Peder  Lykke,  da 
han  som  Ærkebiskop  holdt  sit  Indtog  i  den  gamle  Stad,  i 
hvis  prægtige  Kirke  han  for  henved  lO  Aar  siden  havde 
været  Vidne  til  sit  Livs  politiske  Stordaad ,  Ægteskabet 
mellem  Kong  Erik  og  Dronning  Philippa.  Denne  Stad  skulde 
blive  hans  sidste  Hjem,  og  her  skulde  han  stedes  til  den 
sidste  Hvile.  PIndnu  i  den  første  Halvdel  af  det  15de  Aar- 
hundrede  havde  Lund  bevaret  sin  gamle  Storhed;  den  var 
endnu  en    af  Nordens  Hovedstæder,   maaske    den    største  og 


')  23.  April  1426  havde  han  dog  ophævet  Striden  med  Bispen  af  Slesvig, 
Sejdelin,  Diplomatår.  Flensborg.  I.  378 — 79,  og  paa  Mødet  i  Kjøben- 
havn    1425    vare  Udsendinge  fra  Bispen   af  Slesvig  til   Stede. 

')  Diplomatår.  Norveg.  VI.  486 — 88.  Overs,  efter  Helveg,  anf  Skr. 
II,    I.     297. 


86  LUNDE    ÆRKESTIFT. 

prægtigste.  Omgiven  af  Mure  og  Grave,  med  sine  1 8  Sogne- 
kirker og  6  Klostre  og  Hospitaler ,  sin  Ærkebisperesidens, 
sit  Kongshus  og  Mønthus,  sine  talrige  Domherreresidenser 
og  private  Boliger ,  men  fremfor  alt  med  sin  hele  Staden 
dominerende  stolte  Domkirke,  gjorde  Ærkesædet  Indtrj'k 
af  en  virkelig  Hovedstad.  Var  end  dens  Betydning  som 
Kroningsstad  forbi  siden  Skaanes  Forening  med  Sverig 
1332 — 1360  og  Erik  af  Pommerns  Kroning  i  Kalmar,  saa 
var  den  dog  endnu  ikke  alene  Landets  og  Stiftets  kirkelige 
Hovedstad,  men  ogsaa  det  verdslige  Midtpunkt  for  de  øst- 
danske Landskaber,  hvor  Stænderne  samlede  sig  til  Konge- 
hyldingen  paa  Liborshøj  tæt  udenfor  Lund,  og  hvor  man 
fra  Hallands,  Blekings  og  Bornholms  Landsthing  indankede 
Retssager  og  Trætter  til  Afgjørelse  paa  Skaane  Landsthing. 
Det  var  dog  især  Ærkesædet,  der  gav  Lund  Betydning 
og  Glans.  Som  en  Fyrste  herskede  Ærkebispen  med  konge- 
lige Rettigheder  over  «et  helt  lille  Rige  i  Riget» :  Øen 
Bornholm,  flere  Herreder  i  Skaane  og  henved  30  Slotte  og 
Len.  Hans  Indtægter  vare  kongelige,  de  ansloges  i  Midten 
af  det  13de  Aarhundrede  til  over  to  Millioner  Kroner  i  Nu- 
tidsmønt  og  vare  ikke  blevne  forringede  siden  da.  Han  slog 
Mønt,  holdt  Tropper,  omgav  sig  med  talrige  Lensmænd.  Rundt 
om  i  Stiftet  havde  han  faste  Borge,  i  Skaane  Aahus,  Bor- 
reby,  Flyinge,  Søfvede,  Turestorpsø,  Næsbyholm  og  endnu  flere, 
i  Bleking  Elleholm,  paa  Bornholm  Hammershus.  Sæ'dvanlig 
boede  han  dog  paa  det  faste  Lundegaard,  som,  onigivet  af 
talrige  Bygninger,  strakte  sig  over  det  Terræn,  som  nu  ind- 
tages af  den  gamle  Universitetsbygning,  af  «Trådgården», 
«Lilla  Torget»  og  den  nord  derfor  bebyggede  Tomt.  Her- 
fra var  kun  et  Par  Skridt  til  den  prægtige  Domkirke,  hvor 
Ærkebispen  paa  Højhelligdage ,  omgivet  af  sit  Domkapitel 
og  iført  alle  sit  høje  Embedes  Værdighedstegn ,  celebrerede 
Messen  og  uddelte  Velsignelsen  til   Menigheden.^) 

')  Om  Lund  og  Ærkesædet  henvises  især  til  de  smukke  Skildringer  af 
M.  WeibuU  i  hans  i  Anledning  af  Lunds  nye  Universitetsbygnings  Ind- 
vielse   udgivne    Skrift;     Lunds    och    Lundagårds  Minneni>,    Lund     1882. 


PEDER    LYKKE    SOHI    ÆRKEBISKOP.  87 

I  henved  18  Aar  .styrede  Peder  Lykke  Lunde  Ærkestiit, 
og  han  efterlod  .sig"og.saa  her  det  .samme  Ry  for  praktisk 
Dygtighed  og  Virkesans,  som  Ribe  Bispekrønnike  yder  ham. 
Under  hans  Forgænger  havde  Kirken  hdt  et  føleligt  Tab. 
Herom  fortæller  den  Lundske  Bispekrønnike :  Hr.  Peder 
Kruse,  som  beklædte  Embedet  i  8  Aar,  modtog  ved  sin  P^m- 
bedstiltrædelse  alle  Lunde  Sædes  Sølvkar  tilligemed  de  bi- 
skoppelige Værdighedstegn ,  den  kostbare  Mitra  og  Ring; 
alle  disse  Sager  lod  han  til  Søs  føre  bort  fra  Skaane ,  men 
undervejs  blev  Skibet  plyndret  af  Sørøvere  og  den  kostbare 
Ladning  ført  til  Kiel.  Det  var  et  Tab  for  Kirken,  som  be- 
løb sig  til  mange  Tusinde  Mark  lybsk  ^),  og  det  var  kun  en 
ringe  Erstatning,  som  Kong  Erik  ydede  den,  da  han,  første 
Gang  Peder  Lykke  atholdt  Messen  i  Lund  ,  skænkede  ham 
Biskopskaaben  med  Messeha'glen  -)  Det  er  maaske  hertil,  at 
Pave  Martin  V  sigtede,  da  han  "ipaa  Grund  af  forskjellige 
Ulykker,  der  havde  ramt  Lunde  Kirke >>  nedsatte  dens  Taxa- 
tion  til  det  halve  af  dens  oprindelige  Beløb.  Denne  store 
Indrømmelse  fra  Pavens  Side  var  Peder  Lykkes  første  P'or- 
tjeneste  af  Kirken,  og  han  har  ved  at  skænke  den  det  store 
Sølvbillede  med  St.  Sigfreds  Ben,  som  han  havde  faaet 
af  Kong  Henrik  IV,  bidraget  sit  til  at  erstatte  Kirken  det 
Tab,  den  havde  lidt  under  hans  Forgænger.  1424  indløste 
han  EUeholm  Slot  og  Gods,  som  Ærkebiskop  Jakob 
Gerdsen  Ulfstand  i  Begyndelsen  af  Aarhundredet  havde 
pantsat  til  sin  Slægtning  Axel  Pedersen  Thot  til  Hårlof, 
Høvedsmand  paa  Varberg,  for  looo  Mark  Sterling  i  Sølv. 
Denne  store  Sum,  som  i  Nutids  Mønt  vilde  udgjøre  ca. 
180,000  Kroner,  blev  tilvejebragt  ved  frivillige  Sammenskud 
af  Indbyggerne    og  Kirkerne    i  Lunde  Stift. ^)     Men   især  har 

')  Scriptor.  rer.  Dan.  VI.  632 — 33.  En  Mark  lybsk  gjaldt  60  Kroner  i 
Nutids  Mønt. 

^)     Peder  Lykkes  Testament.      Langebeks  Diplomatår.      i.   Decbr.    1424. 

•*)  Scriptor.  rer.  Dan.  VI.  632 — 33.  Styffe,  Skandinavien  under  Union^■ 
tiden  S.  66.  Angaaende  Datidens  Mønt  og  Pengenes  daværende  Kjø- 
licevne  henvises  til  Erslev,   Dronning  Margrethe   S.  348 — 51.     En  Mark 


88  PEDER    LYKKES    KAPEL. 

han  dog  —  efter  Datidens  Skjøn  —  gjort  sig  fortjent  af 
Domkirken  og  sat  sig  selv  et  varigt  Minde  ved  at  opbygge 
et  nyt  Kapel  med  et  Alter  paa  Kirkens  søndre  Side  mellem 
Taarnets  østligste  og  Sideskibets  vestligste  Stræbepiller. 
Dette  Kapel  havde  mod  Syd  to  store  spidsbuede  Vindus- 
aabninger  og  overdækkedes  af  to  Korshvælvinger ;  dets  Mure 
vare  lige  saa  høje  som  Sideskibets.  Ved  to  store  Bueaab- 
ninger  paa  Sideskibets  Langmur  stod  Kapellet  i  Forbindelse 
med  Kirken,  hvorfra  det  var  skilt  ved  to  Gitre. ^)  Allerede 
1424  var  Bygningen  paabegyndt;  til  dens  Vedligeholdelse 
og  til  Besørgelse  af  Gudstjenesten  skænkede  Ærkebispen 
alt  sit  Fædrenegods  i  Tranegilde  (Ishøj  S.,  Smørum  Hrd.),  en 
Gaard  i  Svogerslev,  kaldet  Nedregaard  (i  Sømme  Hrd.),  to 
Gaarde  i  Esløv,  som  han  havde  kjøbt  af  Ridderen  Bjørn 
Svendsen,  en  Gaard  i  Sønderum  (Halmstad  Hrd.,  Halland),  som 
havde  tilhørt  Helene,  Eskil  Klemensens  Enke.-)  Aaret  før 
sin  Død  skjænkede  han  den  endnu  to  Gaarde  i  Landskrone.'^) 
Kapellet  blev  indviet  til  den  hellige  Treenigheds  og  Jomfru 
Marias  Ære  og  fik  Navn  efter  hende.  Senere  opkaldtes  det 
efter  S.  Jørgen,  som  her  havde  faaet  et  Alter,  og  endnu  en 
Gang  skiftede  det  Navn,  efterat  Lave  Brahe  og  Fru  Giørvel 
Fadersdatter  vare  blevne  begravede  deri ,  idet  det  fra  nu  af 
kaldtes  «Fru  Giørels  Kapel ».  Over  Alteret  læstes  følgende 
Inskription: 

Ave  :  Maria  :  Ancilla  :   S:te  Trinitatis   : 
Ave  :  Virgo  :  preelecta  :   Dei  Patris  ; 

I  dette  Kapel  laa  begravne,   foruden  Stifteren  selv,   hans 
nærmeste  Efterfølger  Hans  Laxmand,  Ærkebisperne  Tuve  og 


lybsk  gjaldt  60  Kroner,  en  Mark  lødig  170  Kr.  og  en  Mark  rent  Solv 
300  Kroner  i  vore  Penge.      I  Mark  Sterling  i  Sølv  gjaldt  3  lybske  Mark. 

')     Brunius,   Lunds  Domkyrka.      2.   Udg.      S.    191 — 92. 

'*')  Ærkebiskop  Peders  Testament  i.  Decbr.  1424.  i-angebek?  Diploma- 
tår. 

•')    Langebeks  Diplomatår.    5.   Septbr.    1435. 


EMBEDSVIRKSOMHED.  89 

Hans  Brostorp,  Hr.  Lave  Brahe  til  Krogholm  og  hans  Hustru 
Fru  Giørvel  Fadersdatter,  Ove  Brahe  til  Løberød,  Dekanen 
Lavrids  Nielsen  samt  Beate  Billes  Dattersønner  Otto  og 
Klavs  Skeel.  Kapellet  blev  nedrevet  1812,  da  det  vanzirede 
Kirkens  Ydre,  men  en  Afbildning  deraf  er  endnu  bevaret 
og  findes  gjengivet  i  Professor  Weibulls  Udgave  af  Cory- 
landers  Beskrivelse  af  Lunde  Domkirke.') 

Om  hans  Embedsvirksomhed  er  der  forovrigt  kun  be- 
varet os  faa  Oplysninger.  Han  har  udstedt  talrige  Aflads- 
breve for  Kirker  i  Rigets  forskjellige  Egne,  jævnlig  har  han 
mageskiftet  Stiftets  Gods  med  andet  Gods;  Kirkens  og 
Domkapitlets  Ejendomme  i  Malmø  skaffede  han  Fritagelse 
Ibr  Afgift  til  Stadens  Befæstning;  han  har  ladet  udarbejde 
l'^ortegnelser  over  Kirkens  Adkomstbreve  og  ordnet  dets 
.\rkiv,  ligesom  der  endnu  er  bevaret  enkelte  Vidnesbyrd  om 
hans  Administration  i  et  Udtog  af  et  Statut  for  Domkapitlet, 
1  Følge  hvilket  Ærkebiskop  Peder  Lykke  har  bestemt,  at 
de  ældre  Kanniker  skulde  have  Ret  til  at  optere,  naar  ved 
Dødsfald  bedre  Præbender  bleve  ledige.-)  Skjønt  Tiden 
kun  har  levnet  os  saa  faa  og  spredte  Oplysninger  om  Peder 
Lykkes  Virksomhed  i  Lund,  saa  have  de  dog  deres  Betyd- 
ning til  Bedømmelse  af  hans  Personlighed,  idet  ogsaa  de 
pege  hen  paa  det  samme  Hovedtræk  i  hans  Evner,  som 
hans  øvrige  Virksomhed  aabenbarer  os,  en  klar  og  overlegen 
Aand  med  udpræget  Sans  for  Livets  praktiske  Sider. 

4- 
Vi    have    hidtil    betragtet  Peder  Lykke    som  Statsmand 
og  Gejstlig,   endnu  -staar  tilbage  at  betragte  ham  i  Forholdet 
til  hans  Slægt.     Det  var  jo  ikke  længere    nu   —   som  i  Mid- 


')     Se  anf.  Værk,  Titelbladet  og  S.   58—59. 

^)     Ang.  Afladsbreve  jvfr.  Regesta  dipl.  Hist.  Danicæ.   Mageskifter;  Richardson, 

Hallandia  S.    176,    Langebeks    Diplomatår     7.   Marts    1429    og   24.   Aug. 

1435.   Fortegnelse   og  .Statut  se  Scriptor.   rer.   Dan.    VIII.    45S. 


go  PEDER    LYKKE    OG    HANS    SLÆGT. 

delalderens  tidligere  Tid  - —  at  Adelsmanden  traadte  uden- 
for sin  Slægt,  naar  han  blev  indlemmet  i  Gejstlighedens 
Rækker.  Tværtimod,  det  var  i  Kraft  af  hans  Byrd,  at  han 
opnaaede  de  høje  Embeder  i  Kirken,  og  i  rigt  Maal  benyt- 
tede han  sig  da  ogsaa  af  den  Magt  og  Indflydelse,  han  var 
kommen  i  Besiddelse  af  til  sin  Families  Bedste.  Peder  Lykke 
danner  ingen  Undtagelse  i  saa  Henseende.  Ligesom  han  i 
den  Strid  om  Arven  efter  Biskop  Bo  i  Aarhus,  som  førtes 
mellem  Stiftet  og  Kronen,  med  stor  Skarphed  har  hævdet 
den  Grundsætning,  at  alt  hvad  der  var  en  Biskops  person- 
lige Ejendom,  alt  hvad  han  ved  sit  private  Arbejde  kunde 
erhverve  —  som  Exempel  nævner  han,  «om  han  kan  nogen 
besynderlig  Konst,  saasom  er  Alkemi,  Lægedom,  Skriveri, 
Maleværk  eller  anden  deslige  Behændighed*  —  skulde  til- 
falde hans  Arvinger,  ja  endog  hævdede,  at  alt,  hvad  han  i  sin 
Embedsvirksomhed  havde  udredet  af  sit  eget,  skulde  erstattes 
Arvingerne  af  Stiftet^),  saaledes  har  han  sikkert  fulgt  den 
samme  Grundsætning  i  sit  eget  Liv.  Det  er  i  saa  Hen- 
seende ganske  karakteristisk,  at  han  betragtede  den  Gave, 
som  Kong  Erik  ved  hans  første  Messe  havde  skjænket  ham, 
som  sin  personlige  Ejendom,  over  hvilken  han  i  sit  Testa- 
ment  fandt  sig  berettiget  til  at  disponere,  om  han  end,  som 
rimeligt  var,  testamenterede  den  til  sin  Efterfølger. 

Peder  Lykke  har  da,  trods  de  høje  Stillinger  han  efter 
Haanden  kom  til  at  indtage  i  Kirken,  stadig  vedligeholdt  en 
nær  Forbindelse  med  sine  nærmere  og  fjærnere  Slægtninge, 
som  han  i  mange  Henseender  har  støttet,  og  hvis  Stilling 
indenfor  Højadelens  Kreds  han  i  betydelig  Grad  har  maattet 
befæste.  Da  han  fratraadte  Ærkedegnedømmet  i  Roskilde, 
gik  dette,  som  om  det  faldt  af  sig  selv,  i  Arv  til  hans 
Broder  Niels  Bille.  Broderen  Bent  gav  han  Bøvling  Slot, 
det     nuværende     Ryssensten     i    Skodborg    Herred ,    til     Len, 

')     Se  ovfr.    s.   80. 


PEDER    LYK.KE    OG    HANS    SLÆGT.  9 1 

medens  han  var  Biskop  i  Ribe.^)  Fætteren  Niels  Esbernsen 
Hille  skjænkede  han  en  Gaard  med  tilhørende  Mølle  i  Svo- 
gerslev. To  fjærnere  Slægtninge  af  Familien  Gørsting,  som 
synes  at  have  været  nær  knyttet  til  Billeætten '"■'),  skylde 
hans  Protektion  indbringende  Forleninger  og  høje  Stillinger. 
Ridderen  Morten  Jensen  Gørsting  forlenede  han  som  Biskop 
i  Ribe  med  Møgeltønder  Slot  og  Len  og  andet  Gods  paa 
I  o  Aar  under  meget  gunstige  Betingelser  for  Lensmanden.^) 
Dennes  Broder  Navne  Jensen  Gørsting  synes  dog  især  at  have 
staaet  i  et  fortroligt  Forhold  til  den  gamle  Ærkebiskop. 
Oprindelig  Kapellan  hos  Kong  Erik  blev  han  141 5  af  Kongen 
indsat  til  Biskop  i  Vesteraas  imod  Kapitlets  Ønske,  og  da 
Biskop  Jens  Ovesen  af  Odense  1420  døde,  gjorde  Peder 
Lykke  sin  Indflydelse  gjældende,  saa  at  Kapitlet  valgte  ham, 
uagtet  det  allerede  havde  bortgivet  Bispedømmet  til  en 
anden.  Biskop  Navne,  som  endnu  var  en  ung  Mand,  slut- 
tede' sig  nøje  til  sin  Ven  og  Befordrer  og  synes  at  have 
været  gjennemtrængt  af  den  samme  reformatoriske  Aand  som 
Ærkebispen.  Denne  benyttede  sig  jævnlig  af  hans  Bistand, 
saaledes  i  den  allerede  flere  Gange  omtalte  Strid  mellem 
Kronen  og  Aarhus  Stift,  hvori  han  var  Dommer  tillige  med 
Ærkebispen,  som  ogsaa  jævnlig  besøgte  Odense  og  under- 
støttede Biskop  Navnes  Bestræbelser  for  at  skærpe  Kirke- 
tugten og  fremme  Skoleundervisningen.*)  Det  er  maaske 
ogsaa  Peder  Lykkes  Indflydelse,  som  bevirkede,  at  Ærkedegnen 


^)  Biskop  Peders  Kvitteringer  til  Benedikt  Bille  for  Afgift  af  Bøvling  15. 
Oktober  1414  og  20.  Jan.  1418,  Geli.  Arch.  Bøvling  4  og  i.  Det 
sidstnævnte  Brev  er  hos  Molbech  og  Petersen,  Danske  Diplomer  .S.  74 
urigtig  dateret    139S. 

-)  Medlemmer  af  Slægten  Gørsting,  saaledes  Johannes  G.  af  Aas,  Lands- 
dommer i  Sjælland,  og  Anders  Jensen  G.  forekomme  hyppig  som  Vidner 
under  Breve,   som  vedrøre   Billerne. 

^)     Kinch,   Ribe   Bys  Hist.  indtil  Reformationen  S.    279 — 81. 

*)  Om  Biskop  Navne  se  danske  Mag.  III.  257  i'i.  og  Vedel  Simonsen, 
Odense  Byes   Hist.   2.   Hefte   S.    107   ff. 


92 


PEDER    LYKKE    OG    HANS    SLÆGT. 


i  Roskilde,  Christian  Hemmingsen,  blev  valgt  til  Biskop  i 
Ribe,  da  han  selv  forlod  Ribe  for  at  blive  Ærkebiskop  i 
Lund. 

Af  større  Bety'dning  for  Slægthistorien  er  dog  hans  In- 
teresse for  at  forøge  Slægtens  gamle  Familiebesiddelser. 
Den  Arv,  han  havde  modtaget  fra  sine  Forældre,  synes  at  have 
været  meget  ubetydelig.  Nogle  Bøndergaarde  i  Dønnevælde 
(Græsteds.,  Holbo  Hrd.),  som  han  i  Aaret  1398  mageskiftede 
til  Esrom  Kloster  mod  Gods  i  Tranegilde  (Ishøj  S.,  Smørum 
Hrd.),  er  den  eneste  Besiddelse  han  nævner  som  sit  Fædrene- 
gods ^).  Han  har  dog  selvfølgelig  haft  Part  i  Fædrene- 
gaarden  i  Solbjerg,  og  her  har  han  allerede  1387  i  Forening 
med  sin  Broder  Niels  haft  Antvorskov  Klosters  Gods  i  Sol- 
bjerg i  Forpagtning,  ligesom  han  141 6  yderligere  udvidede 
sine  Besiddelser  her  ved  et  Mageskifte  med  Vor  Frue  Kloster 
i  Roskilde,  hvorved  han  fik  Klostrets  Gods  i  Solbjerg  mod 
Ejendomme  i  Saltofte  (Stenlille  S.,  Merløse  Hrd.)  og  Egby 
(Rye  S.,  Voldborg  H.),  som  han  i  Aaret  1380  havde  kjøbt 
af  sin  Moder  Kirstine  Eriksdatter.  I  Egby  havde  han  ogsaa 
1404  afkjøbt  Fru  Gertrud  Pedersdatter  hendes  Fædrenegods, 
og  dette  Gods  hørte  med  til  de  Ejendomme,  han  1416  til- 
skjødede  Vor  Frue  Kloster.-)  Med  levende  Interesse  maa 
han  have  fulgt  Broderen  Bents  Bestræbelser  for  at  samle 
Gods  til  den  Gaard  i  AUindemagle,  som  Bent  ved  Gifter- 
maal  var  kommet  i  Besiddelse  af.  Baade  han  og  Niels 
Bille  have  samvirket  for  at  forøge  denne  Ejendom,  og 
det  maa  udelukkende  have  været  Slægtinteressen ,  som  her 
har    været   den    ledende    Tanke.      Følgende    Breve    give    Op- 


')    Nielsen,   Codex  Esromensis  S.  166.     Godset  i  Tranegilde   kalder  han  i   sit 

Testament  sit  Fædrenegods. 
^)     Abbed  Johannes    Holbek    i    (Antvorskov)    kvitterer    2.   Juli    1387  Peder 

Lykke    og   Niels   Bille   for   Afgift  af  Gods  i  Solbjerg  i  Love  H.     Orig. 

i    Geh.    Arch.    Voss.    Løve    H.    50.      Om    Mageskiftet   med    Vor    Frue 

Kloster  se   Scriplor.   rer.   Dan.    IV.   493. 


PEDEK    LYKKE    OG    HANS    SLÆGT.  93 

lysning  herom.  Den  26de  Novbr.  1400  tilskjødede  Anders 
Olufsen  Lunge  Biskop  Peder  Jensen  Lodehat  i  Roskilde  alt 
sit  Fædrenegods  i  Allindemagle,  bestaaende  af  tre  Bønder- 
gaarde. To  Maaneder  efter,  den  30te  Januar  1401  ,  solgte 
Biskop  Peder  det  samme  Gods  til  Niels  Bille,  Kannik  i  Ros- 
kilde.^) Allerede  dengang  havde  Broderen  Bent  Bille  faaet 
fast  Fod  i  Allindemagle,  og  det  synes  saaledes,  som  om  den 
mellem  Biskoppen  og  Niels  Bille  foregaaede  Handel  har 
været  en  Omvej,  ad  hvilken  Lungernes  Besiddelse  i  Allinde- 
magle kunde  komme  i  Bent  Billes  Hænder.  Det  samme 
Formaal  ligger  utvivlsomt  bag  ved  den  Transaktion,  som 
Peder  Lykke  tyve  Aar  senere  iværksatte  med  Bent  Billes 
Svigermoder,  Fru  Kirstine,  Erik  Barnumsens  Datter  og  Hr. 
Gævert  Bydelsbachs  Enke.  Den  21de  Oktober  142 1  til- 
skjødede nemlig  denne  Dame-  som  ikke  synes  at  have  staaet 
paa  nogen  venskabelig  Fod  med  Svigersønnen,  Ærkebiskop 
Peder  Lykke  alt  sit  Gods  i  Allindemagle.  Et  Brev  af  2den 
April  1424  vidner  om,  at  Ærkebispen  overlod  den  gamle 
Dame  det  tilskjødede  Gods  i  Leje  for  Livstid  for  den  ringe 
Sum  af  to  Mark  lødig  (c.  300  Kroner).  Peder  Lykke  har 
dog  haft  nogen  Vanskelighed  ved  at  komme  i  Besiddelse  af 
Godset,  thi  Kong  Erik  maatte  den  lode  August  1430  til- 
dømme ham  alt  det  Gods  i  Allindemagle,  som  han  havde 
faaet  af  Fru  Kirstine,  og  —  siger  Kongen  —  « sætte  vi  den 
Sag  evindelig  Tavshed  paa  og  forbyde  nogen  Mand  at  kræve 
paa  dette  Gods  under  vor  kongelig  Hævn  og  Vrede*.  To 
Aar  efter  var  Sagen  bragt  i  endelig  Orden  og  Fru  Kirstine 
kunde  da  udsende  et  aabent  Brev  til  sine  Vornede  i  AUinde, 
hvori  hun  befalede  dem  herefter  at  høre  og  svare  Ærkebiskop 
Peder,  hvem  hun  havde  tilskjødet  alt  sit  Gods  dér.-).  Der 
kan    ikke    være   Tvivl   om,    at    disse   Ejendomme    efter   hans 


')    Danske  Mag.   IV.   306—307.      Geh.   Arcli.   Voss.   Ringsted  H.   Nr.   84. 
^)     Geh.  Arch.  Voss.  Ringsted  H.   87,  88,  93.  Reg.   51.  Uvisse  Gaarde  Nr. 
36.  Jvfr.   Vedel  Simonsen,   Ruderne  I.   262. 


94  PEDER    LYKKE    SOM    GODSHERRE. 

Død  ere  tilfaldne  hans  Arving,  Broderen  Bent,  til  hvem 
Ærkebispen  stod  i  et  særdeles  venskabeligt  Forhold  og 
hvem  han  udnævnte  til  Executor  Testamenti.  Han  har  saaledes 
en  ikke  uvæsentlig  Part  i  Oprettelsen  af  den  Hovedgaard, 
hvortil   Billeættens  Navn  fortrinsvis  er  bleven  knyttet. 

Som  Godsherre  har  Peder  Lykke  udfoldet  en  ikke  ringe 
Virksomhed.  I  en  Tidsalder,  da  Landet  var  fattig  paa  Be- 
folkning, og  da  mange  Gaarde  derfor  henlaa  øde  og  ubebyg- 
gede ,  blev  det  Pligt  for  Landets  Stormænd  at  raade  Bod 
paa  denne  Ulykke  ved  at  skaffe  Jorden  dyrket  og  derved 
formindske  Mængden  af  det  øde  Gods.^)  I  disse  Bestræ- 
belser har  Peder  L}'kke  ogsaa  taget  Del.  Et  af  de  første 
Vidnesbyrd  herom  er  fra  Aaret  1391,  da  han  som  Ærkedegn 
i  Roskilde  lejede  af  Priorissen  i  S.  Agnete  Kloster  i  Ros- 
kilde Klostrets  Jordegods  i  Glym,  Provsterup  og  Bregent- 
ved. Da  Gaardene  vare  øde  og  forfaldne,  skulde  han  være 
fritaget  for  at  betale  Afgift  «til  at  oprette  de  fornævnte 
Gaarde,  som  forfaldne  ere,  at  bygge  og  forbedre j-.  Efter 
den  Tid  skulde  han  betale  en  aarlig  Afgift  af  en  halv  Tønde 
Smør  og  et  Pund  Korn.-)  Senere  har  han  som  Biskop  i  Ribe 
udfoldet  en  betydelig  Virksomhed  i  samme  Retning,  som  kom 
Bispestolen  til  Gode,  da  han  med  stor  Gavmildhed  skjænkede 
den  Frugterne  af  sit  Arbejde.  Kort  før  og  efter  sin  Fra- 
trædelse fra  Stiftet  har  han  udlagt  dette  et  meget  betydeligt 
Antal  Gods  og  Gaarde  i  Jylland,  som  han  selv  maa  have 
kjøbt,  samlet  og  til  Dels  opbygget  af  nyt,  medens  han  var 
Biskop,  da  hans  Slægt  ellers  ikke  ejede  Gods  i  denne 
Landsdel.  Det  bestod'*)  af  Gods  i  Rosendal  i  Aadum  Sogn, 
som  han  selv  havde  forsynet  med  nye  Bygninger,  tillige  med 
Enge   paa    200   Læs    Hø    paa   Rabek   Mark    i    .samme   Sogn; 


')    Jvfr.  Joh.   Steenstrup,   Den    danske    Bonde    og  Friheden   S.    50    ff. ,   jvfr. 

S.  58. 

')     Geh.   Arch.   Voss.    Ramsø   Herred.   9. 

')     Efter  Kinch,   Ribe   Bys   Hist.   S.   287—88. 


PEDER    LYKKE    SOM    GODSHERRE.  95 

fremdeles  alle  Jorder  imellem  Fooydevigh  Mark  (maaske 
Frojkgaarde  i  Maabjerg  Sogn)  og  Holstebro  tillige  med  en 
Gaard  i  Holstebro,  som  han  havde  ladet  opbygge  af  nyt, 
og  endelig  Bovbjerg  Mølle,  hvis  Grund  han  havde  kjøbt  for 
23  Mark  Sølv  og  V2  Læst  Mel,  og  som  han  ligeledes  havde 
opbygget.  En  endnu  .større  Gave  var  dog  hans  Gods  i 
Gamle  Hastrup  med  et  Voldsted,  paa  hvilket  Ha.strup  Slot 
havde  ligget  (i  Thyregod  Sogn),  sanU  19  Gaarde,  hvoraf  dog 
de  10  endnu  vare  øde.  Til  Gjengjæld  forpligtede  Bispen  af 
Ribe  sig  til  at  lade  læse  en  daglig  Messe  for  ham  selv  samt 
for  Væbneren  Tøste  Nielsen  af  Flynder,  af  hvem  han  havde 
kjøbt  Godset,  og  dennes   « elskelige*   Hustru  Fru  Inger. 

I  Sjælland  har  han  tilkjøbt  sig  og  mageskiftet  en  Del 
Strøgods;  han  ejede  Gods  i  Uby  i  Baarse  Herred,  som  han 
141 8  havde  kjøbt  af  Væbner&n  Borkvard  Limbæk,  men  et 
Par  Aar  efter  solgte  til  Niels  Tygesen,  Vikar  i  Roskilde.^) 
Ligesaa  i  Udstrup  (Tostrup  S.,  Merløse  Hrd.),  i  Svogerslev  og 
i  Føllesløv  (Skippinge  Hrd.)  I  forskjellige  Byer  besad  han 
faste  Ejendomme ,  saaledes  en  Gaard  i  Kjøge ,  som  han 
kjøbte  1395,  men  atter  solgte  til  Biskop  Peder  i  Roskilde 
1406,  to  Gaarde  i  Landskione,  som  han  skjænkede  til  sit 
Kapel,  og  to  Gaarde  i  Kjøbenhavn,  hvoraf  den  ene  ligeledes 
tilfaldt  hans  Kapel,  og  den  anden,  som  laa  paa  Torvet  i 
Kjøbenhavn,  .sandsynligvis  er  gaaet  i  Arv  til  hans  Slægt.-) 
Men  hans  private  Formue  kan  dog  ikke  have  været  betydelig; 
dette  viser  blandt  andet  hans  i  Aaret  1424  oprettede  Testa- 
ment,  hvoraf  fleste  Bestemmelser  allerede  ovenfor  ere  an- 
førte, men  som  dog  gjengives  her  i  ordret  Oversættelse, 
fordi  det  er  det  ældste  bevarede  Testament  i  Billeættens 
Historie. 


')     (ieh.   Arch.   Voss.   Baarse  Hrd.    17.   Arn.   Magn.   Dipl.   Fase.    2.    14. 
^)     Archivregistraturer  III.   351.      Feder  Lykkes  Testament.    Nielsen,    Kjø- 
benhavns Diplomatår.   I.    159  —  60. 


96  PEDER    LYKKES    TESTAMENT. 

«Vi  Peder  Lykke  ^),  af  Guds  Naade  Ærkebiskop  i  Lund, 
ved  Guds  Bistand  indtil  nu  sund  og  frisk  paa  Legeme  og 
Sjæl,  oprette  vort  Testament  paa  følgende  Maade.  Først 
skjænke  og  testamentere  vi  til  S.  Laurentii  Kirkebygning  i 
Lund  10  Mark  Sølv.  Endvidere  til  vort  Kapel,  som  vi  nylig 
have  begyndt  at  lade  opføre  af  nyt,  alt  vort  Fædrenegods 
i  Trangilde,  to  Gaarde  i  Kjobenhavn,  vor  Gaard  i  Svogers- 
lev, kaldet  Næthragaard  (Nedregaard) ,  to  Gaarde  i  Esløv, 
som  vi  have  kjøbt  af  Hr.  Bjørn  Svendsen,  Ridder,  en  Gaard 
i  Sundrawram,  som  vi  have  kjøbt  af  den  adelige  Kvinde 
Fru  Helene,  Eskil  Klemensens  Enke.  Endvidere  skjænke  vi 
vor  naadige  Herre  Kongen  en  sort  Pasgænger  (grada- 
rium) ,  og  vor  naadige  Dronning  Fru  Philippa  en  graa  Pas- 
gænger. Tillige  vor  Efterfølger  paa  Lunde  Bispestol  en  Kaabe 
med  en  Messehagl,  som  vor  Herre  Kongen  skjænkede 
os  den  første  Gang,  vi  læste  Messen,  tillige  med  10  Sølv- 
Kalke  til  hans  ærkebiskoppelige  Embede,  hvilke  bør 
gaa  i  Arv  til  hans  Efterfølgere.  Endvidere  hver  af  de 
residerende  Kanniker  ved  S.  Laurentii  Kirke  en  Mark  Sølv. 
Ligesaa  S.  Lucii  Kirke  i  Roskilde  10  Mark  Sølv  og  \"or 
Frue  Kirke  i  Ribe  ligeledes  10  Mark  Sølv.  Til  dette  vort 
Testamentes  Exekutorer  indsætte  vi  de  hæderlige  Mænd 
Hr.  Peder  Absalonsen,  Provst,  Johannes  Povlsen,  Ærkedegn, 
og  Johannes  Vilhelmsen,  Kantor  ved  Lunde  Kirke,  samt 
Benedikt  Bille,  vor  elskede  Broder,  og  Hr.  Nicolaus  Isaksen 
og  Peder  Nielsen,  Kanniker  i  Lund,  bedende  dem  under 
Paakaldelse  af  den  guddommelige  Naade  trofast  at  udføre 
vor  Vilje,  som  vi  have  udtalt  1  dette  Brev.  Til  Sikkerhed 
have  vi  ladet  trykke  vort  Sekret  tillige  med  ovennævnte 
Exekutorers  Segl    bag  paa  dette  Brev.     Udfærdiget    i  Lund, 


')  Kun  ét  Sted  findes  Peder  Lykke  nævnt  Peder  Jonsen,  nemlig  i  et 
Brev  af  i6.  Oktober  1391,  i  hvilket  han  kaldes  »Petrus  Jone,  archidia- 
conus  Roskildensis.s    Orig.   i  Arn.   Magn.   Dipl.   Fase.    22.    17. 


PEDER    LYKKES    FORMUE. 


97 


i  Herrens  Aar  1424,  Dagen  efter  St.  Andreas  Apostels 
Dag.»i) 

Det  er  ikke  store  Summer,  her  er  Tale  om;  foruden 
det  til  Kapellet  testamenterede  Gods,  som  senere  forøgedes 
med  to  Gaarde  i  Landskrone,  drejer  det  sig  i  rede  Penge 
kun  om  c.  60  Mark  Sølv,  altsaa  i  Nutids  Mønt  c.  15,000 
Kroner.  Hvad  han  forøvrigt  ejede  af  Jordegods,  særlig  i 
AUindemagle,  Solbjerg  og  flere  Steder  i  Sjælland,  samt  i 
rede  Penge,  og  som  ikke  allerede  i  levende  Live  var 
skjænket  bort  til  kirkelige  Stiftelser,  som  Ribe  Kirke,  eller 
til  Private,  tilfaldt  hans  eneste  efterlevende  Broder  Bent  Bille 
og  dennes  Sønner.  Om  denne  Arvs  Størrelse  og  Værdi  ere 
vi  fuldstændig  uvidende ,  men  at  den  ikke  kan  have  været 
overvættes  stor,  synes  at  fremgaa  af  ovennævnte  Testaments 
Indhold.  En  Mand  i  hans- Stilling  vilde  utvivlsomt  have 
begavet  de  Institutioner,  hvorved  han  i  en  saa  lang  Aar- 
række  havde  virket,  paa  en  mere  gavmild  Maade  end  Til- 
fældet blev,  hvis  hans  private  Formue  havde  været  større. 
Glemmes  bør  det  dog  ikke,  at  han  i  levende  Live  havde 
skjænket  store  Værdier  bort,  og  muligt  er  det,  at  han  i  de 
Aar,  som  ligge  mellem  Testamentets  Udstedelse  og  hans 
Død,  kan  have  forøget  sin  Formue.  Men  mere  end  Gods  og 
Guld  har  dog  hans  Personlighed  og  indflydelsesrige  Stilling 
kastet  Glans  over  hans  Slægt  og  bidraget  til  det  hurtige 
Opsving,  som  den  i  Løbet  af  kort  Tid  skulde  tage. 

Peder  Lykke  opnaaede  en  høj  Alder ;  han  synes  at  have 
bevaret  sin  Aandskraft  og  Førlighed  til  det  sidste.  Endnu 
i  sit  76de  Aar  deltager  han  i  Underhandlinger  med  Holste- 
nerne i  Vordingborg,  med  Liibeckerne  i  Kjøbenhavn  -),  med 


')  Langebeks  Afskrift  i  Diplomatariet  efter  Orig.  i  Archivo  Antiqvit.  Hol- 
mensis  1754,  med  følgende  Paaskrift:  Sigilla  sex  tergo  impressa,  plu- 
rimum  sunt  detrita. 

■^)  I  Følge  en  Beretning  fra  en  lybsk  Gesandt  i  Kjbhvn.  var  Ærkebiskop 
Peder  i  August  Maaned  1435  i  Kjøbenhavn,  hvor  han  har  forhandlet 
I  7 


98  PEDER    LYKKES    POLITISKE    STANDPUNKT. 

de  svenske  Oprørere  i  Halmstad.  Hans  Levetid  omspænder 
et  omskiftende  og  indholdsrigt  Tidsrum  i  Danmarks  Historie. 
Fra  sin  tidligste  Ungdom  havde  han  Erindringer  om  hin 
ulykkelige  Tid,  da  Valdemar  Atterdag  m^atte  drage  i  Land- 
flygtighed og  Landet  hærjedes  af  Liibeckerne;  da  Kjøben- 
havn  blev  plyndret  af  Hanseaterne,  var  han  Kannik  i  Ros- 
kilde. Men  han  blev  ogsaa  Vidne  til  Landets  Gjenoprejsning 
under  Dronning  Margrethe,  og  som  virksom  Deltager  i  de 
store  politiske  Begivenheder  har  han  kunnet  bevare  mangt 
et  personligt  Minde  fra  Kroningsdagen  i  Kalmar  og  Bryllups- 
toget i  Lund.  Han  har  set  sin  store  Læremester  og  Dron- 
ning paa  Dødslejet  i  Flensborg  og  ogsaa  overværet  hendes 
højtidelige  Bilæggelse  i  Roskilde  Domkirke.  Med  hvilke 
Følelser  han  har  betragtet  den  Udvikling,  som  de  politiske 
Forhold  toge  under  Erik  af  Pommern,  er  det  ikke  vanskeligt 
at  gætte.  Han  hørte  jo  ti!  den  fra  Margrethe  udgaaede  Skole 
af  Statsmænd  om  forbandt  Dristighed  og  Kraft  med  klogt 
Maadehold  og  Evne  til  at  begrænse  sig.^)  Det  var  disse 
sidste  Egenskaber,  som  Kong  Erik  manglede  i  saa  høj  en 
Grad.  Hans  opbrusende  og  ufordragelige  Sind ,  hans  Lyst 
til  at  glimre  og  optræde  som  Jævning  med  Kejsere  og 
Konger ,  voldte  i  langt  højere  Grad  end  Mangel  paa  Kraft 
og  Dygtighed  hans  Ulykke.  LTtvivlsomt  har  Peder  Lykke 
billiget  Grundtrækkene  i  Kongens  Politik  lige  overfor  Hol- 
stenerne. Da  han  1424  skulde  give  sit  Vidnesbyrd  om.  Søn 
derjyllands  Forhold  til  den  danske  Krone ,  da  opstiller  han 
de  samme  Beviser  og  drager  de  samme  Konklusioner,  som 
Kong  Erik  med  saa  stor  Ihærdighed  hævdede  i  sin  haard- 
nakkede  Kamp  om  Sønderjylland.  Men  det  gamle  Vismands- 
ord   «fortiter  in  re,  svaviter  in  modo»   har  vist  nok  ofte  lydt 


med  denne  og  borttaget  sit  Segl  fra  et  Dokument,  v.  d.  Roop,  Hanse- 
recesse  I.  404. 

Jvfr.    Kr.    Erslevs    Skildring   af   Dronning  Margrethes    Udenrigspolitik    i 
nævnte  Forfatters  Værk   S.   403   ff. 


PEDER    LYKKES    DØD.  99 

fra  den  gamle  Statsmand  Læber.  Og  særlig  tør  det  antages, 
at  det  fjendtlige  Forhold  til  Hansestæderne  og  den  om  end 
jævnlig  sejrrige ,  saa  dog  ødelæggende  og  hentærende  Krig 
med  Liibeck  har  vakt  hans  Uvilje.  Venskab  med  Liibeck 
var  det  politiske  Princip,  som  Dronning  Margrethes  fortroligste 
Raadgiver  og  Peder  Lykkes  Ven,  Peder  Jensen  Lodehat  i 
Roskilde,  indtil  det  sidste  havde  kæmpet  for,  og  det  samme 
har  utvivlsomt  Peder  Lykke  gjort  —  skjønt  forgjæves.  Men 
fremfor  alt  maa  det  dog  have  gjort  et  dybt  Indtryk  paa  den 
gamle  Ærkebiskop  i  Lund,  da  Engelbrekt  Engelbrektsens 
og  Svenskernes  Opstand  paa  engang  aabenbarede  den  løse 
Grund,  hvorpaa  Unionen  var  bygget.  Han,  som  havde  været 
med  til  at  opføre  Bygningen,  saa  den  nu  styrte  sammen,  ja 
maatte  endog  se  sit  eget  Stift  hærjet  og  plyndret  af  de  op- 
rørske Svenske.  Det  blev  den  sidste  store  Skuffelse,  som 
Peder  Lykke  oplevede;  kort  Tid  efter  døde  han  i  Lund. 
Han  stod  som  en  af  de  sidste  Repræsentanter  for  den  Slægt, 
som  havde  set  Margrethes  Værk  voxe  og  fuldbyrdes ;  han 
forskaanedes  for  det,  som  maaske  havde  været  ham  det 
haardeste  Stød,  at  se  hendes  Søn  og  Efterfølger  afsat  fra 
Tronen  og  jaget  i  Landflygtighed. 

Peder  Lykkes  Dødsdag  er  ikke  kjendt.  Det  sidste  af  ham 
udstedte  og  endnu  bevarede  Dokument  er  fra  September 
1435.^)  Men  endnu  den  iste  Maj  1436  maa  han  have  levet,  eller 
i  alt  Fald  har  hans  Død  endnu  den  Dag  ikke  været  bekjendt 
i  Sjælland.  Thi  nævnte  Dag  udstedte  hans  Fætter,  Niels 
Esbernsen,  sit  Gavebrev  til  Roskilde  Domkirke,  under  hvilket  han 
ogsaa  havde  ønsket,  at  Ærkebispen  skulde  have  hængt  sit  Segl. 
Dette  er  ikke  sket,  og  Peder  Lykke  er  da  sandsynligvis  død  i 
Løbet  af  Sommeren  1436  inden  den  iite  August,  da  hans 
Efterfølger,  Hans  Laxmand,  af  Kapitlet  valgtes  til  Ærkebi- 
skop   i    Lund.-)     Han    blev   begravet    i    sit    Kapel    i    Lunde 


'^     Langebeks  Diplomatår.   24.  Aug.   og  5.   Septbr.   1435. 
^)    Hvitfeldt,  Bispe  Kronike  S.  84.     Jvfr.   Aarsberetn.   fra  Geheimearch.  II. 

7* 


lOO  PRDER    LYKKES    SEGL. 

Domkirke.  Men  kun  ringe  Pietet  er  der  bevist  hans  Minde 
og  hans  sidste  Vilje.  Ikke  nok  med  at  det  Navn,  han  selv 
havde  givet  sit  Kapel,  snart  maatte  vige  først  for  S.  Jørgen, 
og  til  sidst  for  Fru  Giørvel,  ogsaa  hans  Grav  og  Mindes- 
mærket over  denne  har  maattet  vige  Pladsen  for  en  af  de 
mange  af  hans  Efterfølgere,  som  bleve  stedte  til  Hvile  i  det 
af  ham  byggede  og  funderede  Kapel. ^) 

Derimod  er  der  endnu  bevaret  de  Segl,  han  har  be- 
nj^tet  i  sine  forskjellige  Embedsstillinger.  Som  Ærkedegn 
har  han  brugt  et  Segl  med  Omskrift  •  S.  MAGISTRI 
PETRI  LYKKE  ARCHIDIACONI  ROSKILDENSIS,  i  Midten 
Billevaabenet.  Som  Biskop  i  Ribe  har  han  benyttet  to  Se- 
kreter; det  første  (indtil  141 3)  forestiller  Maria  med  Jesus- 
barnet  paa  Armen;  til  Siderne  Bispedømmets  Mærke:  et 
skraatliggende  Kors,  hvorover  en  Stjerne,  og  Billevaabenet; 
Omskriften :  Secretum  Petri  episcopi  Ripensis ;  det  andet  (fra 
1416 — 141 8)  med  samme  Omskrift  og  Skjoldemærker  som 
det  forrige;  i  Midten  Maria  siddende,  med  Jesusbarnet  staa- 
ende  paa  Skjødet;  ved  Siden  knæler  Biskoppen.  Det  samme 
Motiv  forekommer  i  det  prægtige  og  særdeles  vel  bevarede 
ærkebiskoppelige  Segl.  Omskriften  her  er:  Secretum  Petri 
Lykke  dei  gracia  archiepiscopi  Lundensis.  Under  en  rigt 
smykket  Dobbeltbaldakin  ses  til  højre  Jomfru  Maria  med 
Jesusbarnet,  til  venstre  St.  Laurentius  med  Rist  og  Evan- 
geliebog;    for    neden    ligger  Ærkebispen   knælende    og   med 


31,  og  om  dette  Dokuments  Datering  G.  v.  der  Rooi?,  Zur  Deustsch- 
Skandinav.  Gesch.  des  XV.  Jahrh.  S.  43.  Dr.  Henry  Petersen  antager 
i  Danske  gejstlige  Sigiller  S.  86,  No  26  og  28,  at  Peder  Lykke  maa  være 
dødiAaret  I435,  fordi  ikke  han,  men  hans  Efterfølger  Hans  Laxmand 
har  forseglet  Fredstraktaten  med  Holsten  af  15.  Juli  1435,  uagtet  Peder 
I.ykke  nævnes  i  Brevet  som  Medudsteder.  Dette  er  kun  et  af  de 
mange  Vidnesbyrd  om,  hvor  længe  det  kunde  vare,  inden  Forseglingen 
af  offentlige  Dokumenter  fandt  Sted. 
')    Jvfr.  ovenfor  S.  88—89. 


PEDER    LYKKES    EFTERMÆLE.  10 1 

foldede    Hænder;    til    begge    Sider    findes    to   Vaabenskjolde 
begge  med  Billevaabenet.') 

Den  gamle  Ribe  Bispekrønnike  har  sat  Peder  Lykke  et 
smukt  Eftermæle:  «Han  var  en  ædel  Mand,  lærd  og  for- 
standig.) Ogsaa  i  Sorø  Gavebog  er  han  mindet:  « En  Mand 
af  høj  Herkomst  og  stor  Klogskab. »  Vi  kunne  tilføje:  en 
Mand  af  uplettet  Vandel  med  udpræget  Fædrelandsfølelse  og 
stærk  Ansvarsfølelse  lige  over  for  det  store  Kald,  som  blev 
ham  tildelt.  Endelig  en  Mand  med  udpræget  Slægtfølelse, 
som  han  dog  ikke  synes  at  have  misbrugt  til  Fremme  af 
egoistiske  Formaal.  Det  har  ikke  her  kunnet  være  Opgaven 
at  fremstille  alle  de  Begivenheder,  i  hvilke  han  som  Rigets 
øverste  Embedsmand  har  taget  Del,  det  vilde  være  blevet 
en  Fremstilling  af  Landets  politiske  Historie,  uden  at  det 
dog  vilde  have  kunnet  lylckes  derigjennem  at  faa  et  skar- 
pere Blik  paa  hans  PersonHghed  og  politiske  Standpunkt. 
Datidens  Historie  give  os  kun  de  ydre  Træk,  og  de  fleste 
Personligheder,  som  ikke  paa  en  særlig  ejendommelig  Maade 
have  paatrykt  Tiden  deres  Præg,  forsvinde  som  saadanne  i  de 
store  Begivenheder.  Vi  have  her  kun  kunnet  fremdrage 
Hovedtrækkene  i  hans  indholdsrige  Liv,  men  det  er  nok  til 
at  vise,  at  han  har  indtaget  en  fremragende  Plads  saa 
vel,  i  sit  Fædrelands  og  i  den  danske  Kirkes  Historie,  som 
i  sin  Slægts  Historie. 


')     Seglene    ere    alle    afbildede    hos    Henry  Peiersen,    Danske    gejstlige    Si 
giller. 


-%►*: 


I02  NIELS    BILLE. 

II. 

Niels  Bille. 

Kantor  i  Aarhus,  Ærkedegn  i  Roskilde. 

Billeættens  Historie  indledes  af  en  anden  anset  Præ- 
lat, om  hvem  der  imidlertid  kun  findes  faa  og  lidet 
fyldige  Efterretninger.  Niels  Bille  var  en  —  sandsynligvis 
yngre  —  Broder  af  Peder  Lykke;  han  har  tidlig  betraadt  den 
samme  Vej  som  Broderen,  men  har  ikke  som  denne  er- 
hvervet sig  Magister-  eller  Doktorgraden  ved  noget  fremmed 
Universitet,  hvorfor  han  heller  ikke  opnaaede  Bispeværdig- 
heden. 1387  var  han  Kannik  i  Roskilde.  Det  Venskabs- 
forhold, der  synes  at  have  bestaaet  mellem  Peder  Lykke  og 
Biskop  Peder  Lodehat,  kom  ogsaa  Niels  Bille  til  Gode.  I 
Aaret  1386  blev  Peder  Lodehat  forflyttet  til  Bispestolen  i 
Aarhus,  og  naar  vi  kort  efter  træfife  Niels  Bille  som  Kantor 
ved  Aarhus  Domkirke,  tør  vi  formodentlig  heri  se  et  Vid- 
nesbyrd om  den  nye  Biskops  Ønske,  at  have  en  af  sine  tid- 
ligere Kolleger  som  Embedsbroder  i  Aarhus.  Biskop  Peder 
Lodehat  var  en  af  Tidens  Reformvenner  paa  det  kirkelige 
Omraade,  men  som  de  fleste  af  Datidens  betydeligere  Gejst- 
lige havde  ogsaa  han  Opmærksomheden  væsentligst  rettet 
paa  Iagttagelsen  og  Skærpelsen  af  den  ydre  Orden  og  Skik 
indenfor  Kapitlet  og  Kirkens  Gejstlige.  Kort  efter  sin  Til- 
trædelse i  Aarhus  udfærdigede  han  meget  detaillerede  og 
strænge  Instruxer,  som  synes  at  vise,  at  Kirketugten  var 
kommen  i  betænkeligt  Forfald  ved  Aarhus  Domkirke.  Strænge 
Straffebestemmelser  bleve  fastsatte  for  dem,  som  brugte 
Ukvemsord  mod  deres  Overordnede,  pryglede  deres  Med- 
brødre, aabenbarede  Kapitlets  Hemmeligheder,  uden  Tilla- 
delse udebleve  fra  Gudstjenesten,  forstyrrede  denne  ved  usøm- 
melig Tale,  Gebærder,  Latter  og  Spøg,  eller  ved  at  løbe 
om  Kap    i  Kirken ,    skjændes    eller  lade    Bøgerne    falde   paa 


KANTORAT.  IO3 

Gulvet.  Man  faar  et  stærkt  Indtryk  af,  at  Kirkens  Embedsmænd 
og  Funktionærer  under  Tiden  have  kunnet  opføre  sig  som 
uvorne  Skoledrenge,  og  for  enkelte  af  det  underordnede  Per- 
sonale, de  saakaldte  «gradalarii»,  Opvartere  i  Kirken,  var  der 
endog  fastsat  legemlig  Revselse  som  Straf. ^)  Det  var  Kan- 
toren, som  havde  den  Pligt  at  anvende  Svøben,  det  var  ham, 
som  ledede  Anordningen  af  Sangen  og  Gudstjenesten,  saa 
vel  for  den  enkelte  Dag  som  for  hele  Aaret.  Til  et  saa 
anstrængende  Hverv  maatte  der  i  Følge  Statuterne  kræves 
særlige  Egenskaber.  Kantoren  maatte  — som  det  siges")  — 
ikke  være  en  ung,  men  en  moden  Gejstlig,  i  Besiddelse  af 
en  kraftig  Stemme  og  vel  øvet  i  alle  gejstlige  Forretninger, 
tillige  af  en  kraftig  Konstitution,  da  han  «saa  vidt  det  var 
menneskelig  muligt»  Dag  og  Nat  skulde  lede  Gudstjenesten 
i  Kirken.  Til  Medhjælper,'  hvis  hans  legemlige  Kræfter  ikke 
skulde  strække  til,  havde  han  en  Succentor,  en  Under- 
kantor, som  skulde  være  til  Stede,  naar  han  ved  Sygdom 
eller  Bortrejse  var  hindret  i  at  mode. 

At  Biskop  Peder  Lodehat  til  dette  —  netop  under  de 
nuværende  opløste  Forhold  —  vigtige  Embede  valgte  Niels 
Bille,  tyder  paa  et  nærmere  Kjendskab  til  denne  og  turde 
maaske  vise,  saa  vel  at  Niels  Bille  var  en  kraftig  og  energisk 
Personlighed,  som  at  Gudstjenesten  har  .staaet  paa  et  noget 
højere  Trin  i  Roskilde  end  i  Aarhus.  Niels  Bille  har  med- 
underskrevet Statuterne  for  Aarhus  Domkirke,  men  forøvrigt 
kjendes  intet  nærmere  til  hans  Virksomhed  i  Aarhus.  Med 
Peder  Lodehat  er  han  formodentlig  1395  vendt  tilbage  til 
sit  Kanonikat  i  Roskilde,  hvor  han  1395  — 1397  virker  som 
Bispens  retskyndige  Medhjælper  og  som  Official  afsiger  Domme 
vedrørende    kirkelige    Forhold.^)      Skjønt    han    saaledes    har 


')     Scriptor.   rer.   Dan.   VI.    439 — 46. 

')    Institutio    Cantorie    Aarhus,    ecclesiæ     1266.      Scriptor.    rer.     Dan.     VI. 

409. 
^)     Se  ovenfor  S.    52,   Anm.   og  Langebeks  Diplomatår.    1395. 


I04  NIELS    BILLE. 

maattet  opgive  Kantoratet,^)  vedblev  han  dog  at  beholde  sit 
Kanonikat  i  Aarhus,  og  endnu  1407  har  han  medundertegnet 
det  Brev,  hvorved  Biskop  Bo  og  Kapitlet  i  Aarhus  erklærede, 
at  Kalø  Slot  tilhørte  Kronen.-)  Derimod  nævnes  han  ikke 
1424  blandt  de  Kanniker,  som  modtoge  Biskop  Ulriks  Eds- 
aflæggelse, da  han  tiltraadte  sit  Embede,  uden  at  det  dog 
deraf  kan  sluttes,  at  han  ogsaa  skulde  have  resigneret  Kano- 
nikatet  ligesom  tidligere  Kantoratet.^) 

Det  kunde  næsten  betragtes  som  en  Selvfølge,  at  Niels 
Bille  efterfulgte  sin  Broder  Peder  Lykke  som  Ærkedegn  i 
Roskilde,  da  denne  1409  valgtes  til  Biskop  i  Ribe.  Da  han 
allerede  1388  kunde  betragtes  som  en  « moden  Mand»,  har 
han  vel  nu  været  henved  de  50  Aar  og  saaledes  kun  et  Par 
Aar  yngre  end  Broderen.  Hvad  vi  vide  om  hans  Virksom- 
hed i  Roskilde  er  hurtig  fortalt:  hans  Navn  nævnes  jævnlig 
som  Vidne  i  Forening  med  de  øvrige  Kannikers,  han  har 
været  med  at  fælde  Domme ,  saaledes  da  han  Nytaarsaften 
1 41 7  i  Forening  med  Stiftets  højeste  Prælater  og  en  Del 
Riddere  og  Svende  sad  til  Doms  over  de  Næstved  Bymænd, 
der  havde  afbrændt  en  af  Skenninge  (nu  Maribo)  Klosters 
Gaarde  paa  Laaland,  grebet  en  af  Klostrets  Brodre  og  to 
af  dets  Vornede ,  slæbt  dem  til  Næstved  og  dér  paa  urette 
Thingdag  holdt  Dom  over  dem,  halshugget  og  begravet  dem 
i  uindviet  Jord.^)  Han  har  været  en  flittig  Indsamler  af 
Afladspenge,  hvem  den  pavelige  Nuntius  Ludovicus  de 
Ballionibus  i  Aaret  141 3  kunde  give  Kvittering  for  2400 
Mark  lybsk. ^)  Han  var  1416  med  til  at  erklære,  at  Kanni- 
kerne  i  Roskilde  kun  af  Frygt  havde  ladet  Kong  Erik  ind- 
drage Kjøbenhavns  Slot  under  Kronen,    da   han  truede    med 


')  Jeni  Lyng  nævnes  som  Kantor   1404. 

')  Geh.  Arch.  Voss.  Kalø    i. 

')  Scriptor.   rer.   Dan.   VI.  464 — 65. 

»j  Danske  Mag.  I.  366—68. 

■')  Vidensk.   Selsk.   Skr.   IX.   658. 


NIELS    BILLE.  10$ 

at  inddrage  Kapitlets  og  Bispedømmets  andre  Ejendomme. 
At  han  dog  ikke  var  bange  for  at  træde  op  imod  sin 
Kirkes  Fordel,  viser  hans  ovenfor  omtalte  Erklæring  ^) ,  som 
berøvede  Roskilde  Kirke  Gaarden  i  Torslundemagle,  rig- 
tignok til  bedste  for  hans  Fætter  Niels  Esbernsen.  Thi 
ogsaa  han  var  som  Broderen  behersket  af  en  stærk  Slægt- 
folelse,  som  kom  nærmere  og  fjærnere  Slægtninge  til  Gode. 
Til  Hovedgaarden  i  Allindemagle  bidrog  han  sin  Skjærv,  og 
saa  vel  hans  Gods  her  som  i  Solbjerg  tilfaldt  efter  hans 
Død  Broderen  Bent. 

Niels  Bille  døde  den  26de  April  1428,  paa  hvilken  Dag  hans 
Aartid  fejredes  i  Roskilde  Domkirke,  hvortil  han  havde 
givet  Gods,  som  svarede  1V2  Pund  Korn  i  aarlig  Afgift  til 
Kirken.  Hans  Ettermand  blev  Johannes  Petri.-)  Som 
Kannik  førte  Niels  Bille  i  sit  Segl  Familievaabnet  med  Navne- 
omskrift;  hans  Ærkedegne-Segl  forestiller  St.  Hieronimus, 
der  drager  Tornen  af  en  Løves  Pote ;  Familievaabnet  findes 
forneden."^) 


III. 
J  on  Jonsen    Bille 

os 

hans    Efterkommere. 


Det   hører   heldigvis    til    Undtagelserne    i    denne    Slægt- 
historie,   at    man    ikke    har   stort    andet    at   meddele  om  en 


')    Se  S.  39. 

^)  Langebeks  Diplomatår.  28.  Maj  1428.  Pontoppidans  Meddelelse  i  An- 
nales eccles.  Danicæ  II.  551,  at  Bent  Bille  efterfulgte  sin  Broder 
Niels  som  Ærkedegn,   maa  være  en  Forvexling  med  Skiftet    1409. 

')    Afbildede  hos  H.   Petersen,   Danske   gejstlige  Sigilier  No-  246  og  247. 


I06  JON    BILLE. 

Gren  af  Familien,  der  kan  følges  i  fire  Generationer,  end 
dens  blotte  og  bare  Existens  og  det  Sted,  hvortil  den  har 
været  knyttet.  Dette  er  imidlertid  Tilfældet  med  Jon  Jonsen 
Bille  og  hans  Efterkommere.  Jon  Bille  kjendes  kmi  som 
Vidne  under  Peder  Lykkes  Gavebrev  til  Esrom  Kloster  den  2 ide 
Januar  1398  paa  Fædrenegodset  i  Dønnevelde,  et  Brev, 
som  er  af  den  største  Vigtighed  til  Bestemmelsen  af  de  fire 
Brødres  —  Peder  Lykkes,  Nielses,  Jons  og  Bents  —  Slægt- 
skabsforhold og  Plads  paa  Stamtavlen.^)  Han  kalder  sig 
her  Johannes  Jonsen  de  Solbierg  dictus  Bille,  og  nævnes 
efter  Niels  Bille,  xvlqvv  foran  Bent;  han  har  da  formodentlig 
været  den  næstyngste  af  Brødene. 

Der  luxves  imidlertid  endnu  et  Udtog  af  et  Brev ,  om  hvilket 
det  højlig  maa  beklages,  at  det  kun  foreligger  i  følgende  kortfat- 
tede Uddrag:  «Brev  paa  Hr.  Jon  Billis  Gods,  som  han  oplod 
Dronning  Margrethe*.-)  Godset  laa  i  Sjælland,  men  nærmere 
Stedsbetegnelse  mangler.  At  Hr.  Jon  Bille  ikke  er  den  samme 
som  Jon  Jonsen ,  turde  fremgaa  deraf,  at  den  sidste  ikke 
opnaaede  Ridderværdigheden  og  altsaa  heller  ikke  kunde 
kaldes  med  Herretitlen.  Vi  staa  her  lige  overfor  Muligheden 
af,  at  der  samtidig  med  de  fire  Brødre  Bille  Jonsen  har  levet 
en  fremragende  Mand  af  Slægten,  hvis  Tilværelse  vi  forøvrigt 
ere  fuldstændig  ukjendte  med,  og  hvis  Plads  paa  Stamtavlen 
selvtølgelig  ikke  kan  bestemmes.^) 

Jon  Jonsen  var  død  Aar  141  o,  thi  den  24de  Juni  dette 
Aar  forkynder  Cecilie  Laurensdatter,  «som  Jon  Jonsens  Hu- 
stru af  Solbjerg  var»,  at  hun  har  lejet  alt  sit  Gods  i  Ege- 
marke    i    Skippinge  Herred    paa     10  Aar    til    sin   kjære  Ven 


^)    O.  Nielsen,  Codex  Esromensis  S.    166 — 67. 

'')     Archivregistraturer  IV.   49. 

^)  Hvis  det  turde  antages,  at  Jon  Bille  var  en  Fejlskrift  for  Jon  Litle 
eller  Lille,  som  levede  paa  Dronning  Margrethes  Tid,  og  hvis  Enke 
overdrog  Dronningen  store  Ejendomme,  saa  var  Spørgsmaalet  hermed 
afgjort. 


POVL    BILLE.  107 

Anders  Jensen  af  Vallekilde,  imod  at  han  aarlig  skal 
betale  hende  6  Pund  Korn,  Halvdelen  i  Rug  og  Halv- 
delen i  Byg,  og  efter  10  Aars  Forlob  tilbagegive  hende 
Godset  med  Bygning  og  Vornede.  Hendes  Svoger  Bent 
Bille  af  Solbjerg  og  Peder  Nielsen  af  «Toodrop»  vare  Vidner.^) 
Cecilie  Lavrensdatters  Segl  forestiller  et  delt  Skjold,  hvis 
nederste  Halvdel  synes  tværdelt;  hun  synes  at  tilhøre  en  Ros- 
kilde-Slægt, endnu  et  Vidnesbyrd  om  den  nære  Forbindelse, 
hvori  de  ældste  Led  af  Billeætten  stod  til  Roskilde  By. 

Hermed  standser  vor  Viden  om  Jon  Jonsen  og  hans 
Hustru,  og  det  er  kun  en  Gisning,  naar  vi  vove  at  give 
dette  Ægtepar  en  Søn  ved  Navn  Povl  Bille^  som  forekom- 
mer i  Aarene  1433  — 1453  ^g  skrev  sig  til  Rollerup ,  et  af 
de  større  Roskilde  Bispelen,  som  laa  i  Slagelse  Herred  og 
hvis  Voldsted  endnu  findes  paa  Gaarden  Valdemarskildes 
Marker.  Navnet  Povl  er  ikke  ganske  fremmed  i  Billeslægten. 
Det  forekommer  i  Midten  af  det  14de  Aarhundrede  og  bæres 
af  en  Lægmand  (laicus),  som  den  13de  Juli  1357  i  Forening 
med  en  anden  Lægmand  i  Roskilde  Stift,  Johannes  Pant, 
var  til  Stede  i  Roskilde  og  gav  sit  Vidnesbyrd  om  et  Gave- 
brev til  Bispestolen.-)  Povl  Bille  i  Rollerup  forekommer 
kun  som  Vidne  og  da  sædvanlig  i  Forbindelse  med  Med- 
lemmer af  Lungeslægten  eller  sin  egen  Slægt.  Han  var 
saaledes  til  Stede  paa  Sjællands  Landsthing  den  27de  Juli 
1446,  da  Sten  Basse  ov^erdrog  Hr.  Torben  Bille  alt  sit  Gods  i 
Sjælland.  Men  hans  Segl  er  ikke  bevaret,  og  det  er  saaledes 
ikke  muligt  at  bestemme,  hvem  hans  Fader  var.  Sandsyn- 
ligheden taler  dog  for,  at  han  maa  have  været  en  Søn  af 
Jon  Jonsen  Bille,  i  alle  Tilfælde  kan  han  ikke  knyttes  til 
nogen  af  de    andre    os    bekjendte    samtidige  Medlemmer    af 


')     Orig.      med     Cecilies    og    Bent    Billes   Segl    i   Voss.    Skippinge   H.     82. 

Brevet    opbevaredes     1575    i    Roskilde    S.    Agnetes   Kloslets    Brevkiste. 

Archivregistr.   IV.   279. 
""')     O.   Nielsen,   Kjøbenhavns   Diplomatår.   IV.    II. 


Io8  HERLUF    BILLE.        TRÆLLEBORG. 

Slægten.  Han  forekommer  sidste  Gang  den  30te  Avgust 
1453,  da  han  paa  Vedbygaard  overv^ærede  Fru  Elisa  Jens- 
datters, Jep  Lunges  Enkes  Overdragelse  af  hendes  Gaard  i 
Atterup  (Bavelse  S.,  Tybjerg  Hrd.)  til  Hr.  Mikkel  Rud.^) 

Hans  Søn  Herluf  skrev  sig  ligeledes  til  Rollerup,  hvilket 
Len  han  altsaa  har  arvet  efter  Faderen.  Ogsaa  ham  møde  vi 
udelukkende  i  Egenskab  af  Vidne  i  Aarene  1476 — 1484 
sædvanlig  i  Forbindelse  med  sine  fjærnere  Slægtninge,  Jens 
og  Jørgen  Eriksen  Bille  paa  Solbjerggaard  og  Erik  Bille  paa 
Bjergbygaard,  af  hvilken  sidste  han  havde  en  Gaard  i  Dalby, 
(Kirke-Helsinge  S.,  Løve  Hrd.),  i  Værge. ^)  I  sit  Testament  be- 
stemte han,  at  Klostret  i  Antvorskov  skulde  arve  hans  Jords- 
mon i  Trælleborg  (Heininge  S.,  Slagelse  Hrd. ^).  Man  har  for- 
modet, at  dette  Navn  skulde  betegne  den  ved  Tude-Aas  og 
Vaarby-Aas  Sammenløb  liggende  mærkelige  Voldplads,  den 
største  i  Danmark,  og  man  har  endog  villet  søge  Billeættens 
oprindelige  Hjemstavn  her.*)  Det  er  meget  muligt,  at  den 
første  Formodning  er  rigtig ,  og  at  det  ældgamle  Voldsted 
har  været  i  Billernes  Eje  i  det  15de  Aarhundrede.  Derimod 
er  det  sikkert,  at  Voldstedet  ikke  har  været  Sæde  for  nogen 
Bille  eller  for  hvilkensomhelst  anden  Slægt,  hverken  i  He- 
denold eller  i  den  historiske  Tid.  Thi  de  nyeste  Under- 
søgelser have  bragt  for  Dagen,  at  her  aldrig  har  staaet 
nogen  Bygning,  men  at  den  udstrakte  Voldplads  indeslutter 
et  Rum  af  2^  2  Td.  Lands  Størrelse,  hvor  der  ikke  er  fun- 
det Spor  af  Murværk.     Ligesom  det  mægtige  Voldsted   ved 


')    Geh.    Arch.    Voss.    Tybjerg  Hrd.   62.     Om    ham    se    Geh.    Arch.  Voss. 

Sjælland.     Uvist    Gods    12.  Lynge  Kronborg  Hrd.  36  og  38;  Danmark 

Fase.  8,  Nr.    12. 
^)    Geh.  Arch.  Voss.     Merløse  Hrd.  40.     Jvfr.  om  ham    sammesteds    Løve 

Hrd.    139  og  Bjeverskov  Hrd.    45.     I  hans  Segl    staar  Navnet  Herlogh 

Povelsen. 
^)     Archivregistr.   IV.    158 — 59. 
^)     Danske  Ilerregaarde  VIII.   Valbygaard. 


ANDERS    OG    JAKOB    BII.LK.  lOQ 

Pedersborg  nær  ved  Sorø  stammer  Trælleborgs  Voldplads 
fra  den  forhistoriske  Tid  og  er  et  af  de  ældste  Minder  om 
Urbeboernes  Befæstningskunst  i  Danmark.  Her  har  aldrig 
staaet  nogen  Borg ,  højst  har  her  ligget  nogle  Huse ,  som 
have  bevaret  dette  Navn,  ligesom  der  endnu  den  Dag  i  Dag 
ligger  et  Par  Gaarde,  som  bærer  Trælleborgs  Navn.^)  Herluf 
Bille  skjænkede  som  sagt  Trælleborgs  Jord  til  Antvorskov 
Kloster,  i  hvis  Kirke  saa  mange  Medlemmer  af  de  ældre 
Grene  af  Billeslægten  fandt  deres  sidste  Hvilested,  og  hvor 
Giveren  maaske  ogsaa  selv  blev  begraven.  Han  efterlod  to 
Sønner,  Anders  og  Jakob,  som  1487  stadfæstede  og  fuld- 
byrdede deres  Faders  Testament,  men  om  hvis  Liv  og  øv- 
rige Forhold  intet  er  os  bekjendt,  og  som  saaledes  afslutter 
denne  Slægtegrens  korte  og  —  for  saa  vidt  vi  kjende  til 
den  —  indholdsløse  Saea. ' 


IV. 
Bent  Bille  til  Solbjerg  og  x-lllindemagle 

Hr.  Jakob  Bille  til  Bjergby  og  Lyngby. 


Paa  Skarsholm  Slot  (i  Bjergsted  S.,  Skippinge  Hrd.) 
ved  Bredden  af  den  skjønne  Skarre-  eller  Skarris  Sø,  hvor 
der  endnu  findes  tydelige  og  udstrakte  Spor  af  den  gamle 
Borg  med  sine  anselige  Befæstninger,  boede  i  det  14de 
Aarhundrede  en  anset  Slægt,  som  i  sit  tværdelte  Vaaben- 
skjold,  til  Tegn  paa    sin  Nedstamning   fra  Kongehuset,    førte 


')    Jvfr.  Trap,   Beskrivelse  af  Kongerigel  Danmark   IH.    385 — 86.    I  Topogr. 
Archiv  findes  en  Tegning  af  V^oldstedet. 


IlO  SKARSHOLMSLÆGTEN. 

foroven  en  gaaende  kronet  Løve,  forneden  fra  3  til 
syv  Hjerter  eller  Søblade.  Den  førte  ikke  noget  Til- 
navn, men  senere  Genealoger  have  uden  rimelig  Grund  kaldt 
den  Barnumslægten,  fordi  dette  Navn  fremtræder  i  Slægtens 
tre  sidste  Generationer.  Med  mere  Ret  kan  man  kalde  den 
Skarsholmslmgten  efter  den  Hovedgaard,  hvortil  dens  sidste 
Medlemmer  skreve  sig,  og  under  dette  Navn  vil  den  blive 
nævnt  i  Billeættens  Historie. 

Skarsholmslægten  nedstammede  fra  Hertug  Knud  afLaa- 
land  og  Bleking,  Valdemar  Sejrs  uægte  Søn  med  Esbern 
Snares  Enke  Helene.  Knuds  Søn ,  Hertug  Erik  af  Sønder- 
halland,  døde  1304,  og  med  ham  ophørte  Hertugtitlen  i  denne 
Slægt,  idet  hans  Søn  med  Hertuginde  Elisabeth,  Barnum 
Eriksen,  kun  førte  den  for  Sønner  af  fyrstelige  Personer 
sædvanlige  Titel  Junker.  Dennes  Søn  Erik  Barnumsen  kaldte 
sig  ogsaa  jævnlig  Junker,  men  endnu  hyppigere  Væbner 
og  Ridder,  og  hans  Søn  Barnum,  Slægtens  sidste  Mand, 
har  end  ikke  ført  Junkertitlen,  skjønt  hans  Søstre  i  Skiftebrevét 
efter  Faderen  kaldes  Frøkener  (Domicellæ).  Ligesom  det  saa- 
ledes  gik  gradevis  tilbage  med  Slægtens  ydre  Værdighedstegn, 
saaledes  dalede  ogsaa  gradevis  dens  Indflydelse :  dens  Be- 
røring med  Kongehuset  ophørte ,  dens  Ejendomsbesiddelser 
synes  at  være  blevne  formindskede  i  betænkelig  Grad,  men 
Vaabnet  blev  tilbage  som  Minde  om  fordums  Storhed. 
Ingen  af  Slægtens  Medlemmer  synes  heller  at  have  besiddet 
Egenskaber,  som  formaaede  atter  at  hæve  en  i  Magt  og 
Indflydelse  dalende  Slægt,  og  da  Svend  Estridsens  Konge- 
slægt uddøde  1 375  med  Valdemar  Atterdag,  var  der  sikkert 
kun  faa,  der  tænkte  paa,  at  der  endnu  i  Ridderen  Barnum 
Eriksen  til  Skarsholm  levede  et  Skud  af  den  gamle  Konge- 
stamme.^) 


')  Skar.sholmslægtens  Nedstainning  fra  Kongehuset  er  først  bleven  paavist 
i  nyere  Tid.  Becker  (Danske  Herregaarde  3.  Løvenborg)  søger  dens 
Stamfader  i  en  af  de  mange  Prinser,  som  Valdemar  den  store  ude- 
lukkede  fra    Tronen.      .Saa    vidt    mig    bekjendt,   er    det  forst  i  Regislrel 


SKARSHOLMSLÆGTEN.  III 

Men    selvfølgelig    regnedes  Slægten    til    det  sidste  med 
blandt  Landets  højeste  Adel.     Saa  vel  Erik  Barnumsen  som 


til  Geh.  Arch.  Aarsberetn.  II.  98,  jvfr.  S.  91,  blevet  paavist ,  at 
Slægten  nedstammede  i  lige  Linje  fra  Valdemar  Sejr.  Men  nogen  di- 
plomatisk Paavisning  har  ikke  her  kunnet  finde  Sted,  og  det  er  kun 
den  Autoritet ,  som  dette  Register  nyder,  der  har  kunnet  slaa  denne 
Genealogi  fast.  Saaledes  har  Krarup  (Kongeskiftet  efter  Valdemar 
Atterdags  Død,  Hist.  Tidsskr.  V.  9  L.)  støttet  sig  til  Registret,  me- 
dens H.  Petersen  (Skjoldefrisen  i  Sorø  Kirke,  Aarb.  f.  nord.  Oldk. 
1883,  S.  12)  kalder  de  hallandske  Grever  for  Erik  Barnumsens  Stam- 
fædre. Det  er  nu  givet,  at  Slægten  fører  det  samme  Vaaben  som  de 
hallandske  Grever  og  Hertuger  (Kornerup,  Skjalm  Hvides  Slægts  Grave  og 
Skjoldmærker  i  Sorø  Kirke,  Aarb.  f.  nord.  Oldk.  1877,  S.  230),  men 
Vanskeligheden  ligger  i,  at  det  hidtil  var  antaget  (Suhm,  Danm.  Hist. 
XI.  470),  at  Hertug  Erik  af  Sønderhalland,  som  døde  1304  og 
blev  begraven  i  Ringsted  Kirke,  ikke  efterlod  sig  Børn.  I  Registret 
til  Aarsberetn.  fra  Geh.  Arch.  nævnes  nu  som  hans  Søn :  Hertug 
Barnura  af  Halland,  til  Skarsholm.  Jeg  tor  formode,  at  Betegnelserne 
»Hertug  af  Halland«  og  «til  Skarsholm«  ere  Registrets  Forfatters 
(Registrator  Plesners)  egne  Tilføjelser;  i  alle  Tilfælde  har  jeg  ikke 
fundet  omtalt  en  saadan  Hertug,  men  vel  en  Junker  (Domicellus)  Bar- 
num,  som  i  Forening  med  en  Del  af  Sjællands  fornemste  Mænd,  og 
som  den  første  i  Rækken  efter  Ridderne,  vidnede  paa  Sjællands 
Landsthing  den  3.  Febr.  132S  om  det  Gods,  som  Erik  Plovpennings 
Døtre  havde  skjænket  S.  Agnete  Kloster  i  Roskilde  (Dipl.  Svecanum 
IV.  46).  Samme  Aar  udjog  Junker  Barnum  Munkene  af  Knardrup 
Kloster,  som  Christoffer  II.  havde  stiftet,  men  hvis  Gods  nu  blev  be- 
sat af  Knud  Porse  og  Ingvar  Hjort  (Scripter,  rer.  Dan.  VI.  522). 
Han  har  altsaa  staaet  i  nær  Forbindelse  med  disse  Kong  Christoffers 
svorne  Fjender;  men  var  han  nu  ogsaa  en  Søn  af  Hertug  Erik?  Jun- 
kertitlen  antyder  allerede  hans  Slægtskab  med  Kongehuset ;  at  hans 
Søn  hed  Erik  turde  tyde  hen  paa  Slægtskabet  med  Hertug  Erik  af 
Sønderhalland;  men  der  findes  et  hidtd  ikke  paaagtet  Dokument,  som 
gjør  det  i  høj  Grad  sandsynligt,  at  den  af  Aarsberelningernes  Register 
opstillede  Formodning  er  den  rette.  Den  9.  Febr.  13 17  udstedte  5 
Mænd  (deribl.  Bent  Bille)  paa  Sjællands  Landsthing  et  Vidnebrev 
om,  at  Niels,  kaldet  Hjort,  havde  tilskjødet  Fru  Elisabeth,  fordum  Her- 
tuginde af  Ha'dand,  Hertug  Eriks  Enke,  en  Gaard  i  Allijidemagle  — 
foruden    andet    Gods    (Orig.    i    Geh.   Arch.   Voss.    Skippinge  Hrd.  \    a.) 


112  SKARSHOLMSLÆGTEN. 

hans  Søn  Barnum  fremtræder  i  Tidens  Aktstykker  som  an- 
sete Mænd,  der  hænge  deres  Segl  under  Haandfæstninger 
og  Fredstraktater  og  sædvanlig  blandt  de  første  og  derfor 
blandt  de  i  Rang  højest  staaende  Medlemmer  af  den  danske 
Adel.  Erik  Barnumsen  ejede  Skarsholni  og  Eliinge  (det 
nuværende  Løvenborg)  foruden  meget  Strøgods  i  Sjælland, 
og  var  tillige  Høvedsmand  paa  Korsør  Slot/)  Han  var  gift 
med  Fru  Gertrud,  en  Datter  af  den  under  Kong  Christoffer  II 
højt  ansete  Peder  Grubbe  til  Storthe  (maaske  Stude,  Hem- 
mershøj,  S.  Slagelse  Hrd.),  efter  hvem  han  og  Hustru  arvede 
meget  Gods  i  Skaane,  som  han  senere  solgte  og  derfor  til 
Gjengjæld  udlagde  Fru  Gertrud  Gods  i  Sønderød  i  Sjælland. 
Ved  sin  Død  ca.  1369  efterlod  han  sig  en  talrig  Slægt,  tre 
Sønner  og  to  Døttre.  Men  to  af  Sønnerne,  Erik  og  Knud, 
døde  tidlig.  Erik  blev  begraven  i  Sorø,  hvor  endnu  hans 
Navn  og  Vaaben  kan  ses  i  den  smukke  Skjoldfrise.  Den 
tredje  Søn,  Hr.  Barnum  Eriksen,  havde  i  sit  Giftermaal 
med  Edle  Jakobsdatter  Basse  kun  en  Datter  Johanne ,  som 
blev  gift  med  Rigshovmesteren  Hening  Podebuskes  Søn 
Hans  Podebusk,  og  da  Hr.  Barnum  i  Aaret  1399  med  sin 
Hustru  gav  sig  ind  i  Antvorskov  Kloster,  til  hvilket  han 
havde  skjænket  betydeligt  Gods,  og  faa  Aar  efter  (140 1) 
afgik  ved  Døden,  udslukkedes  med  ham  det  sidste  mand- 
lige Skud  af  Valdemar  Sejrs  Kongestamme.-) 


Denne  Gaard  er  utvivlsomt  den  samme,  som  Junker  Barnums  Sønne- 
datter Kirstine  Eriksdatter  senere  overdrog  sine  Svigersønner  Bent  og 
Jakob  Bille,  og  at  denne  Formodning  holder  Stik,  fremgaar  yderligere 
deraf,  at  der  1414,  S.  Mathie  Dag,  netop  paa  en  Tid,  hvor  Ejendom- 
men var  gaaet  over  i  Billernes  Hænder,  blev  taget  en  Vidisse  af 
samme  Brev  (ibid.  i  b.).  Det  tør  saaledes  antages  for  i  høj  (irad 
sandsynligt,  at  Registrator  Plesner  med  sin  sædvanlige  Skarpsindighed 
har  udfundet  det  manglende  Led  i  Stamtavlen,  og  paa  vedføjede  Ge- 
nealogi  over  Slægten  er  derfor  ogsaa  hans  Opstilling  fulgt. 

')    Koppmann,  Hanserecesse  I.   293. 

^)     Arkivregistr.   IV.    103 — 104. 


113 


TO   o   o   !y 

03  H  O) 


"11 


s  K/^    o      rt  ^ 

C3  —           P  "S 

1-3  ^  ^  M 

'^  -  ro  "  c  - 

t_  o    M    O  I— I 


N 


O 


'^  5  -  = 

•^  te  o 


t^ 

CJ 

= 

M 

k. 

" 

s 

O 

>> 

'"' 

> 

c 

1:1 

r^ 

-5 

M 

i 

j^ 

ci 

o 

>  —  -^ 
C/3     .    =    c/-. 


^  x  t/ic/: 


t/; 


Q  -6 


•i^M 


o   o   c  Æ   «   = 
3<  -  — .H 


© 


I® "'  i 


J5   rt   ji   c     -  u: 

>  ^  I— I    tn    1)  tt. 


o       rt       J- 

'-©  ? 


3    Q 

-^ 

"C  CAD 

o 

C   T3 

■y: 

S  s 

iJj 

^  s 

Si 

d    »j 

^    = 

^    - 

t~^ 

IJJ  "S 

_, 

tC— 

> 

t-i 

5  -n- 

u 

s=r^ 

t/. 

i  - 


OQ   ;: 


T3      it  00 

=  i;   O 


-'O 


=    C^ 

K/    ri 


CQ  -5  =^-Sh  ii 


o-^   c 


©  J 
5 


aJ  jJ  ^ 


O^ 


SØ 


j^  s  tj , 


.  a 


o    ; 


=  © 


114  SKARSHOLMSLÆGTEN. 

Det  gik  denne  Slægt,  som  det  er  gaaet  saa  mange  af 
vore  middelalderlige  Slægter:  en  kort  Blomstring  og  en  hur- 
tig Uddøen  paa  Sværdsiden,  medens  Spindesiden  blomstrer 
videre  og  ved  Forening  med  andre  Slægter  overfører  til 
disse  saa  vel  den  uddøende  Slægts  Traditioner  som  dens 
Besiddelser.  Hr.  Erik  Barnumsens  og  Fru  Gertrud  Grubbes 
Datter  Kirstine  Eriksdatter  blev  gift  med  Ridderen  Hr. 
Torben  Pedersen  (Galen)  til  Lyngby  i  Viilands  Herred  i 
Skaane.^)  Hr.  Torben  tilhørte  den  højt  ansete  skaanske 
Slægt,  der  førte  '<et  af  Blaat  og  Sølv  fem  Gange  tværdelt 
Skjold  og  kjendes  under  Navnene  Galen,  Litle  og  Erlandsen, 
hvilken  Slægt,  som  bekjendt,  paa  det  nøjeste  var  knyttet  til 
Hvideslægten ».-)  Ligesom  sin  Fætter,  den  mægtige, 
skaanske  Statholder  eller  Gjælker  under  Valdemar  Atterdag, 
Hr.  Tue  Galen,  var  Hr.  Torben  en  anset  og  rig  Mand.  Han 
døde  ca.  1384^)  og  efterlod  sig  tre  Døtre:  Thyra,  som 
døde  ugift,  samt  Inger  og  Gyda  Fru  Kirstine  sad  ikke 
længe  i  Enkestand,  hun  giftede  sig  paa  ny  kort  efter  med 
Ridderen  Hr.  Gævert  Bydelsbach,  til  hvem  Svigermoderen 
Fru  Gertrud  Grubbe  i  Aaret  1 390  pantsatte  sit  Gods  Ellinge 
(Løvenborg)  med  tilliggende  Mølle.*)  Med  sin  anden  Hus- 
bond fik  Fru  Kirstine  en  Datter  Mærete;  ligesom  Broderen 
Barnum  havde  hun  kun  Døtre ,  der  saaledes  bleve  de  rige 
Arvinger  til  en  tredobbelt  Arv  —  efter  Grubbe-,  Galen- 
og  Skarsholmslægten. 

Fru  Kirstine  henlevede  en  Del  Aar  paa  Lyngbygaard, 
det    nuværende    Trolle-Liungby.     Dette    Herresæde    dannede 


')  Vi  gjøre  opmærksomme  paa,  at  Forf.  til  Texten  af  Skanska  Herregårdar 
under  Art  Trolle-Liungby  fejlagtig  gjør  Hr.  Torben  til  en  Bille,  og  at 
.  overhovedet  hele  den  i  samme  Artikel  opstillede  Stamtavle  er  fejlagtig 
fra  Ende  til  anden,  idet  den  kun  støtter  sig  til  Slægtebøgerne. 

')    Thiset,   Stamtavler  over  danske  Adelsslægter  I.    198. 

')    .Mag.  for  dansk  Adelshist.   I.  32 — 34. 

*)    Molbech  og  Petersen,   Danske   Diplomer  S.   21 — 22. 


LYNGBYGAARD.  II5 

en  fuldstændig  Modsætning  til  hendes  Fædrenehjem ,  det  af 
Skov  og  Sø  omkransede  Skarsholm.  Kun  fem  Fjerdingvej 
fra  Blekings  Grænse  og  en  halv  Mil  fra  Havstranden  ligger 
Lyngbygaard  paa  en  nøgen,  ensformet  Slette.  Ingen  Høje 
og  Dale  bryde  Linjernes  Ensformighed,  ingen  Skov  giver 
Ly  for  Solen  og  Læ  for  Vinden.  De  eneste  Træer,  som 
skjænke  Skygge  til  den  gamle  Borg,  ere  de,  som  voxe  i 
dens  egen  Have.^)  Her  fejrede  Fru  Kirstine  sine  to  Døttres, 
Gydes  og  Ingers,  Bryllup  med  Ridderen  Jakob  Bille  og  Væb- 
neren Bent  Bille.  Hvor  naar  disse  Giftermaal  have  fundet 
Sted,  vide  vi  ikke  \  men  at  det  maa  have  været  inden  den 
6te  Oktober  1396  og  maaske  netop  i  dette  Aar,  oplyses  vi 
om  ved  et  ret  interessant  lille  Brev.  Ovennævnte  Datum 
udstedte  nemlig  Fru  Gertrud,  Erik  Barnumsens  Enke  og 
Mormoder  til  den  unge  Inger  Torbensdatter,  et  Pantebrev 
til  sin  « Svigersøn*  Bent  Bille,  hvorved  hun  pantsatte  ham 
fire  Gaarde  i  Allindemagle  for  60  Mark  rent  Sølv  (ca.  18,000 
Kroner  i  vore  Penge),  som  han  ved  sit  Bryllup  med  hendes 
elskede  Datterdatter  Inger  havde  udlagt  til  Indkjøb  af 
Klæder  og  andre  Nødvendighedsartikler  («vestimentorum 
aliorumque  necessariorum»),  hvormed  hun  havde  lovet  at 
forsyne  dem  begge.  Pengene  skulde  tilbagebetales  inden  ti 
Aar,  i  hvilken  Tid  Bent  Bille  havde  Ret  til  at  nyde  alle 
Indtægter  af  Gaardene."')  Det  var  et  efter  Datidens  Forhold 
ret  anseligt  Udstyr ,  hvormed  den  gamle  Dame  begavede 
sine  kjære  Børnebørn,  og  om  end  Svigersønnen  maatte  lægge 
Pengene  ud,  saa  har  han  dog  faaet  fuld  Erstatning  i  de  fire 
Gaarde,  som  Fru  Gertrud  vist  hverken  kunde  eller  vilde 
indløse  igjen.  Det  blev  ikke  sidste  Gang,  at  Fru  Gertrud,  som 
synes  at  have  haft  større  Overflødighed  paa  faste  Ejendomme 
end  paa  rede  Penge,    maatte  ty  til  Bent  Billes  vel  forsynede 


')    Se  den  smukke  Beskrivelse  i  Skanska  Herregårdar. 

'^)    Orig.    i  Geh.  Arch.    Voss.   Ringsted    Hrd.     136.     Jvfr.   Suhm    XIV.   357 
med  den  fejle  Datum    11.   Oktober    1395. 


I  1 6  BENT    BILLE. 

Pung,  Og  mange  gode  Ejendomme  kom  paa  denne  Maade 
—  som  vi  senere  skulle  se  —  i  hans  Hænder.  At  Hr. 
Jakob  Bille  er  bleven  gift  omtrent  paa  samme  Tid  med 
Ingers  Søster  Gyda,  turde  fremgaa  af,  at  hans  og  Fætterens 
Børn  synes  at  have  været  omtrent  jævnaldrende,  ligesom  de 
bære  de  samme  Navne;  men  Hr.  Jakob  har  ikke  været  saa 
god  en  Finansmand  som  Bent  Bille  og  har  maaske  heller 
ikke  staaet  sig  saa  godt  med  den  gamle  Fru  Gertrud, 
thi  der  er  ikke  bevaret  noget  Minde  om  den  Slags  Trans- 
aktioner, hvis  Betydning  muligvis  snarere  har  været  formel 
end  reel. 

Bent  Bille,  som  vi  allerede  flere  Gange  have  haft  Lej- 
lighed til  at  omtale,  var  den  —  maaske  —  yngste  Søn  af 
Jon  Nielsen  Bille.  Han  overlevede  alle  sine  Brødre  og  blev 
den  sidste  Mand  af  den  Generation  i  Billeslægten,  som 
grupperer  sig  omkring  Dronning  Margrethes  og  Erik  af  Pom- 
merns Tidsalder.  Vi  møde  ham  første  Gang  i  Aaret  1392, 
da  Johan  Boesen,  Kannik  i  Roskilde,  tilskjødede  ham  og  Bro- 
deren Peder  Lykke  en  Gaard  i  Markeslev  ^),  og  ligesom  vi 
strax  træffe  ham  i  Sameje  og  nær  Forbindelse  med  sin  for- 
maaende  Broder,  saaledes  vedvarer  dette  venskabelige  og 
intime  Forhold,  saa  længe  Peder  Lykke  lever.  Han  skrev 
sig  indtil  1398  til  Brørup,  som  han  havde  i  Forlening  af 
Roskilde  Biskop,  men  fra  ca.  1400  er  hans  Navn  knyttet  til 
Slægtens  gamle  Besiddelse  Solbjerggaard,  hvortil  han  skriver 
sig  og  hvor  han  sædvanlig  har  opholdt  sig,-) 

Medens  Bent  Bille  i  hele  sit  Liv  kun  fører  Væbner- 
titlen, optræder  Jakob  Bille  fra  det  første  Øjeblik,  vi  møde 
ham,  som  en  af  Rigets  fornemme  Mænd,  som  Ridder  og  en  af 
Rigets  Raader.     Han   skriver   sig    i  Begyndelsen  til    Bjergby 


•)     Se  ovfr.   S. 

-)    B.  Bille    til  Brothorp   1395—98,    se  Suhm    XIV.  354,    612    og    Codex 
Esromensis  S.   167. 


JAKOB    BILLE.  II7 

(det  nuværende  Stifts-Bjergby)^),  senere  til  Lyngby  i  Skaane; 
men  medens  det  er  let  at  paavise,  hvorledes  han  er  kom- 
men i  Besiddelse  af  denne  sidste  Ejendom,  er  det  ganske 
umuligt  af  de  for  Haanden  værende  Kilder  at  se,  om  Bjerg- 
bygaard  var  hans  Fædrenegaard.  Lige  saa  meget  maa  det  be- 
klages, at  det  ej  heller  kan  paavises,  hvem  hans  Fader  var, 
og  det  er  kun  en  blot  Formodning,  naar  vi  antage  denne  for  at 
have  været  en  Broder  til  Jon  og  Esbern  Nielsen,  hvorved  Hr. 
Jakob  altsaa  bliver  Fætter  til  de  fire  Brødre  «Jonsønner»  og  de 
øvrige  Linjer,  hvis  Historie  vi  allerede  have  meddelt.  Dette 
er  saa  meget  beklageligere,  som  Hr.  Jakob  Bille  utvivlsomt 
var  Slægtens  mest  ansete  verdslige  Medlem  i  det  her  om- 
handlede Tidsrum.")  Vi  møde  hans  Navn  under  en  Hoben 
Aktstykker,  som  vidne  om,  at  han  har  været  til  Stede  ved 
og  deltaget  i  alle  vigtigere  Statshandlinger  under  Dronning 
Margrethe,  snart  som  Afsending  til  Sverig  (1394)^)  snart  som 
nærværende  ved  Forhandlinger  med  hanseatiske  Sendebud 
(1395)  ■*)  og  med  Hertugerne  af  Meklenburg  (1396)^).  Han 
var  ogsaa  til  Stede  ved  Kroningen  i  Kalmar''),  men  fra  nu 
af  forsvinder  hans  Navn  i  lang  Tid  under  Statsaktstykker, 
og  først  142 1  træffe  vi  ham  paa  ny,  denne  Gang  paa  Skaa- 
nes  Landsthing,  hvor  han  er  den  første  blandt  «de  ældste 
og  viseste  Mænd  her  i  Landet»,  som  Landsdommeren  Mogens 
Baat  udvælger  til  at  dømmæ.  om  Sønderjylland  hører 
Kronen  med  Rette  til.')     Endnu   1423   og   1424  var  han  nær- 


^)     Matzen,  Den   danske  Panteret   S.  477. 

^)     138 1     nævnes  Ridderen    Peter  Karlsen    i  Bjergby,    som     den   Gang    var 

pantsat  til  Bent  Byg    for  300    Mark    lybsk.      Sv.   Riksarch.    Pergaments- 

bref  I.   500. 
')    Suhm  XIV.   586—87. 

*)     Koppmann,  Hanserecesse   IV.   256,   257,   261    og  Suhm   XIV.   600. 
5)     Hvitfeldt   S.   597. 

^)     Molbech  og  Petersen,   Danske   Diplomer  S.   67. 
■)    Antislesvigholst.    Fragmenter   XIII.    1 10   -113.     Falck,  Staatsljurg.   Mag. 

Vm.    108—11. 


I  I  8  ARV    OG    SKIFTE 

værende  paa  Skaanes  Landsthing  og  paa  Retterthinget  i 
Helsingborg^),  og  han  er  sandsynligvis  død  ca.  1430  paa 
Lyngbygaard  i  Skaane,  hvor  han  sædvanlig  opholdt  sig. 

Igjennem  disse  to  Mænds  Giftermaal  var  Billeætten 
traadt  i  den  nærmeste  Forbindelse  med  flere  af  Landets 
mægtigste  og  godsrige  Slægter,  og  det  fik  en  saa  meget 
større  Betydning,  fordi  Torben  Pedersen  ingen  Sønner  efter- 
lod sig  og  Skarsholmslægten  samtidig  uddøde  paa  Mands- 
linjen,  hvorved  en  stor  Del  af  disse  Familiers  Ejendomme 
gik  over  til  Billerne.  Dette  fremgaar  af  en  Række  Skifte- 
og  Skjødebreve,  som  ere  af  stor  Vigtighed,  fordi  de  vise, 
hvorledes  Ejendomme,  som  man  har  anset  for  Slægtens  op- 
rindelige Besiddelser,  i  Virkeligheden  først  ere  komne  til 
Slægten  ved  disse  heldige  Giftermaal. 

Som  Arvinger  efter  Hr.  Torben  Pedersen  have  Bent  og 
Jakob  Bille  gjort  et  saakaldet  Tokkeskifte,  foreløbigt  Skifte 
som  imidlertid  kun  kjendes  af  Hr.  Jakobs  Sønners  og  Sviger- 
sønners Bekræftelse  derpaa  den  6te  April  1434  og  derfor  blot 
giver  Oplysning  om  den  Part,  som  tilfaldt  Bent  Bille.  Foruden 
sin  Part  i  Lyngby  Gaard  og  Mølle  fik  han  21  Gaarde,  som 
i  Afgift  svarede  ca.  14 — 1500  Skpr.  Korn  og  ca.  10  Mark 
Penge.-)      Af    disse    Gaarde    laa    kun    to    —    Abbeltved    og 


')    Langebeks  Diplomat.  3.  Juli   1423  og  19.  Septbr-   1424. 

")  Mag.  for  dansk  Adelshist.  I.  36 — 39.  Om  Kornets  Værdi  kan  intet  sikkert 
angives,  men  Priserne  paa  Korn  vare  formodentlig  ligesaa  forskjellige  som 
Priserne  paa  Jordejendomme.  Hvor  forskjellig  Prisen  paa  Jord  i  temmelig 
nærliggende  Egne  kunde  være,  ses  deraf,  at  i  Starreklint,  Ods  Herred  i 
Sjælland,  gjaldt  en  Øre  Jord,  der  tog  mod  2  Øre  Korns  Udsæd,  mellem 
Frænder  24  Mark  (Jorden  skulde  nemlig  først  paa  Thinge  tilbydes 
Frænder  for  en  vis  bestemt  fastsat  Pris)  Penge,  mellem  Fremmede  36 
Mark,  medens  i  det  nærliggende  Forsinge  i  Ars  Herred  i  Øre  Jord 
til  kun  I  Øres  Udsæd  ogsaa  gjaldt  30  Mark  Penge.  Pal.-Mviller,  Stu- 
dier til  Danmarks  Hist.  i  det  13de  Aarh.  S.  251.  Det  bør  dog  be- 
mærkes, at  Starreklinte  er  meget  daarlig  og  let  Jord,  lige  ved  Stranden, 
medens  Forsinge  (Ubby  Sogn)    regnes  for  at   hore   til   de   bedste  Jorder. 


EFTER    SVIGERFORÆLDRE.  I  IQ 

Gjevninge  —  i  Sjælland,  Resten  i  Villands  Herred  i  Skaane. 
Den  5te  Januar  1401  gjorde  dernæst  Fru  Kirstine  Eriks- 
datter  en  Dagtingen  og  et  Skifte  paa  Lyngbygaard  med 
sine  to  Svigersønner.  Der  synes  at  have  været  en  Uenig- 
hed mellem  dem,  som  nu  blev  bilagt  saaledes,  at  hun  over- 
lod dem  Ejendomme  i  Sjælland,  som  hun  havde  arvet  efter 
sin  Datter  Thyra,  imod  at  faa  en  Del  Gods  i  Skaane,  som 
de  havde  faaet  paa  Skiftet  efter  Hr.  Torben  og  Fru  Kir- 
stines anden  Mand,  Hr.  Gævert  Bydelsbach.  Fætrene 
afstode  gjensidig  Ejendomme  og  Krav  til  hinanden,  saaledes 
at  Bent  fik  fuld  Ejendomsret  til  Gaarden  i  Allindemagle  og 
andet  Gods  paa  Sjælland,  medens  Jakob  Bille  fik  tilsvarende 
fuld  Ejendomsret  til  Gods  i  Skaane.  Dog  forbeholdt  alle 
Partér  sig  deres  Ret  i  Lyngbygaard  og  Mølle  foruden  alt 
Kjøbstadgods ,  ligesom  Gævert  Bydelsbachs  Datter  Mærete 
blev  sikret  i  sine  Rettigheder.  —  Endelig  efter  Fru  Kir- 
stines Død  1 434  arvede  Bent  Bille  3V  2  Gaarde  i  Sjælland  i  Tudse 
Herred  samt  1 1  Gaarde  og  i  Torp  i  Villands  Herred 
i  Skaane,  som  i  alt  svarede  i  Afgift  ca.  250  Skæpper 
Korn,  ca.  3  Tdr.  Smør  og  125^2  Sk.  Grot.  Ved 
det  endelige  Skifte  1434  mellem  den  da  afdøde  Jakob 
Billes  Sønner  og  Bent  Bille  og  hans  Sønner  overlode  disse 
sidste  Hr.  Jakobs  Sønner  al  deres  Ret  i  Lyngbygaard  og 
Mølle  «for  Kjærligheds  Skyld »,  og  saaledes  blev  den  gamle 
Gaard  i  denne  Gren  af  Billeættens  Besiddelse,  der  i  de  føl- 
gende Slægtled  skrev  sig  til  Lyngby. 

Af  særlig  Bet^^dning  for  Bent  Bille  og  hans  Slægt  blev 
den  i  Skiftet  af  1401  nævnte  Overdragelse  af  Gaarden  i 
Allindemagle.  Her  havde  jo  den  driftige  Bent  allerede  fire 
Aar  før  faaet  sig  tilskjødet  fire  Gaarde  af  den  gamle  Fru 
Gertrud.  Skiftet  holdtes  den  5te  Januar,  og  det  er  sikkert 
ikke   blot    et  Tilfælde,    at  Bents  Broder   Niels    —    som    alie- 


')     Molbech   og  Petersen,   Danske  Diplomer  S.    loS — 109.      Mag.   for  dansk 
Adelshist.  I.   39 — 40. 


I  20  ALLINDEMAGLE. 

rede  omtalt  —  ca.  3  Uger  efter  kjøbte  Lungernes  Gods  i 
Allindemagle  af  Biskop  Peder  i  Roskilde.  Og  naar  vi  da 
ogsaa  se  Ærkebiskop  Peder  lade  sig  tilskjøde  alt  Fru  Kir- 
stines Gods  i  Allindemagle,  faar  man  Indtrykket  af  en  vel 
overlagt  Plan  om  at  skabe  et  større  samlet  Familiegods. 
Og  saaledes  skete  det  ogsaa.  Allerede  i  Bent  Billes  Tid 
rejste  sig  her  den  Borg,  hvortil  Sagnet  senere  skulde  knytte 
Billeættens  Oprindelse.  Og  har  end  Sagnet  i  Realiteten 
Uret,  saa  har  det  dog  i  dybere  Forstand  trufifet  det  rette, 
thi  Allindemagle  staar  i  Virkeligheden  som  Symbolet  paa  og 
det  første  Udtryk  for  den  Enighed  og  Slægtfølelse,  som 
gjorde  Billeætten  saa  stærk  og  lagde  Grunden  til  dens  Magt 
og  Indflydelse.  Af  Borgen  findes  der  nu  kun  ringe  Spor 
tilbage.  Ved  de  antikvarisk-topographiske  Undersøgelser, 
som  Dr.  Henry  Petersen  har  foretaget  i  denne  Egn  ,  er  det 
dog  lykkedes  ham  at  bestemme  Stedet,  hvor  det  gamle 
Herresæde  har  ligget,  og  at  paavise  de  faa  Spor,  som  endnu 
ere  tilbage.  I  Følge  Dr.  Petersens  Indberetning  laa  Borgen 
paa  to  adskilte  Holme  i  kort  Afstand  fra  det  Næs,  hvorpaa 
Kirken  efter  Terrænforholdene  ses  at  være  bleven  bygget. 
Medens  den  større  «Holm>.  nærmest  Kirken  nu  er  helt  op- 
taget af  Huspladser,  ses  den  mindre  tæt  østen  for  den  som 
en  overpløjet,  meget  lav,  omtrent  cirkelrund  Tomt,  86  Fod  i 
Diameter.  Grav  rundtom  er  tydelig,  og  Grundstene  skulle 
være  opbrudte  saa  vel  her  som  i  en  Runding  mod  Sydvest.^) 
I  Allindemagle  Kirke  fandtes  endnu  i  Midten  af  dette  Aar- 
hundrede  et  Glasvindue,  i  hvilket  var  indebrændt  Bent  Billes 
og  Hustrus  Fru  Ingers  Navne.  Deres  Vaaben  vare  allerede 
i  forrige  Aarhundrede,  da  Arkivtegneren  Abildgaard  afko- 
pierede Navnene,  til  Dels  udslettede.  Ruden  opbevares  nu 
i    Oldnordisk    Museum.-)      Bent    Bille   skrev   sig   først   i    sine 


Dr.   Henry  Petersens   Indberetning  i   Ant.    top.  Archiv,  Allindemagle. 
Abildgaards  Tegninger   i   Ant.   top.  Arch. 


SKARSHOLMSLÆGTEN.  121 

m 

sidste  Leveaar   til  Allindemagle,   efter    at    hans  Brødre    Niels 
Rille  o'g  Peder  Lykke  vare  døde.') 

Imedens  Bent  Bille  saaledes  arbejdede  sig  fremad  til 
Velstand  og  Indflydelse,  var  det  gaaet  tilbage  med  Skars- 
holmslægten.  Dens  Historie  i  Slutningen  af  det  14de  Aar- 
hundrede  frembyder  Billedet  af  den  sørgeligste  økonomiske 
Decadence.  Pantsættelser  og  Salg  af  dens  faste  Ejendomme 
følge  Slag  i  Slag.  Hos  Datidens  store  Finansmand,  Biskop 
Peder  Jensen  Lodehat,  maa  Slægten  stadig  laane  Penge. 
Dens  Hovedgaarde  Skar.-holm  og  Bjerg.sted  stode  i  Pant  hos 
ham  for  store  Summer,  som  han  først  fik  igjen,  da  alle  Ar- 
vingerne 1408  solgte  Godserne  til  Dronning  Margrethe.-) 
Allerede  8  Aar  før  havde  Slægtens  sid.ste  Mand  givet  sig 
ind  i  Antvorskov  Kloster,  hvor  han  døde,  og  det  var  nu 
lutter  Enker ,  som  sade  tiitTage  med  Slægtens  Besiddelser, 
utvivlsomt  værgeløst  Bytte  for  Svigersønnernes  og  for  Kirkens 
paatrængende  Ønsker.  Bent  Bille  har  forstaaet  at  drage  sig 
de  givne  Forhold  til  Nytte.  Af  åt.x\  stadig  pengeforlegne 
Barnum  Eriksen  kjøbte  han  1398  Gods  i  Bildsø  i  Løve 
Herred,  som  blev  lagt  til  Solbjerggaarden.'^)  Men  især 
maatte  Fru  Gertrud,  som  fra  Begyndelsen  af  synes  at  have 
haft  noget  tilovers  for  sin  «kjære»  Datterdatters  Mand,  holde 
for.  Foruden  de  fire  Gaarde  i  Allindemagle  tilskjødede  hun 
ham  1398  alt  det  Gods  i  Skippinge  og  Merløse  Herreder, 
som  hun  havde  arvet  efter  sin  Fader  Peder  Grubbe  af 
Storthe  og  sin  Broder  Niels  Grubbe. "*)  I  Aaret  1401  pant- 
satte hun  til  ham  sit  Gods  i  Sønderod,  Rerslev  S.,  Løve 
Hrd.  for   loo  Mark  rent  Sølv  af  kølnsk  Vægt  (ca.   30,000  Kr.). 


^)    Brev  af  24de  Juni    1434,    Pedersen  ,    Kjøge  By.s  Hist.   S.   2,    og  af  iste 

Maj    1436,  se  ovfr.   S.   40. 
2)    Danske  Mag.  V.  38—40. 

')     Brev  af  6.   Oktober    1398   i   Geh.   Arch.  Voss.  Love  Hrd.    151. 
^)     Breve  af    23.   Aug.     1398    i   Geh.   Arch.   Voss.    Skippinge    Hrd.    91     og 

Merløse  Hrd.    166. 


122  BENT    BILLES    RIGDOM. 

Laanet  skulde  tilbagebetales  inden  tre  Aar ;  men  allerede  et 
halvt  Aar  efter  tilskjødede  hun  ham  Godset,  som  hørte  til 
Skarsholmslægtens  Ejendomme,  men  var  blevet  hende  til- 
skjødet  af  hendes  Ægtefælle  til  Erstatning  for  hendes 
Fædrenegods  i  Skaane,  som  han  havde  solgt.^) 

For  saavidt  han  virkelig  har  kjøbt  disse  Ejendomme  og 
det  ikke  er  et  pro  formå  Kjøb,  som  i  Virkeligheden  skjuler 
en  Gaveoverdragelse ,  har  Bent  Bille  haft  store  Pengemidler 
til  sin  Raadighed  i  en  Tid,  hvor  rede  Penge  vare  meget 
sjældne.  Men  man  faar  en  Mistanke  om,  at  Kjøbet  ikke 
har  været  virkeligt,  naar  man  sér,  at  dette  Gods  jævnlig 
bliver  gjort  ham  stridigt  af  andre  Arvinger.  Saaledes 
krævede  Oluf  Lunge  Gaarden  i  Merløse;  men  paa  Sjællands 
Landsthing  svore  13  Riddere  og  Væbnere,  at  Gaarden  med 
Rette  havde  tilhørt  Peder  Grubbe  af  Storthe.-)  Med  An- 
dersjepsen Lunges  Arvinger  maatte  han  ogsaa  føre  Strid  om 
Afgiften  af  Brøderups  Møller  og  af  en  Gaard  i  Sjolte  i  Baarse 
Herred,  men  ogsaa  her  kunde  han  fremlægge  Breve,  der 
beviste  hans  Ret  til  Godset,  og  Anders  Lunges  Arvinger 
maatte  endog  forpligte  sig  til  inden  6  Uger  at  tilbagebetale, 
hvad  deres  Fader  havde  opbebaaret  i  Afgift  af  Møllerne.^) 

Han  forstod    i  det  hele  fortræffelig    at   paatale    sin  Ejen- 


^)  Breve  af  28.  Septbr.  1401  og  3.  Febr.  1402,  Geh.  Arch.  Voss.  Løve 
Hrd.  128,  129.  Smlgn.  Vidensk.  Selsk.  Skr.  IX.  687.  Endnu  findes 
de  fleste  af  de  Breve,  hvormed  Bent  Bille  sikrede  sig  i  sin  retmæssige 
Besiddelse  af  Ejendommen,  og  de  ere  ret  vigtige  som  Bidrag  til  Op- 
lysning om  Maaden,  hvorpaa  man  i  Mangel  af  offentlige  Skjødeproto- 
koller maatte  skafte  sig  Sikkerhed.  Endnu  1420  befaler  Kongen  alle 
dem,  som  mene  at  have  nogen  Ret  til  Sønderød,  at  møde  inden  6 
Uger  paa  Bent  Billes  Herredsthing.  Brevene  i  Geh.  Arch.  Voss.  Love 
Hrd.  9  — 13.     Jvfr.   Matzen,  Den  danske  Panterets  Hist.  S.  225  fif. 

^)  Brev  af  4.  Maj  1402.  Orig.  (Seglene  borte)  i  Geh.  Arch.  Voss.  Mer- 
løse Hrd.    141. 

')  Breve  af  2.  og  29.  Juni  samt  af  9.  Juli  i  Geh.  Arch.  \'oss.  Baarse  Hrd. 
6—8. 


TVIVLSOMME    FORDRINGER.  I  23 

domsret  til  Gods,  der  forhen  havde  tilhørt  hans  Hustrus 
Slægt;  de  to  sidstnævnte  Ejendomme  havde  saaledes  tilhørt 
Torben  Pedersen;  og  naar  vi  1429  se  ham  lade  sig  indføre 
i  en  Gaard  i  Karleby  i  Valborg  Herred,  hvorpaa  han  har 
kunnet  fremlægge  Ejendomsbrev^),  ledes  Tanken  uvilkaarlig 
hen  paa  et  lille  Registrantudtog  fra  Aaret  1363,  som  lyder 
saaledes-:  «Erik  Barnumsen  af  Skarsholms  Magtebrev  givet 
Johan  Persen  at  afhænde  alt  hans  Gods  i  Karleby».-)  Det 
har  sikkert  ikke  altid  været  let  for  Folk  at  fremlægge  de  Papirer, 
hvorpaa  deres  Ret  til  Gaard  og  Gods  støttede  sig,  og  mulig 
er  det,  at  Bent  Bille  ikke  har  været  saa  nøjeregnende,  naar 
Tilfældet  eller  et  bedre  Opbevaringssted  for  de  gamle  Do- 
kumenter har  givet  ham  gode  Vaaben  i  Hænde.  Der 
foreligger  nu  i  Virkeligheden  et  højst  interessant  Exempel 
paa,  hvad  Bent  Bille  i  saa  Henseende  kunde  tillade  sig,  og 
det  er  fristende  at  slutte,  at  dette  Exempel  ikke  er  ene- 
staaende.  I  Aaret  1366  pantsatte  Hr.  Torben  Pedersen 
til  Niels  Reimersen  sit  Gods  i  Truelstrup  (Daastrup  S., 
Ramsø  Hrd.  for  16  Mark  Sølv  uden  senere  at  indløse  det. 
Godset  kom  senere  ved  Arv  eller  Kjøb  til  Klavs  Henriksen 
Skade  i  Ramløse.  Nu  har  sandsynligvis  Bent  Bille  i  sin 
Svigerfaders  Efterladenskaber  fundet  Breve,  som  løde  paa 
Truelstrup,  og  har  da  med  disse  Breve  i  Haanden  erhvervet 
sig  af  den  kongelige  Kansler  Peder  Falster  Dombreve  paa 
Truelstrup.  Derpaa  red  han  —  som  det  hedder  —  ind  i 
Truelstrup  og  tog  med  Vold  og  Magt  to  Aars  Landgilde 
op  af  Godset.  Klavs  Henriksen  kunde  imidlertid  fremføre 
saa  vel  ovennævnte  Pantebrev  som  et  Indførsesbrev  og 
det  kongelige  Laasebrev  paa  Godset,  og  efter  at  først  Bi- 
skop Jens  Andersen  i  Roskilde  havde  paakjendt  Sagen  til 
Gunst    for    Klavs    Henriksen,    kom    den    endelig    for    Rigets 


')     Brev  af  ii.   Juli    1429   i   Geh.   Arcli.   V055.    Voldborg   Hrd.    2. 
^)    Archivregibtr.   III.    330. 


124  BENT    BILLES    VIRKSOMHED. 

Raad ,  som  stadfæstede  Bispens  Dom ,  at  det  gamle  Laase- 
brev,  som  Klavs  Henriksen  havde,  skulde  blive  ved  Magt  i 
alle  sine  Artikler,  medens  de  af  Peder  Falster  udstedte 
Dombreve  erklæredes  døde  og  magtesløse.  Klavs  Henriksen 
blev  derpaa  lovlig  indført  i  Godset.  Sagen  kom  paa  ny 
for  i  Aaret  1442  —  efter  Bent  Billes  Død — ,  men  fik  samme 
Udfald;  thi  Klavs  Henriksen  havde  sine  Papirer  i  Orden, 
hvad  maaske  de  andre  ikke  have  haft.^) 

Bent  Bille  var  en  saare  virksom  Mand,  der  ikke  alene 
forstod  at  benytte  sine  gunstige  Familieforbindelser  til  sin 
Fordel,  men  ogsaa  havde  et  aabent  Blik  for,  hvad  der  lod 
sig  udrette  med  Penge,  og  grant  kjendte  Hemmeligheden 
ved,  hvorledes  Penge  avle  Penge.  Han  kjøbte  ofte  og  gjerne 
Gods,  især  af  Enker;  saaledes  solgte  Fru  Anne  Pedersdatter 
Jernskjæg  af  Vognserup ,  Mikkel  Ruds  Enke,  ham  14 18  sit 
l'^ædrenegods  i  Skippinge-),  i  hvilket  Herred  han  ogsaa 
s}-nes  at  have  gjort  Forsøg  paa  at  samle  et  større  Gods. 
Derimod  er  det  meget  sjældent  at  træffe  Exempler  paa,  at 
l)an  har  afliændet  Gods;  det  ene.ste  Exempel  —  saa  vidt 
os  bekjendt  —  er,  at  han  1401  afhændede  noget  Gods  i 
Forsinge  til  Anders  Jensen  (Lodehat)  i  Forsinge. ^)  Endelig 
maa  det  anføres,  at  han  havde  store  Forleninger  af  Bispen 
i  Roskilde,  først  Brørup  ved  Slagelse,  siden  Dragsholm  Slot, 
og  at  han  endelig  med  Peder  Lykke  kom  som  Lensmand 
til  Bøvling  Slot  i  Nørrejylland.  Disse  Forleninger  have 
sikkert  lagt  et  godt  Fundament  for  hans  økonomiske  Stilling. 
Han  var  en  stræ^ng  Mand,  som  holdt  sine  Bønder  til  Ilden, 
hvorfor  vi  ofte  høre  omtale,  at    de  forlode  hans  Gods,  under 


')  Aktstykkerne  i  denne  Sag,  samt  Brevet  af  1366  findes  i  Geh.  Arch. 
Voss.  Ramsø  Hrd.  56,  57,  58,  67.  Da  alle  Brevene  ere  gjennem- 
skaarne,  har  maaske  Bent  Billes  Arvinger  indløst  Godset  for  de  16 
Mark. 

')     Brev  al    13.   Decbr.    1418   i   Geh.  Arch.   Voss.   Skippinge  Hrd.   9. 

')     Archivregistr.   III.   324. 


FORHOLD    TIL    SLÆGTEN.  125 

Tiden  endog  medtagende  Redskaber  og  Inventarium.  Han 
maatte  da  ved  kongelige  Breve  lade  dem  kalde  tilbage  til 
Godset,  men  Gaardene  fik  imens  Lov  til  at  skjøtte  sig  selv.') 

Bent  Bille  har  aldrig  deltaget  i  Tidens  politiske  Liv. 
Vel  har  ogsaa  han  i  Aaret  1421  som  en  af  de  « ældste 
og  viseste  Mænd  her  i  Landet »  været  med  til  at  afgive  sit 
Skjøn  om.  Danmarks  Ret  til  Sønderjylland"),  men  det  er  da 
ogsaa  den  eneste  Statsmandsgjerning,  hvortil  hans  Navn  er 
knyttet.  Et  virksomt  Liv,  udelukkende  rettet  paa  Fremme 
af  sin  økonomiske  Velfærd,  har  han  ført,  maaske  ret  hen- 
synsløs i  Valget  af  Midler  og  haard  mod  sine  Undergivne, 
men  til  Gavn  for  sin  Slægt,  hvis  materielle  Blomstring  han 
har  lagt  Grunden  til.  Til  sine  Brødre  og  øvrige  Slægtninge 
stod  han  i  et  venskabeligt  Forhold:  Peder  Lykke  indsatte 
ham  til  Executor  Testamenti,  sin  Broder  Jons  Enke  synes 
han  at  have  staaet  bi  med  Raad  og  Daad,  under  Niels  Es- 
bernsene  Billes  Fundats  til  Roskilde  Domkirke  har  han  hængt 
sit  Segl,  men  nærmere  Kjendskab  til  hans  Personlighed  og 
huslige  Forhold  kan  ikke  læses  ud  af  de  magre  Kilder  til 
hans  Historie,  som  Tiden  har  efterladt  os. 

Med  sin  Hustru  Inger  lod  Bent  Bille  sig  optage  i  Bri- 
gittinerklostret  i  Vadstena.  Efterhaanden  som  dette  Klosters 
Anseelse  var  stegen  her  i  Norden,  var  det  blevet  Skik  og 
Brug,  at  fornemme  Mænd  og  Kvinder  indtraadte  i  Ordenen 
som  saakaldte  «fratres  (eller  sorores)  ab  extra».  Uden  at  bo 
i  Klostret  eller  aflægge  Løfterne  bleve  de  delagtiggjorte  i 
Ordenens  Fortjenester  og  fik  Ret  til  at  begraves  i  Ordenens 
Dragt.  Selvfølgelig  have  de  til  Gjengjæld  vist  Klostret  deres 
velviUige    Sindelag    i    Form    af    Gaver    i    Gods    og   Penge. 


';  Talrige  Breve  heroin:  i6.  Aug.  1401,  i.  Maj  1405  (to  Bønder  i 
.Sandby  og  Solbjerg),  2.  April  1403  (to  Bønder  i  Hynge  i  Løve  Hrd. 
og  i  Æbletvcd  i  Merløse  Hrd.),  26.  Marts  1407  (en  Bonde,  som  har 
medtaget  sine  Redskaber}.  Geh.  Arch.  Løve  Hrd.  4 — S.  -Sleenstrup, 
a.  St.   S.   52. 

^)  Antislesvigholst.   Fragmenter  XIII.    iio — 13. 


1  26  BRIGITTINERORDENEN. 

Baade  Dronning  Margrethe,  Erik  af  Pommern  og  Dronning 
Philippa  viste  Klostret  i  Vadstena  stor  Velvilje  og  lode  sig 
optage  i  Søstrenes  Samfund,  Dronning  Philippa  blev  endog 
begraven  i  Vadstena.  Efter  at  Margrete  havde  stiftet  Bri- 
gittinerklostret  i  Maribo,  søgte  vel  de  fleste  Danske  hertil, 
men  endnu  i  Erik  af  Pommerns  Tid  og  endog  senere  er  det 
ikke  udsædvanhgt  at  træffe  danske  Kvinder  og  Mænd  i 
Vadstena,  saa  vel  regelbundne  som  Lægfolk.^)  Til  de  sidst- 
nævnte hørte  selvfølgelig  Bent  Bille  og  Hustru.  Optagelses- 
brevet lød  saaledes:  « Søster  Benedikte,  Abbedisse,  og  Bro- 
der Ulph,  Generalkonfessor  i  Jomfru  Marias  og  Fru  Birgittes 
Klostersamfund  i  Vadstena,  sende  den  adelige  og  i  Christo 
elskede  Mand  Benedikt  Jonsen  og  Hustru  Inger  Torbens- 
datter  af  Lunde  Stift  vor  Hilsen  og  Ønsket  om  en  stadig 
Forøgelse  af  de  himmelske  Velgjerninger.  Paa  Grund  af 
den  fromme  Kjærlighed,  I  altid  have  vist  Gud  og  vort 
Kloster,  have  vi  gjerne  optaget  Eder,  som  vore  kjære  Venner 
og  særdeles  Velgjørere,  i  vort  Broderskab,  og  indrømme 
Eder  ved  dette  vort  Brev  en  særlig  og  broderlig  Del  i  alle 
vore  Goder  —  Messer,  Vigilier,  Faster,  Velsignelser,  For- 
bønner og  alle  de  ovrige  Velgjerninger,  vort  Kloster  ved 
Frelserens  usigelige  Naade  kan  yde.  Vi  have  tillige  bestemt, 
at  naar  I  efter  Himlens  Vilje  kaldes  bort  fra  den  jordiske 
Landflygtighed  til  det  himmelske  Fædreland,  og  naar  den  ene 
af  Eders  eller  begges  Død  er  os  forkyndt,  ville  vi  af  særlig 
Gunst  lade  holde  den  samme  Gudstjeneste  for  Eder,  som  vi 
holde  for  vore  bedste  Venner  og  Velgjørere.  Til  Vidnes- 
byrd herom  lade  vi  hænge  vort  Segl  under  dette  Brev. 
Givet  i  Vadstena  Anno   1424  S.  Peders  ad  vincula  Dag.  »^) 


')     1415   ^*'2  nobilis   virgo  de  Jucia;   1418  ^h  Elseff  Olaffsdatter  de  Jucia  ; 

1423    ^®/2  Anna    Clavsdottir    de  Dacia;     1435   '^/s  Margareta   Gunnars- 

dotter  de  Jucia;    1444   '^,4   Katharina  Ericksdotter  de  Dacia.   Script,   rer. 

Suecicar.  II.  passim. 
^)    LangebeksiDiplomatar.    i.  August  1424.     Formularen  er   den  af  Ordenen 

sædvanlig  brugte;  jvfr.   Kali    Rasmussen,  Hist.  top.  Efierretn.   om  Musse 

Herred  S.   76 — 77. 


FUNDET    I    SLAGELSE.  12"] 

Bent  Bille  er  død  inden  Aaret  1442,  maaske  allerede 
1438,  da  hans  Søn  Erik  (den  5te  Juni)  skriver  sig  til  Sol- 
bjerg.^) Hans  Hustru  overlevede  ham,  men  hendes  Dødsaar 
er  ukjendt.-)  I  Skjoldfrisen  paa  Muren  i  Ringsted  Kirke 
findes  Billevaabnet  med  Bent  Rilles  Navn  nedenunder,  og 
det  kan  saaledes  formodes,  at  han  er  begravet  i  denne 
Kirke. ^)  Men  det  bør  dog  ikke  forbigaas,  at  ogsaa  meget 
taler  fur,  at  Antvorskov  Klosterkirke  er  blevet  hans  sidste 
Hvilested.  Her  hvile  hans  Søn  og  Sønnesøn  Torben  og 
Peder  Bille  til  Svanholm  ,  samt  dennes  Sønner,  Erik  og  Bi- 
skop Ove  Bille.  Et  Fund,  som  i  1885  blev  gjort  i  Slagelse, 
vidner  ogsaa  om,  at  Billeætten  har  været  nær  knyttet  til 
denne  Stad.  Ved  Udgravningen  af  en  Grund  fandtes  her 
en  Samling  Smykker,  bestaaende  af  Brystspænder,  Hægter, 
Knapper  og  Fingerringe,  disse  sidste  med  Emaille  og  ind- 
lagte Stene.  Størst  Interesse  frembød  Korsethægterne.  De 
vare  af  forgyldt  Sølv,  næsten  '^u  Tomme  høje  og  i^/s  Tom. 
brede,  hvert  bestaaende  af  et  trekantet  Vaabenskjold  imellem 
to  oprejststaaende  Løver,  af  hvilke  den  ene  var  fastloddet 
til  Skjoldet  og  den  anden  foran  sig  havde  en  Øsken  til  at 
hages  paa  en  under  Skjoldet  fastloddet  Hægte.  Af  Løverne 
vare  25  hele  og  3  kun  halve;  ved  9  af  dem  sad  Øskenen 
til  højre  for  Løven  og  ved  5  af  dem  til  venstre.  Paa 
Vaabenskjoldene  fandtes  adelige  Vaaben  og  iblandt  disse 
tre  med  Bille-  og  to  med  Galen-Vaabnet,  desuden  vare  Fa- 
milierne Grubbe,  Taa,  Ranzow,  Ahlefeld  og  flere  repræsen- 
terede.**) Fundet  stammer  fra  Aaret  c.  1400,   og  vi  tør  maaske 


')     I    Brevene    fra   Aarene    1442    (se  ovfr.   S.    124)    siges    om    ham,     <hvis 

Sjæl  Gud  naade«.    Brev    af  5.  Juni   1438    i  Geh.  Arch.  Voss.    Smørum 

Herred   I. 
*)    Hun  har    i  Følge    et    Brev  af  6.   Oktober    1456    skiftet    med    sine   Børn 

i  levende  Live.      Geh.   Arch.  Top.   Saml.   paa  Papir.     Solbjerg    i. 
')     Abildgaards  Tegning  i  Ant.   top.  Archiv.  Ringsted. 
*)     Efter  Museets  Inventarieprotokol  D.      Fundet  findes  i  Montre   228.    Dr. 

Henry  Petersen  har  gjort  mig  opmærksom   paa  dette  Fund. 


128  BENT    OG    JAKOB    BILLES    BØRN. 

i  Vaabenskjoldene  med  Bille  og  Galen-Vaabnet  se  et  Minde 
om  Bent  og  Jakob  Bille  med  deres  respektive  Hustruer. 

Bent  Bille  efterlod  sig  tre  Sønner:  Erik,  Torben  og 
Peder,  men,  saa  vidt  vides,  ingen  Døtre.  Erik  fik  Solbjerg- 
gaard,  Torben  Allindemagle  og  Peder,  med  Tilnavnet  Lykke, 
Kjelleklintegaard  (i  Ubby  S.,  Arts  Hrd.).  Jakob  Bille,  som 
maa  være  død  inden  1434,  havde  tre  Sønner  af  samme 
Navn  som  Bents  Sønner,  Peder,  Torben  og  Erik,  samt  to 
Døtre,  Mæritzlef,  gift  med  Jens  Jepsen  Rosensparre  til  Skar- 
holt,  Landsdommer  i  Skaane,  og  en  Datter,  hvis  Navn  ikke 
kjendes,  men  som  var  gift  med  Kjeld  Axelsen  af  Slægten 
Dotting  i  Skaane.  Peder  Bille  fik  Lyngbygaard,  Erik  Bille 
skrev  sig  til  Sanne  og  Bjergby,  Torben  Jepsen  ejede  Bjergby- 
gaard.  Disse  Fættere  stode  i  livlig  Forbindelse  med  hver- 
andre, men  det  er  ofte  ret  vanskeligt  at  skjelne  imellem 
dem  paa  Grund  af  Navneligheden. 

Ved  Aaret  1430  er  hele  den  Slægt  af  Billerne  uddød, 
som  havde  været  knyttet  til  Dronning  Margrethes  og  Erik  af 
Pommerns  Tidsalder.  Det  sidste  Decennium  havde  især 
været  skjæbnesvangert  for  den  ældre  Slægt:  1428  døde  Niels 
Bille,  c.  1430  Jakob  Bille,  1436  Peder  Lykke,  1438 
Niels  Esbernsen  og  c.  1440  Bent  Bille.  Den  yngre  Slægt 
træder  nu  op  samtidig  med  at  en  ny  Tidsalder  bryder  frem 
i  Danmark,  betegnet  ved  Erik  af  Pommerns  Fald,  den  truende 
Opløsning  af  Unionen  og  de  snart  paafølgende  Unionskampe, 
Stilstanden  og  det  raadne  Forlig  med  Hertug  Adolf  af  Sles- 
vig, hvorved  alt,  hvad  Kong  Erik  havde  kæmpet  for, 
blev  opgivet. 


129 


V. 
Hr.  Jakob  Billes  Efterkommere. 

I.     Lyngbygaardli  njen. 

Det  var  i  Juli  Maaned  1438,  at  Erik  af  Pommern  for- 
lod Danmark  og  begav  sig  til  Gulland,  hvorfra  han  ikke 
mere  skulde  vende  tilbage  til  sit  Rige.  Allerede  én  Gang 
før  var  han  i  Mismod  og  Ærgrelse  draget  over  til  den 
minderige  0,  hvor  han  fra  den  stolte  Borg,  han  dér  havde 
ladet  opføre,  havde  troet  at  kunne  beherske  den  Uro  og 
Splid,  som  hjemsøgte  hans  Riger,  og  kun  nødtvungen  havde 
han  ladet  sig  bevæge  til  paa  ny  at  tilbringe  Vinteren  1437-38 
i  Danmark.  I  stadig  Kjævl  og  Strid  med  Rigsraad  og  Adel 
var  Vinteren  gledet  hen.  'Forgjæves  havde  han  søgt  at 
formaa  Rigsraadet  til  at  anerkjende  hans  Farbrodersøn 
Bugislav  som  Tronfølger.  Da  hans  Forsøg  haardnakket 
bleve  tilbageviste,  fremtraadte  han  selv  paa  Sjællands  Lands- 
thing  og  lod  Bugislav  udraabe  til  Regent  af  den  forsamlede 
Almue,  som  kort  efter  greb  til  Vaaben  mod  Adelen  og 
de  kongelige  Fogeder.  Sine  Fættere  og  tyske  Slægtninge 
indsatte  han  til  Høvedsmænd  paa  Rigets  vigtigste  Slotte  i 
F^yn,  paa  Møn,  Laaland  og  Falster.  De  to  Hovedslotte  ved 
Sundet,  Krogen  og  Helsingborg,  vare  i  hans  trofaste  Til- 
hænger, Peder  Oxes  Værge,  medens  den  ligesaa  redelige 
som  ham  hengivne  Axel  Pedersen  Tott  fra  Varberg  holdt 
Halland  til  hans  -^tro  Haand».  Paa  andre  faste  Slotte  havde 
han  indsat  Lensmænd,  som  han  mente  at  kunne  stole  paa. 
Efter  Aftale  med  det  svenske  Rigsraad  skulde  han  og  de 
danske  Raader  møde  i  Kalmar  i  Juli  Maaned  1438  for  at 
udjævne  de  Stridigheder,  som  siden  Engelbrechts  Opstand 
havde  hindret  enhver  Overenskomst  med  Svenskerne.  Men 
i  Stedet  for  sejlede  han  Kalmar  forbi  og  lod  sin  Flaade 
styre  Nord  paa  til  Gulland. 

Om    Motiverne    til    denne    ubesindige    og    for    ham   selv 
I.  9 


130  ERIK    AF    POMMERN. 

saa  skæbnesvangre  Beslutning  har  han  udtalt  sig  i  sit  store 
Forsvarsskrift,  hvori  han  med  Djærvhed  og  ikke  uden  en 
vis  Ret  forsvarer  sig  imod  de  Beskyldninger,  det  danske 
Rigsraad  havde  fremført  imod  ham.  <  At  vi  udfo'r  af  Landet, 
det  gjorde  vi  for  Rigets  Bedste  og  Bistands  Skyld  og  alle 
eders  og  Rigernes  Nyttes  Skyld,  og  fordi  vi  gjerne  havde 
sét  og  endnu  gjerne  sé,  at  os  og  vore  maatte  vederfares 
enten  Venskab  eller  Ret  for  den  store  Skade,  Haan  og 
Spot,  som  os  og  dem  er  sket,  og  i  saadan  Maade  ere  vi 
udfarne  af  Danmark  og  ere  saa  her  endnu,  som  foran  sagt 
er».^)  Det  er  hans  gamle  Yndlingstanke,  som  skimter  igjennem 
disse  meget  vage  og  tilslørede  Udtryk,  at  søge  Hjælpen 
uden  Lands ,  at  danne  et  Forbund  i  Nordtyskland  mod 
Holstenerne  og  Liibeckerne,  det  samme,  han  med  saa  lidet 
Resultat  havde  søgt  at  faa  i  Stand  paa  sin  store  Udenlands- 
rejse 1423-25,  det  samme,  Kong  Valdemar  Atterdag  i  for- 
dums Tid  havde  sat  Kræfter  og  Anseelse  til  paa. 

Men  ved  Siden  af  disse  politiske  Motiver  har  der  utvivl- 
somt staaet  mere  personlige.  Erik  af  Pommern  var  en  højst 
sammensat  Natur:  skjønt  ikke  uden  Mod  og  en  vis  ydre 
kæk  og  djærv  Optræden,  savnede  han  den  Sikkerhed  og 
Ro  i  Beslutningen ,  som  er  den  kraftig  udviklede  Personlig- 
heds Kjendemærke.  Med  Lidenskab  og  Ihærdighed ,  men 
ogsaa  med  stor  Egensindighed  og  Paastaaelighed  forfulgte 
han  sine  Planer ,  hvad  enten  disse  drejede  sig  om  et  saa 
stort  Maal  som  at  vinde  Sønderjylland  tilbage,  eller  de  kun 
gjaldt  Indstiftelsen  af  Messer  og  daglige  Bønner  for  ham 
selv  og  hans  Hustru.  Lidenskabelige  og  voldsomme  Udbrud 
af  hans  heftige  Natur  hørte  til  Dagens  Orden.  Ærkebisper 
og  Bisper  —  siger  Anklageskriftet  —  Prælater,  Priorer,  Præ- 
ster, Munke  og  andre  Kirkens  hellige  Personer  lod  han  med 
Vold   fange   og   lægge   i   Taarn   uden    Skyld    eller    Brøde  og 


*)    Hvitfeldt,  Danm.  Riges  Kran.  S.  815.     Danske  Mag.  3.  Række  I.   234. 
Jvfr.   Regesta  dipl.  hist.  Danicæ  2.  Række  I.  *5374. 


ERIK    AF    POMMERN.  I3I 

uden  al  Ret,  ligesaa  Riddersmænd,  Borgere  og  fremmede 
Kjobmænd;  Pavens  Sendebud  slog  hnn  i  Næse  og  Mund  og 
vilde  tvinge  ham  til  at  sluge  det  Brev,  han  medbragte  fra 
Paven.  Ero  end  Udtrykkene  overdrevne  og  Klagerne  frem- 
førte af  Mænd,  som  havde  al  Grund  til  at  male  Kongen  saa 
sort  som  muligt  for  at  forsvare  deres  egen  oprørske  Hand- 
ling, saa  kunne  Klagerne  dog  ikke  være  grebne  helt  ud  af 
Luften.  Bitre  Fjender  blandt  den  egenmægtige  og  trodsige 
Adel  skabte  han  sig  ved  sin  ubesindige  Fremfærd,  og  der 
er  Grund  til  at  formode,  at  han  har  haft  en  vis  utryg  For- 
nemmelse ved  at  føle  sig  omgiven  af  Mænd,  hvem  han  selv 
kalder  værdige  Efterkommere  af  Forftedre,  som  havde  styrtet 
saa  mange  af  hans  Forgængere  fra  Tronen.  Han  klagede 
senere  over,  at  Oluf  Axelsen  Tott,  som  paa  saa  uhøvisk  en 
Maade  havde  forhaanet  han'fFrille  Cæcilie,  stræbte  ham  efter 
Livet,  og  at  Rigsraadet  ikke  vilde  yde  ham  den  Beskyttelse, 
han  krævede,  hvorfor  han  vel  kunde  tænke,  at  de  gjerne 
havde  set  gjennem  Fingrene  med,  om  Oluf  Axelsen  havde 
kunnet  gjore  ham  noget  ondt.  Saa  drog  han  da  til  Gulland, 
efterladende  Riget  i  den  største  Uro  og  Forvirring,  uden 
nogen  af  alle  anerkjendt  Regent,  medens  Almuen  i  Sjælland, 
Fyn  og  Jylland  rejste  Oprørsfanen  mod  Adel  og  Gejstlighed. 
Har  Kong  Erik  troet  at  kunne  beherske  Forholdene  fra 
sin  uindtagelige  Borg  paa  Gulland,  er  han  bleven  bittert 
skuffet.  Thi  Begivenhederne  toge  netop  fra  nu  af  en  rivende 
Fart,  og  den  længe  ulmende  Misfornøjelse  hos  Rigets  Stor- 
mænd fandt  et  fortræffeligt  Støttepunkt  i  Kongens  uoverlagte 
Svigten  af  sine  Opgaver  som  Konge  og  Landsstyrer.  Rigs- 
raadet kunde  ikke  længere  forhandle  med  en  Mand,  der 
stillede  sig  selv  uden  for  Begivenhederne,  og  det  første  Ud- 
slag af  de  ledende  Mænds  nye  Planer  blev  en  kraftig  Til- 
slutning til  det  svenske  Rigsraad,  som  forgjæves  afventede 
Kongens  Ankomst  til  Kalmar.  Om  Efteraaret  samledes  en 
Del  af  det  danske  Rigsraad  i  Korsør,  hvorfra  det  den  28. 
Oktober  opfordrede  Hertug  Christoffer  af  Bayern  til  at  tage 

9* 


132  CHRISTOFFER    AF    BAYERN. 

sig  af  det  herreløse  Land.  Ved  Paasketid  1439  indtraf  Chri- 
stofifer  i  Liibeck,  hvor  34  danske  Rigsraader  og  Adelsmænd 
med  Ærkebiskop  Hans  Laxmand  og  Drosten  Erik  Nielsen 
Gyldenstjerne  i  Spidsen  afventede  hans  Ankomst.  Efter  flere 
Maaneders  Forhandlinger,  i  hvilke  Liibeckerne  og  Hertug 
Adolf  toge  levende  Del,  men  hvorfra  Erik  af  Pommern  synes 
at  have  været  helt  udelukket,  opsagde  de  Danske  den  24. 
Juni  Erik  Huldskab  og  Troskab,  hvorpaa  Overenskomster 
med  Liibeck  og  Hertug  Adolf  imod  store  Indrømmelser 
sikrede  Christoffer  disse  Forbundsfællers  Hjælp  til  Erhver- 
velsen af  det  danske  Rige.  Adolf  fik  Sønderjylland  til  Len 
og  Løfte  om  Overgivelse  af  de  saa  længe  omstridte  nord- 
slesvigske Landskaber,  Hansestæderne  Bekræftelse  paa  deres 
Privilegier  og  Løfter  om  Hollændernes  fuldstændige  Ude- 
lukkelse fra  Handel  paa  Danmark  samt  Sundtoldens  Op- 
hævelse^). Saaledes  styrtede  ikke  alene  Eriks  Kongedømme 
i  Grus,  men  ogsaa  alt,  hvad  han  med  Ihærdighed  havde 
kæmpet  for.  Det  var  en  Pyrrhussejr,  for  hvilken  Danmark 
selv  maatte  bløde. 

Det  gik  dog  ikke  saa  let  at  rydde  alle  Hindringer  af 
\  ejen  for  det  nye  Kongedømme.  Det  viste  sig,  at  der  endnu 
saa  vel  i  Danmark  og  i  Sverig  som  i  Norge  fandtes  et  ikke 
uanseligt  Parti,  som  enten  ved  Interesser  eller  ved  Venskabets 
og  Ærens  Baand  vare  knyttede  til  den  bortdragne  Konge.  «Vi 
vide  vel  >  —  skriver  Erik  af  Pommern  —  «at  der  er  mange 
ærlige  Mænd  i  Danmark,  som  sligt  er  led,  at  det  os  sker  og 
er  sket,  at  de  os  ikke  gjerne  havde  gjort  det,  uden  de  havde 
ladet  os  det  vide  tilforn ».  Hertil  hørte  saa  ansete  Mænd 
som  Erik  Krummedige,  Peder  Oxe,  Axel  Tott  og  Sten 
Basse,  og  iblandt  dem  møde  vi  ogsaa  et  Medlem  af  Bille- 
ætten. Medens  de  paa  Sjælland  bosatte  Grene  af  Familien 
med  Bents  Sønner  Torben  og  Erik  i  Spidsen  hurtig  sluttede 
sig  til  de  nye  Magthavere,   blev  den  skaanske  Linjes  Hoved- 


')  V.  d.  Roop,   Zur  deutsch-skandinavischen  Gesch.  des  XV.  Jahrh.   .S.  Si — 85. 


PEDER    BILLE    TIL    LYNGBY.  '     1 33 

repræsentant,  Peder  Bille  til  Lyngbygaard,  sin  gamle  Herre 
tro,  selv  efter  at  den  danske  Adels  Opsigelsesbrev  havde 
ryddet  Grunden  bort  under  Kongens  Fødder. 

Peder  Bille  til  Lyngbygaard  var  den  ældste  Søn  af 
Jakob  Bille  til  Bjergby  og  Lyngby  og  Gyde  Torbensdatter 
Galen.  Efter  Faderens  Død  arvede  han  Lyngbygaard,  og 
hans  Mormoder  Kirstine  Eriksdatter  tilskjødede  ham  1428  al 
sin  Ret  i  samme  Gaard  samt  i  den  til  Hovedgaarden  hørende 
By,  Lyngby,  og  tilliggende  Mølle,  Annyms  eller  Amyngs 
Mølle^).  Han  var  allerede  1432  en  saa  anset  Mand,  at  han  i 
Forening  med  saa  fine  Folk,  som  Grev  Hans  af  Eberstein 
og  de  to  Rigsraader  og  Riddere  Sten  Basse  og  Anders 
Nielsen  blev  tilkaldt  som  særligt  Vidne  ved  det  Forlig,  som 
Kong  Erik  og  det  danske  Rigsraad  den  23.  Avgust  1432 
sluttede  i  Horsens  med  de  hanseatiske  Sendebud").  Han  kaldes 
i  dette  Dokument  Væbner  og  Lægmand  i  Lunde  Stift.  Med 
Erik  af  Pommern  stod  han  paa  den  bedste  Fod,  thi  han  del- 
tog, trods  sit  nære  Slægtskab  med  Ærkebiskop  Peder  Lykke, 
i  Kongens  haanende  og  uretfærdige  Optræden  imod  Ærke- 
bispen, den  II.  Januar  1434,  da  han  rned  flere  svenske  og 
skaanske  Adelsmænd  af  de  fornemste  Slægter  bevæbnet  stod 
udenfor  Sakristidøren  i  Lund  og  med  høje  Raab  tvang  Dom- 
kapitlet til  at  antage  Kongens  Befalinger^\  Den  gamle  Ærke- 
biskop fandt  dog  ikke  heraf  Anledning  til  at  slaa  Haanden 
af  sin  unge,  varmblodige  Slægtning,  thi  han  overværede  og 
bekræftede  endnu  samme  Aar  Skiftet  mellem  Peder  Bille  og 
hans  Brødre  og  Svogre  paa  den  ene  Side  og  Bent  Bille  og 
dennes  Sønner  paa  den  anden  Side  angaaende  Arv^en  efter 
Torben  Pedersen  til  Lyngby.     Ved   dette  Skifte  kom  Lyngby 

')    Registr.   over  Ulfstandsbrevene   i   Geh.   Arch. 

^)  V.  d.  Roop,  Hanserecesse  I.  91.  5.  Juni  1432  forsegler  han  til  Vitter- 
lighed med  Torkild  Pedersen  af  Slægten  Væbner  et  Skjøde  til  Hr.  Esge 
Jensen  Brok  af  Estrup  paa  Gods  i  Vrads  Herred.  Geh.  Arch.  Voss. 
Vrads  H.   57. 

'")    Se  ovenfor  S.  80 — Si. 


134  PEDER    BILLE    TIL    LYNGBY. 

Hovedgaard  i  den  skaanske  Linjes  udelukkende  Besiddelse, 
og  Peder  Bille  har  formodentlig  senere  afkjøbt  sine  Brødre 
og  Søstre  deres  Parter,  saa  at  han  nu  var  Eneejer  af  den 
gamle  Herregaard. 

Kun  et  Par  Mil  fra  Lyngby,  i  Gjers  Herred,  laa  den  gamle 
befæstede  Gaard  Vidskøfle.  Den  ejedes  i  Begyndelsen  af 
det  15.  Aarhundrede  af  Ridder  Axel  Brahe,  der  var  gift  med 
Holger  Holgersdatter  Krogenos  og  med  hende  havde  mod- 
taget en  Part  i  Vidskøfle,  som  han  senere  forøgede  ved  at 
kjøbe  sin  Svigermoders,  Merte  Aagesdatters  Part  i  Gaarden. 
Han  skal  ogsaa  have  kjøbt  Parter  i  Gaarden  af  Per  Grubbe  og 
Per  Egeteside,  hvilken  sidste  betingede  sig  en  Ret  stegt  Fisk 
daglig  af  Gaardens  Ejer  og  derfor  fik  Tilnavnet  Stegefisk. 
Axel  Brahe  var  en  fremragende  Mand,  hvis  Navn  ofte  nævnes 
i  Tidens  offentlige  Handlinger.  Paa  Vidskøfle  hentede  Peder 
l^ille  sig  sin  Hustru,  idet  han  giftede  sig  —  uvist  naar  —  med 
Margrethe  Axelsdatter.  Han  kom  derved  ikke  alene  i  For- 
bindelse med  den  mægtige  Braheslægt,  men  ogsaa  med  andre 
ansete  skaanske  Adelsslægter,  idet  hans  Hustrus  Søstre,  Ose 
og  Ellen,  vare  gifte  med  Oluf  Trudsen  Hase  paa  Ørtofte  og 
Hr.  Jon  Gedde  til  Gedsholm. 

De  gunstige  Varsler,  under  hvilke  Peder  Bille  havde  be- 
gyndt sin  Lobebane,  formørkedes  pludselig,  da  ogsaa  han 
blev  ramt  af  det  Slag,  der  styrtede  Kong  Erik  fra  Tronen. 
Han  fulgte  sandsynligvis  med  Kongen  1439  til  Gulland  og 
befandt  sig  her,  da  Opsigelsesbrevet  paa  engang  aabnede 
Kongens  Øjne  for  den  Fare,  der  truede  ham.  For  dog  at 
redde,  hvad  der  reddes  kunde,  drog  Kong  Erik  skyndsomst 
med  sine  svenske  og  danske  Tilhængere  over  til  Sverig  og 
landede  i  Stekeborg.  Men  nu  var  det  for  silde,  ogsaa  Sven- 
skerne opsagde  ham  Huldskab  og  Troskab,  og  med  F"are  for 
at  blive  indesluttet  paa  Stekeborg  maatte  han  i  Slutningen 
af  Avgust  1439  slutte  en  Stilstand  med  Sverigs  Marsk  og 
Rigsforstander  Karl  Knutsson  i  Alræckiosund  (i  Østkinda Herred 


PICDER    HILLE    TIL    LYNGliY.  135 

i  Østergøtland^),  som  sikrede  ham  Tilbagerejsen  til  Gulland. 
Begyndelsen  af  Stilstandsbrevet  lyder  saaledes:  «Vi  love  en 
stadig  Fred  uden  al  Arg  paa  højbaarne  Fyrstes  og  Herres 
Vegne,  vor  naadige  Herre  Kong  Erik,  indtil  S.  Mortens 
Dag  og  denne  Dag  ud  for  alle  hans  Fogeder,  Embedsmænd, 
Svende,  Tjenere  og  Medhjælpere,  hvo  de  helst  ere,  som  her- 
efter nævnes:  Hr.  Bengt  Stensson,  Hr.  Bo  Stensson,  Ryningh, 
Magnus  Green,  Johan  Wmmerese,  Peder  Bille  og  alle 
deres  Tjenere  og  Medhjælpere,  og  alle  vor  naadige  Herres 
Hofsinder,  gode  Mænd  og  Tjenere,  hvo  de  helst  ere,  ingen 
undtagen,  som  her  med  ham  nu  i  Riget  (Sverig)  ere  og  ind 
til  ham  kommende  vorder  inden  den  fornævnte  Tid,  saa  at 
det  skal  stande  og  blive  uden  Arg  i  en  fælig  Fred  i  saadan 
Maade  at  holde,  som  herefter  følger»-).  De  i  Brevet  inde- 
holdte Bestemmelser  angaa  udelukkende  Eriks  svenske  Venner, 
saa  at  man  ikke  kan  se,  hvorfor  det  har  været  nødvendigt 
at  fremhæve  Peder  Bille  i  Stilstandsbetingelserne,  eller  hvilket 
Prorhold  han  i  det  givne  Øjeblik  har  staaet  i  til  Kong  Erik. 
Saa  meget  tør  dog  anses  for  givet,  at  han  har  indtaget  en 
fremragende  Plads  i  Kongens  Omgivelser  og  paa  en  eller 
anden  Maade  har  været  stærkt  indviklet  i  de  svenske  Forhold. 
Hvor  længe  Peder  Bille  har  knyttet  sin  Skjæbne  til  Erik 
af  Pommerns,  er  ukjendt.  Hans  Navn  forekommer  ikke  i  de 
følgende  Aars  mærkelige  Begivenheder,  da  Christoffer  Skridt 
for  Skridt  maatte  tilkæmpe  sig  Herredømmet  i  de  nordiske 
Riger.  Men  lidt  efter  lidt  hendøde  Modstanden,  som  ikke 
blev  støttet  ved  nogen  kraftig  Indgriben  fra  Eriks  Side. 
Peder  Oxe  overgav  Nøglerne  til  Øresundet,  Axel  Pedersen 
Varberg,  Sten  Basse  og  Erik  Krummedige  og  andre,  som  hid- 
til havde  holdt  sig  forsigtig  tilbage  sluttede  sig  til  det  nye 
Kongsæmne,  og  ved  Liibeckernes  og  Hertug  Adolfs  kraftige 
Bistand    tilbagevistes    Hollændernes    Forsøg    paa    at    hjælpe 


*)    Styfte,    Skandinavien  under  unionstiden,    2.   uppl.    S.   209. 

^)    Hadorpli,  Twå  gamble  Rijm-Kronikor.     Sthlm.    1674.     S.    136 — 38. 


136  PEDEK    BILLE    TIL    LYNGBY. 

Erik  af  Pommern  og  undertrykkedes  Bondeopstandene.  Efter 
at  endelig  ogsaa  Sverigs  og  Norges  Rigsraad  1441 — 42  havde 
erklæret  sig  for  Christofters  Valg  til  Konge  og  Kroningerne 
i  Upsala  og  Oslo  vare  fuldbyrdede,  afsluttedes  den  lange  og 
usikre  Mellemregering  i.  Januar  1443,  ^1^  Ærkebispen  i  Lund 
paasatte  Kong  Christoffer  Valdemarernes  Kongekrone  i  Ribe. 
At  Peder  Bille  under  saadanne  Forhold  skulde  have  fore- 
trukket Opholdet  hos  sin  landflygtige  Konge  paa  Visborg 
for  sin  lune  og  sikre  Rede  paa  Lyngbygaard,  var  ikke  at 
formode.  Men  han  kunde  heller  ikke  vente  nogen  Gunst  og 
Støtte  hos  de  nye  Magthavere  ved  Øresundet,  og  han  for- 
svinder da  ogsaa  saa  godt  som  fuldstændig  af  Historien.  I 
Juli  1444  var  han  dog  til  Stede  paa  Herredagen  i  Kalmar, 
hvor  han  har  forseglet  et  Skjødebrev  til  Aage  Axelsen  Tott^). 
Men  hermed  er  ogsaa  hans  Saga  til  Ende,  og  allerede  1450 
nævnes  hans  Hustru  som  Enke"). 

Skjønt  vi  ikke  kjende  Motiverne  til  Peder  Billes  Handle- 
maade  og  altsaa  ikke  vide,  om  hans  Bevæggrunde  til  at 
støtte  sin  gamle  Velynders  Sag  have  været  fuldstændig  uegen- 
nyttige, fortjener  han  dog  vor  Sympati.  Thi  meget  taler 
for,  at  den  højst  nogle  og  trediveaarige  Mand  har  følt  sig 
knyttet  til  Erik  af  Pommern  ved  Hengivenhedens  Baand  og 
derfor  ikke  fulgte  den  Vej,  der  førte  saa  mange  af  hans 
Samtidige  og  nære  Slægtninge  til  Hæder  og  Værdighed. 
Han  havde  iøvrigt  Betingelser  til  at  blive  en  af  Rigets  Stor- 
mænd: gammel  Slægt,  som  yderligere  støttedes  ved  hans 
Giftermaal  i  Brahe  Slægten,  og  en  betydelig  Formue.  For- 
uden Lyngbygaard  ejede  han  en  Hovedgaard  i  «Savetzløff», 
betydelige  Parter  i  Vidskøfle  og  i  Klaparp  Hovedgaarde 
samt  Strøgods  spredt  over  Skaane,  Halland  og  Bleking,  og 
enkelte    Ejendomme    i    Smaaland.       Hans    Ejendomme    vur- 


')   Moller,   Bidrag  til  Hallands  Historia  I.    141. 
')   Registr.   ov.    Ulfsiandsbrevene  i  Geh.  Arch. 


MARGRETHE    BRAHE.  137 

deredes    i  Skiftet   til    ca.    lO  Læster  Korn    foruden  Afgifter  i 
Penge  og  Smør  af  Fæstegodset. 

Efter  sin  Ægtefælles  Død  styrede  Margrethe  Brahe 
Godset  for  sine  umyndige  Børn.  Ingen  af  Farbrødrene  synes 
at  have  overtaget  Formynderskabet;  i  alle  Tilfælde  er  det 
hende,  som  paa  Børnenes  Vegne  tilskjoder  Torben  Bille  til 
Allinde  disses  Ret  i  Truelstrup,  som  de  havde  arvet  efter 
Oldefaderen  Hr.  Torben  Pedersen  af  Lyngby^).  Hun  stod 
forøvrigt  temmelig  alene,  thi  saa  vel  hendes  Broder  Peder 
som  hendes  Søstre  døde  tidlig.  Ikke  desto  mindre  holdt 
hun  sammen  paa  Godset,  som  hun  efterlod  ubeskaaret  til 
Børnene.  En  stor  Ulykke  ramte  hende  saa  vel  som  Skaanes 
øvrige  Beboere,  da  Karl  Knutsson  1452  ved  Vintertid  i  Bund 
og  Grund  ødelagde  det  rige  Landskab.  Da  gik  Byer  og 
Herregaarde  op  i  Flammer'  og  særlig  gik  det  ud  over  Vil- 
lands Herred.  Om  hun  med  samme  Held  har  kunnet  værge 
sin  befæstede  Gaard,  som  hendes  tapre  Svigerinde  paa  Vid- 
skøfle,  Berete  Bondesdatter  Tott,  der  ved  Hjælp  af  en  Kar- 
tove drev  Karl  Knutssons  Folk  paa  Flugt'-'),  maa  staa  hen. 
Lyngby  nævnes  i  alle  Tilfælde  ikke  blandt  de  Gaarde,  der 
som  Iver  Axelsens  Borg  Hærløf,  Nabogaard  til  Vidskøfle^ 
gik  op  i  Flammer.  Fru  Margrethe  levede  endnu  1459,  ^^ 
hun  den  26.  Maj  tillige  med  sin  Svoger  Peder  Nielsen  til 
Broholm  (der  ogsaa  bar  Øgenavnet  Stegefisk ^))  tilskjødede 
Lunde  Domkirke,  hvad  hendes  afdøde  Svoger  Olof  Hase 
og  dennes  Datter  Birgitte  havde  testamenteret  Kirken^). 
Skjønt  « ærlig*  og  som  det  synes  ung  Enke  «hvem  enhver 
bør  at  beflitte  sig  paa,  at  de  vel  kunde  vorde  forsørget »  — 
som   Tidens   Moral   var')  — ,    giftede    hun    sig   ikke   paa    ny. 


')    1450.      Registr.   ov.   Ulfstandsbreve   i   Geh.   Arch. 
^)  Danske  Mag.  I.   135. 
•'')  Danske  Mag.  IV.   238. 
*)  Langebeks  Diplomatår.   26.   Maj    1459. 

'j  Troels    Lund,    Danmarks    og    Norges    Historie    i   Slutningen    at    det    16. 
Aarli.   I.   9de  Bog  S.  47 — 48. 


1  ,38  AXEL    BILLE. 

Før  1465  var  hun  død,  efterladende  sig  en  Søn,  Axel,  og 
4  Døtre,  Anne  og  Margrethe,  gifte  med  Brodrene  Sten  og  Herluf 
Pedersen  Gøye,  Birgitte,  gift  med  Kjeld  Nielsen  (Algudsen), 
Høvedsmand  paa  Haraldsborg  ved  Roskilde,  og  Gertrud,  som 
døde  ugift.  iNIargrethe  maa  imidlertid  være  død  barnløs 
inden  1465,  da  hun  ikke  nævnes  i  Skiftet  efter  Forældrene. 
Hun  har  forøvrigt  —  som  senere  vil  blive  omtalt  —  faaet 
en  sørgelig  Berømmelse,  fordi  hun  var  Skyld  i,  at  hendes 
Frænke  Lisbet  Bille,  « Danmarks  Blomster  og  den  skjønneste 
Mø  i  Dronning  Dorotheas  Fruerstue*,  gik  i  Kloster,  da  hun 
giftede  sig  med  Herluf  Gøye. 

Axel  Bille,  som  nu  blev  Herre  paa  Lyngbygaard,  var 
opkaldt  efter  sin  Morfader  Axel  Brahe.  Ved  Skiftet  efter 
Faderen  og  Moderen  fik  han  Lyngbygaard  med  Amyngs 
Mølle,  W'ongensø  og  en  0  til  Gaarden,  som  i  alt  vurderedes 
til  to  Læster  Korn.  Sten  Pedersen  og  Fru  Anne  fik  Hoved- 
gaarden  i  «Sawetzløff»  med  flere  Gaarde  i  samme  By,  vur- 
deret til  en  Læst  Korn.  Kjeld  Nielsen  og  hans  Børn  (Mo- 
deren var  allerede  død)  fik  Fru  Margrethes  Part  i  Vidskøfle, 
vurderet  ligeledes  til  en  Læst  Korn  og  pantsat  ham  for  300 
rhinske  Gylden  og  100  Mark  lybsk.  Jomfru  Gertrud  endelig 
fik  Forældrenes  Part  i  Klaparp  og  Thiufstorp  (i  Bara  Herred), 
vurderet  til  V  2  Læst  Korn.  Det  talrige  og  spredte  Strøgods 
-skiftedes  i  temmelig  ulige  Parter  mellem  Arvingerne^). 

Axel  Bille  blev  gift  med  Else  Mikkelsdatter  1467,  hvis 
Herkomst  ikke  er  kjendt.  Han  skal  have  kjøbt  Gyetorp  Gaard 
og  lagt  den  under  Lyngby,  men  solgte  kort  efter  Lyngby, 
«med    liden    Ret»    siger   Tale    Ulfstand    i    sin    Slægtebog,    til 


')  Skiftebrevet  er  dat.:  In  curia  Lyngby,  ipso  die  s.  Olavi  regis  et  mar- 
tyris  glor.  (29.  Juli)  1465.  Det  er  til  Vitterlighed  forseglet  af  Hr. 
Abbed  Niels  Henriksen  i  Bekkeskov  Kloster,  Ur.  Per  Povlsen,  Degn  i 
Aos,  Jep  Stygge  1  Løgetved,  og  Hans  Madsen,  Væbnere,  Hr.  David, 
Præst  i  Lyngby,  og  Jes  Bonde,  Borger  i  Aos.  Orig.  i  Rigsark.  i 
Stockholm.  Jeg  skylder  Hr.  Dr.  Styffe,  fhv.  Bibliothekar  i  Upsala, 
Tak  for  Meddelelsen  af  dette  Aktstykke. 


AXEL    lill.LE.  139 

Henrik  Brostrup,  fra  hvis  Son  Axel  Brostrup  Gaarden  senere 
ijik  over  til  Slægten  Ulfstand  ^).  Den  gamle  Gaard,  som  nu  i 
tre  Slægtled  havde  tilhørt  Jiilleætten,  kom  saaledes  i  frem- 
mede Hænder.  I  det  følgende  Aarhundrede  skulde  den 
atter,  om  end  kun  for  en  kort  Stund,  vende  tilbage  i  Slægtens 
Besiddelse  ved  Klavs  Billes  Ægteskab  med  Jens  Holgersens 
Ulfstands  Datter,  Lisbet  Ulfstand.  Men  Tabet  af  den  gamle 
Ættegaard  blev  som  et  Varsel  om  Hr.  Jakob  Billes  Slægts 
l'ndergang.  Slægtebogerne  fortælle,  at  Axel  Bille  faldt  paa 
et  Krigstog  i  Sverig,  og  meget  taler  for,  at  denne  Beretning 
er  sand.  Der  var  just  i  dette  Aar  (1467)  urolige  Tider  i 
Norden.  Kong  Christiern  I.  havde  ved  sin  ubesindige  Op- 
træden skaffet  sig  de  mægtige  Axclssønner  (Tott)  til  Fjender. 
Sverig  havde  gjort  Opstand,  Unionens  bedste  Støtte,  Ærke- 
biskop Jens  Bengtsson  Oxenstjerna,  havde  maattet  nedlægge 
Rigsforstanderskabet  i  Sverig,  og  en  af  de  7  Axelssonner, 
Erik  Axelsen,  sad  nu  som  Rigsforstander  i  Stockholm.  For 
at  bringe  sine  Tilhængere  i  Sverig  Understøttelse  sendte 
Kong  Christiern  i  Sommeren  1467  en  Flaade  under  Anførsel 
af  Marsken  Klavs  Rønnov  til  Stockholm,  som  i  Juli  og 
Avgust  Maaned  blev  heftig  belejret  af  de  Danske.  Men  fra 
Gulland  ilede  Iver  Axelsen  sin  betrængte  Broder  til  Hjælp, 
Klavs  Rønnov  maatte  ophæve  Belejringen  og  lade  Flaaden 
sejle  bort.  Heftig  forfulgt  af  de  Svenske,  maatte  han  lade 
sine  store  Skibe  i  Stikken  og  undkom  kun  med  Nød  og 
næppe  tilbage  med  «de  fribaarne  Mænds.  Over  300  Danske 
bleve  tagne  til  Fange  og  en  stor  Del  dræbte.  Iblandt  de 
sidste  har  sandsynligvis  Axel  Bille  været;  hans  Navn  nævnes 
rigtignok  ikke,  men  at  han  er  død  i  dette  Aar,  fremgaar  af 
et  Brev  af  10.  Juli  1468,  hvori  Else  Mikkelsdatter  nævnes 
som  Enke.     Hun  var  den  nævnte  Dag  til  Stede  i  Sølvesborg, 


')  I  Registret  over  de  Breve,  som  fra  Lyngbygaard  blev  afleveret  til  Ar- 
kivet paa  Kalundborg  Slot,  findes  hl.  a.  flgd.  Brev.  Copi  'af  den  Lov- 
hævd, Axel  Bille  har  gjort  paa  Weiletorp  og  Wogenso  for  sin  rett^ 
Grund  til  Lyngbygaard.     Coyets  Papirer  i  Geh.  Ark. 


140  AXEL    BILLES    BØRN. 

hvor  hun  laante  100  lybske  Mark  af  Oluf  Geed  og  for  disse 
Penge  pantsatte  ham  to  af  sine  Børns  fædrene  Gaarde  i 
Sønderhalland^).  Ogsaa  hun  har  ligesom  Svigermoderen 
overtaget  Værgemaalet  for  sine  umyndige  Børn,  et  ret  usæd- 
vanligt Tilfælde,  da  ellers  Loven  foreskrev,  at  umyndige 
Børns  Arv  ikke  kunde  pantsættes  uden  nærmeste  mandlige 
Slægtnings  Tilladelse,  og  at  Moderen  kun  maatte  sidde  inde 
med  Børnenes  Gods  under  Værgens  Tilsyn'-). 

Om  Else  Mikkelsdatter  og  hendes  Børn  kunne  vi  kun 
opstille  Formodninger.  I  Aarene  1498  — 1500  pantsætte 
Brødrene  Axel  og  Karl  Bille  3  Gaarde  i  Haldagerlille  til 
Oluf  Daa  paa  Ravnstrup^).  Det  tør  formodes,  at  vi  i  disse 
to  forøvrigt  ubekjendte  Personer  træffe  de  sidste  Efterkom- 
mere af  Jakob  Bille  til  Lyngby.  Er  denne  Formodning  rigtig, 
maa  Axel  Bille  være  født  efter  Faderens  Død,  da  han  ellers 
ikke  kunde  bære  samme  Navn  som  denne.  Saaledes  ud- 
døde denne  gamle,  én  Gang  saa  ansete  Gren  af  Billeætten. 
Dens  Undergang  var  bebudet  af  de  sædvanlige  Tegn  paa 
Slægters  Decadence:  Mændenes  tidlige  Død  og  Fædrene- 
godsets Adsplittelse.  Samme  Skæbne  havde  alt  forinden 
ramt  de  to  andre  fra  gamle  Jakob  Bille  udgaaede  Linjer. 

2.     Bjergbygaardlinjen. 

Torhen  Jepsen  Bille  arvede  efter  Faderen  Bjergbygaard 
i  Sjælland,  til  hvilken  Gaard  han  i  Almindelighed  skriver 
sig.  Jævnlig  kaldes  Gaarden  ogsaa  Stigsbjergby,  ligesom 
Sognet    endnu    den    Dag    idag    kaldes    saa.       «Stighsburgh» 


^)  Langebeks  Diplomatår.  10.  Juli  1468.  Som  Vidner  forsegle  Erik  Bille 
i  Sanne,  Sten  Pedersen  Goye  i  Ingelstad,  Holger  Henriksen  i  Glim- 
minge,  Abbed  Niels  i  Bekkeskov  og  Gødike  Jensen   i  Qvinninge. 

^)  Matzen,    Den  danske  Panteret  S.    192. 

')  Archivregistraturer  IV.  io6.  Axel  Bille  er  formodentlig  død  1499,  ^^ 
Broderen  Karl  nævnte  Aar  pantsætter  og  Aaret  efter  sælger  de  af  Axel 
149S   pantsatte  Gaarde   til  Antvorskov  Kloster. 


TORRKK    JEPSEN    l'.ILLE.  I4I 

nævnes  i  Valdemar  Sejrs  Jordebog  som  Krongods^).  I  det 
14de  Aarhundrede  ejedes  Gaarden  af  Ridderen  Peder  Karlsen, 
hvis  Datter  Christine  1381  befuldmægtigede  Johan  Moltke 
at  gjenindløse  den  fra  Bent  Bjug,  til  hvem  den  var  pantsat 
for  300  Mark  lybsk'-).  Ti  Aar  efter  ejedes  Bjergbygaard  af 
Jakob  Bille,  i  hvis  Slægt  den  blev  i  henved  et  Aarhundrede. 
Medens  Broderen  Peder  Bille  aldrig  træffes  i  Forbindelse 
med  sine  sjællandske  Fætre,  Bent  Billes  Sønner,  stod  Torben 
Jepsen  og  hans  I^roder  Erik,  der  ogsaa  var  bosat  paa  Sjæl- 
land, i  den  nærmeste  Berøring  med  dem.  Ikke  alene  det 
nære  Slægtskabsbaand  paa  fædrene  og  modrene  Siden,  men 
ogsaa  Giftermaal  i  samme  Familie,  der  synes  at  have  været 
en  Tradition  i  Billeætten,  knyttede  de  to  Grene  af  F^miilien 
til  hinanden.  Torben  Jepsen  var  gift  med  Hr.  Johan  Olufsen 
Lunges  Datter  til  Gundestrup,  Bente  eller  Benedikte,  Næst- 
søskendebarn til  Torben  Bentsens  Hustru,  Sidsel  Ovesdatter 
Lunge.  Han  fik  ogsaa  Lod  og  Del  i  det  Held,  som  fulgte  Fæt- 
teren Torben.  Af  Christiern  I.  blev  han  slaaet  til  Ridder,  og 
fra  1455  styrede  han  som  kongelig  Lensmand  Ronnebæk.sholm 
ved  Næstved,  efter  hvilken  Gaard  han  sædvanlig  skrev  sig 
enten  til  Rønnebæksholm  eller  til  Holmen.  Efter  sin  Død 
mindedes  han  med  Taknemlighed  af  Sortebrødrene  i  Næ.st- 
ved,  fordi  han  ikke  huggede  i  Klostrets  Skove  uden  deres 
Tilladelse^). 

Forøvrigt  flyde  Kilderne  til  hans  Historie  ret  sparsomt. 
Han  ledsagede  1444  Kong  Christofifer  til  Sverig  og  var  den 
30.  Januar  i  Stockholm,  hvor  Væbneren  Peder  Due  solgte 
ham  alt  sit  Gods  i  Sjælland  og  erkjendte  at  have  faaet  fuld 
Betaling  derfor  *).      Han  var  meget  nær  knyttet  til  Fætteren 


')   O.   Nielsen,    Kong  \'aldeniar  den   Andens  Jordebog   S.  47   og  83. 

")   Svenska  Riksarchivets   F'ergainentsbref  I.    500. 

')  Han    nævnes    første    Gang    som  Ridder    1453.       Diplomatår.    Christierni 

primi   S.  55,   og  som  Høvedsmand  paa   Rønnebæksholm    1455,    'O-  .1^''- 

Arn.   Mag.   Dipl.   fase.   2.   26. 
*)  Orig.    i    Geh.    Ark.      Voss.      Sjælland.       Unævnt   Gods.    4.       Smlgn.   om 


142  TORBEN    JEPSEN    BILLE. 

Torben  og  optræder  jævnlig  som  Vidne  ved  dennes  Gods- 
kjøb  eller  indfører  ham  i  de  ham  tildømte  Ejendomme.  Saa- 
ledes  var  han  —  uvist  med  hvilken  Ret  —  Værge  for  Fru 
Sophie  Albrechtsdatter,  Knud  Andersens  Enke  til  Svanholm, 
med  hvem  Torben  Bille  havde  mange  Forretninger,  der 
banede  ham  Vejen  til  Besiddelsen  af  Svanholm.  Ogsaa  til 
Oluf  Axelsen  Tott  paa  Vallø  stod  han  i  venskabeligt  For- 
hold og  var  en  af  de  Adelsmænd,  som  1461  indførte  denne 
i  Vallø  ^).  Hans  Navn  forekommer  sidste  Gang  i  et  Brev  af 
4.  Maj  1462,  da  han  med  sin  Broder  Erik  i  Sandved  og 
Fætteren  Torben  Bille  var  til  Stede  i  den  store  Borgestue 
paa  Haraldsborg  ved  Roskilde  -). 

Torben  Jepsen  var  som  allerede  omtalt  gift  med  Bente 
Lunge,  Datter  af  Jens  Lunge  og  Fru  Talike.  Denne  gamle, 
berømte  Slægts  Blomstringstid  var  forbi;  ligesom  Skarsholm- 
slægten  var  den  nu  paa  Veje  til  at  uddø,  og  det  er  et  ikke 
uinteressant  Træk  i  Billeættens  Historie  at  se  den  knytte  sig 
ved  Ægteskab  til  to  hendøende  Slægter,  hvis  Ejendomme 
derved  komme  i  dens  Hænder.  En  særlig  haard  Skæbne 
synes  at  have  ramt  Torben  Jepsens  Svigermoder  Fru  Talike. 
Efter  sin  Ægtefælles  Død  sad  hun  som  Enke  med  5 
Børn.  Jens  Lunge  blev  begravet  i  Maribo,  og  da  nu  Fru 
Talike  havde  fulgt  sin  Mand  til  Graven  og  vendte  tilbage  til  sit 
Hjem,  mødte  hun  under  Vejs  sin  Søster,  der  var  død  — 
sandsynligvis  paa  Vejen  til  Maribo.  Hun  fulgte  nu  Søsterens 
Lig  til  Maribo,  men  da  hun  atter  var  paa  Vejen  hjem, 
mødte  hun  sin  Moder  Ingeborg,  som  ogsaa  var  død.  Hun 
fulgte  nu  ogsaa  hende  til  Graven,  men  da  hun  derpaa  en- 
delig kom  hjem,  blev  strax  hendes  Datter  Birgitte  syg  og 
døde  kort  efter.      Samme  Skæbne  ramte  derpaa  hendes  Søn 


Peder  Due  et  Brev  af  6.  Febr.  1458  udstedt  af  Ærkebiskop  Jens  af 
Upsala  ang.  et  ulovligt  Salg  af  Ejendomme.  Spegel,  Skriftel.  Bevis 
hør.   t.   Biskopskrøniken  S.    52. 

')  Brasch,  Vemmetoftes  Hist.  I.   23. 

')   Langebeks   Diplomatår. 


TORBEN    JEPSEN    BILLE.  143 

Oluf  Lunge,  og  hun  lod  begge  sine  Børn  begrave  i  Vester- 
borg  Kirke  paa  Lolland.  Saa  mange  Iljemsogelser  kunde 
Fru  Talike  ikke  bære  op,  og,  som  det  hedder  i  det  Stokke- 
vidne,  Hr.  Torben  lod  tage  over  disse  Begivenheder,  «saa 
for  Fru  Talike  til  Nielstrup  og  dér  blev  hun  død»^). 

Betydelige  Arveinteresser  havde  Hr.  Torben  Jepsen  paa 
sin  Hustrus  Vegne  at  varetage,  da  han  den  30.  April  1460 
paa  Laalands  Landsthing  bad  om  og  fik  et  Stokkevidne  paa, 
at  hans  Svigerfader  var  død  før  sine  Børn.  Det  fremgaar 
nemlig  heraf,  at  Svigerfaderen  Jens  Lunge  maa  have  været  gift 
to  Gange,  og  at  Børnene  have  været  af  første  Ægteskab,  idet 
de  efterlevende  Søskende  i  saa  Fald  toge  Arven  efter  Oluf 
og  Birgitte.  Hvis  Jens  Lunge  havde  overlevet  sine  to  Børn, 
havde  han  arvet  dem  og  Fru  Talike  derigjennem  faaet  Del 
i  denne  Arv,  idet  hun  tog' Lod  efter  Manden;  en  Del  af 
Arven  vilde  i  saa  Tilfælde  være  gaaet  ud  af  Slægten  til 
hendes  Frænder.  At  Torben  Jepsen  efter  Svigerforældrenes 
Død  har  modtaget  en  rig  Arv,  tør  anses  for  givet,  da  hans 
Hustru  kun  havde  en  Broder,  Otte,  om  hvem  forovrigt  intet 
er  bekjendt.  Fru  Bente  overlevede  sin  Husbond.  1473 
kalder  hun  sig  Torben  Bille  af  Bjergbys  Efterleverske,  da 
hun  tilskjødede  sin  Mands  Slægtning  Bent  Torbensen  Bille 
to  Gaarde  i  Jernløse  og  i  Gislinge,  der  skulde  indløses  fra 
Hr.  Engelbrecht,  til  hvem  hendes  Broder  Otte  Lunge  havde 
pantsat  dem-).  Til  Sortebrødrekloster  i  Næstved  mage- 
skiftede hun  1477  en  Gaard  i  Merløse  imod  en  af  K'ostrets 
Gaarde  i  Næstved  « norden  ved  Sortebrødre*,  som  Asser 
Skomager  fordum  ejede;  til  Gjengjæld  skulde  hun  baade  i 
sin  Livstid  og  efter  sin  Død  nyde  godt  af  de  gudehge 
Bønner  og  gode  Gjerninger,    som    gjordes    i  deres  Kloster^). 


')  Laalands  Landsthingsvidne  af  30.  April    1460.       Orig.   ved  Klevenfeldts 

Dokumenter  til  Lungerne. 
^)   Geh.   Arch.   Voss.   Merløse  Hrd.   39.      Ong.   er  næsten   ulæselig. 
')  Concepten  til  Dok.,   udat.,   i   Geh.  Arch.    Voss.  Næstved  34.     At  Brevet, 


144  NIELS    BILLE    TIL    HØRBY. 

At  hun  og  Hr.  Torben  ere  begravede  her,  tør  anses  for  ret 
sandsynligt;  Rønnebækshohn,  hvor  de  sædvanlig  opholdt  sig, 
ligger  i  Nærheden  af  Næstved.  Torben  Jepsen  er  den  første 
Mand  i  Slægten,  i  hvis  Segl  sés  Hjelm  og  to  Vesselhorn,  dog 
endnu  udenPaafuglefjer,  somHjelmtegn,  hvilken  Prydelse  senere 
blev  almindelig  brugt  ogsaa  af  Slægtens  øvrige  Medlemmer. 
I  Følge  Stamtavlerne  hos  Klevenfeldt  havde  Hr.  Torben 
Jepsen  og  Fru  Bente  to  Sønner:  Niels  Bille  i  Horby  og  Jon 
Jiille  af  Gavno^).  Denne  Gisning  holder  dog  næppe  stik. 
Hvad  Jon  Bille  angaar,  er  hans  Afstamning  ukjendt,  og  det 
kan  i  det  højeste  opstilles  som  en  Formodning,  at  han  har 
været  en  Søn  af  Peder  Lykke  til  Solbjerg-)  og  Anne  Grubbe. 
Over  Niels  Billes  Herkomst  hviler  derimod  et  fuld.stændigt 
Mørke.  Han  skriver  sig  til  Hørby,  men  denne  Gaard,  som 
ligger  i  Tudse  Herred,  var  i  det  15de  Aarhundrede  et  Len 
af  Roskilde  Bispestol,  og  Niels  Bille  sad  altsaa  dér  som 
Lensmand  og  ikke  som  Ejer^).  Han  kalder  sig  baade  Niels 
og  Jens  i  Følge  den  i  Middelalderen  ikke  usædvanlige  Sprog- 
brug at  benytte  disse  to  Betegnelser  for  samme  Navn.  Der- 
imod nævnes  han  ikke  med  sit  Patronym,  og  da  han  saa- 
ledes  hverken  skriver  sig  til  nogen  Fædrenegaard  og  heller 
ikke  Faderens  Fornavn  kjendes,  savnes  der  fuldstændig  Midler 
til  at  bringe  ham  i  Forbindelse  med  nogen  af  de  os  be- 
kjendte  Grene  af  Billeætten.     Han  forekommer  som  Vidne  i 


uagtet  det  er  ufuldført  og  endog  mangler  Navnene  paa  Medforseglerne, 
dog  er  udstedt,   ses  af  Klosterregistranten   i  Scriptor.  rer.  Dan.  IV.  404. 

')  Jytte  Gyldenstjerne  siger  i  sin  Slægtebog:  «Jens  (.):  Niels)  Bille  haver 
været  Hr.  Jon  Billis  Broder,   som  havde  Gavnø  i   Forleningi. 

-)  Se  nedfr.  S.   169-71. 

')  Som  Ejere  af  Hørby  nævnes  Niels  Tuesen  og  Karl  Nielsen  1355,  se 
ovfr.  S.  35.  Jakob  Basse  135S;  1390 — 1408  opkjeber  Hr.  Zabell 
Kerckendorff  Hovedgaarden  med  mere  Gods  i  Hørby  af  Henning  og 
Conrad  Moltke,  Hartvig  Bryske  samt  Erik  og  Christen  Holck.  Archiv- 
registraturer  III.  1473  var  Johan  Serlyn,  Søn  af  Klavs  Serlyn  og 
Sophie  Folmersdatter  Lunge,  I-ensmand  paa  Hørby.  I-angebeks  Diplo- 
matår.    Jvfr.  Vedel  Simonsen,   Ruderne  I.  52   og  Danske  Herregaarde  17. 


NIELS    P.ILLE    TIL    HØRBY.  145 

€t  Dokument  af  ii.  Septbr.  1454,  i  Følge  hvilket  han  nævnte 
Dag  var  til  Stede  paa  Sjællands  Landsthing  i  Forening  med 
de  to  Fætre  Torben  Jepsen  og  Torben  Bentsen  Bille,  da 
denne  sidste  lod  thinglæse  et  Brev  om  en  Overenskomst 
mellem  sig  og  Oluf  Axelsen  af  Vallø.  Han  kaldes  her  Niels 
Bille  af  Hørby').  Det  er  formodentlig  denne  Forbindelse 
med  de  to  Torben  Biller,  der  har  foranlediget  Klevenfeldt 
til  at  antage  ham  for  en  Søn  af  Torben  Jepsen.  Men  da 
han  allerede  1454  nævnes  i  en  saa  anset  Stilling  som  Lens- 
mand, kan  han  ikke  antages  at  være  født  senere  end  1424, 
og  paa  den  Tid  var  Torben  Jepsen  næppe  endnu  gift.  Niels 
Bille  var  gift  med  Margrethe  Jensdatter  Rud,  en  F"ætters 
Datter  af  Ridderen  Mikkel  Rud  til  Vedby,  .som  1453  til- 
.skjødede  ham  paa  hans  Hustrus  Vegne  en  Gaard  i  Fuglede- 
magle i  Arts  Herred").  Hati  var  død  1474,  da  hans  Hustru 
gav  4  Gaarde  i  Svinninge  og  Marke  og  ovenomtalte  Gaard 
i  Fugledemagle  til  Antvorskov  Kloster •').  Her  er  han  sand- 
synligvis tilligemed  sin  Hustru  begraven,  thi  i  Fortegnelsen 
over  Ligstene  i  Antvorskov  Kloster  findes  nævnt  en  Claudius 
Bille,  som  ikke  kan  være  nogen  anden  end  ham^.  Det 
skal  til  Slutning  blot  omtales,  at  Navnet  Niels  eller  Jens 
kunde  tyde  hen  paa  en  Forbindelse  me(i  Æbletvedlinjen,  og 
at  Niels  Bille  i  saa  Tilfælde  kunde  være  en  Søn  af  Oluf 
Nielsen  og  opkaldt  efter  Farfaderen.  Men  ogsaa  denne  For- 
modning mangler  noget  fast  Støttepunkt,  og  det  er  ikke 
meget  sandsynligt,  at  en  saa  reduceret  Slægt,  som  Æbletved- 
linjen var  under  Oluf  Bille,  skulde  have  kunnet  opnaa  at 
knyttes  ved  Giftermaal  til  de  rige  og  mægtige,  paa  Sjælland 
saa  udbredte  Ruder. 

Vi  formode  altsaa,   at  Torben  Jepsen  ikke  har  haft  nogen 
efterlevende  Søn;  derimod  havde  han  en  Datter,    Ingefred, 


')  Langebeks  Diplomatår. 

''')   Archivregistraturer  TV.   80.      Man  kaldes  her  Jens   Bille  .if  Hørby. 

^)   Archivregistraturer  IV.    145. 

*)   Pontoppidan,    Marmora   Danica   I.    143. 

'•  10 


1 46  BJERGBYGA  ARD . 

som  blev  gift  med  Henrik  Jensen  Dressel bjerg,  i  hvis  Slægt 
Bjergbygaard  senere  gik  i  Arv. 

Bjergbygaard,  den  anden  af  gamle  Hr.  Jakob  Billes 
Hovedgaarde,  kom  saaledes  ligesom  Lyngbygaard  i  Skaane 
ud  af  Slægtens  Eje.  Efter  Torben  Jepsens  Død  skrev  endnu 
Broderen  Erik  sig  til  Bjergby,  hvori  han  sandsynligvis  har 
haft  en  Broderlod.  Efter  hans  Død  arvedes  hans  Part  og 
Rettighed  i  Bjergbygaard  af  hans  Broderbørn  og  af  Søsteren 
Mæritslafs  Børn  med  Jens  Jepsen  Rosensparre.  Blandt  disse 
sidste  var  Birgitte,  der  var  gift  med  Holger  Henriksen  Ulfs- 
tand til  Glimminge.  Denne  mageskiftede  8.  Marts  1484  sin 
Del  i  Bjergbygaard  (i  Pd.  Korn)  og  alt  andet  Gods  og 
Rettighed,  der  var  tilfalden  ham  paa  hans  Hustrus  Vegne 
efter  Erik  Billes  Død,  til  Johan  Oxe^),  som  formodentlig 
atter  har  afliændet  den  til  Dresselbjergerne,  som  dog  først 
i  det  følgende  Aarhundrede  skreve  sig  til  Bjergbygaard. 

Med  Torben  Jepsen  uddøde  saaledes  den  anden  fra  Hr. 
Jakob  Bille  udgaaende  Linje.  Den  tredje  Linje  havde 
heller  ikke  større  Modstandskraft,  den  uddøde  omtrent  paa 
samme  Tid. 

3.  Sandvedlinjen. 
Denne  Gren  af  Billeætten  er  kun  repræsenteret  af  én 
Mand,  Erik  Jepsen  Bille,  den  yngste  af  Jakob  Billes  Sønner. 
Han  ejede  Gods  baade  i  Skaane  og  i  Sjælland  og  skrev  sig 
i  Almindelighed  til  Sanne,  kun  en  enkelt  Gang  til  Bjergby, 
hvori  han  har  haft  en  Broderlod.  Sanne  er  en  nu  forsvunden 
Hovedgaard,  hvis  Beliggenhed  ikke  nogen  Steds  angives. 
Man  kunde  formode,  at  den  er  identisk  med  Sande  i  Qvidinge 
Sogn,  Sønder  Asbo  Herred  i  Skaane.  Rimeligere  er  det 
dog  at  tænke  paa  Sandvedgaard  i  Haarslev  Sogn,  Vester 
Flakkebjerg   Herred,    thi   Erik  Jepsen    opholdt   sig    ligesom 


')  Orig.  i  Geh.  Arch.  dat.  Lund,    feria  2.  pr.  post  Invocavit    1484.    Voss. 
Bjergbygaard  i. 


I-.RIK    JF.PSKN    Til.    SANNE.  147 

Broderen  Torben  sædvanlig  paa  Sjælland,  hvor  hans  Navn 
findes  som  Vidne  under  talrige  Breve  og  Dokumenter,  særlig 
vedkommende  Fætteren  Torben  Bille.  Han  var  gift  med 
Marine  Krumpensdatter,  Enke  efter  « hæderlig  og  velbyrdig* 
Mand  Hans  Myndel,  Kongens  Foged  og  Møntmester  i  Malmø, 
som  endnu  levede  1449,  ^^^^  ^''^''  ^^^  ^455'  ^'^  Sønnen  af 
hans  første  Ægteskab  Diderik  Myndel  kvitterede  sin  Faders 
Efterleverske  Fru  Marine  for  150  Mark  og  hermed  erklærede 
sig  for  tilfredsstillet  med  Hensyn  til  Arven  efter  sin  Fader 
og  Moder^).  Sandsynligvis  har  Fru  Marine  paa  denne  Tid 
indgaaet  sit  nye  Ægteskab  med  Erik  Jepsen  Bille,  hvem 
hun  tilførte  to  Sønner  af  første  Ægteskab,  Hans  Myndel, 
som  blev  Kannik  i  Roskilde,  og  Erik  Hansen  Myndel,  der  i 
et  Brev  af  15.  Juli  1468  kalder  Erik  Bille  sin  Fosterfader  og 
overlader  ham  og  hans  Hustru  alt  sit  Gods  i  Bjergby  i  Sjælland 
med  Ret  til  at  afhænde  og  pantsætte  det,  som  de  selv  have 
Lyst  til").  Kort  før  sin  Død  pantsatte  han  til  denne  sin 
Fostersøn  tre  Gaarde  i  Vinstrup,  Jædenrydh  i  Villands  Her- 
red og  i  Dalby  for  300  Mark  lybsk^).  Han  blev  1464  <keset> 
til  Lavværge  af  Clemens  Wlbrandsdatter,  Mester  Johan 
Brandts  Enke  i  Kjøbenhavn,  « efterdi  hun  var  en  «elænde» 
(udenlandsk)  Kvinde  og  havde  her  ej  Frænde  eller  Næste 
nærværende))*).  Sandsynligvis  var  han  ogsaa  Formynder  for 
sin  Brodersøn  Axel  Billes  umyndige  Børn,  ligesom  han  nævnes 
som  Lavværge  for  Fru  Sofie  Albrechsdatter,  Knud  Andersens 
Enke  til  Svanholm.  Efter  Broderen  Torbens  Død  skrev  han 
sig  til  Bjergby,   da  han   1465   kjøbte  Alunbeck  Gaard  af  Nis 


*)    Geh.   Arch.   Reg.   51.    Kvitteringer  og  Afkald  No.   24. 

')  Orig.  i  Geh.  Arch.  Voss,  Brobygaard  i.  Brevet  er  næsten  ulæseligt, 
og  det  er  endog  tvivlsomt,  om  der  staar  Berby  eller  Broby.  Det 
første  antager  jeg  for  rigtigst,  da  Brevet  er  forseglet  til  Vitterlighed  af 
den  sjællandske  Væbner  Lydike  Jensen  af  Frederslev. 

')    Orig.  i  Geh.  Arch.  Voss.  Merløse  Hrd.  40. 

*)    O.  Nielsen,  Kjbhvns.  Diplomatår.  II.   120. 

io» 


148  LYNGBYSLÆGTENS    UDDØEN. 

Henriksen  Prip').  Han  har  ikke  deltaget  i  det  politiske  Liv. 
ej  heller  haft  nogen  Forlening.  Kong  Christiern  I  kalder 
ham  1464  vor  elskelige  Mand  og  Tjener,  men  denne  Beteg- 
nelse antyder  paa  den  Tid  endnu  ikke  nogen  Tjenestestilling. 
Erik  Bille  blev  den  sidste  Mand  af  sin  Slægt,  og  —  i  det 
hele  taget  —  af  den  ældre  Billeæt.  Han  døde  1483  uden 
at  efterlade  sig  Børn,  og  som  Arvinger  efter  ham  nævnes, 
.som  allerede  omtalt,  Holger  Henriksen  af  Glimminge,  paa 
sin  Hustrus  Birgitte  Rosensparres  Vegne.  Den  ringe  Arv 
(i  Pd.  Korn  i  Bjergbygaard)  tyder  enten  hen  paa,  at  Arvin- 
gerne have  været  talrige,  eller  at  Arven  har  været  ringe. 
Det  sidste  er  det  antageligste,  thi  Erik  Bille  maatte  samme 
Aar,  han  døde,  pantsætte  en  Del  Gods  for  300  Mark  lybsk. 
Sanne-  eller  Sandvedgaards  Navn  forekommer  kun  i  For- 
bindelse med  ham. 

Saaledes  var  nu  Lyngbyslægtens  Mandslinjer  uddøde. 
Dens  Betydning  og  dens  Indflydelse  synes  kun  at  have  været 
ringe.  Iblandt  dens  Medlemmer  fandtes  ingen  fremragende 
Dygtighed,  selv  en  saa  elementær  Egenskab  som  Evnen  til 
at  samle  sig  Gods  og  skaffe  sig  indbringende  Forleninger, 
der  var  saa  stærkt  udviklet  hos  den  Tids  Højadel,  spores 
ikke  hos  nogen  af  Jakob  Billes  Efterkommere.  Familieejen- 
dommene gaa  tabt.  Ægteskaberne  blive  barnløse,  og  kun  paa 
Spindesiden  bevares  Traditionerne  om  den  uddøde  Slægt. 
Gøyernes  og  Rosensparrernes  blomstrende  Familier  ned- 
stamme fra  Jakob  Billes  Datter  Mæritslaf  og  hans  Sønne- 
døtre. 


*)    Elline  Gjøs  Jordebog.     Om  denne  Gaard  haves  ingen  Oplysninger. 


149 

VI. 

Bent  Billes  Efterkommere. 

I.    Solbjerglinjen. 

I  Modsætning  til  Jakob  Billes  hurtig  hendøende  Slægt 
udviklede  Fætteren  Bent  Billes  Sønner  en  frodig  og  blom- 
strende Livskraft.  Ved  Ægteskab  knyttede  til  Landets  mæg- 
tigste og  ældste  Adelsslægter  grundlægge  de  en  blomstrende 
Familie,  Rigdom  og  Magt  tilflyde  dem,  og  alt  synes  at  tyde 
hen  paa,  at  der  fra  dem  skulde  udgaa  talrige  nye  og  kraf- 
tige Skud  paa  Bille-Ættens  gamle  Stamme.  Men  Øxen  ligger 
allerede  ved  Roden  af  Tra^t;  inden  Udgangen  af  Aarhun- 
dredet  er  den  ene  af  Sønnernes  Slægt  uddød  paa  Mands- 
linjen,  kort  efter  forsvinder  den  anden  Broders  Slægt  af  Hi- 
storien, og  Bille-Ættens  Fremtid  hviler  fra  nu  af  paa  den  fra 
den  tredje  af  Bent  Billes  Sønner,  Torben  Bille,  udgaaende 
Slægt.  Hvor  ligger  Grunden  til  den  sørgelige  Skjæbne,  der 
rammer  saa  mange  af  Middelalderens  berømte  Slægter  i  det 
15.  Aarhundrede?  1  dette  eller  i  Begyndelsen  af  det  følgende 
Aarhundrede  uddø  Skarsholmslægten,  Basser,  Lunger,  Lim- 
bækker,  Friller,  Brokker,  Høeger,  Hvider  og  endnu  flere 
Slægter.  Det  skyldes  ikke  Krig,  Farsot  eller  materiel  Til- 
bagegang som  i  det  17.  Aarhundrede,  da  de  uafladelige 
Krige  i  Forening  med  den  sørgelige  økonomiske  Decadence 
bortrev  Blomsten  af  Danmarks  Adel.  Det  15.  Aarhundredes 
Krige  ere  kun  faa,  de  materielle  Livsvilkaar  i  Fremgang  og 
Adelens  politiske  Stilling  i  kraftig  Fremadskriden.  Ydre 
Betingelser  have  saaledes  ikke  været  medvirkende  til  denne 
de  gamle  Slægters  Uddøen,  ligesaa  lidt  som  Giftermaal  mellem 
nærbeslægtede,  da  dette  som  bekjendt  i  Katholicismens  Tid 
var  strængt  forbudt  og  endnu  overholdtes  efter  Reforma- 
tionens Indførelse.  Slægterne  hensygne  ofte  midt  i  deres 
kraftigste   Blomstring,    saaledes   som   Lungerne    og  Basserne, 


I  50  ERIK    BILLE    TIL    SOLBJERG. 

der  endnu  i  Erik  af  Pommerns  og  Christofter  af  Bayerns  Tid 
eje  Magt,  Indflydelse  og  store  Rigdomme.  Vi  staa  her  lige 
over  for  et  physiologisk  Spørgsmaal,  som  først  talrige  og 
nøjagtige  Undersøgelser  af  de  til  Slægternes  aftagende  Livs- 
kraft, Levedygtighed  og  Forplantningsevne  knyttede  Ejen- 
dommeligheder kunne  besvare. 

Bent  Billes  og  Fru  Ingers  tre  Sønner,  Erik,  Torben  og 
Peder,  den  sidstnævnte  opkaldt  efter  Ærkebispen  i  Lund  og 
derfor  sædvanlig  kaldet  Peder  Lykke,  arvede  efter  Faderens 
Død  dennes  Ejendomme  saaledes,  at  Erik  fik  Solbjerggaarden, 
Torben  Allindemagle  og  Peder  Lykke  Kjelleklintegaard  i 
Udby  Sogn,  Arts  Herred.  Fru  Inger,  som  overlevede  sin 
Ægtefælle,  skiftede  med  sine  Børn  alt  det  Gods,  som  de 
ejede  i  Sjælland,  hvorimod  det  fra  Morfaderen  stammende 
Gods  i  Skaane  først  udskiftedes  efter  Fru  Ingers  Død.  De 
tre  fra  Bent  Bille  nedstammende  Linjer  kalde  vi  efter  de 
Hovedgaarde,  hvortil  de  oprindelig  skrev  sig,  Solbjerg-, 
Kjelleklintegaard-  og  AUindemaglelinjen. 

Erik  Bille  skrev  sig  allerede  1438  til  Solbjerg,  da  han 
<len  5.  Juni  forseglede  til  Vitterlighed  Ilyane,  Hans  Rantzovs 
Datters  Gjældsbrev  til  Mikkel  Rud  paa  20  Mark  lødig  Sølv^). 
Han  og  Broderen  Torben  deltoge  i  Oppositionen  mod  Erik 
af  Pommern  og  sluttede  sig  strax  til  Chri.stoffer  af  Bayern. 
Begge  vare  til  Stede  i  Kolding  den  24.  April  1440,  da  Grev 
Adolf  af  Holsten  fik  Lensbrevet  paa  Sønderjylland,  og  deres 
Navne  findes  som  de  to  sidste  blandt  de  under  dette  Brev 
opførte  Vidner-).  Allerede  Aaret  før  var  Erik  Bille  traadt  i 
Tjeneste  som  Hofsinde  hos  Kong  Christoffer,  og  han  forblev  i 
denne  Tjeneste  i  hele  denne  Konges  Regeringstid^).  Hof- 
sinderne    dannede    en    Slags    Livvagt    om    Kongens    Person 


')    Geh.   Arch.   Voss.   Smørum  Hrd.    i. 

*)    Hvitfeldt,  Danm.  Riges  Krøn.    S.   8i6. 

')  c  Item  Eric  Pilde  ist  VIIJ  jar  hofgesind  gewest,  wan  lui  sand  Dionysii 
tag  im  XI.  VIJ  jar  kombt».  Kammermester  Christofler  Parsbergs  Regn- 
skab i  Suhms  Samlinger  I,  2.   S.  3. 


KONG    CHRISTOFFERS    HOF.  I5I 

Og  udgjorde  med  deres  beredne  Følge  den  saakaldte  Hof- 
fane eller  Livfane,  Kongens  Mærke,  som  den  kaldtes  i  ældre 
Tid  og  maaske  endnu  under  Christoffers  Regering.  De  vare 
rige  og  ansete  unge  Adelsmænd,  som  havde  deres  egne 
Heste,  holdt  deres  egne  Tjenere  og  foruden  den  militære 
Tjeneste  skulde  opvarte  Kongen  og  ved  deres  Nærværelse 
give  Hoffet  Anseelse.  De  ledsagede  Kongen  paa  hans  tal- 
rige Rejser,  bleve  ogsaa  jævnlig  lagte  i  Borgeleje  med  deres 
Følge  paa  de  kongelige  Len  og  stode  alle  under  Marskens 
umiddelbare  Kommando.  Skjønt  deres  Bestilling  kun  lød 
paa  at  tjene  Kongen  inden  Riget,  har  det  dog  utvivlsomt 
ret  jævnligt  været  nødvendigt  at  medtage  dem,  naar  Kongerne 
besøgte  fremmede  Fyrster  eller  som  i  Unionstiden  opholdt 
sig  i  Sverig  og  Norge^). 

Livet  ved  Kong  Christoffers  Hof  har  frembudt  stor  Af- 
vexling  og  rig  Lejlighed  til  at  se  sig  om  i  Naborigerne. 
Da  Kongen  foretog  sin  store  Kroningsrejse  i  Sverig  og  Norge 
har  Erik  Bille  utvivlsomt  ledsaget  ham  og  kunnet  overvære 
de  pragtfulde  Kroninger,  Fester  og  Turneringer  i  Upsala  og 
Trondhjem,  hvor  over  70  Adelsmænd  fra  hele  Norden  bleve 
slagne  til  Riddere  af  den  venlige  og  godmodige  unge  Konge. 
Ligeledes  maa  han  have  været  til  Stede  i  Ribe  Nytaarsdag 
1443,  da  Christoffer  kronedes  i  Overværelse  af  4  tyske  Fyrster, 
der  bar  de  kongelige  Regalier.  Maaske  har  det  været  en 
Skuffelse  for  ham,  at  han  ikke  hørte  til  de  72  Adelsmænd, 
som  den  Dag  bleve  hædrede  med  Ridderslaget;  men  dette 
har  ikke  hindret  ham  i  at  blive  i  sin  Tjeneste,  og  han  fik 
Lejlighed  til  endnu  engang  at  overvære  en  glimrende  Fest, 
da  Christoffer  i  September  Maaned  1445  holdt  sit  Bryllup  i 
Kjøbenhavn  med  Prinsesse  Dorothea  af  Brandenburg.  Mulig- 
vis har  hans  unge  Frue  modtaget  det  samme  venlige  Konge- 
brev, som  udgik  til  Fru  Elne,  Otte  Nielsen  Rosenkrans's 
Hustru,    og    som    lød    saaledes:      « Vider,    at    vi    med    Guds 


')    Historisk  Tidsskrift  II.  44—48. 


152  BRYLLUPSFESTEN    I    KJØBENHAVN     1 445 . 

Naade  ville  holde  vort  Bryllup  første  Søndag  efter  Bartho- 
lomæi  Dag  næstkommende  her  udi  Kjøbenhavn.  Thi  bede 
vi  kjærligen,  at  I  rette  Eder  derefter,  saa  at  I  kommer  hid 
til  os  Søndagen  efter  Bartholomæi  Dag  det  seneste,  saa  at 
I  fare  ind  med  os  imod  vor  Fæstemø,  at  I  for  vor  Skyld 
reder  Eder  kostelig  ud  med  kostelige  Klæder,  Smykker  og 
andre  saadanne  Stykker  og  med  Eders  bespændte  Karm  og 
fagre  Heste  og  vel  udredte  Svende  og  gjører  Eder  glade 
med  os  den  Tid  over  og  værer  Gud  og  os  velkomne.  In 
Christo  valete>^).  Som  Hofsinde  har  han  formodentlig  ikke 
haft  Grund  til  at  klage  over  den  Mangel  paa  Gjæstfrihed, 
som  i  Følge  den  svenske  Rimkrønike  udvistes  imod  de 
svenske  Gjæster: 

»Det   Hof  det   kan  ej   prises   mere, 
thi  det  stod  ej  fulde  Dage  tre 
siden  slculde  hver  sig  selv  forse 
baade  om  Foder  saa  og  om  Mad 
deraf  hørles  mange  ond  Lad. 
De  Tyske  gaves   nok  hvor  de  vare, 
men   de  Svenske  maatte   undvære, 
de   vorde  og  mest  til  Enden  trykte. 
Mange  Svenske  det  fortykte^) 
gode  Mænd  og  Kvinder  baade 
at  de  vorde  saa  forsmaade. 


Svenske  og  Danske  vorde  til  Raade, 

at   de   Kongen   raadte  og  bade 

at  lade  Bayrerne  hjemfare, 

de  stædte  dem  der  ej  længer  være, 

thi  af  Guld,  Sølv  og  fagre  Heste 

af  alt  fik   Bayrerne  det  bedste, 

baade  Graaskind,   Hermelin  og  Maar, 

hvad  de  bad,  det  Kongen  ej  spared, 

de  finge  og  først  Foder  hvor  Kongen  gjæsted, 

af  Kjælder  og  Stegerhus  det  bedste«. 

'j    Hvitfeldt,    Danm.   Riges   Krøn.   S.   S37.      Brylluppet  stod  imidlertid    først 

i  September. 
')    mishagede. 


l.RIK    BILI.R    Tir.    SOLBJERG.  155 

Men  muligt  er  det  dog,  at  han  ikke  er  sluppen  hel- 
skindet fra  sin  daglige  Omgang  med  Kongens  tyske  Gjæster^ 
og  at  det  er  Grunden  til,  at  han  midt  under  Festjubelen 
befandt  sig  i  saa  stor  Pengeforlegenhed,  at  han  den  20.  Sep- 
tember maatte  laane  20  Mark  Sølv  og  20  rhinske  Gylden 
af  sin  gamle  Ven,  Ridderen  Niels  Jensen  i  Hammer.  Om 
det  nogensinde  lykkedes  ham  at  indløse  sin  Gaard  i  Lyngby 
Sogn,  som  han  maatte  pantsætte  sin  Kreditor,  vides  ikke. 
Hans  Broder  Torben,  samt  Fætrene  Erik  og  Torben  vare 
ligeledes  til  Stede  ved  Festen  i  Kjøbenhavn  og  kautionerede 
for  deres  kjære  Slægtninge). 

Ridderværdigheden  opnaaede  han  ikke  under  Kong 
Christoffer,  endnu  19.  Oktober  1447  hedder  han  slet  og  ret: 
Erik  Bille,  Hofsinde,  og  der  forlyder  intet  om,  at  han  havde 
i  Sinde  at  trække  sig  tilbage  fra  denne  Virksomhed,  som  for- 
øvrigt ikke  alene  var  en  Ærespost,  men  ogsaa  gav  Ind- 
tægter dels  i  rede  Penge,  dels  i  Underhold  for  ham  og  hans 
Svende.  Da  døde  Kong  Christoffer  pludselig  den  i.  Januar 
1448  uden  at  efterlade  sig  nogen  Søn.  Tronen  stod  ledig, 
og  den  mærkelige  ni  Maaneders  Mellemregering  begyndte, 
i  hvilken  det  danske  Rigsraad  med  Erik  Billes  Chef,  Mar- 
sken Oluf  Axelsen  Tott  i  Spidsen  spillede  Herrer  i  Dan- 
mark. Om  Erik  Bille  har  været  blandt  de  300  Mand  i  Panser 
og  Plade,  som  ledsagede  Marsken  paa  hans  Rejser  gjennem 
Landet,  eller  om  han  har  opvartet  den  unge  smukke  Enke- 
dronning, skulle  vi  lade  være  usagt.  Kun  saa  meget  er  sikkert, 
at  de  Forhold,  som  nu  bragte  et  nyt  Kongehus  paa  Tronen, 
vare  særdeles  gunstige  for  de  to  Brødre  Erik  og  Torben. 
Den  sidste,  som  allerede  var  Ridder,  blev  Medlem  af  Rigs- 
raadet,  og  Erik  opnaaede  i  det  mindste  inden  11.  Oktober 
1452  Ridderværdigheden'-).  Sandsynligvis  er  han  bleven 
slaaet  til   Ridder    under   de   store   Festligheder  i  Kjøbenhavn 


^)    Geh.  Arch.  Klevenfeldts  Samlinger.  Bille. 
■')    Geh.  Arch.  Voss.  S  vanholm   I. 


154  ERIK    BILLE    TIL    SOLBJERG. 

Oktober  Maaned  1449,  da  Christiern  I  kronedes  til  Konge  i 
Frue  Kirke  og  samtidig  holdt  sit  Bryllup  med  Enkedronning 
Dorothea.  Ridderslaget  skete  i  Frue  Kirke  umiddelbart  efter 
Kroningen,  og  i  den  store  Turnering,  som  fire  Dage  efter 
fandt  Sted  paa  Gammeltorv  og  hvor  Sejrspriserne  uddeltes 
af  8  unge  Møer,  har  vel  ogsaa  Erik  Bille  brudt  sin  Lanse^). 
Livet  ved  Hove  maa  have  tiltalt  Erik  Bille,  thi  det  er 
ellers  ikke  let  at  forstaa,  at  han,  skjønt  ikke  længer  ung, 
holdt  saa  længe  ud  i  en  underordnet  Tjenestestilling.  Som 
den  ældste  af  Brødrene  maa  han  være  født  i  Slutningen  af 
det  14.  Aarhundrede  og  var  altsaa  nu  en  Mand  paa  over 
halvt  hundrede  Aar.  Hans  Formuesomstændigheder  vare 
gode,  om  han  end  ved  enkelte  Lejligheder  maatte  pantsætte 
Gods  for  at  skaffe  rede  Penge,  som  i  hin  Tid  vare  sjældne. 
Som  Hofsinde  har  han  haft  en  aarlig  Løn,  der  synes  at  have 
varieret  mellem  10  og  20  Mark  lybsk.  Han  var  vistnok  en 
driftig  Mand,  som  trods  sin  hyppige  Fraværelse  fra  Hjemmet 
fandt  Lejlighed  til  at  øge  sit  Gods.  Saaledes  kjøbte  han 
en  Gaard  i  Ishøj  af  Klavs  Meynstrup,  lejede  eller  forpagtede 
Gaarde  af  Roskilde  Kapitel,  kunde  laane  og  lægge  Penge 
ud  for  Ridderen  Frederik  Wardenberg,  da  Sten  Basses  Enke 
Fru  Helene  blev  begravet;  han  havde  for  disse  sine  udlagte 
Penge  (40  haandgangne  o:  lybske  Mark  og  6  rhinske  Gylden) 
en  Gaard  i  Merløse  Herred  i  Pant"-).  Som  Ridder  kunde 
han  selvfølgelig  ikke  længer  tjene  i  Hirden,  og  han  har  da  i 
sine  sidste  Leveaar  opholdt  sig  paa  Slægtens  gamle  Ætte- 
gaard  Solbjerg.  Men  kun  lidet  vide  vi  om  ham  i  disse  Aar. 
Hans  Navn  og  Segl  findes  ikke  under  offentlige  Statshand- 
linger,  at  han  en  enkelt  Gang  har  forseglet  med  andre  Adels- 
mænd under  Salgs-  og  Kjøbebreve,  tjener  kun  til  at  konsta- 


')    o.  Nielsen,  Kjøbenhavns    Historie  IL  44 — 46. 

')    0'''&'  i  Geh.  Arch.  Voss.  Smørum  Hrd.  4.     Dpi.  Arn.   Magn.  Fase.  49. 

15  og   17-     Vedel  Simonsen,  Ruderne  I.   51,    og   O.  Nielsen,    Kjbhvns. 

Diplomatår.   T[.    103. 


ERIK    BILLES    HUSTRUER.  155 

tere  hans  Tilværelse.  En  af  hans  sidste  Handlinger  var,  da 
han  den  i.  September  1455  tilskjødede  sin  Broder  Torben 
sin  Andel  i  Truelstrup  mod  Vederlag  i  en  Gaard  i  Karleby^). 
Endnu  11.  Oktober  1455  v^''  ^^^^  '  Live,  men  inden  3.  Fe- 
bruar det  følgende  Aar  var  han  død"). 

Erik  Bille  var  i  Følge  Jytte  Gyllenstjernes  Slægtebog 
gift  med  Elline,  Hr.  Truds  Datter  af  Skaane.  som  i  sit  Vaaben 
førte  en  sort  Ørn  med  forgyldt  Næb  og  forgyldte  Kløer. 
Hun  hed  nu  imidlertid  Else  Jensdatter  Glob,  hvilken  Slægt 
netop  førte  dette  Vaaben,  og  var  Datter  af  Jens  Trudsen  Glob 
til  Svenstrup  i  Skaane  samt  Søster  til  den  ansete  Ærkedegn  i 
Lund  Trud  Jensen  Glob.  Denne  optræder  senere  som  Børnenes 
Værge,  og  en  Del  af  disse  tage  ogsaa  Arv  efter  ham.  I 
P"ølge  Else  Grubbes  Ahner  (163 1)  var  denne  Dames  Stam- 
moder Karen  Eriksdatter,  Niels  Grubbes  Hustru,  en  Datter 
af  Erik  Bille  til  Solbjerg  og  Ane  Lunge.  Denne  Efterret- 
ning er  nu  utvivlsomt  ikke  rigtig,  men  dens  Fremkomst  kan 
forklares  af  en  anden  Kilde,  som  ligger  et  helt  Aarhundrede 
længer  tilbage  i  Tiden.  Paa  Stamtavlerne  opføres  i  Alminde- 
lighed Margrethe  Bille,  der  var  gift  med  den  1480  afdøde  rige 
Jørgen  Urne  til  Brolykke,  Fyns  rigeste  Mand,  som  Datter  af 
Erik  Bentsen  Bille.  Deres  Søn  Lave  Urne  til  Boserup,  Lands- 
dommer i  Skaane,  døde  1530  og  blev  begravet  i  Roskilde 
Domkirke,  hvor  hans  Ligsten  endnu  findes^).  Ligstene  ere 
ofte  fortrinlige  genealogiske  Hjælpemidler,  idet  der  paa  begge 
Sider  af  Stenen  i  Almindelighed  findes  afbildet  Ahneskjolde, 
som  forestille  den  afdødes  fædrene  og  modrene  Vaaben  i 
opadstigende  Række.  Ahneskjoldene  paa  Ligstenen  over 
Lave  Urne  give  følgende  Oplysninger  om  hans  Moders  Her- 
komst*} : 


^)    Registrant  over  Ulfstandsbrevene. 

^)    Voss.    Gjældsbreve,    Fase.    21.    66.     O.    Nielsen,    Geh.   Arch.   Kjbhvns. 

Diplomatår.  II.    103. 
')    Løffler,   Gravstenene   i   Roskilde  Kjøbstad  S.    13. 
*j    Efter  velvillig  Meddelelse  af  Hr.  Thiset. 


156  ERIK    BILLES    HUSTRUER. 

Bille  ©?')        Lunge   ©   Qvitzow 
Bille  ©  Lunge 


Bille  ©  Urne 


Lave  Urne 


I  Følge  denne  c.  1530  opstillede  Genealogi  hørte  altsaa 
Erik  Billes  Datter  Margrethes  Moder  til  Lungeslægten^).  Vi 
formode  altsaa,  at  Erik  Bille  først  var  gift  med  Ane  Lunge 
og  efter  hendes  Død  med  Else  Glob,  og  denne  Formodning 
bestyrkes  ogsaa  deraf,  at  kun  4  af  Eriks  10  efterladte  Børn 
toge  Arv  efter  Else  Globs  Broder  Trud  Jensen,  Ærkedegn 
i  Lund^). 

Fru  Else  synes  ogsaa  at  være  død  før  sin  Mand,  thi 
hun  nævnes  som  død  i  det  Skifte,  som  hendes  Svogre  paa 
Børnenes  Vegne  foretog  strax  efter  Erik  Billes  Død. 

Erik  Bille  efterlod  sig  en  stor  Børneflok,  men  ingen  voxne 
og  myndige  Sønner,  som  kunde  varetage  deres  Tarv.  Det  laa 
da  nær,  at  Farbrødrene  traadte  til,  og  dette  gjorde  de  da 
ogsaa,  men  rigtignok  paa  en  Maade,  som  ser  noget  mistænke- 
lig ud.  I  Midten  af  Juni  Maaned  1456  indtraf  de  paa  Sol- 
bjerggaard  tilligemed  Børnenes  Morbroder  Trud  Jensen,  Ærke- 
degn i  Lund,  Hr.  Mikkel  Rud  af  Vedby  og  Anders  Jensen 
Passov  af  Tersløse,  Landsdommer  i  Sjælland,  for  at  skifte 
det  Gods,  som  Hr.  Torben  Bille,  hans  Broder  og  Broderbørn 
ejede  i  Sjælland,  og  som  deres  Moder  havde  skiftet  mellem 
dem  i  levende  Live.  De  bleve  da  enige  om,  at  Peder  Bille 
skulde  have  Solbjerg  med  tilliggende  Gods  og  Torben  Bille 


^)  Skjoldet  fremstiller  en  Figur,  som  ligner  en  Engel  og  Hjelmen  er  for- 
synet  med  to   Vesselhorn. 

')  De  Vanskeligheder,  som  denne  Ahnerække  forøvrigt  frembyder,  skulle 
vi  ikke  nærmere  komme  ind  paa.  Vi  kjende  ingen  Lunge,  der  var 
gift  med  Qvitzow,  ligesaa  lidt  som  den  mærkelige  Engel  i  Erik  Billes 
Moders  Vaaben  kan  forklares. 

^)    Se  nedenfr.  S.    158-59. 


SKIFTE    EFTER    ERIK     lilLLE.  157 

Kjelleklintegaard,  som  Peder  hidtil  havde  beboet,  paa  deres 
Broderbørns  Vegne.  Skiftet  skulde  gjælde  til  evig  Tid,  hvis 
Broderbørnene,  naar  de  bleve  myndige,  vilde  nøjes  dermed. 
Hvis  ikke,  skulde  de  have  Solbjerg  og  Godset  igjen,  «paa 
det,  at  ingen  skulde  sige,  at  Hr  Torben  havde  skadet  dem 
i  nogen  Maade».  Paa  Sjællands  Landsthing  fremtraadtc 
nogle  Maaiieder  efter  Hr.  Torben  og  afgav  en  Beretning  om 
Skiftet,  ligesom  Peder  Bille,  der  allerede  havde  installeret 
sig  paa  Solbjerg,  ønskede  at  afgive  en  Erklæring  om,  at 
hvis  nogen  vilde  sige,  at  Hr.  Torben  havde  vanskiftet  sine 
Broderbørn  for  hans  Skyld,  saa  havde  man  tillagt  ham  saa- 
dant  ganske  med  Urette;  han  lovede,  at  naar  Børnene  bleve 
voxne,  vilde  han  gjerne  give  dem  alt,  hvad  de  havde  Ret 
til.  Ligeledes  fandt  han  det  nødvendigt  at  fremhæve,  at 
Trud  Jensen  havde  tilbudt  hami  Solbjerg  og  bedet  ham  om 
at  modtage  Gaarden,  før  han  selv  havde  talt  derom^).  Man 
faar  Indtrykket  af,  at  den  for  de  to  Brødre,  men  især  dog 
for  Peder  Bille,  saa  fordelagtige  Transaction  har  vakt  nogen 
Opmærksomhed  og  fremkaldt  hadefulde  Udtalelser,  siden  det 
var  nødvendigt  at  afgive  saa  mange  Forsikringer  om,  at  man 
ikke  vilde  forurette  Broderbørnene.  Og  man  kan  heller  ikke 
frigjøre  sig  for  den  Opfattelse,  at  de  to  Brodre  have  ind- 
gaaet  en  Slags  Handel  paa  deres  unge  Slægtninges  Bekost- 
ning. Hvorfor  skulde  Torben  have  Kjelleklintegaard,  fordi 
han  lod  Peder  Bille  sidde  paa  Solbjerg  og  styre  Godset  for 
Børnene?  Det  skal  dog  tilføjes,  at  disse  senere  virkelig  fik 
Solbjerg  tilbage,  eller  i  det  mindste  ejede  Parter  deri,  som 
de  gjorde  Penge  af.  Men  i  Tider,  hvor  ingen  Myndighed 
vaagede  over  de  umyndiges  Interesser,  har  Bestyrelsen  af 
disses  Ejendom  sikkert  været  et  indbringende  og  fordelagtigt 
Hverv. 

Erik  Bille    efterlod    sig   i    Følge    Slægtebøger   og  Stam- 


')    Sjællands  Landsthingsvidne  af  6.   Oktbr.    1456   i   Geh.  Arch.   Top.    Saml. 
paa  Papir.     Solbjerg   Nr.    i. 


158  ERIK.    BILLES    DØTRE. 

tavler  ikke  mindre  end  1 1  Børn.  Dette  Tal  maa  dog  redu- 
ceres til  10,  idet  en  af  de  nævnte  Døtre  Christense  udgaar 
som  ikke  horende  til  denne  Gren  af  Ætten.  Af  de  ti  Børn 
vare  fire  Sønner  og  sex  Døtre.  Af  Søstrene  kom  Anne 
Bille  i  St.  Clara  Kloster  i  Roskilde,  hvor  saa  mange  af 
Datidens  Adelsdamer  begræd  deres  haarde  Skjæbne  eller 
mulig  trøstede  sig  ved  det  rige  og  magelige  Liv,  som  det 
fornemme  Kloster  kunde  tilbyde  indenfor  sine  for  alle  nys- 
gjerrige  Blikke  lukkede  Mure.  Ganske  ung  kan  hun  ikke 
have  været,  da  hun  1483  traadte  ind  i  Klostret  og  med  sin 
kjære  Moder  Abbedissens  Samtykke  «kesede»  sin  Fætter 
Bent  Bille  til  sin  Værge  og  gav  ham  det  Gods  i  « Forsvar«, 
som  hendes  Søskende  og  Svogre  havde  givet  hende  Brev 
paa.  Det  var  to  Gaarde  i  Tranegilde  og  en  i  Ishøj,  hvoraf 
Bent  Bille  aarlig  inden  12.  Dag  Jul  skulde  betale  hende  12 
Skilling  Grot  (det  samme  som  12  Lod  Sølv)  og  3  Pd.  Byg^). 
Efter  Bent  Billes  Død  overtog  hans  Søn  Hans  Værgemaalet, 
hvorved  forøvrigt  den  Bestemmelse  i  Værgemaalsbrevet  over- 
traadtes,  at  det  skulde  være  knyttet  til  Besiddelsen  af  Søholm. 
Klosterfrøkenen  levede  i  alt  Fald  endnu  1496  i  Slutningen 
af  Aaret,  da  hun  kvitterede  for  det  Aars  Landgilde,  som 
forørigt  synes  altid  at  være  kommet  rigtig  og  betids  ind, 
takket  være  Abbedissens  kloge  Forsorg,  da  hun  lod  ind- 
føre den  Bestemmelse  i  Værgemaalsbrevet,  at  hvis  Land- 
gildet ikke  kom  ind  i  rette  Tid,  skulde  det  betales  dobbelt"). 
Der  er  ogsaa  Grund  til  at  formode,  at  hun  endnu  var  i  Live 
1 5 10,  da  der  i  Fortegnelse  over  Klosterfrøkenerne  i  St.  Klara 
Kloster  nævnes  en  Søster  Anne  Eriksdatter^). 

Af  de  øvrige  Døtre  nævnes  Kirstine  og  Karen  1471- 
da  de  som  myndige  Arvinger  efter  Morbroderen  Trud  Jensen 
Glob   tilligemed    deres  to  Brødre  skjænkede   et  Stykke  Jord 


*)    Orig.  i  Geh.  Arch.  Voss.  Fase.   14.   5. 

^)    Kvitteringerne  i  Geh.  Arch.  Top.  Saml.  p.  Papir.   Roskilde  54 — 56. 

»)  Geh.  Arch.  Top.  Saml.  p.  Papir.    Roskilde  63. 


ERIK    BILLES    DØTRE.  I  59 

i  Malmø  til  Helligaandshuset  dér.^)  Kirstine  blev  gift  med 
den  rige  Peder  Lang  til  Valløse  i  Skaane  og  havde  kun  en 
Datter  Anne,  der  fik  den  fra  Christiern  II's  og  det  skaanskc 
Bondeoprørs  Historie  saa  bekjendte  Niels  Brahe  til  Ægte. 
Karen  fik  Niels  Grubbe  paa  Lystrup  og  Inger  Hr.  Niels  Jensen 
Present  paa  Vollerup.  Begge  havde  baade  Sønner  og  Døtre, 
Margrethe  giftede  sig,  som  allerede  omtalt,  med  Hr.  Jørgen 
Urne  til  Brolykke;  hun  døde  i  Barselseng,  idet  Sønnen,  Lave, 
maatte  skæres  ud  af  hendes  Side.  Ingeborg  blev  gift  med 
x^nders  Gøye  til  Kjærstrup  paa  Lolland  og  skal  ogsaa  kun 
have  haft  en  Datter,  Ellen  Gøye.  Da  Moderen  døde,  giftede 
Anders  Gøye  sig  paa  ny,  og  Jomfru  Ellen  blev  da  sat  i 
Maribo  Kloster,  hvor  hun  endte  som  Abbedisse"). 

Erik  Billes  og  Fru  Elses  fire  Sønner  hed:  Jens,  Jørgen, 
Bent  og  Torben.  Naar  Arven  efter  Forældrene  skulde  deles 
imellem  saa  mange,  kunde  hver  enkelts  Part  ikke  blive 
synderlig  stor,  og  Svigersønnerne  have  ved  Valget  af  deres 
respektive  Ægtefæller  vel  taget  mere  Hensyn  til  et  godt 
gammelt  Navn  end  til  Medgiften.  Det  er  formodentlig  ogsaa 
Grunden  til,  at  to  af  Sønnerne  valgte  at  gaa  i  Kirkens  Tje- 
neste. Om  Torben  fortælles,  at  han  døde  uden  Lands, 
sandsynligvis  paa  en  Studierejse.  Broderen  Bent  studerede 
1466  i  Rostock,  hvor  han  1468  tog  Baccalaureusgraden,  men 
ikke  synes  at  være  bleven  Magister^).  Han  var  senere  Kannik 
i  Roskilde,  men  til  hans  Liv  og  Virksomhed  kjendes  saa 
godt  som  intet.  Han  arvede  efter  Faderen  noget  Gods  i 
Te.ssebølle,  som  han  i  Aaret  1486  gav  Fætteren  Bent  Bille^ 
der  synes  at  have  været  et  Slags  Forsyn  for  hele  Familien, 
Ret  til  at  indløse  fra  Lavrids  Knob,  som  var  gift  med  hans 


')    Geh.  Arch.  Segl,  Goyæ. 

')    1504 — 1509  nævnes  hun  som  Abbedisse.   Kali-Rasmussen,  Musse  Herred 

S.    109— 115. 
^)    L.  Daae,   Matrikler  over  nordiske  Studerende  ved  fremmede  Universiteter 

S.  52  og   141. 


j6o  Jørgen  og  jens  bille. 

IBroder  Jørgens  Enke  Tale  Baad  og   uretmæssig  havde  ladet 
sig  indføre  deri  ^) 

De  to  ældste  Sønner  Jørgen  og  Jens  vare  begge  myndige 
1471"-)  Jørgen  Bille  stod  allerede  1464  i  Tjeneste  hos  Dron- 
ning Dorothea  som  Hofsinde,  sandsynligvis  anbefalet  til  hende 
ved  sin  Faders  lange  og  tro  Tjeneste^).  Han  var  gift  med 
Fru  Tale  Baad,  Datter  af  Arvid  Baad  til  Vadsted  og  Gundel 
Brahe  og  Søster  til  Ridderen  Joachim  Grises  Hustru  Anne 
samt  beslægtet  med  den  ansete  Adelsmand  Jens  Due  til 
Krogsholm  i  Skaane'').  Han  kunde  laane  sin  Broder  Jens 
100  lybske  Mark,  for  hvilken  Sum  denne  pantsatte  ham 
sin  Part  i  Solbjerg;  men  samme  Dag  tilskj ødede  Jørgen  sm 
Hustru  Tale  Broderparten  i  Solbjerg  for  de  100  lybske  Mark, 
han  havde  laant  Broderen,  og  det  blev  saaledes  Hustruen, 
der  sad  som  Pantehaver  i  Solbjerg'^).  Hun  har  formodentlig 
ogsaa  haft  hans  Part  i  Pant,  thi  begge  Brødre  skreve  sig  til 
Solbjerg,  hvor  de  formodentlig  have  boet  sammen  med  deres 
Farbroder  Peder  Lykke.  Jørgen  Bille  levede  endnu  i  Slut- 
ningen af  1 48 1,  men  før  1486  var  han  død,  da  hans  Hustru 
allerede  da  var  gift  paa  ny  med  Lavrids  Knob  til  Gyllebo. 
Broderen  Jens's  Navn  forekommer  kun  i  Berøring  med 
Pantsættelser  og  Laan.  Sin  Part  i  Solbjerg  maatte  han 
pantsætte,  de  gamle  Familieejendomme  i  Sverig  bleve  be- 
hæftede med  store  Pantesummer,  ligesaa  Strøgods  i  Sjæl- 
land. Fætteren  Bent  var  en  haard  Kreditor,  som  for- 
fulgte ham  med  Manings-  og  «Strax»breve.  da  han  ikke 
kunde  fuldgjøre  sine  Forpligtelser.  Men  især  var  det  dog 
■den  rige  Peder  Lang,  Jens's  Svoger,  som  hjalp  ham  af  med 


')    Orig.   dat.   Haffnis,   prof.   Symonis  et   {ude    ('"'lo)    14S6    i   Danske  Adels 

Breve  4.   96. 
'')    se  ovfr.   S.    158      59. 

?)    O.  Nielsen,  Kjbhvns.   Diplomatår.   II.    121. 
*)    Hr.    Tens    Due    oplader    5.   Decbr.    1473    sin   Søsterswn   Oluf  Oxe  bl.   a. 

nogle   Gaarde,    som    de    to    nævnte   Damer    havde    i   Pant.      Elline   Gjøs 

Jordebog. 
^)    Orig.   dat.    16.   Novbr.    1476   i   Geh.   Arch.   Voss.   Løve   Hrd.    139—40. 


JØRGKN    OG    JENS    BILLE.  |6[ 

lians  Arv.  1483  maatte  han  sælge  ham  16  Gaarde  i  Skaane 
og  Sjælland  tillige  med  hele  sin  Part  i  Solbjerggaard,  som 
vurderedes  til  4^  2  Pd.  og  2  Skpr.  Korn.  Han  takkede  sin 
Svoger  for  god  Betaling  og  fik  Lov  til  at  bo  paa  Gaarden^). 
Midt  under  disse  Gjenvordigheder  døde  Jens  Bille  i  Begyndelsen 
af  Aaret  1484.  Hvilke  de  Arvinger  vare,  som  Kong  Hans  den 
22.  Februar  1484  befalede  at  .skulle  opfylde  salig  Jens  Bille  af 
Solbjergs  Forpligtelser,  vides  ikke  ;  men  de  opfyldte  dem  i  alle 
Tilfælde  ikke,  thi  de  omhandlede  Gaarde  i  Ledingerød  i  Villands 
Hrd.  og  noget  Gods  i  Tudse  Herred  fandtes  opførte  i  Skifte- 
brevet efter  Bent  Bille -j.  Jens  Bille  var  sandsynligvis  ugift, 
og  med  ham  og  hans  Brødre  Jørgen  og  Bent  uddøde  saaledes 
Solbjerglinjen.  Solbjerg  kom  i  Per  Langs  Eje,  og  hans 
Datter,  Enken  efter  Niels  Brahe,  ejede  endnu  1537  Godset  i 
Solbjerg'^). 


2.  Kjelleklintegaardlinjen. 
Paa  Kjelleklintegaard  i  Ubby  Sogn,  Arts  Herred,  boede 
Bent  Billes  yngste  Søn,  Peder  Bille,  opkaldt  efter  sin  Onkel 
Ærkebispen  og  derfor  sædvanlig  kaldet  Peder  Lykke. 
Gaarden,  som  nu  er  en  Avlsgaard  paa  c.  26  Tdr.  Hartkorn,  var 
i  ældre  Tid  en  Hovedgaard  og  hørte  med  til  det  Complex 
af  Herregaarde,  som  Billeætten  efterhaanden  havde  samlet 
sig  i  det  nuværende  Holbæk  Amts  Herreder,  Merløse,  Tudse, 
Løve,  Arts,  Skippinge  og  Ods  Herreder.  Forinden  vi  for- 
lade den  ældre  Slægt  skulle  vi  til  Slutning  endnu  kaste  et 
Blik  paa  den  Egn,  hvor  den  saa  længe  havde  haft  sin  Hjem- 
stavn, men  som  ved  de  ældre  Linjers  Uddøen  blev  saa  fuld- 

')     Geh.   Arch.   Reg.    51. 

^)  Orig.  i  Top.  Saml.  p.  Papir.  Ledingerød  Nr.  1  --5.  Til  Engelbrecht 
Albrechtsen  af  Torbenfeldt  pantsætter  Jens  Bille  1482  en  Gaard  i 
Merløse  Hrd.  for  60  Mark,  og  til  Niels  Børsting  en  Grd.  i  Villands 
Herred  for  50  Mark.  Ellen  Gjøs  Jordebog  og  Geh.  Arch.  Villands 
Herred. 

^)    Orig.  i  Top.  Saml.   p.  Papir.    Solbjerg   10. 

n 


1 62  HERREGAARDE    I    HOLBÆK    AMT. 

stændig  forladt  af  den  yngre  Slægt,  at  vi  fra  det  16.  Aar- 
hundrede  ikke  træffe  nogen  Bille  bosat  her.  Gaaende  ud 
fra  Solbj  erggaard  i  Amtets  sydvestlige  Del  og  efter  et 
lille  Kig  ind  i  Sorø  Amt  til  det  kun  en  halv  Mils  Vej  fra 
Solbjerg  liggende  Hallelev  —  Niels  Esbernsens  Hoved- 
gaard  —  komme  vi  forbi  det  gamle  Vedbygaard,  Rudernes 
Herresæde^  idet  vi  dernæst  bøje  mod  vest  henimod  det  sagn- 
rige Sæbygaard  ved  Tissoens  sydlige  Bred  og  fortsætte 
Vejen  langs  med  Søens  østlige  Bred,  naa  vi  den  nord  for 
Søen  liggende  Kjeileklintegaard,  hvor  Peder  Lykke  resi- 
derede. Over  Svebølle  fører  nu  Vejen  i  østlig  Retning  gjennem 
store  Skove  og  forbi  smukke  Søer  til  Skarsholm  ved  Skarre 
Sø,  hvor  Valdemar  Sejrs  sidste  Ætling  henlevede  sit  uvirk- 
somme Liv,  medens  hans  driftige  Svogre,  Bent  og  Jakob 
Bille,  bygge  deres  Velfærd  paa  hans  Slægts  Ruiner.  Fra 
Skarsholm  er  kun  en  Mils  Vej  til  Jakob  Billes  gamle  Herre- 
sæde Bjergbygaard,  der  utvivlsomt  var  en  stærk  og  be- 
fæstet Borg  med  stort  Jordtilliggende.  Idet  vi  fortsætte  Rejsen 
videre  mod  Øst  over  Toftholm  og  Løvenborg,  kunne  vi  ikke 
undlade  at  spejde  efter  det  nu  forsvundne  Æbletved,  og 
ere  end  vore  Anstrengelser  forgjæves,  saa  faa  vi  dog  Erstat- 
ning ved  at  møde  lutter  bekj endte  Navne  fra  Billeættens 
Historie  i  de  talrige  Landsbyer,  hvorfra  Fæstebønder  aarlig 
bragte  deres  Landgilde  til  Hovedgaardens  Lader.  En  lille 
Afstikker  til  Halvøen  Tudsenæs  vil  ikke  være  uden  Interesse, 
thi  her  ligger  Hørby,  hvorfra  Niels  Bille  herskede  som 
Lensmand  over  Roskilde  Stifts  Gods,  ligesom  Bent  Bille 
tidligere  fra  Dragsholm  og  hans  Fader  igjen  fra  Braade 
—  begge  i  Ods  Herred  —  bestyrede  den  rige  Bispestols 
uhyre  Ejendomme  i  Holbæk  Amt.  Vi  forstaa  ogsaa  herved 
den  Tiltrækning,  som  Roskilde  maatte  have  for  denne  Slægt, 
og  ane  en  vis  Forbindelse  mellem  de  i  Roskilde  Domkapitel 
talrig  repræsenterede  Medlemmer  af  Billeætten  og  deres 
mere  verdslige  Slægtninge,  Lensmændene  paa  de  store  ind- 
bringende Stiftsien.     Idet  vi  vende  tilbage  til  Holbæk  og  der- 


BILLEÆTTKNS    HJEMSTAVN.  1 63 

næst  drage  syd  paa  gjennem  Merløse  Herred,  finde  vi  over- 
alt fra  Sogn  til  Sogn,  fra  By  til  By  Minder  om  den  ældre 
Billeslægt.  Her  ligger  Tingtved,  Sostrup,  Sasserup,  Butte- 
rup, Jernløse,  Kvandløse  etc.  etc,  ikke  at  tale  om  de  syv 
Elverdamsmøller,  som  Trolden  anviste  en  'Herremand  af  de 
Billers  paa  hans  egen  Grund  og  Bæk  og  som  aldrig  staa 
stille  af  Mangel  paa  Vand.  Til  Slutning  kigge  vi  ind  i  Sorø 
Amt  og  ikke  langt  fra  Grænsen  mellem  de  to  Amter  se 
vi  Billeættens  gamle  Herresæde  Allindemagle,  nu  for- 
svunden, men  en  Gang  hævende  sig  stolt  i  Sagnets  minde- 
rige Glans.  I  Aarhundreder  havde  Slægten  haft  sit  Hjem  i 
dette  Sjællands  nordvestlige  Hjørne,  her  havde  den  levet  og 
virket,  indenfor  Amtets  snævre  Grænser  havde  den  knyttet 
sine  Familie-  og  Venskabsforbindelser.  Paa  Skarsholm  træffe 
Bent  og  Jakob  Bille  deres  tilkommende  Hustruer,  paa  Hoved- 
gaarden  i  Tudse  knytter  Cecilie  Tygesdatter  sin  ulykkelige 
Forbindelse  med  Niels  Bille  af  Æbletved,  paa  Tersløse  henter 
Peder  Lykke  sig  sin  Brud  Anne  Grubbe,  fra  Gundestrup 
hjemfører  Torben  Jepsen  Benedicte  Lunge  og  fra  Gunnctved 
(nu  Selchausdal)  Jon  Bille  sin  Hustru  Helene  Limbæk.  Bestan- 
dig træffe  vi  Billerne  i  Følge  og  Flok  med  Ruderne  paa 
Skjoldenæsholm,  Vedby  og  Vognstrup,  med  Moltker  og 
Bydelsbacher  paa  Torbenfeldt,  med  nu  mindre  bekjendte, 
men  dengang  ligesaa  ansete  Slægter  paa  Skaftelev,  Mørke- 
gaard,  Søgaard  osv.  Det  var  i  fuld  Overensstemmelse  med 
Slægtens  Traditioner,  da  den  for  sin  Families  som  for  sit 
Fædrelands  Historie  saa  varmt  følende  Bikop  Ove  Bille  fik 
Tølløse  Hovedgaard  i  Forlening  af  Kronen,  efterat  Refor- 
mationen havde  berøvet  ham  hans  Stilling.  Her  midt  i  sin 
Slægts  gamle  Hjemstavn  tilbragte  han  sine  sidste  Aar,  her 
døde  han  og  herfra  førtes  hans  Lig  til  Antvorskov  Klo.ster- 
kirke,  hvor  han,  ligesaa  heri  følgende  sin  Slægts  Traditioner, 
begravedes  og  hvor  hans  Ligsten  som  den  sidste  sluttede 
sig  til  de  i  den  gamle  Klosterkirke  saa  talrig  repræsenterede 
Mindesmærker  over  Billeættens  afdøde  Medlemmer. 


164  PEDER    LYKKE. 

Peder  Lykke  boede  indtil  Broderen  Eriks  Død  paa 
Kjelleklintegaard,  hvortil  han  skrev  sig  i  det  eneste  Doku- 
ment, vi  have  fra  hans  Haand^).  Efter  Eriks  Død  bosatte 
han  sig  paa  Solbjerg  og  bestyrede  sine  Broderbørns  Ejen- 
dom, medens  Kjelleklinte  tilfalder  Torben  Bille.  I  Forening 
med  denne  havde  han  allerede  1450  skjænket  en  Del  Gods 
i  Løve,  Merløse,  Tudse  og  Flakkebjerg  Herreder  til  Antvor- 
skov Kloster')  og  hans  Navn  forekommer  sædvanlig  kun  som 
Vitterlighedsvidne  ved  Broderens  Transactioner.  Formodentlig 
har  han  ikke  som  denne  faaet  en  stor  Medgift  med  sin 
Hustru,  Anne  Grubbe,  og  det  eneste  vi  derfor  kunne  med- 
dele om  ham  er,  at  han  endnu  levede  i  Marts  Maaned  1471, 
men  var  død  1486,  efterladende  sig  en  Søn,  Bent  Pedersen 
og  en  Datter  Karen.  Fra  1456  kaldte  han  sig  Peder  Lykke 
af  Solbjerg,  i  hvilken  Gaard  han  vel  har  haft  en  Part  og 
hvor  han  sandsynligvis  er  bleven  boende  til  sin  Død.  Dog 
er  maaske  Kjelleklintegaard  paa  ny  kommet  tilbage  i  hans 
Eje,   thi  den   findes   ikke   nævnt  i  Skiftet  efter  Torben  Bille. 

Peder  Lykke  var  altsaa  død  mellem  1471  og  1486  og 
vel  nærmere  mod  det  første  end  det  sidste  Aar.  Han  blev 
begravet  i  Antvorskov  Klosterkirke,  og  hans  Hustru  til- 
skjødede  1486  Klosteret  to  Gaarde  i  Blessinge  i  Løve  Herred, 
som  Hr.  Engelbrecht  Bydelsbach  og  Oluf  Oxe  havde  i  Pant 
for  200  Mark  lybsk.  Hendes  Søn  Bent  gav  sit  Samtykke 
og  forpligtede  sig  til  at  give  sin  Søster  Karen  Vederlag  for 
hendes  Andel  i  de  to  Gaarde,  hvis  de  begge  overlevede  deres 
Moder^).  Vi  se  deraf,  at  Ægteparret  havde  to  Børn,  Bent 
og  Karen. 

Karen  forblev  ugift;  hun  levede  endnu  1497,  da  hun  i 
sit  Testamente  bestemte,   at  Sortebrødrene  i  Næstved  skulde 


*)    Da  han    1455   tilskjødede    sin   Broder    Torben    sin    Andel    i    Truelstrup. 

Se  nedfr.   S.    191. 
*)    Archivregistraturer  IV.    115. 
■'')    Archivregistraturer  IV.    71  —  72. 


BENT    PEDERSEN    BILLE.  l6$ 

have  to  Gaarde  i  Sandby  imod  at  de  holdt  en  evig  Messe 
for  hendes  Sjæl.  Dette  have  de  formodentlig  ikke  gjort,  da 
Arvingerne  ikke  vilde  overlade  dem  Godset.  Sandsynligvis 
har  hun  gjort  sit  Testamente  uden  sine  nærmeste  Frænders 
Samtykke,  hvorfor  Testamentet  heller  ingen  retslig  Gyldighed 
havde'). 

Be//^  PcderseM  Bille  svigtede  sin  Slægts  Traditioner, 
idet  han  forlod  Slægtens  gamle  Hjemstavn  og  flyttede  til 
Fyn.  Aarsagen  hertil  var  den,  at  han  blev  gift  med  en 
Datter  af  Ridderen  Johan  Frille  til  Uggerslev,  Anne  Frille. 
Hun  hørte  til  en  Slægt,  som  i  det  15.  Aarhundrede  havde 
taget  virkom  Del  i  Tidens  store  politiske  Begivenheder  og 
gjennem  dens  mest  fremragende  Medlem  Eggert  Frille  til 
Urebirk  havde  hævet  sig  til  stor  Anseelse  Oprindelig  hjemme- 
hørende i  Sønderjylland  og  i  Ribe  og  Omegn,  havde  den 
senere  ved  Giftermaal  og  betydelige  Forleninger  faaet  fast 
Fod  paa  Fyn  og  Lolland.  De  to  Brødre  Eggert  og  Johan 
Frille  vare  Medlemmer,  og  den  første  endog  et  meget  ind- 
flydelsesrigt Medlem,  af  Rigsraadet.  En  tredje  Broder  Frellav 
efterlod  en  Søn,  Johan  Frellavsen,  der  ligesom  Farbrødrene 
blev  Ridder  og  gjennem  Giftermaal  fik  Ejendom  i  Fyn.  Han 
giftede  sig  —  som  det  synes  —  med  en  Datter  af  Klavs 
Sikker  paa  Uggerslevgaard,  Ermegaard  Klavsdatter,  som 
bragte  ham  denne  Gaard  i  Medgift"-).  Det  var  med  deres 
Datter  Anne,  at  Bent  Pedersen  Bille  giftede  sig.  Bekjendt- 
skab  med  hende  har  han  let  kunnet  stifte;  thi  Fætteren  Bent 
Torbensen  Bille  havde  c.  1466  giftet  sig  med  hendes  Søskende- 
barn Ermegaard  Eggertsdatter  Frille,  Enke  efter  Lensmanden 
paa  Tranekjær,  Philip  Axelsen  Tott,  en  af  de  berømte  syv 
Axelsønner^).  Efter  Johan  Frille  har  Datteren  arvet  Uggers- 
levgaard,   og    Bent   Pedersen    valgte    da    at  bosætte    sig  paa 


')  Scripter,  rer.  Dan.  IV.  329,  386,  jvfr.  en  lignende  Sag  ang.  Eru  Erme 
gaard  Klavsdatter,  Johan  Frilles  Enke  paa  Uggerslevgaard.  Vedel 
Simonsen,   Odense  Byes  Historie  I.  2.  S.  166,   II.  i.  S.  167,   III.  2.  S.  16. 

^)    Secher,  Meddelelser  om  Slægten  Secher  (Siker)  S.  88. 

^)    Om  Slægten  Frille  se  Hist.  Tidsskrift  4.  Række  VI.    i   ff. 


1 66  BENT    PEDERSEN    BILLE. 

Fyn  fremfor  at  leve  paa  Solbjerggaard  som  tredje  eller  fjerde 
Parthaver.  Han  solgte  derfor  en  Del  af  det  Fæstegods,  han 
havde  paa  Sjælland,  Antvorskov  Kloster  skilte  ham  af  med 
noget  af  det  og  gav  ham  en  Gaard  i  Uggerslev  i  Vederlagt). 
Men  især  var  det  dog  den  store  Opkjøber  af  Billegods,  den 
rige  Per  Lang  paa  Valløse,  Kirsten  Billes  Mand,  der  fik  Broder- 
parten. Først  solgte  Bent  4  Gaarde  til  ham  og  det  følgende 
Aar  (1496)  5  Gaarde  i  Sonderød  i  Rerslev  Sogn,  for  hvilke 
han  fik  den  efter  Datids  Pengeforhold  ikke  ubetydelige  Sum 
af  150  rhinske  Gylden  og  400  Mark  danske.  Et  halvt  hun- 
drede Aar  efter  gjorde  hans  Dattersøn  Hans  Norby,  der  i  Bedste- 
faderens Skiftebrev  havde  set,  at  Sønderød  var  tilfaldet  Mor- 
faderen i  Arv,  Fordring  paa  dette  Gods.  Men  Per  Langs  Datter, 
der  trods  de  store  Ulykker,  der  havde  ramt  hende  og  hendes 
Mand  Niels  Brahe,  havde  forstaaet  at  holde  sig  oven  Vande 
og  holde  sammen  paa  de  fra  Faderen  arvede  Rigdomme, 
havde  sine  Papirer  i  Orden,  og  paa  Kongens  Retterthing 
kunde  hun  med  Bent  Billes  egen  Kvittering  godtgjøre  sin 
Ret  til  dette  Gods,  som  ogsaa  blev  hende  tildømt"),  Ogsaa 
til  Fætteren  Bent  paa  Søholm  pantsatte  han  og  solgte  senere 
en  Gaard  i  Sønderød  for  100  Mark  danske,  men  noget  Gods 
blev  dog  tilbage,  som  Bent  Billes  Søn  Hans  senere  bestyrede 
som  Værge  for  den  unge  Klavs  Bille,  Bent  Pedersens  Søn^). 
Fyn  var  dengang  som  nu  de  talrige  Herregaardes  Land. 
1  Skam  og  Skovby  Herreder,  især  i  det  sidste,  ligger  endnu 
henved  en  Snes  betydelige  Herregaarde,  i  Middelalderen 
fandtes  endnu  flere.  Det  nære  Samliv  mellem  de  tæt  ved 
hinanden  boende  Familier  medførte  selvfølgelig  hyppige  Ven- 
skabs- og  Slægtskabsforbindelser.  Men  lige  saa  hyppig 
kunde    ubetydehge  Retstrætter   om  et  lille  Stykke  Jord,    om 


^)    Archivregistraturer  IV.    72. 
')    Herredags  Dorabog   154.7,  fol.    160. 

•'*)    Orig.    i    Geh.     Arch.     Voss.    Love    Ilrd.     142  — 143.      Sjælland,    Unævnt 
Gods.    No.   2. 


BILLEÆTTEN    I    FYN.  I67 

Benyttelsen  af  Vandet  til  at  drive  Møllerne,  om  Retten  til  at 
drive  Svin  i  Skoven  eller  Kvæget  paa  Marken,  medføre 
bitre  og  langvarige  Tvistigheder,  som  ofte  endte  med  blodige 
l-'ejder.  Lidenskaberne  var  dengang  hos  alle  Dele  af  Befolk- 
ningen heftigere  og  voldsommere  end  nu.  Sværdet  sad  løst 
i  Skeden,  og  et  hidsigt  Ord  kunde  medføre  sørgelige  Følger. 
Der  er  talrige  Eksempler  blandt  den  Tids  Adel  paa  raa 
Vold  og  Selvtægt,  udøvet  af  de  højst  stillede  og  mest  ansete 
Adelsmænd,  og  den  Egn,  hvortil  Bent  Pedersen  var  flyttet, 
dannede  ikke  nogen  Undtagelse  i  saa  Henseende.  Skinkel- 
erne paa  Rugaard  og  Enggaard,  Bryskerne  paa  Dallund, 
Margaard  og  Langsø,  Podebuskerne  paa  Egeskov  og  Kjørup 
vare  alt  andet  end  fredsommelige  Naboer,  og  om  end  Bent 
Pedersen  i  de  nye  Forhold,  hvorunder  han  nu  levede,  kan 
have  haft  en  Støtte  hos  sin  Hustrus  nære  Slægtninge,  Revent- 
loverne  paa  Søbo,  Frillerne  paa  Vejlegaard  og  den  gamle 
ansete  Familie  Munk,  ligesom  hos  sine  egne  Slægtninge, 
Gyldenstjernerne  paa  Ivernæs  og  fremfor  alt  hos  Fætteren 
Bent  Bille  og  dennes  Sønner,  saa  skærmede  det  ham  dog 
ikke  imod  Overlast  og  sluttelig  en  voldsom  Død.  De  nær- 
mere Omstændigheder  ved  hans  tragiske  Endeligt  kjende  vi 
ikke.  Det  synes  som  om  han  er  bleven  dræbt  af  Ejler 
Bryske  til  Dallund  eller  en  af  dennes  nære  Slægtninge,  thi 
det  var  i  Følge  Fuldmagt  af  Ejler  Bryske,  at  Knud  Pedersen 
Gyldenstjerne  1508  paa  dennes  Vegne  modtog  af  Knud  Bille 
det  «Tryggebrev»  (Orfejde),  som  var  udstedt  i  Anledning 
af  Bent  Pedersens  Drab^).  Store  Bøder  maatte  Drabsmanden 
betale  for  sin  Udaad ;  hele  den  Afdødes  Slægt  traadte  nemlig 
op  som  Parthavere  i  Bøden,  og  Billerne  vare  dengang  saa 
talrige  og  saa  mægtige,  at  den  ved  Loven  fastsatte  Bøde 
utvivlsomt  er  skruet  betydeligt  op  ved  den  saakaldte  Gør- 
sum  eller  Overbøde -j.      Peder  Bille  paa  Svanholm,   der  som 


')    Orig.  dat.  Kjbhvn.   ^"/lo    1508.     Danske  Adels  Breve  Fase.    11.   88. 
'')    Gørsum  (fr.  gersomi),  egtl.   Klenodie. 


1 68  KLAVS    BILLE. 

Værge  for  Bent  Pedersens  Søn,  den  unge  Klavs  Bille,  førte 
Sagen  paa  Arvingernes  Vegne,  fik  udbetalt  60  Mark,  6  Skil- 
ling og  32  Hvide  som  Vederlag  for  sine  Udgifter,  Resten 
deltes,  som  det  var  Skik  og  Brug,  mellem  alle  den  Dræbtes 
Slægtninge^). 

Bent  Pedersen  efterlod  en  Søn  Klavs  Bille,  som  den 
29.  April  1 507  var  myndig,  da  han  gav  sin  Faders  Fætter 
Peder  Bille  til  Svanholm  Kvittering  for  det  Værgemaal,  han 
havde  haft  paa  hans  og  Søskendes  Vegne  for  deres  Gods  i 
Sjælland"-).  Om  han  er  den  samme,  der  senere  kalder  sig 
med  Tilnavet  Norby  (Klavs  Bille,  som  kaldes  Norby)  og 
som  1 5 19  tappert  forsvarede  Elfsborg  Slot  mod  Svenskernes 
Angreb,  kan  ikke  afgjøres^).  Sandsynligheden  taler  herfor, 
men  det  .strider  imod  de  almindelige  Opkaldelsesregler,  hvor- 
efter han  nærmest  —  i  Analogi  med  de  Regler  vi  kjende 
fra  Lykkenavnets  Anvendelse  i  Billeætten  —  burde  hedde 
'(Klavs  Norby,  som  kaldes  Bille ».  Han  er  sandsynligvis  død 
ugift  eller  barnløs,  thi  hans  Søster  Anne  bragte  Uggerslev- 
gaard  til  sin  Ægtefælle,  Jakob  Norby,  i  hvis  Slægt  Gaarden 
senere  forblev.  Klavs  Bille  havde  endnu  to  Søstre  Dorothea  og 
Inger,  som   1508  vare  Nonner  i  St  Agnete  Kloster  i  Roskilde^). 

Paa  ny  have  vi  saaledes  at  meddele  om  en  uddød  Slægt, 
og  tilbage  staar  kun  at  fortælle  om  Bent  Billes  tredje  Søn 
Torben.  Forinden  bliver  det  dog  nødvendigt  at  dvæle  en 
Stund  ved  en  Del  Mænd,  som  bære  Navnet  Bille,  men 
hvis  Herkomst  ikke  kan  udredes  og  som  maaske  heller  ikke 
høre  til  Slægten.  Det  maa  vel  betragtes  som  ret  sandsynligt, 
at  der  selv  i  Tider,  hvor  Slægtfølelsen  var  saa  stærk  som  i 
det  15.  Aarhundrede  og  hvor  en  mægtig  og  opblomstrende 
Familie  har  søgt  at  værne  selv  om  de  mere  vantrevne  Skud 


')  Orig.   dat.   Alendæ,  s.  Jørgens  Aften  1506  i   D.  Adels  Breve   Fase.  4.  26. 

^)  Orig.  i  Geh.  Arch,  Voss.  Sjælland,  Unævnt  Gods.  2. 

^)  Styffe,   Bidrag  til  Skandinaviens  Historia  V.  600—601. 

*)  Se  Stamtavlen. 


JON    BILLE    TIL    GAVNØ.  l6g> 

paa  Stammen,  at  selv  i  saadanne  Tider  har  der  været  Mænd 
af  Slægten,  som  levede  i  overordentlig  smaa  og  trykkende 
Forhold,  og  hvis  Ejendom  kun  bestod  i  en  enkelt  eller  et 
Par  Bøndergaarde.  Naar  vi  derfor  i  det  store  Skifte  efter 
Torben  Bille  1491  finde  nævnt  en  Bt'lle  af  Uglerzip,  som 
svarer  af  sin  Gaard  to  lødige  Mark  til  Svanholm,  fristes  man 
til  i  denne  ubekjendte  Mand  at  se  et  Medlem  af  Slægten, 
om  der  end  og  kan  være  Sandsynlighed  for,  at  « Bille »  blot 
er  et  Fornavn,  der  tyder  hen  paa  Opkaldelse  af  den  mæg- 
tige Husbond.  Derimod  var  utvivlsomt  Væbneren  Lars  Bille,. 
som  1483  boede  i  Gjerløv  i  Horns  Herred,  men  om  hvem 
iøvrigt  intet  vides,  af  Bille-Ætten.  Navnet  Olnf  Bille  bæres 
1 5 10  af  en  Borgemester  i  Stege  paa  Møen.  Hans  Segl  er  et  al- 
mindeligt borgerligt  Bomærke,  men  der  er  vel  intet  i  Vejen 
for,  at  han  eller  hans  Fader  'efter  at  have  opgivet  de  Rettig- 
heder, som  vare  knyttede  til  adelig  Stand  og  Værdighed,, 
ogsaa  har  opgivet  \"aabnet  ^). 

.  Anderledes  stiller  det  sig  derimod  med  den  under  Navnet 
Jon  Bille  til  Gav '/o  kj  endte  og  paa  Stamtavlerne  som  Søn 
af  Torben  Jepsen  til  Bjergby  opførte  Mand.  Han  var  Lens- 
mand paa  Gavnø  og  gift  med  Magdalene  Limbæk,  en  Datter 
af  Otte  Limbæk  til  Gunnetved  (Selchausdal).  Han  fore- 
kommer i  Aarene  1464 — 1481  jævnlig  som  Vidne,  især  i 
Forening  med  Torben  Bentsen  Bille  og  dennes  Sønner. 
Torben  kalder  ham  sin  Fætter,  men  Uheldet  vil,  at  han 
enten  ikke  har  hængt  sit  Segl  under  de  Breve,  som  han  har 
forseglet  som  Vitterlighedsvidne,  eller  ogsaa  at  Seglet  i 
Tidens  Løb  er  blevet  borte.  At  han  nævnes  s::»m  nærmeste 
Arving  efter  Fru  Else  Brømlesdatter"-),  giver  os  desværre  ikke 
nogetsomhelst  Vink  om  hans  Herkomst,  og  det  er  kun  i 
Tillid  til  Jytte  Gyldenstjernes  genealogiske  Viden,  at  man  har 
gjort  ham    til  en  Broder  til   Jens  eller  Niels  Bille    til    Hørbjr 


')    Wegener,   Abrahamstrup  I,   38-      Danske   Adels   Breve  Fase.    5.    18. 
*)    Dipl.   .\rn.   Magn.  Fase.   4.    7. 


l/o  JON    BILLE    TIL    GAVNØ. 

Og  til  Søn  af  Torben  Jepsen.  Derimod  giver  en  Ligsten 
over  hans  Datter  Margrethes  Efterkommere  en  uventet  Op- 
lysning^). Jon  Bille  og  Fru  Magdalene  Limbæk  havde  flere 
Børn,  men  kun  et  af  disse  kjendes.  Det  er  Datteren  Mar- 
grethe, om  hvilken  det  fortælles,  at  hun  blev  taget  ud  af 
Klostret  for  at  giftes  med  den  oprindelig  uadelige,  men  paa 
Grund  af  sin  Dygtighed  højt  ansete  Landsdommer  paa  Sjæl- 
land Niels  Henriksen  Arenfeld.  Disses  Datter,  Margrethe 
Nielsdatter,  blev  gift  med  Jens  Rosengaard,  og  paa  Ligstenen 
-over  denne  i  Roskilde  Domkirke  ses  to  Rækker  Ahneskjolde, 
-som    give  følgende  Stamtavle: 

Bille  Limbæk 

©   Grubbe  ©   Mandrup 


Jon   Bille      ø        Magdalene  Limbæk 


Margrethe 
©  Niels  Arenfeld 


Margrethe 
©  Jens   Rosengaard 

Vi  se  heraf,  at  Jon  Billes  Fader  var  gift  med  en  Grubbe. 
Nu  skal  det  falde  vanskeligt,  ja  vel  umuligt  at  finde  nogen 
anden  Bille,  der  i  det  15.  Aarhundrede  var  indgiftet  i  Grubbe- 
slægten  end  Peder  Bentsen  Lykke,  hvis  Hustru  var  Anne 
Grubbe.  Ere  Ligstensvaabnene  korrekte,  og  herom  kan  vel 
ikke  herske  nogen  Tvivl,  var  altsaa  Jon  Bille  en  Søn  af 
Peder  Lykke  og  altsaa  en  Broder  til  Bent  Pedersen.  Det 
ser  dog  imidlertid  noget  besynderligt  ud,  at  Torben  Bille 
kan  kalde  ham  sin  Fætter,  da  han  jo  dog  var  hans  Broder- 
søn, men  synderlig  nøjeregnende  i  Betegnelserne  af  Slægt- 
skabsgraderne  var  man  ikke  dengang,  og  at  der  har  været 
et  nært  Slægtskab  imellem  Jon  Billes  Børn  og  Torben  Billes 
Børn,  ses  deraf,  at  samtlige  tre  Brødre,  Bent,  Sten  og  Peder 

')    Meddelelsen  skyldes  Hr    Thiset. 


JON    HILLE    TIL    GAVNØ.  I/I 

i  Forening  med  Povl  Laxmand  som  Værge,  forsegle  et  Brev, 
hvorved  Jon  Billes  Enke  tilskjøder  Arvid  Trolle  sin  og  sine 
Børns  Rettighed  i  I^onderup  Avlsgaard^).  Fru  Magdalene 
levede  sin  Enkestand  paa  Gunnetved,  som  hun  arvede  efter 
Faderen,  og  som  gjenneni  hendes  Datter  Margrethe  atter 
gik  i  Arv  til  Arenfclderne.  Hun  har  udstedt  Kvittering  til 
Bent  Bille  i  Søholm  1480  for  en  større  Sum  Penge"),  men 
hermed  er  ogsaa  vort  Kjcndskab  til  hende  forbi.  Om  hun 
har  haft  Sønner  vides  ikke.  Jon  Bille  blev  som  sin  øvrige 
Slægt  begravet  i  Antvorskov.  Han  deler  Skæbne  med  de 
andre  Medlemmer  af  Billeætten,  der  bære  Navnet  Jon,  at  man 
ikke  med  Bestemthed  kan  angive  hans  Herkomst.  De  gamle 
Slægtebøgers  Advarsel  mod  at  forvexle  Hr.  Jon  Litle  paa 
Tommerup  med  Jon  Bille,  som  døde  ugift,  eller  med  Jon 
Bille,  som  var  gift  med  Lene  Limbæk,   kunne  vi  kun  gjentage. 


3.    Torben  Bille 
til  Allindemagle,  Søholm,    Svanholm    og  Abrahamstrup. 

Torben  Bille  var  den  næstældste  af  Bent  Billes  og  Fru 
Inger  Torbendatters  efterlevende  Sønner  og  opkaldt  efter 
Morfaderen.  Hvor  naar  han  er  født,  vides  ikke,  ligesaa  lidt 
kjende  vi  til  hans  Ungdom  og  Opdragelse.  Hans  Navn 
nævnes  første  Gang  1434  i  P"orening  med  hans  to  Brødres, 
da  Faderen  kom  til  Overenskom.st  med  Lyngbylinjen  om 
Arven  efter  Hr.  Torben  Pedersen.  Men  næppe  er  Faderen  død, 
før  Torben  Bille  træder  ud  af  den  Dunkelhed,  der  hidtil  har 
omhyllet  ham,    og   hurtig  gjør  sig  bemærket    som    en    af  sin 


')    Klevenfeldi,  Bille. 

')    Danske  Adels  Breve  Fase.  4,  81. 


172  TORBEN    BILLE. 

Stands  ivrigste  og  driftigste  Godssamlere.  Han  forstod  —  1 
Modsætning  til  Fætteren  Peder  Bille  —  hurtig  at  .stille  sig 
paa  den  Side,  hvor  Ære,  Rigdom  og  gode  B'orleninger 
vinkede.  Saaledes  finde  vi  ham  tidlig  sluttende  sig  til  det 
Parti,  som  indkaldte  Christoffer  af  Bayern.  Han  var  den- 
gang eller  havde  kort  forinden  været  gift  med  Beate  Tott, 
Datter  af  Axel  Pedersen  og  Søster  til  Axelsønnerne.  Slægten 
Tott,  som  senere  udmærkede  sig  ved  den  Kraft  og  Enighed, 
hvormed  den  optraadte  i  alle  politiske  Spørgsmaal,  var  da 
splittet  i  sin  Optræden  lige  overfor  Erik  af  Pommern. 
Medens  Oluf  Axelsen  var  en  af  Oppositionspartiets  mest 
energiske  Førere,  holdt  P'aderen  sin  Troskabsed  imod  Erik, 
hvem  han  først  efter  to  Aars  Forløb  opsagde  Huldskab  og 
Troskab.  Muligvis  have  disse  Forhold  hindret  Torben  Bille  i 
strax  at  indtage  en  bestemt  Stilling  i  Tronfølgerspørgsmaalet, 
thi  vi  finde  ham  ikke  iblandt  de  37  danske  Adelsmænd, 
som  i  Lilbeck  modtoge  Hertug  Christoffer  og  derfra  sendte 
Opsigelsesbrevet  til  P2rik  af  Pommern.  Men  efter  Christoffers 
Ankomst  til  Danmark  har  han  ikke  tovet  med  at  tage  sit  Parti. 
Paa  Viborg  Thing  var  han  med  at  hylde  den  unge  Hertug  som 
Danmarks  Konge,  og  med  denne  fulgte  han  til  Kolding,  hvor 
han  tillige  med  sin  Broder  Erik  satte  sit  Navn  under  den  Akt, 
hvorved  hele  Sønderjylland  overdroges  som  et  frit  og  arve- 
ligt Len  til  Hertug  Adolf.  Han  var  saaledes  med  til  at 
indvie  den  nye  Tid  i  Danmarks  Historie  og  bærer  sin  Del 
af  Ansvaret  for,  at  de  politiske  Principper  bleve  opgivne,  som 
Dronning  Margrethe  og  Erik  af  Pommern  havde  holdt  i 
Hævd,  og  som  hans  egen  Farbroder,  den  gamle  Ærkebiskop 
Peder  Lykke,  havde  været  Talsmand  for. 

Men  denne  Vej  forte  til  Ros  og  Magt.  Medens  Peder 
Bille  dør  ukjendt  og  upaaagtet  paa  sin  Fædrenegaard,  har 
Fætteren  Torben  bygget  sig  en  gylden  Bro  til  Hæder  og 
politisk  Indflydelse.  Endnu  1440,  da  han  møder  den  unge 
Konge  i  Viborg,  er  han  kun  Væbner,  men  Aaret  efter  erhverver 
han    sig    ved    Kroningen  i  Upsala    de    gyldne    Riddersporer, 


TORBKN    BILLE    SOM    RIGSKAAD.  173 

Herretitlen  knyttes  fra  nu  af  til  hans  Navn,  og  hans  Optagelse 
i  Rigsraadet  har  ikke  ladet  vente  længe  paa  sig;  maaske 
endnu  i  Christoffers  Regeringstid  har  han  faaet  Sæde  blandt 
Rigets  udvalgte  Mænd.') 

Det  blev  dog  ikke  som  Statsmand,  at  Torben  Bille 
kom  til  at  indlægge  sig  et  Navn  i  sin  Slægts  og  sit  Lands 
Historie.  Som  Medlem  af  Rigsraadet  har  han  selvfølgelig 
taget  Del  i  Styrelsen  af  Rigets  Anliggender,  men  ikke  nogen 
saa  fremragende ,  at  hans  Indfl\-delse  spores  paa  noget  sær- 
skilt Omraade.  Da  Christoffer  af  Bayern  døde  og  Rigs- 
raadets  Valg  efter  henved  9  Maaneders  Overvejelser  faldt 
paa  den  unge  Grev  Christiern  af  Oldenborg,  sad  ogsaa  han 
i  Raadet,  men  vi  kjende  ligesaa  lidt  til  hans  som  til  noget 
andet  Medlem  af  Rigsraadets  —  det  skulde  da  være  Rigs- 
"hovmesteren  Otte  Nielsen  Ro.sénkrans"s  —  politiske  Opfattelse. 
Efter  Christierns  Tronbestigelse  i  Danmark  optog  Forholdet 
til  den  ved  Karl  Knutssons  resolute  Optræden  i  Sverig  og 
Norge  brudte  Union  al  Opmærksomhed,  og  her  mode  vi  da 
Torben  Bille  i  det  eneste  Anliggende  af  større  politiske 
Betydning,  hvori  han  kan  have  haft  Lejlighed  til  at  øve 
nogen  Indflydelse.  Under  Forhandlingerne  med  Karl  Knuts- 
son  1449  ^^''  *^^t  blevet  besluttet,  at  12  danske  og  ligesaa 
mange  svenske  Rigsraader  skulde  mødes  i  Halmstad  Val- 
borgsdag  det  følgende  Aar  for  at  træffe  en  endelig  Afgjorelse 
om  Rigernes  fremtidige  Stilling  til  hinanden.  Fra  dansk 
Side  mødte  her  Landets  mest  fremragende  Politikere,  blandt 
livilke  vi  særlig  kunne  nævne  den  gamle  erfarne  Henrik 
Knudsen  Gyldenstjerne,  den  snilde  og  raadsnare  Eggert 
Frille  og  den  mest  indflydelsesrige  danske  Statsmand  paa 
hin  Tid,  Otte  Nielsen  Rosenkrans.  Som  den  tolvte  og 
sidste  nævnes  Torben  Bille.  Man  tager  neppe  fejl  i  at 
nævne   de  tre  førstnævnte  som  de  toneangivende  paa  dansk 


^)    Endnu    -*  5    1440    kalden    han   Væbner.       *'  3    1442    nævnes    han    første 
Gang  som   Ridder,      deh.   Arch.   Voss.      Lynge  Kronborg  Hrd.   37. 


174  TORBEN    BILLE    SOM    RIGSRAAD. 

Side,  og  at  Forhandlingerne  bleve  ledede  med  udmærket 
Dygtighed,  fremgaar  af  det  uventede  og  for  Kong  Christiern 
saa  gunstige  Resultat.  Svenskerne  opgave  deres  Konges 
Fordringer  paa  Norge,  og  det  vedtoges  endvidere,  at  naar 
den  ene  af  de  to  Konger  døde,  skulde  \2  Rigsraader  fra 
hvert  Land  mødes  i  Halmstad  for  at  vælge  en  ny  Konge. 
Man  skulde  da  se  at  blive  enige  om  at  vælge  den  over- 
levende Konge  til  Hersker  i  begge  Riger;  lykkedes  dette 
ikke,  skulde  Tronen  staa  ubesat,  indtil  ogsaa  den  anden 
Konge  døde.  Da  skulde  paa  ny  12  Raader  fra  hvert  Rige 
træde  sammen  i  Halmstad  og  være  forpligtede  til  at  vælge 
en  Konge  for  begge  Riger.  Det  var  et  Resultat,  som  de 
danske  Sendebud  med  Stolthed  kunde  se  tilbage  paa. 

Det  var  forste  og  blev  tillige  sidste  Gang,  at  Torben 
Bille  optraadte  som  politisk  Underhandler,  hvad  enten  nu 
Grunden  hertil  ligger  i,  at  hans  Evner  ikke  laa  i  den  Retning, 
eller  deri  at  hans  egen  Virksomhed  optog  al  hans  Tid  og 
Kraft.  Vel  findes  hans  Navn  overalt,  hvor  Rigsraadet  op- 
træder som  samlet  Korporation,  men  hans  Historie  kan  ikke 
give  noget  Bidrag  til  Tidens  politiske  Historie,  og  vi  kunne 
derfor  glide  let  hen  over  denne  Side  af  hans  Liv  og 
med  større  Udførlighed  dvæle  ved  den  rige  Virksomhed, 
han  udfoldede  som  Godsherre  og  Lensmand,  hvorved  han 
lagde  den  materielle  Grund  til  de  følgende  Slægtleds  Be- 
tydning i  vor  Historie  og  sikrede  sin  Slægts  økonomiske 
Stilling  i  Aarhundreder. 

Torben  Bille  arvede  Allindemagle  Gaard  og  Gods  efter 
sin  Fader.  Allinde  blev  saaledes  Slægtens  gamle  Stamgaard, 
og  det  er  derfor  let  forklarligt,  at  saa  mange  af  de  til  Bille- 
ætten knyttede  Sagn  gruppere  sig  om  denne  Gaard.  Her 
opholdt  Torben  Bille  sig,  indtil  han  senere  flyttede  til 
Abrahamstrup  som  kongelig  Lensmand.  Ved  sit  Giftermaal 
med  Beate  Tott  var  han  kommet  i  Forbindelse  med  en  af 
Landets  rigeste  og  mest  ansete  Slægter.  Men  da  Beate 
døde   i    Barselseng   og   hendes   Tvillinger    døde   samtidig    — 


FRU    SIDSEL    LUNGES    ARV.  .  I/^ 

de  bleve  alle  nedlagte  i  én  Grav,  sige  Slægtebøgerne  — 
opløstes  hurtig  denne  Forbindelse  og  bragte  ikke  Torben 
nogen  materiel  Fordel.  Derimod  vedblev  de  to  l^^amilier  at 
staa  i  nær  og  venskabelig  Berøring  med  hinanden,  og  linken 
efter  en  af  hans  Svogre  skulde  senere  blive  hans  Sviger- 
datter. Torben  Bille  giftede  sig  nemlig  paa  ny  og  hentede 
atter  denne  Gang  sin  Brud  i  en  af  Landets  ældste  og  be- 
rømte Slægter.  Hans  anden  Hustru  var  Sidsel  Ovesdatter 
Lunge,  Datter  af  Ove  Jepsen  Lunge  og  Broderdatter  af  den 
under  Dronning  Margrethe  og  Erik  af  Pommern  bekjendte 
Rigsraad  Anders  Jepsen  Lunge  til  Egede  og  Gunderslevholm. 
Saaledes  var  nu  tre  Medlemmer  af  Billeætten  —  Brodrene 
Torben  og  Erik  og  deres  Fætter  Torben  —  giftede  ind  i 
Lungernes  Familie.  Fru  Sidsel  var  Arving  efter  sin  barnløse 
Farbroder  Anders  Jepsen.  Allerede  i  Aaret  1423  havde 
dennes  Hustru  Ellen  Moltke  erklæret  sig  tilfreds  med ,  at 
hendes  Ægtefælle  havde  undt  hende  Egede  for  Livstid. 
Efter  hendes  Død  tilfaldt  Gaarden  Fru  Sidsel,  som  i  sin 
Enkestand  altid  opholdt  sig  paa  Egede,  der,  som  bekjendt, 
gik  i  Arv  til  hendes  Efterkommere  og  senere  fik  sit  smukke 
Navn  Jomfruens  (eller  Jomfruernes)  Egede  efter  hendes 
Sønnesønners  Døttre.  Denne  herlige  Ejendom  med  sine 
udstrakte  Skove  og  gjennemstrømmet  af  Tryggevælde  Aaa 
kom  saaledes  i  Billernes  Eje. 

En  endnu  større  Arv  tilfaldt  Fru  Sidsel  efter  hendes 
Faders  Død.  Hr.  Ove  Lunge  ejede  Herregaardene  Basnæs 
og  Gunderslevholm  paa  Sjælland  samt  Nielstrup  paa  Lolland 
med  stort  og  spredt  liggende  Strøgods  især  paa  Sjælland. 
Ved  Skiftet  efter  ham  og  hans  Hustru  1458  fik  Sønnen  Tyge 
Lunge  Basnæs,  Svigersønnen  Axel  Lagesen  Brok,  gift  med 
hans  Datter  Ellen,  Gunderslevholm,  medens  Torben  Bille 
og  Fru  Sidsel  fik  Nielstrup,  i  hvilket  dog  begge  Svogrene 
synes  at  have  haft  Søskendeparter.  Hr.  Torben  mageskiftede 
strax  med  Axel  Lagesen  en  Del  af  det  arvede  Strøgods 
mod    Vederlag    i    Nielstrup,    men    synes    dog    ikke    at    have 


jy6  TORBEN'    BILLE    OG    TYGE    LUNGE. 

været  i  fuld  Besiddelse  af  Gaarden  eller  at  have  taget  Bolig 
dér.  Med  Svogeren  Hr.  Tyge  Lunge  stod  han  paa  en  meget 
uvenskabelig  Fod.  Det  var  de  sædvanlige  Arve-  og  Skifte- 
stridigheder, som  var  dem  imellem.  En  Hoben  Klagepunkter 
havde  Torben  Bille  at  fremføre  imod  Hr.  Tyge  Lunges  Foged, 
Jep  Monsen.  Denne  havde  taget  Svin,  Lam  og  Gjæs  og 
Høns  fra  hans  Tjenere  i  Vidskolle,  tvunget  Mølleren  i  Ravn- 
strup  Mølle  til  at  betale  sig  Mølleskyld,  optaget  hans  Smør- 
skat i  Skafterup ,  redet  ind  i  hans  Gaard  i  Ottestrup  selv 
sjette  og  voldgjæstct  Bonden.  Han  havde  her  taget  Bondens 
Korn  og  ladet  det  « hugge »  for  sine  Heste,  taget  hans 
tærskede  Korn  og  ført  det  af  Gaarden,  endvidere  bortført 
Bondens  Sæk  og  Grim.e  og  tvunget  ham  til  at  stille  Borgen 
for,  at  han  vilde  føre  sin  Skat  og  Landgilde  inden  en  «stege» 
Dag  til  Basnæs.  Men  særlig  var  Hr.  Torben  forbitret  over, 
at  Jep  Monsen  havde  «ham  til  Hovmod  >  ladet  hugge  en 
Eg  i  hans  Eng  omkuld,  op  til  hvilken  hans  Vornede  havde 
ladet  lægge  sin  Svinesti,  og  beskyldte  ham  endog  for  at 
have  bragt  Uvenskab  og  Tvedragt  imellem  Hr.  Tyge  og  ham, 
fordi  han  havde  undladt  at  opskrive  noget  Gods,  som  derfor 
ikke  var  kommet  til  ret  Skifte  mellem  Svogeren  og  ham.  Til 
de  fleste  af  disse  Beskyldninger  svarede  Jep  Monsen  et 
haardnakket  Nej,  men  Retten  dømte  ham  dog  til  at  føre 
Vidner  paa,  at  han  ikke  havde  nogen  Skyld,  eller  bøde 
derfor,  som  Loven  udviser.^) 

Forholdet  mellem  Svogrene  synes  ikke  at  have  bedret 
sig,  thi  efter  Hr.  Tyge  Lunges  faa  Aar  efter  paafølgende  Død 
optraadte  Torben  Bille  med  stor  Hensynsløshed  ligeoverfor 
hans  Enke  og  Børnene.  Den  3dje  November  1462  begav 
han  sig  til  Nielstrup  og  uden  for  Gaardens  Port  opfordrede 
han  i  flere  tilkaldte  Vidners  Nærværelse  Fru  Anne,  Hr.  Tyge 
Lunges  F^nke,  «for  Guds  og  Retfærdighedens  Skyld  og  for 
god   Endrægtigheds    Skyld »    til    at    skifte    og   jævne    Gaarde 

')    OJ"'?-   i   Geh.   Arch.   Reg.    51.     Kgl.    Ketterlhingsdom   af  22.   Febr.    145S. 


HR.    STKX    BASSE.  1 77 

Og  Gods  i  Laaland  som  det  sig  burde  i  ret  Søskende  Skifte. 
Men  Fru  Anne  erklærede,  at  hun  kun  vilde  gjøre  det  i  Hr. 
Erik  Ottesen  Rosenkrans's  Nærværelse.  Hr.  Torben  red  da 
bort,  lod  udtage  Stævning  over  Fru  Anne,  og  da  hun  havde 
siddet  de  fire  Lavdage  over  uden  at  møde,  lod  han  sig  ud- 
færdige Kongebrev  til  Hr.  Mogens  Ebbesen  Galt,  Hoveds- 
mand  paa  Aalholm,  Hr.  Anders  Staverskov,  Landsdommeren 
Oluf  Goye  og  Oluf  Pedersen  Godow  af  Skjørringe  med  Be 
faling  til  at  tage  Kongens  Foged  med  dem  og  indføre  Hr. 
Torben  i  saa  meget  Gods,  som  tilkom  ham  med  Rette,  og 
tillige  skaffe  ham  Erstatning  for  de  Udgifter,  han  havde 
haft,  og  fordi  hun  havde  siddet  Kongebrevene  overhørig. 
To  Maaneder  efter  indførte  derpaa  de  ovennævnte  Mænd 
Bent  Bille  paa  Faderens  Hr.  Torbens  Vegne  i  alt  Fru  Annes 
og  hendes  Børns  Gods  i  Vaabensted  Sogn.  Da  Nielstrup 
ligger  i  Vaabensted  Sogn,  har  Godset  formodentlig  hørt  til 
denne  Gaard,  som  altsaa  endnu  1463  ikke  var  kommet  i 
Torben  Billes  fulde  Besiddelse.  Dette  maa  dog  være  sket 
senere,  thi  Gaarden  vides  at  have  tilhørt  Fru  Sidsel  og 
arvedes  af  hendes  Datter  Inger,  som  var  gift  med  Hr.  Johan 
Oxe.  Medens  Egede  blev  i  Billeættens  Besiddelse,  gik  Niels- 
trup over  til  Slægten  Oxe.^) 

Allerede  forinden  disse  store  Ejendomme  tilfaldt  Hr.  Tor- 
ben og  Fru  Sidsel,  havde  denne  tilført  sin  Husbond  en  endnu 
større  og  langt  betydeligere  Arv.  Fru  Sidsels  Moder,  Maren 
Tygesdatter  Basse,  var  Søster  til  Hr.  Sten  Basse  til  Tybjerg, 
Søholm,  Lykkesholm  og  endnu  flere  Godser.  Sten  Basse 
hørte  til  en  gammel,  især  i  det  14de  Aarhundrede  mægtig 
og  anset  Slægt.  Endnu  i  Begyndelsen  af  det  15de  Aar- 
hundrede sad  flere  Medlemmer  af  denne  Slægt  samtidig  i 
Rigets  Raad.  Slægten  var  dog  allerede  da  i  Tilbagegang, 
idet    den    kun    talte    faa    mandlige    Medlemmer,    og   henimod 

*)    Dokumenter  af   1462    'n,    1463    ^s   og   1463    ^^/lo   i  Danske  Adelsbreve 
Fase.  4.    18   og    119,   Geh.   Arch.    Voss,   Musse   Herred  4. 

>.     ^  12 


178  HR.    STEN    BASSE. 

Aarhundredets  Midte  var  Hr.  Sten  Basse,  Søn  af  Hr.  Tyge 
Basse  til  Tybjerg  og  Cecilie  Jensdatter  Grubbe,  Slægtens 
sidste  Mand.^)  Han  var  gift  med  Helene  Johansdatter  Bjørn, 
der  havde  bragt  ham  en  stor  Medgift:  Søholm  i  Stævns 
Herred,  Skullerupholm  i  Valborg  Herred  og  Lykkesholm  (nu 
Hofmansgave)  i  Fyn.  Sten  Basse  sad  i  Rigets  Raad  under 
Erik  af  Pommerns  og  Christoffer  af  Bayerns  Regjering;  han 
var  en  i  Statssager  særdeles  brugt  Mand  og  indtog  —  som 
allerede  omtalt  —  en  forsigtig  og  tilbagetrukken  Holdning 
under  Statsomvæltningen  1439,  ^^^  sluttede  sig  dog  snart 
fuldt  ud  til  det  sejrende  Parti.  Han  var  dengang  en  ældre 
Mand  og  havde  haft  den  store  Sorg  at  miste  sin  eneste 
Søn  Jes  Basse  til  Uggerslev,  som  var  død  uden  at  efterlade 
sig  Børn.  Efter  Tidens  Skik  skjænkede  han  da  store  Gaver  til 
Kirker  og  Klostre.  Saaledes  stiftede  han  et  Vikarie  i  Nyborg 
Kirke,  i  hvilken  Stad  han  længe  havde  siddet  som  Lensmand, 
og  lagde  dertil  en  stor  Del  Gods,  deriblandt  Rosendorp  og 
Jersøre  Hovedgaarde.  Særlig  betænkte  han  dog  Antvorskov 
Kloster,  som  han  havde  udset  til  sit  sidste  Hvilested. 

Hr.  Sten  og  Hustru  havde  dog  saa  store  Rigdomme,  at 
disse  Gaver  kun  vare  som  en  Draabe  i  Havet  i  Sammen- 
ligning med  hvad  de  iøvrigt  ejede,  og  deres  nærmeste  Ar- 
vinger have  med  Ro  kunnet  betragte  de  Ofre,  deres  gamle 
Slægtninge  gjorde,  for  at  slippe  saa  let  gjennem  Skjærsilden 
som  muligt.  Sten  Basse  havde  to  Søstre,  Maren,  der  var 
gift  med  Hr.  Ove  Jepsen  Lunge  og  Moder  til  Fru  Sidsel, 
Torben  Billes  Hustru,  og  Sophie,  der  havde  ægtet  Peder 
Olufsen  Godow  til  Lystrup  og  Bramslykke.  Slægtebøgerne 
have  bevaret  mærkelige  Sagn  om  den  Maade,  hvorpaa 
gamle  Hr.  Sten  disponerede  over  sine  Rigdomme.  Søster- 
sønnerne  paa  Bramslykke,  Oluf  og  Anders  Pedersen,  skulde 

')  Om  Slægten  Basse  henvises  til  Thisets  indholdsrige  Afhandling  om 
Slægtskabsforholdene  mellem  nogle  danske  Adelsslægter  af  samme  Navn 
i  Hist.  Tidsskr.  5.  Række  I.  605  ff.  og  samme  Forfatters  Stamtavler 
over  danske  Adelsslægter  I.    106  ff. 


SØHOLM.  I  79 

linve  arvet  Halvdelen  af  hans  Gods,  men  mistede  det  paa 
Grund  af  en  grov  Spøg,  de  drev  med  deres  gamle  Onkel. 
Anders  bød  ham  engang  til  Gjæst  og  lod  da  bære  en  Kat 
ind  paa  Bordet  mellem  to  Fade.  Da  Laaget  blev  taget  af, 
sprang  Katten  los  paa  Hr.  Sten,  som  havde  Modbydelighed 
for  dette  Dyr.  Han  blev  da  saa  vred,  at  han  lovede  at 
kaste  en  Kat  paa  Søstersønnen,  som  denne  ikke  skulde  le 
ad.  Kort  efter  skjænkede  han  den  Arv,  han  havde  tiltænkt 
Søstersønnerne,  til  Antvorskov  Kloster,  og  den  .skal  efter 
Sagnet  have  beløbet  sig  til  en  aarlig  Indtægt  af  24  Læster 
Korn.  Med  større  Forsigtighed  har  ventelig  Fru  Sidsel  og 
hendes  Mand  behandlet  deres  pirrelige  Morbroder,  thi  Slægte- 
bøgerne fortælle,  at  han  testamenterede  Hr.  Torben  Bille 
Søholm  og  12  Læster  Korn  dertil  paa  den  Betingelse,  at 
Torben  skulde  kalde  sin  yngste  Søn  Sten  Basse,  og  —  hed- 
der det  —  Brevet  blev  gjort  saa  længe  der  var  én,  der 
hed  Sten  blandt  de  Biller,  da  skulde  forannævnte  Gaard  og 
Gods  følge  dem.»  Sagnet  bekræftes  da  ogsaa  af  Doku- 
menter, der  vise,  hvorledes  Sten  Basses  Gods  kom  i  Torben 
Billes  Eje. 

Søholm  var  en  gammel  befæstet  Herregaard,  som  laa  i 
Magleby  Sogn .  Stævns  Herred.  Omgiven  af  Sø  og  Skov 
og  bygget  paa  en  Odde,  der  strakte  sig  ud  i  Søholms  Sø, 
og  ved  Gjennemgravning  let  kunde  omdannes  til  en  0,  havde 
Søholm  ikke  alene  en  herlig  Beliggenhed,  men  var  ogsaa  i 
Besiddelse  af  alle  de  Betingelser,  Datidens  Befæstningskunst 
fordrede  for  at  kunne  gjøre  et  Slot  til  en  stærk  og  næsten 
uindtagelig  Fæstning.  Som  de  endnu  bevarede  Ruiner  vise, 
har  Odden  i  Virkeligheden  været  gjennemgravet.  Over  en 
Vindebro  er  man  naaet  til  den  ydre  Befæstning,  en  Jordvold, 
som  atter  ved  en  Grav  var  skilt  fra  de  Slottet  omgivende 
Murvolde,  der  stod  i  umiddelbar  Forbindelse  med  Gaardens 
egne  Taarne  og  øvrige  fortifikatoriske  Anlæg.  Søholm  næv- 
nes alt  i  Midten  af  det  14de  Aarhundrede  og  kom  efter 
at  have  tilhørt  forskjellige  Ejere  til  Sten  Basses  Svigerfader. 


l8o  ARVEN    EFTER    STEN    BASSE. 

Ridderen  Johan  Olufsen  Bjørn,  efter  hvem  Sten  Basse  arvede 
den.  Hr.  Sten  var  en  stor  Godssamler,  der  efterhaanden 
tilkjøbte  sig  alle  de  Ejendomme,  der  havde  tilhørt  Sviger- 
faderen og  efter  denne  var  gaaet  i  Arv  til  hans  anden 
Svigersøn ,  Ridderen  Axel  Andersen  (Mule)  til  Kjærstrup. 
Medens  Sten  Basse  skjænkede  en  Del  af  det  fra  Svogeren 
kjøbte  Gods,  Rosendorp  og  Jersøre  Hovedgaarde,  til  sit 
Vikarie  i  Nyborg  Kirke,  har  han  den  27de  Juli  1446  paa 
Sjællands  Landsthing  «med  fri  Vilje  og  beraad  Mod»  skjø- 
det,  opladet  og  afhændet  til  Hr.  Torben  Bille  i  AUindemagle 
alt  sit  Kjøbegods  og  Pantegods  i  Sjælland  og  Fyn  med  al 
Tilliggelse  til  evindelig  Eje.^)  Omtrent  to  Aar  efter,  Maj 
1448,  døde  Sten  Basse,  og  Torben  Bille  og  Fru  Sidsel  skulde 
nu  tiltræde  deres  store  Arv. 

Uet  var  at  vente ,  at  Vanskeligheder  og  Tracasserier 
fra  andre,  maaske  forbigaaede  Arvinger  ikke  vilde  udeblive, 
og  de  vare  i  Virkeligheden  allerede  begyndte  forinden  Hr. 
Stens  Død.  Indviklede  Arveforhold,  som  Datidens  Mangel 
paa  retsgyldige  Pante-  og  Thinglysningsprotokoller  gjorde 
endnu  vanskeligere  at  udrede,  førte  altid  Strid  og  Splid  i 
Følge  med  Arv  og  Skifte.  Sten  Basses  Svoger  havde  haft 
en  Søn,  Jens  Axelsen,  som,  hvis  han  havde  levet,  havde 
været  en  meget  farlig  Medbejler  til  Arven  efter  det  barnløse 
Ægtepar.  Han  var  imidlertid  død  før  Faderen,  der  saaledes 
arvede  hans  eventuelle  Rettigheder,  hvilke  han  senere  over- 
drog til  Sten  Basse.  Derved  erhvervede  denne  sig  den 
unge  Jens  Axelsens  Ret  i  Søholm,  Skullerupholm  og  Lykkes- 
holm,  og  det  er  formodentlig  denne  Ret,  der  maatte  betrag- 
tes som  Kjøb,  han  atter  overdrog  til  Torben  Bille,  i  Forening 
med  alt  sit  øvrige  Pante-  og  Kjøbegods  paa  Sjælland  og 
Fyn.  Nappe  var  imidlertid  hans  Gavebrev  læst  paa  Sjællands 
Landsthing,  før  der  øjeblikkelig  optraadte  en  Mand,  Ridderen 
Niels  Knudsen  paa  egne  og  Medarvingers  Vegne,   der  gjorde 

')    Danske   Samlinger   1.    169  —  71. 


ARVEN    EFTER    STEN    BASSE.  l8l 

ham  Retten  til  Søholm  med  Sorup  stridig.  Det  er  ikke 
muligt  at  se,  med  hvad  Ret  denne  Arving  optraadte.  Men 
det  er  for  saa  vidt  ogsaa  ligegyldigt,  thi  det  kongelige 
Retterthing  afviste  hans  Fordringer  og  tilkjendte  Torben 
Bille  Godset,  sandsynligvis  i  Henhold  til  det  Kjobebrev  fra 
Axel  Andersen  til  Sten  Basse,  der  viste,  at  den  unge  Jens 
Axelsen  var  død  før  Faderen/^)  Efter  denne  Sejr  skyndte 
Torben  Bille  sig  med  at  lade  sig  indføre  ogsaa  i  Skullerup- 
holm  og  dertil  liggende  Gods  i  Valborg  Herred,  og  den  iS. 
April  1448,  faa  Dage  før  Sten  Basses  Død,  mødte  dennes 
Foged  paa  Herredsthinget  med  Sten  Basses  Fuldmagt  til  at 
overdrage  Torben  en  Søsterdel  i  Skullerupholm.  Skjønt  den 
Formel ,  som  anvendtes  ved  slige  Lejligheder,  er  bekjendt 
anden  Steds  fra,  er  den  dog  saa  karakteristisk  for  Tiden,  at 
vi  her  skulle  gjentage  den:  «Saa  satte  vi  Hr.  Torben  paa 
Gulv  og  Bænk  og  finge  ham  Nøgle  og  Laas  og  lode  Vor- 
nede  fæste  af  ham  og  fuldgjorde  vi  ham  det  i  alle  Maader, 
som  Loven  udviser,  som  vi  lovlig  tiltagne  vare  paa  Sjællands 
Landsthing.»-) 

Der  kan  ikke  være  Tvivl  om,  at  gamle  Hr.  Sten  Basse 
særlig  har  begunstiget  sin  Søsterdatter,  Sidsel  Lunge,  og  Tor- 
ben Bille.  Om  hans  Hustru,  Fru  Helene  Bjørn,  fra  hvem  en 
saa  stor  Del  af  hans  Rigdom  hidrørte,  har  næret  de  samme 
venskabelige  Følelser  imod  dem  som  hendes  Mand,  turde 
være  Tvivl  underkastet.  Næppe  var  Hr.  Sten  Død,  før  hun 
udvalgte  sin  Slægtning  paa  modrene  Side  (Grubberne)  den 
mægtige  Marsk  Oluf  Axelsen  Tott  til  sin  Formynder  og 
Værge,  og  strax  brød  da  Arvestridigheder  ud  mellem  den 
aldrende  Enke  og  hendes  Mands  Arvinger.  Medens  Søholm 
i    Følge   Retterthingsdommen    uhindret    Sfik    over    til    Torben 


')  Retterthingsdommen  af  6.  Juli  1447  i  Danske  Samlinger  I.  171  —  72. 
Smstds.  S.  170  Axel  Andersens  Brev  til  Sten  Basse  af  30.  October 
1423,  hvoraf  Torben  Bille  2.  Novbr.  1446  lod  tage  en  Vidisse.  Geh. 
Arch.   Voss.      Skam  H.   38. 

')    Vidensk.  Selsk.  5.  Række.  Hist.-phil.  Afdl.  I.    125-26. 


1 82  TORBEN    BILLE    OG    STEX    BASSES    EKKE. 

]V\\\e,  bestred  Fru  Helene  hans  Ret  til  Skullerupholm  o^^ 
Lykkesholm.  Her  drejede  det  sig  atter  om  den  eventuelle 
Arv,  som  den  unge  Jens  Axelsens  tidlige  Død  havde  tilført 
hans  nærmeste  Slægtninge.  Hvis  han  nemlig  var  død  før 
Morfaderen,  Johan  Olufsen  Bjørn,  havde  denne  arvet  en 
Del  af  hans  Ret  til  Arv  i  Skullerupholm  og  Lykkesholm, 
og  Fru  Helene  vilde  saaledes  kunne  gjøre  Fordring  paa 
Faderens  Arv  efter  Dattersønnen.  I  modsat  Fald  maatte 
Godset  gaa  til  fuld  Deling  mellem  hende  og  hendes  Mands 
Arvinger.  Da  Johan  Bjørn  imidlertid  allerede  var  død  1416 
og  Jens  Axelsens  Død  først  indtraf  c.  1423,  tabte  hun  Sagen, 
og  maatte  gaa  paa  Forlig  med  Torben  Bille,  der  saaledes, 
fik,  hvad  han  gjorde  Fordring  paa  af  de  to  store  og  værdifulde 
Herregaarde. ^)  Den  gamle  Frue  tog  derpaa  Ophold  paa 
\'allø  hos  Oluf  Axelsen,  hvor  hun  døde  145  i.  Paa  sit  yder- 
ste indsatte  hun  Oluf  Axelsen  til  Executor  testamenti  med 
Ret  til  at  uddele  alt  hendes  rørlige  Gods  og  Boskab  til 
Kirker  og  Klostre,  Fattigfolk  og  hendes  Venner,  og  testa- 
menterede ham  endvidere  sin  Part  af  Lykkesholm.-')  De  to 
mægtige  Stormænd  synes  ikke  at  have  yppet  Kiv  om  Arven; 
de  enedes  foreløbig  om ,  at  Torben  skulde  have  en  Tredje- 
del af  Lykkesholm,  foruden  alt  det  Kjøbe-  og  Pantegods, 
som  Sten  Basse  havde  lagt  til  Gaarden  og  som  han  havde 
overdraget  Hr.  Torben  1446.  Da  Oluf  Axelsen  «for  Herskabs 
Forfalds »  Skyld  ikke  havde  Tid  til  at  foretage  det  endelige 
Skifte,  blev  dette  udsat.  Indtil  da  skulde  Oluf  Axelsen 
beholde  Gaarden  og  give  Torben  Bille  saa  megen  Rente  af 
sit  Gods  i  Sjælland,  som  kunde  tilkomme  ham  af  hans  Part 
i  Lykkesholm.^)  Hvor  naar  dette  Skifie  er  blevet  afholdt, 
vides  ikke,    men  Torben   Bille  ses  senere  at  have  ejet  Gaar- 


')  Forlig  mellem  Fru  Helene  og  Torben  ISille,  sluttet  i  Graabrødre  Klo- 
ster i  Kjøbenhavn  ^'^  i  1449  i  Overvær,  af  Oluf  Axelsen  og  flere.  Geh. 
Arch.   Top.   Saml.   paa  Papir  Skullerup.    I. 

')    Dokument  i  Langebeks  Diplomatarium  af  145 1,  uden  Dag. 

*)    Forlig  af  145 1    '•^'9  Geh.  Arch.,  Voss,  Vinding  Hrd.   5. 


ARVEN    EFTER    STEN    BASSE.  1 83 

den,  som  bragte  ham  en  betydelig  Indtægt,  saa  vel  i  Korn, 
som  i  Penge  og  Smør,  foruden  hvad  de  til  Gaarden  liggende 
store  Skove  og  Søer  kunde  indbringe.^) 

Saaledes  var  nu  Billeætten  ogsaa  ble\'et  hjemme  paa 
Fyn.  Foruden  Lykkesholm  ejede  Torben  Bille  her  tre 
Gaarde  i  Nyborg  og  havde  Bjerge  Herred  og  Kjerteminde 
i  Forlening.-)  Gaardene  i  Nyborg  gjorde  senere  Marsken 
Klavs  Rønnov  ham  stridig,  men  som  i  alle  sine  Arvesager 
havde  Torben  Bille  Retten  paa  sin  Side,  og  Klavs  Rønnov 
maatte  bøje  sig  for  den  kongelige  Retterthingsdom ,  der 
erklærede,  at  Torben  Bille  skulde  beholde  Godset  efter 
Laasebrevets  Lydelse,  indtil  Klavs  Rønnov  kunde  bevise,  at 
Brevet  ikke  var  saa  lovligt,  som  det  burde  være.^)  Det  maa 
siges  til  Torben  Billes  Ros,  at  han  ikke  utaknemlig  glemte, 
hvorfra  al  denne  Rigdom  stammede.  Aaret  før  sin  Død 
skjænkede  han  de  tre  Gaarde  i  Nyborg  til  « Jomfru  Marie 
Brødres  Orden  af  Karmelbjerg »  (Karmeliterne)  i  Nyborg  paa 
den  Betingelse,  at  Brødrene  skulde  bygge  et  Kloster  i  den 
af  Gaardene,  som  laa  i  Søndergade  ved  Graven,  og  dér 
bede  for  Hr.  Sten  Basses,  hans  Hustrus  og  begge  deres 
Forældres  Sjæle,  samt  for  ham  selv,  hans  Hustru  og  deres 
Forældre  og  Efterkommere  til  evig  Tid  «saa  tit,  som  dem 
selv  tykkes.**)  Ligesaa  opfyldte  han  og  Fru  Sidsel  den 
Forpligtelse,  som  Slægtebøgerne  lade  Sten  Basse  paalægge 
dem,  idet  de  kaldte  deres  yngste  Søn  Sten  Basse.  Rigtignok 
bortkastede  denne  senere  Basse-Navnet,   men  Fornavnet  Sten 

')  I  Danske  Adels  Breve  4.  findes  Regnskab  over  Gaarden^  Indtægter, 
som   vise  at   der  dengang  laa  meget    skostelig«    Skov  dertil. 

^)  Orig.  men  uden  Segl  og  Paategning,  dat.  Odense,  1451  ''U  i  Top.  Saml. 
p.  Papir.  Kjerteminde  No.  2.  At  Brevet  derfor  meget  godt  kan  være 
udstedt,  jvfr.  ovfr.  S.  143-44.     Smlgn.  Hist.  Tidsskr.  4.  Række  V.  iio. 

')  Retterthingsdom  dat.  Kallundborg,  1464  '^i  Geh.  •A.rch.  Voss  Fyn. 
Unævnt   Gods   7. 

*)  Brevet  er  dateret  23.  Maj  1465,  og  medforseglet  af  ham  selv,  hans  Hu 
stru  og  Sønner,  samt  hans  Broder  Peder  Lykke  og  Fætteren  Jon  Bille. 
Orig.  i  Geh.  Arch.,  Nyborg   18. 


I  84  SVANHOLM. 

bevaredes  i  Slægten  som  et  Minde  om  dens  Velgjører,  og  lige 
til  Nutiden  har  Sten  været  et  godt  kjendt  Navn  i  Billeætten. 

Saaledes  var  Torben  Bille  allerede  nu  en  af  Danmarks 
største  Godsejere.  Foruden  sin  Fædrenegaard  Allindemagle, 
ejede  han  Søholm  og  Parter  i  Skullerupholm  og  Lykkesholm, 
desuden  sin  Hustrus  store  Ejendomme  Egede  og  Nielstrup. 
Hertil  kom  det  store  og  spredtliggende  Fæstegods  i  Skaane^ 
Sjælland  og  Fyn,  som  han  dels  havde  arvet  efter  Foræl- 
drene, dels  modtaget  som  Gave  af  Sten  Basse.  Alt  dette 
Gods  var  saa  godt  som  udelukkende  Arv  og  Gave,  Lykken 
havde  tilsmilet  ham  fra  alle  Sider,  men  dog  skulde  hans 
Rigdom  blive  endnu  større  og  det  væsentlig  ved  egen  prak- 
tisk Dygtighed  og  Virkesans. 

I  Horns  Herred  i  Krogstrup  Sogn  ligger  Herregaarden 
S  vanholm.  Den  nævnes  alt  i  Valdemar  Atterdags  Tid  og 
tilhørte  da  den  nu  forlængst  uddøde  Slægt  Mandrup.  Ved 
Giftermaal  kom  den  i  den  saakaldte  Eberstein'ske  Families 
Hænder  og  ejedes  i  Begyndelsen  af  det  15de  Aarhundrede 
af  Ridderen  Knud  Andersen,  der  skrev  sig  til  Svanholm. 
Kun  en  halv  Mil  fra  Svanholm  laa  dengang  et  andet  gammelt 
Herresæde,  Kindholm  eller  Kindby,  af  hvilket  endnu  Volde 
og  Grave  ere  synlige  Fra  Svanholm  ses  tydelig  Kindby 
Kirke  og  skimtes  Ruinerne.  Gaarden  ejedes  i  Begyndelsen 
af  det  femtende  Aarhundrede  af  Væbneren  Albrecht  Hen- 
ningsen. Imellem  de  to  Nabogaardes  Besiddere  har  der  selv- 
følgelig fundet  en  livlig  selskabelig  Forbindelse  Sted,  som 
ledede  til  Indgaaelsen  af  et  Ægteskab  mellem  Albrecht  Hen- 
ningsens Datter  Sofie  og  Knud  Andersen  til  Svanholm ,  der 
var  Enkemand  efter  sin  første  Hustrus  Død.  Fru  Sofie  var 
Enke  1443  og  synes  ikke  at  have  haft  Børn  i  sit  Ægteskab. 
Sønnerne  af  Knud  Andersens  første  Ægteskab,  Niels  og  Bo 
Knudsen,  arvede  derpaa  Svanholm,  Datteren  Cathrine  var  gift 
med  Hr.   Mikkel  Rud  til  Vedby. 

Fru  Sofie  har  formodentlig  efter  Mandens  Død  staaet 
temmelig    ene.     Hun    havde    en    Halvsøster   Else   til  Kindby, 


TORBEN    BILLE    OG    FRU    SOFIE.  1 83 

som  var  gift  med  Ridderen  Jep  Jensen  Ravensberg,  i  hvis 
Slægt  Kindby  forblev  indtil  Reformationen.  Men  hun  vides 
ikke  at  have  sluttet  sig  til  denne  nære  Slægtning,  hvorimod 
hun  4kesede»  Erik  Jepsen  og  senere  Torben  Jepsen  Bille  til 
Bjergby  til  sin  Værge.  De  maa  formodentlig  have  været  i 
Slægt  med  hende,  uden  at  vi  dog  ere  i  Stand  til  at  give 
nærmere  Oplysning  om  Slægtsskabsgraden.  Hun  var  saaledes 
ogsaa  i  Slægt  med  Torben  Bille,  og  denne  benyttede  sig  af 
Bekjendtskabet  og  Slægtskabet  til  at  formaa  den  gamle  Dame 
til  at  overdrage  sig  en  Del  af  sit  Arvegods.  Først  kjøbte 
han  af  hende  Retten  til  at  opkræve  alt  det  Gods,  hun  havde 
arvet  efter  sin  Moder,  men  som  hendes  Fader  havde  pantsat 
og  afhændet  uden  at  give  hende  Erstatning  derfor.  Det 
var  Gods  i  Dalby  i  Horns  Herred  og  i  Mullerup  i  Løve 
Herred^).  Da  hun  senere  arvede  sin  Farsøster  Fru  Sidsel, 
Jep  Nielsens  Hustru  i  Sømark  (nu  Lisenlund)  paa  Møn,  til- 
skjødede  hun  ham  ogsaa  alt  det  arvede  Gods:  Jordegods, 
Boskab,  Guld  eller  Sølv,  i  det  hun  efter  gammel  Skik  «holdt 
paa  sin  Værges  højre  Arm  og  sagde  fuldelig  Ja  til  det 
Skjøde»-').  Fru  Sofie  boede  paa  Sonneruplille  i  Voldborg 
Herred.  Paa  det  nærliggende  Skullerupholm  har  Torben 
Bille  vel  jævnlig  opholdt  sig,  selv  inden  han  fik  det  tilskjødet 
af  Sten  Basse.  Den  24.  Februar  1446  besøgte  han  i  For- 
ening med  sin  Fætter  Torben  Jepsen,  sin  Hustrus  Slægtning 
Anders  Jepsen  Basse  i  Kvamløse,  Klavs  Henriksen  Skade 
og  flere  andre  Adelsmænd  der  fra  Egnen  Fru  Sofie  paa 
Sonneruplille.  Han  lod  i  deres  Nærværelse  læse  et  aabent 
Brev,  hvorved  Fru  Sofie  erkjendte  at  være  ham  200  rhinske 
Gylden  skyldig  og  derfor  pantsatte  ham  Sonnerupgaard.  Fru 
Sofie  stod  derpaa  frem,  erkjendte  Brevets  Ægthed  og 
erklærede,    at   hun    havde   modtaget   Pengene.     Torben  Bille 


')    Dokum.   af   1443    "''  »<    og    1444   "'  9    i   Geh.   Arch.   Voss,   Reg.  69.   Fase. 

8,   II.  og  i  Top  Saml.  Dalliy   i,  Mullerup  5. 
')    Orig.   af   1447   ^:   i  Geh.   Arch.   Voss    Voldborg  Hrd.   95. 


1 86  TORBKN    BILLE    OG    FRU    SOFIES    ARVINGER. 

bad  hende  derefter  om  at  overdrage  sig  Sonnerup,  hvortil 
hun  svarede  ja  og  bad  sin  lovHge  Værge  Torben  Jepsen  af 
Stigsbjergby  at  overantvorde  ham  Gaarden,  samt  takkede 
barn,  fordi  han  saa  længe  havde  undt  hende  «Ro  og  Mag» 
der  paa  Gaarden.  Efter  at  Torben  Jepsen  derpaa  havde 
overdraget  ham  Gaarden,  fremkaldte  Fru  Sofie  de  Vornede, 
som  boede  paa  Bolene,  og  bad  dem,  som  vare  til  Stede, 
at  fæste  deres  Gaarde  af  Hr.  Torben,  de  andre  skulde  den 
følgende  Morgen  gaae  til  Skullerupholm  og  tilsige  ham 
Tjeneste  ^).  Endnu  engang  i  det  følgende  Aar  maatte  hun 
erklære,  at  have  faaet  fuldt  Vederlag  af  Torben  Bille  for 
Gaarden"-). 

Næppe  var  imidlertid  Fru  Sofie  død,  før  Torben  Billes 
retslige  Adkomst  til  alle  disse  Ejendomme  blev  ham  bestridt. 
Hendes  Halvsøster  Fru  Else  af  Kyndby  mente  sig  forurettet 
og  forlangte  sig  udleveret  ikke  alene  Sonneruplille,  men 
ogsaa  det  øvrige  Gods,  som  Torben  Bille  havde  kjobt  af  og 
indløst  for  Fru  Sofie.  Hvor  dygtig  Retskyndig  end  Hr. 
Torben  maa  have  været,  saa  kom  han  dog  her  tilkort. 
Baade  paa  Landsthinget  og  ved  Kongens  Retterthing  fik  Fru 
Else  sig  Sonneruplille  tilkjendt;  derimod  anerkjendtes  hans 
Ret  til  det  øvrige  Gods,  og  han  blev  henvist  til  at  tiltale 
Fru  Sofies  Arvinger,  altsaa  Fru  Else  selv,  for  de  Penge, 
hvormed  han  havde  forstrakt  Fru  Sofie.  Pengene  har  han 
vel  faaet,  men  Sonnerupgaard  slap  ham  af  Hænderne^). 

Imidlertid  var  den  gamle  fra  Drosten  Lavrids  Jonsen 
nedstammende  Slægt,  som  boede  paa  Svanholm,  uddød  med 
de  to  Brødre  Niels  og  Bo  Knudsen.  Svanholm  arvedes  da 
af  Svogeren  Mikkel  Rud  af  Vedby  paa  hans  afdøde  Datters 


')    Orig.    dat.    1446    -*  2    i    Geh.    Arch.    Voss.       Voldborg    Hrd.   92.       Jvfr. 

Kolderup   Rosenvinge,   Bemærkn.   om   Pant  S.    11  — 13. 
-)    Samme   Brev  som   er  ovenfor  anført   S.    185   Anm.    i. 
^)    To    Retterthingsdomme    af   'V?    1453,    i    Geh.    Arch.  Voss.       Voldborg 

Hrd.   97   og  i   Keg.   69.      Fase.   8,    13.      Diplomatarium  Christierni    primi 

S.   56. 


TORRF.N    BILLE    KJØBER    SYANHOLM.  187 

Vegne,  og  af  en  fjernere  Slægtning  Ridderen  Frederik 
Vardenberg  og  dennes  Hustru  Elne  Evertsdatter  Moltke, 
samt  af  Brødrenes  Farsøster,  Fru  Mette  Andersdatter  af 
Sonnerup.  Dengang  havde  Torben  Bille  tiltraadt  sin  store 
Arv  efter  Sten  Basse  og  sad  allerede  som  Lensmand  paa 
det  nærliggsnde  Abrahamstrup.  Han  var  formodentlig  lige 
saa  rig  paa  rede  Penge  som  paa  Gods,  og  her  i  umiddelbar 
Nærhed  af  hans  Forlening,  hvor  han  selvfølgelig  maatte  tage 
fast  Ophold,  laa  en  prægtig  og  stor  Gnard,  hvis  Besiddelse 
maatte  give  ham  en  forøget  Indflydelse  i  det  Herred,  i 
hvilket  han  allerede  herskede  som  en  lille  Konge.  Han 
modstod  ikke  den  nærliggede  Fristelse,  og  i  Løbet  af  1452 
udkjøbtc  han  Arvingerne.  Først  tilskjødede  Mikkel  Rud  ham 
sin  Tredjedel  og  to  Maaneder  efter  Frederik  Vardenberg  og 
hans  Hustru  deres  Part,  tilligemed  et  Torp,  som  hed  Ordrup. 
Den  tredje  Part  var  formodentlig  af  Fru  Mette  solgt  til  Kong 
Christiern  I;  men  ogsaa  ham  og  Dronning  Dorothea  atkjobte 
Torben  Bille  1454  deres  «Kjøb  og  Ret»  i  Svanholm,  og 
efter  at  de  nødvendige  fire  kongelige  Dombreve  paa  Godset 
vare  udstedte,  fik  han  den  25.  Oktober  1456  det  kongelige 
Laasebrev  paa  Svanholms  Gaard  og  Gods.  Dette  Brev,  som 
endnu  bevares  i  Arkivet  paa  Svanholm,  lyder  saaledes: 

«Vi  Christiern  etc.  gjore  vitterligt,  at  for  os  og  vort 
elskelige  Raad  var  skikket  velbyrdig  Mand  Hr.  Torben  Bille 
af  Svanholm  med  tre  vore  Dombreve  og  fjerde  med  hæn- 
gende Indsegl  og  almen  Stævning  og  sex  Ugers  Brev,  hvilke 
som  lovligen  fremgangne  ere,  paa  fornævnte  Svanholm  og 
paa  alle  de  Gods,  som  herefter  nævnes,  som  ere  9  Bole- 
gaarde i  Vendsløv,  Gynnerup  altsammen,  Kundestrup  alt- 
sammen, Krogstrup  altsammen,  uden  Præstegaarden  og  Degne- 
gaarden,  Ordrup  altsammen,  item  i  Øre  Korn  i  Dalby,  4 
Pd.  Skyld  i  Odinsved,  i  Kimmerslev  i  Fjerding  Jord,  ^  ■.> 
Pd.  Skyld  i  Kyndby  og  i  Gaard,  som  skylder  i  Sk.  grot, 
I  Fjerding  Jord  i  Dalby,  og  i  Klippestrup  4  Gaarde.  Thi 
tildømme     vi     fornævnte    Hr.    Torben    Bille     og    hans     rette 


155  HORNS    HERRED. 

Arvinger  fornævnte  Svanholm  og  fornævnte  Gods  til  evindelig 
Eje  at  nyde  og  beholde  og  forbyde  vi  etc.  Datum  Malmøgie, 
die  sanctorum  Crispini   et  Crispiniani    1456»^). 

Fra  nu  af  skrev  Torben  Bille  sig  afvexlende  til  Søholm 
og  Svanholm,  hyppigst  dog  til  Abrahamstrup.  Medens  han 
vel  tør  antages  jævnlig  at  have  opholdt  sig  paa  disse  to  store 
og  efter  Tidens  Skik  velindrettede  Gaarde  ligesom  paa 
Allindemagle,  har  han  fra  c.  1450  taget  fast  Ophold  paa 
Abrahamstrup,  hvor  han,  som  hans  Børn  utrykkelig  sige, 
boede  til  sin  Død. 

Den  østlige  af  de  to  anselige  Halvøer,  som  fra  Syd  til 
Nord  skyde  sig  op  i  Isefjorden  og  «som  et  mægtigt  Horn 
reiser  sig  fra  Voldborg  Herred  og  ender  i  en  Længde  at 
halvfemte  Mil  ligeoverfor  det  gamle  Isøre  paa  Halsnæs*-), 
dannede  fra  gammel  Tid  et  eget  Herred,  der  fik  Navn  af 
Horns  Herred.  Mægtige  Bakker  og  store  Skove  begrænsede 
det  mod  Roskilde  Fjord.  Skjønt  Herredet  ikke  horer  til 
Landets  frugtbareste  Egne,  var  det  dog  allerede  i  Oldtiden 
stærkt  bebygget,  hvorom  de  talrige  Gravhøje  vidne.  Efter- 
haanden  som  Skovene  ryddedes  og  Jorden  opdyrkedes, 
øgedes  Befolkningen.  Paa  Grund  af  Herredets  Beliggenhed, 
omgivet  af  Søen  paa  næsten  alle  Sider,  dannede  Beboerne 
ligesom  et  Samfund  for  sig  selv.  Talrige  ere  de  Sagn,  som 
knytte  sig  til  denne  lille  afsluttede  Landsdel,  hvor  alle  kjendte 
hinanden  og  ugentlig  mødtes  paa  Herredsthinget  for  at  bi- 
lægge Retstrætter,   slutte   Handelcr   og   knytte    de  Gjensidig- 

^)  Mikkel  Ruds  Salgsbrev  dat.:  Hafnie,  ''/lo  1452.  Frederik  Vardenbergs 
dat.  Jlafnie,  ^^/i2  1452,  Kong  Christierns  dat.  Roskilde,  ^";4  1454, 
samt  Dombrevet  af  '^4  ^456  findes  alle  i  Geh.  Arch.  Voss.  Svanholm 
I — 4.  Det  sidste  trykt  hos  Wegener,  Abrahamstrup  S.  23.  Som 
Vidner  nævnes  i  det  første  Brev  af  ''10  1452:  Oluf  Axelsen,  Eggert 
Frille,  Oluf  Lunge  og  Erik  Bille,  Riddere,  Anders  Jensen  og  Bent  Krabbe, 
Væbnere.  Under  Brevet  af  ''12  1452:  Mikkel  Rud,  Ridder,  Anders 
Jensen,  Landsdommer,  Væbner,  Hr.  David  i  Ryde  (Qvitzov),  Fru  Mette 
(Eberstein)   i   Sonnerup,   Peter  Neb,   og   Grubbe  i   Alslev. 

'j    Wegener,  Abrahamstrup  I.    i    ff. 


ABKAll  AMSTRUP.  I  89 

hedens  Baand  fastere,  som  udmærkede  alle  smaa  Samfund  i 
Middelalderen. 

Saa  vel  Kronen,  som  Roskilde  Bispestol  havde  fra 
gammel  Tid  Eiendomme  i  Horns  Herred,  som  de  lode  dyrke 
af  Fæstere  mod  en  aarlig  Afgift.  Medens  Kirkens  Gods 
styredes  af  en  Foged,  som  boede  paa  Selsøgaard,  kom  Kron- 
godset tidlig  til  at  danne  et  Len,  der  bestyredes  af  en  Lens- 
mand paa  Abrahamstrup,  det  nuværende  Jægerspris.  Abraham- 
strup  var  oprindelig  en  Kongsgaard  med  et  ret  betydeligt  Til- 
liggende, omfattende  hele  Herredets  nordligste  Del  med  Øerne 
Øxenholm  i  Roskildefjord  og  Ålholm  i  Issefjorden.  Selve 
Lenet  var  oprindelig  ikke  stort,  men  Valdemar  Atterdag  og 
Dronning  Margrethe  forøgede  dets  Omraade  ved  betydelige 
Kjøb,  og  om  det  end  ikke  kunde  henregnes  til  Landets 
største  og  mest  indbringende  Len,  var  det  dog  en  anselig 
og  ved  sin  Beliggenhed  ikke  uvigtig  Besiddelse.  Om  Abraham- 
strups  ældre  Historie  er  kun  lidet  bekjendt.  Wegener  har  i 
sin  fortrinlige  Monografi  af  Abrahamstrup  samlet  de  spredte 
Efterretninger  til  et  tiltalende  og  harmonisk  Hele.  Vi  se, 
hvorledes  de  danske  Konger  fra  Erik  Menveds  Tid  jævnlig 
have  opholdt  sig  paa  den  formodentlig  ubefæstede,  men  vel- 
udstyrede Gaard.  Paa  Rejsen  herfra  til  Roskilde  havde  Erik 
Menveds  Dronning  Ingeborg  den  Sorg  at  miste  sin  sidstfødte 
og  eneste  Søn;  her  vides  Kong  Valdemar  Atterdag  og  hans 
Søn  Christoffer  at  have  opholdt  sig  i  Begyndelsen  af  1360, 
her  holdt  Dronning  Margrethe  i  Aaret  1396  et  Mode  med 
Rigets  gejstlige  og  verdslige  Herrer.  Om  Lensmændene 
vides  derimod  kun  lidet,  og  det  er  forst,  da  Torben  Bille 
c.  1450  af  Christiern  I  blev  forlenet  med  Abrahamstrup,  at 
dets  Historie  kan  forfølges  i  sine  Hovedtræk. 

Torben  Bille  havde  Abrahamstrup  som  Pantelen  for 
4C00  Mark  « eller  mere>^,  som  det  senere  hedder  i  Enkens 
og  Børnenes  Afstaaelsesbrev.  Da  han  et  Par  Aar  efter  kjøbte 
Svanholm,  blev  han  Horns  Herreds  mægtigste  Stormand,  og 
hans    Interesser    og    Virksomhed     knyttedes    væsentligst    til 


190  TORBEN    BILT.E    SOM    LENSMAND. 

denne  lille  Landsdel,  hvor  han  som  en  Konge  har  hersket 
over  Undersaatter,  hyppig  med  Haardhed  og  Strænghed, 
men  ogsaa  med  stor  Dygtighed.  Da  Lensm.anden  paa 
Holbækgaard,  Verner  Parsberg,  forsøgte  at  indskrænke  den 
frie  Sejlads  og  Handel  paa  Issefjorden  og  forbød  Indbyggerne 
i  Abrahamstrup  Len  at  handle  med  Skipperne,  der  besøgte 
dem,  udvirkede  han  en  Befaling  fra  Kongen  til  Biskop  Oluf 
Mortensen  at  Roskilde  om  at  undersøge  og  dømme  i  Sagen. 
Den  fik  da  ogsaa  et  for  ham  og  Indbyggerne  i  Horns  Herred 
gunstigt  Resultat.  Selv  var  han  Part  i  Sagen,  for  saa  vidt 
som  Lensmanden  paa  Abrahamstrup  fra  gammel  Tid  nød 
Told  og  kongelige  Rettigheder  af  Handelen  paa  Horns 
Herred^).  Paa  den  anden  Side  beskyldtes  han  senere  for 
at  have  lagt  megen  «Tynge  og  Uret*  paa  Almuen  i  Selsø 
Len,  forhøjet  Skovkjøb,  Landsthingsudredning  og  Ved-Ægt  til 
Abrahamstrup  og  forbudt  dem  at  nyde  deres  Husbygning 
(formodentlig  at  fælde  Træer  i  Skoven)  og  Olden,  som  de 
havde  nydt  fra  Arilds  Tid.  Denne  Klage  fremkom  —  som 
senere  skal  vises  —  paa  en  Tid,  da  Kongen  var  let  mod- 
tagelig for  alle  Klager  imod  Stormændene,  og  blev  ogsaa 
godkjendt  af  Christiern  I.  Den  staar  formodentlig  i  For- 
bindelse med  en  Sag,  som  Torben  Bille  1457  anlagde  imod 
10  Bønder  i  Selsø,  Næsby  og  Osby,  over  hvilke  han  lod 
tage  Mandhelg  og  erklærede  fredløse;  men  vi  mangle  nærmere 
Oplysninger  til  at  kunne  trænge  ind   i  disse  Sager"-). 

En  stor  Mængde  Kjøbe-  og  Pantebreve  vidne  endnu 
om  Torben  Billes  utrættelige  Bestræbelser  for  at  øge  sit 
Gods.  Han  ragede  i  saa  Henseende  højt  op  over  sin  øvrige 
Slægt.  Det  er  ham,  som  samler  igjen  hvad  tidligere  var 
gaaet  ud  af  Slægtens  Eje.  Æbletvedlinjens  Ejendomme  i 
Merløse    og   Tudse   Herred,    hvoraf  en    Del    kom    tilbage    til 


"*)    Wegener,  Abrahamstrup  I.   S.   23-26. 

*)  To  Dokumenter  herom  af  14.  og  21.  Juui  1468  i  Langebeks  Diploma- 
tår. Smlgn.  Wegener,  Abrahamstrup  S.  28 — 30.  Ilerredsthingsvidne 
af  '^,'3    1457   i  Geh.   Arch.   Voss.      Horns   Herred  84. 


TORBEN    BILLK    SOM    GODSKJØBER.  I9I 

ham  gjennem  Sten  Basses  Gavebrev,  samlede  han  paa  sin 
Haand,  og  nogle  Maaneder  før  sin  Dod  lod  han  udtage 
kongeligt  Laasebrev  paa  Godset.  Det  har  formodentlig 
været  hans  Hensigt  at  oprette  en  Hovedgaard  her,  men 
Døden  bortrev  ham  forinden.  Det  gik  i  Arv  til  hans  Datter, 
som  var  gift  med  Greger  Ulfstand,  og  paa  den  af  Godset 
senere  oprettede  Gaard,  Toftegaard,  døde  1570  hans  Datter- 
datter, F'ru  Kirsten  Gregersdatter  Ulfstand.')  Endvidere  er- 
hvervede han  tilbage  til  Slægten  Truelstrup  Gods  i  Ramsø 
Herred,  som  hans  Fader  paa  ulovlig  Maade  havde  søgt  at 
tage  i  Besiddelse.'-)  Han  udbetalte  Klavs  Henriksen  Skade 
Pantesummen  1447,  mageskiftede  med  sin  Broder  Erik  den- 
nes Andel  i  Truelstrup  mod  sin  Andel  i  Karleby,  udkjøbte 
derpaa  sine  Fættere  og  øvrige  Slægtninge  og  tilsidst  Broderen 
Peder  Lykkes  Part  1455.^)  Allindemaglegaard  modtog  en 
betydelig  Forøgelse  af  sit  Tilliggende,  da  han  1464  i  Mage- 
skifte med  Sorø  Kloster  fik  hele  Estrup  By  og  Fang  mod 
Gaarde  i  Fuglede,  Uggersløse  og  Bregninge.^)  Hele  det  nu- 
værende Allindemagle  Sogn  (1663  Tønder  Land)  hørte  altsaa 
fra  da  af  til  Gaarden.  Kjelleklinte  tilbyttede  han  sig  fra 
Broderen  Peder  Lykke,  ligesaa  5  Gaarde  i  Skippinge  Herred 
fra  Anders  Jepsen  i  Særslev,  med  hvem  han  var  Samarving, 
mod  noget  Gods  i  Jylland.'')  Det  er  en  Selvfølge,  at  en 
Mand  som  Torben  Bille,  der  jævnlig  opholdt  sig  længere 
Tid  i  Kjøbenhavn,  ogsaa  maatte  eje  en  Gaard  her,  hvor  han 
kunde  tage  ind.  1448  kjøbte  han  derfor  Evert  Koks  Ejen- 
dom i  «den  Gade,  som  lober  fra  Frue  Kirke  og  til  Klostret », 
en    Del   af  det   nuværende    Skindergade    og   Klosterstræde.'^) 


^)  Se  ovenfor  S.  47.      Orig.   dat.    ^2    1465   i   Geh.  Arch.  Top.  Saml.   p.  Pap. 

Sasserup   I. 

^)  Se    ovfr.   S.    123. 

■*)  Registr.  over  Ulfstandsbreve  i  Geh.  Arch. 

*)  Orig.   af  1464   *^/i2  i   Geh.  Arch.   Voss.      Ringsted  Hrd.   99. 

')  Orig.  af  '  9    1465  i  Geh.  Arch.  Top.   Saml.  p.   Papir  Skippinge  J. 

*)  O.  Nielsen,  Kjøbenhavns  Diplomatår.     II.  86. 


192  TORBEN    BILLES    BØRN. 

Torben  Bille  hører,  som  man  vil  se,  til  den  Kreds  af 
store  Jorddrotter,  som  fra  det  15  de  Aarhundrede  af  med 
større  og  større  Konsekvens  og  Planmæssighed  forfulgte 
den  Opgave  at  samle  Adelens  tidligere  saa  spredt  liggende 
Ejendomme  til  store  Godscomplexer.  Kun  faa  sjællandske 
Adelsmænd  have  i  saa  Henseende  kunnet  maale  sig  med 
ham,  og  det  giver  et  Begreb  om  Omfanget  af  hans  Virk- 
somhed, at  han,  som  c.  1440  kun  begyndte  med  en  dengang 
endnu  lille  Hovedgaard,  Allindemagle,  25  Aar  efter  havde 
samlet  saa  meget  Gods,  at  det  var  tilstrækkeligt  til  at  grund- 
lægge de  tre  fra  ham  nedstammende  Linjers  store  Anseelse, 
og  det  trods  de  store  Parter,  der  af  Arven  maatte  udlægges 
til  hans  Døtre  og  Svigersønner. 

I  sit  Ægteskab  med  Sidsel  Ovesdatter  Lunge  blev  Tor- 
ben Bille  Fader  til  en  talrig  Børneflok,  4  Sønner:  Bent,  Erik, 
Peder  og  Sten,  samt  Døtrene  Dorothea,  Christine,  Maren, 
Beate,  Else,  Regitse,  Inger  og  Lisbet.  Erik  døde  ung,  ligesaa 
Christine,  Dorothea,  der  sandsynligvis  var  opkaldt  efter  Chri- 
stoffers og  Christiern  I's  Dronning,  og  Beate.  Christine  døde 
paa  Timgaard  i  Jylland  hos  sin  Søster  Regitse,  der  var  gift 
med  Peder  Nielsen  Gyldenstjerne,  og  blev  begravet  i  Tim 
Kirke.  Maren  var  gift  med  Iver  Axelsen  Tott,  Else  med 
Gregers  Jepsen  Ulfstand  og  Inger  med  Hr.  Johan  Oxe  til 
Torsø.  Om  deres  Skæbne  og  Forhold  til  Brødrene  vil  der 
blive  fortalt  i  det  følgende  Afsnit.  Kun  om  Lisbet,  hvis 
sørgelige  Skæbne  endnu  i  vore  Dage  har  gjort  hende  til 
Gjenstand  for  digterisk  Behandling,  skal  fortælles  paa  dette 
Sted. 

«Lisbet  Torbensdatter,*  siger  Tale  Ulfstand  i  sin 
Slægtebog,  «var  Fæstemø  og  skulde  haft  Herluf  Pedersen 
Gjø;  han  forlod  hende  og  fik  hendes  Frænke  Jomfru  Mar- 
grethe Bille.  Dette  fortrød  (ærgrede)  Jomfru  Lisbet  Bille 
og  vilde  siden  aldrig  gifte  sig.  Hun  gav  sig  i  Kloster  mod 
alle  hendes  Venners  Vilje.  Hun  var  den  allersmukkeste  af 
Hr.    Torben    Billes    Døtre,     man    kaldte    hende     «^ Danmarks 


LISBET    TORBENSDATTER.  193 

Blomster."'      Hun    havde    først    været    i    Dronning    Dorotheas 
Fruerstue,   som  havde  Kong  Christoffer  af  Bayern. » 

Denne  rørende  og  naive  Skildring  af  den  skjønne  og 
ulykkelige  Lisbet  Torbensdatter  er  vel  mere  end  et  ud- 
smykket Familiesagn.  At  der  ligger  virkelige  Personer  og 
Begivenheder  til  Grund  for  Sagnet,  derom  vidner  det  ejen- 
dommelige Tilnavn,  som  blev  givet  den  skjønne  Lisbet 
«Danmarks  Blomster*.  De  adelige  Fruer  og  Frøkner,  som 
i  det  1 6de  og  17de  Aarhundrede  nedskreve  Slægtebøgerne 
og  samlede  de  spredte  Sagn  og  Sange,  kunde  fejle  i  mangt 
og  meget,  og  det  endog  meget  grundigt,  naar  det  gjaldt 
om  fjærne  og  for  dem  saa  mørke  Tider  som  i  det  13de  og 
14de  Aarhundrede,  ikke  at  tale  om  Kong  Frodes  og  Gorm 
den  gamles  Dage.  Men  for  Begivenheder  og  Slægtskabs- 
forhold i  det  15de  og  1 6de  Aarhundrede  havde  de  mer  end 
blotte  Overleveringer  at  støtte  sig  til,  og  man  finder  ofte  i 
Dokumenter  Holdepunkter  for  deres  Gisninger  og  Sammen- 
stillinger, hvilke  derfor  Genealogen  ikke  altid  tor  forkaste. 
I  de  Thisetske  Stamtavler  vil  man  finde  adskillige  Vidnes- 
byrd herom,  og  denne  kyndige  og  skarpsindige  Forsker  har 
ofte  i  en  gammel  Slægtebogsefterretning  fundet  en  Ariadne- 
traad,  der  har  ledet  ham  til  nye  og  sindrige  Sammenstillinger. 
Hvad  nu  særlig  Jomfru  Lisbet  angaar,  maa  vi  desværre  be- 
kjende,  at  vi  ikke  i  noget  Dokument  eller  anden  Optegnelse 
have  fundet  hendes  Navn  anført.  I  Skiftebrevene  efter  Fa- 
deren, hvor  dog  ogsaa  de  afdøde  Søskende  ere  nævnte,  om- 
tales hun  ikke.  Men  er  hun,  som  Sagnet  véd  at  fortælle, 
gaaet  i  Kloster,  kan  denne  Udeladelse  let  forklares;  thi  i 
saa  Tilfælde  har  hun  givet  Afkald  paa  eller  mistet  Ret  til 
Arv  og  Skifte  efter  Forældrene.  Det  er  saaledes  kun  paa 
Slægtebogsefterretningen,  at  Fortællingen  om  Lisbet  BiUe 
støtter  sig;  og  da  Fru  Tale  Ulfstand,  som  har  opbevaret  den, 
i  sjette  Led  nedstammer  fra  en  Datter  af  Torben  Bille,  og 
Ulfstanderne  ogsaa  i  senere  Led  vare  indgiftede  i  Bille- 
ætten, har  Familiesagnet  derved  en  ikke  ringe  Troværdighed. 
I.  13 


194  HERLUF    PEDERSEN. 

I  hvilket  Kloster  vi  skulle  søge  Jomfru  Lisbet,  er  ikke  let  at 
sige;  thi  saa  vel  i  Roskilde  S.  Clara  og  S.  Agnete  Klostre, 
som  i  Maribo  Kloster  finde  vi  Nonner  af  denne  Slægt.  Ogsaa 
Slangerup  Kloster  kunde  der  være  Anledning  til  at  tænke 
paa;  thi  da  Fru  Inger  Torbensdatter  1497  lod  sig  indmelde 
i  Antvorskov  Kloster,  nævnes  blandt  hendes  Søskende,  for 
hvem  der  skulde  læses  Messer,  Kirstine  Klavsdatter,  «som 
Priorisse  var  i  Slangerup  Kloster  >  ^),  men  der  er  ikke  levnet 
nogensomhelst  Oplysning,  der  kunde  give  os  et  Vink  om, 
med  hvilken  Berettigelse  Inger  Torbensdatter  kunde  kalde 
Kirstine  Klavsdatter  for  Søster. 

Herluf  Pedersen  Gøye  var  —  efter  Slægtebøgerne  —  en 
Søn  af  Peder  Herlufsen  Gøye  til  Ingelstad  og  Karen  Stens- 
datter  Bjelke  fra  Sverig.  Han  var  saaledes  Broder  til  Sten 
Pedersen  Gøye  til  Ingelstad ,  der  havde  ægtet  Anna  Bille, 
Datter  af  Peder  Bille  til  Lyngbygaard.  Herluf  Pedersens 
Navn  forekommer  forøvrigt  ret  jævnlig.  1448  var  han  til 
Stede  paa  Laalands  Landsthing,  1467  og  1468  hørte  han 
til  den  sjællandske  Adel,  1471  var  han  Lensmand  og  skulde 
stille  med  to  Heste  paa  Toget  mod  Sten  Sture,  1483  for- 
segler han  sammen  med  Peder  Bille.  Han  synes  at  have 
haft  hjemme  i  Horns  Herred,  muligen  i  Gjerlev,  og  nævnes 
endnu  1492,  da  han  testamenterede  en  Gaard  i  Nyby  paa 
Lolland  til  Maribo  Kloster").  Men  hvem  var  da  den  Mar- 
grethe, for  hvis  .Skyld  Sagnet  lader  Herluf  Gøye  forlade  den 
smukke  Lisbet .f"  Vi  have  ovenfor  S.  138  formodet,  at  hun 
kan  have  været  en  Datter  af  Peder  Bille  til  Lyngbygaard 
og  saaledes  Søster  til  Herlufs  Svigerinde  Anna  Bille.  Men 
nu  vil  Tilfældet,  at  Margrethes  Navn  ogsaa  kun  kjendes  fra 
Slægtebøgerne,    og   at  hun    heller  ikke   forekommer    blandt 


')    Dipl.   Arn.   Magn.   Fase.    7.   32. 

^)    Geh.    Arch.   Voss.   Fase.    12.    i.    (efter  Oplysning  af  Hr.   Thiset).     Dipl. 

Chr.  Iroi   168,    191.     Danske  Mag.  4.  Række  II.    145.     Wegener,  Abra- 

hamstrup   I.   S.   37 — 39.   Archivregistraturer  III.    278. 


MARGRETHE    BILLE.  I95 

Arvingerne  efter  Peder  l^ille.  Enten  maa  hun,  som  ovenfor 
S.  138  formodet,  være  død  barnløs  og  for  Faderen,  eller 
ogsaa  foreligger  her  en  Forvexling  af  Navne,  som  det  vil 
være  næsten  umuligt  at  opklare.  Et  omend  meget  svagt  Spor 
findes  i  et  Brev  af  1483,  hvor  Herluf  Pedersen  nævnes 
sammen  med  Lars  Bille  i  Gjerlev  (Wegener,  Abrahamstrup 
S.  37).  Hr.  Tiliset  har  i  sine  Stamtavler  over  Slægten  Bille 
heraf  taget  Anledning  til  at  gætte  paa,  at  Margrethe  var 
Søster  til  Lars  Bille.  Men  vi  komme  ikke  Maalet  nærmere 
ad  denne  Vej,  thi  Lars  Bille  var  en  næsten  ligesaa  ubekjendt 
Person  som  Margrethe;  hans  Herkomst  kjendes  ikke,  og  han 
nævnes  kun  i  dette  ene  Dokument  som  Væbner  i  Gjerlev. 
Vi  maa  saaledes  bekjende  vor  fuldstændige  Uvidenhed  om 
de  to  Kvinder,  hvis  Skæbner  efter  Sagnet  vare  saa  nær 
knyttede  til  hinanden. 

Det  er  med  en  vis  Skuffelse,  at  man  opgiver  ethvert 
Haab  om  at  kunne  trænge  nærmere  ind  til  Grunden  af  et 
Forhold,  som  upaatvivlelig  har  vakt  Samtidens  mest  levende 
Deltagelse.  Og  det  er  endnu  beklageligere,  naar  Læseren 
maa  forlade  det  med  en  vis  Tvivl  om,  hvorvidt  Slægtebogens 
Forfatterinde  virkelig  har  bragt  Sagnet  til  os  i  sin  rette  Skik- 
kelse. Kjærnen  i  dette  er  utvilsomt  ægte,  men  meget  tyder 
hen  paa,  at  de  handlende  Personers  Navne  ikke  have  und- 
gaaet  Lemlæstelse,  og  at  Motiver  ere  tilføjede  med  Sagnets 
vidunderlige  Evne  til  at  udsmykke  og  underlægge.  Det  er 
i  saa  Henseende  et  Fingerpeg,  som  vi  til  Slutning  ikke 
ville  undlade  at  antyde,  at  muligvis  endog  Navnet  Lisbet 
er  uden  Hjemmel,  thi  Torben  Bille  havde  vel  en  Datter 
af  dette  Navn  —  Else  eller  Elisabeth  —  men  hun  blev 
gift  med  Gregers  Jepsen  Ulfstand  og  var  netop  Fru  Tale 
Ulfstands  Stammoder.  Herved  gives  der  Gisninger  et  frit 
Spillerum,  som  vi  vel  skulle  vogte  os  for  at  komme  ind  paa. 
Thi  saa  længe  ingen  sikre  historiske  Oplysninger  foreligge, 
maa  Sagnet   knyttes    til  Navnet  Lisbet,    og   Herluf  Pedersen 

13* 


196  TORBEN    BILLE    DØD. 

staa  som  den  troløse  Svend,   der  svigter  sin  Fæstemø,    « Dan- 
marks skjønneste  Blomst».^) 

Torben  Bille  opnaaede  en  Alder  af  henved  70  Aar"). 
I  Efteraaret  1465  fulgte  han  med  Kong  Christiern  til  Hol- 
sten, hvor  han  ses  at  have  været  til  Stede  i  Segeberg  den 
7de  Oktobr.  Paa  denne  Rejse  har  han  sandsynligvis  paadraget 
sig  en  Sygdom,  som  den  25de  Novbr.  samme  Aar  lagde  ham 
i  Graven.  Hans  Lig  blev  bisat  i  Antvorskov  Klosterkirke, 
hvortil  han  i  en  Række  af  Aar  havde  skjænket  betydelige 
Gaver.  Endnu  i  forrige  Aarhundrede  fandtes  her  den  Lig- 
sten, som  var  lagt  over  ham  og  hans  Hustrus  Grav.  Arkiv- 
tegneren Abildgaard  kopierede  den,  og  Originaltegningen 
findes  endnu  i  Oldnordisk  Museums  antikvarisk-topografiske 
Arkiv  og  er  derefter  afbildet  i  Mindesmærker  fra  Antvorskov 
Klosterkirke^).  Den  er  prydet  med  Billernes  og  Lungernes 
Vaaben  og  bærer  følgende  Indskrift:  «Hic  jacet  nobilis  vir 
dominus  Thorbernus  Bille,  miles  de  Syøholm,  qui  obiit  anno 
Domini  MCDLXVIIP)  die  beate  Katrine  virginis,  cum  uxore 
sua  predilecta  domina  Cecilia  Avesdotter»  (Her  hviler  Adels- 
manden Hr.  Thorbern  Bille,  Ridder  af  Søholm,  som  døde 
Aar  1468  (d:  1465)  S.  Katrine  Jomfrus  dag,  med  sin  elskede 
Hustru  Fru  Cecilie  Ovesdatter).  Hans  Hustru  overlevede 
ham  i  en  lang  Række  Aar. 


^)    Sagnet  er  digterisk  behandlet  af  R.   Schmidt. 

*)    Da    han    er    opkaldt    efter  Morfaderen,    maa   han    have  været  den  næst- 
ældste  Søn  og  saaledes   rimeligvis  født  i    1399   eller    1400. 
')    Udg.   1859. 
*)    Fejllæsning  for  MCDLXV. 


Andet  Afsnit 


Hr,  Torben  Billes  Efterkommere. 


Indledning. 


i  genealogisk  Henseende  spalter  den  fra  Hr.  Torben 
Bille  udgaaede  Slægt  sig  i  tre  store  Hovedlinjer:  i)  Søholm- 
linjen- 2}  Svanhobnlinjeti  og  3)  Allindemaglelinjen,  henholds- 
vis nedstammende  fra  hans  tre  Sønner:  Bent,  Peder  og  Sten. 
Den  førstnævnte  Linje  deler  sig  efter  Stifterens  Død  i  tre 
Grene:  i  ''')  Egedelinjen,  der  uddør  saa  vel  paa  Sværd-  som 
paa  Spindesiden  med  Linjens  Stifters  Hr.  Hans  Billes  Børn, 
af  hvilke  Bent  Bille  til  Egede  dør  1547  ugift  og  Døtrene 
Ermegaard  og  Birgitte  ligeledes  dø  ugifte  paa  Jomfruens 
Egede  i  Aaret  1587;  i '')  Sand  hol  f  linjen,  der  tidlig  uddør 
paa  Sværdsiden  med  selve  Liniens  Stifter,  Torben  Bille  til 
Sandholt,  hvis  Datter  Edele  ved  Giftermaal  bringer  Sandholt 
i  Slægten  Hardenbergs  Besiddelse;  1*=)  Søholmlinjen,  hvis 
Stifter  er  den  snilde  og  navnkundige  Anders  Bille,  af  hvis 
mange  Sønner  kun  Frands  Billes  Afkom  fortsætter  Linjen 
til  det  16de  Aarhundredes  Udgang,  da  ogsaa  den  uddør. 
Svanholmlinjen  repræsenteres  af  en  Række  kraftige  og  dyg- 
tige Personligheder.  Fra  Peder  Bille  til  Svanholm  udgaar 
to  Linier:  2^)  Kjærsgaardlinjen,  fra  hvis  Stamfader  Hr.  Knud 
Bille  og  dennes  Søn  Sten  Bille  den  nulevende  Bille-Braheæt 
nedstammer,  og  2^'')Svanhohnlinjen,  hvis  Stamfader,  Billeættens 
mest  fremragende  Personlighed,  Hr.  Eske  Bille,  Danmarks 
Riges  Hofmester,   efterlader  flere  Sønner:   Peder  til  Svanholm, 


200  INDLEDNING. 

Henrik  til  Mogenstrup  og  Jørgen  til  Ellinge,  hvis  Slægt 
blomstrede  til  ind  i  det  i8de  Aarhundrede.  Allindemagle- 
linjen  udgaar  fra  Hr.  Sten  Basse  Bille;  hans  Søn,  Hr.  Klavs 
Bille  til  Lyngsgaard,  bliver  Stifter  af  3*)  Lyngsgaardltnj'eJi, 
der  fortsættes  af  hans  Sønner  Sten  Bille  til  Raabeløv  og 
Vandaas,  fra  hvis  Søn  Anders  den  nulevendes  yngre  Adels- 
slægt Bille  nedstammer,  og  Jens  Bille  til  AUinde,  hvis  Efter- 
kommere uddø  i  Løbet  af  det   17de  Aarhundrede. 

De  Slægtleds  Historie,  som  skulle  behandles  i  det  følgende 
Afsnit,  er  rigt  paa  indholdsfyldige  og  afvexlende  Episoder. 
Billeætten  opnaar  i  dette  Tidsrum  sin  kraftigste  Blomstring; 
dens  Historie  falder  overalt  sammen  med  de  største  og  mest 
afgjørende  Begivenheder  i  vort  Fædrelands  Historie,  i  hvilken 
Slægten  kom  til  at  spille  en  indgribende  og  højst  ejendom- 
mehg  Rolle.  Indflydelsesrig  ikke  blot  ved  sin  Talrighed, 
sine  mægtige  Slægtskabsforbindelser  og  store  Besiddelser, 
men  ogsaa  ved  Personligheder,  udrustede  med  rige  Evner, 
kraftige  Karakterer  og  højst  sammensatte  Naturer,  danner 
Slægten  ligesom  Midtpunktet  for  vor  Historie  i  Renaissance- 
og  Reformationstiden.  Lykkelige  Omstændigheder  have  be- 
varet denne  Slægts  Historie  fra  Undergang,  idet  dens  Familie- 
arkiver ere  bevarede  i  større  Fuldstændighed  end  nogen 
anden  samtidig  Slægts.  De  kaste  Lys  ikke  alene  over  dens 
politiske  Betydning,  men  ogsaa  over  dens  indre,  huslige  Liv, 
dens  Interesser  og  hele  den  Side  af  Livet,  som  kaldes  Slæg- 
tens Kulturhistorie.  Saa  mangeartede  som  Kilderne  flyde, 
ligesaa  mangesidet  maa  derfor  Fremstillingen  blive.  Det  er 
som  et  Mosaikbillede,  hvis  enkelte  Dele  kun  have  Betydning, 
for  saa  vidt  de  bidrage  til  at  give  hele  Billedet  Liv  og  Farve. 

Ret  hurtig  udfolder  Slægten  sig  til  sin  fulde  Blomstring-, 
Torbensønnerne  bygge  videre  paa  den  Grund,  Faderen  har 
lagt,  og  deres  Sønner  igjen  udfolde  en  Virksomhed  og  Kraft, 
som  i  Sandhed  maa  overraske.  Sjælden  har  en  Slægt  paa 
samme  Tid  talt  saa  mange  i  forskjellige  Retninger  frem- 
ragende   Personligheder    i    sin   Midte    som    Billeætten    i    den 


TORBENSØNNERNE.  20I 

første  Halvdel  af  det  i6de  Aarhundrede.  Det  er  derfor  nød- 
vendigt at  danne  sig  en  Forestilling  om  de  Hjem,  hvorfra 
disse  Mænd  ere  udgaaede;  thi  frembyde  end  Torbensønnerne 
ikke  den  psychologiske  og  historiske  Interesse  som  deres 
Børn,  saa  have  de  dog  haft  Betydning  for  Slægten  ved  den 
Kraft  og  Energi,  hvormed  de  have  bygget  videre  paa  den 
materielle  Grundvold,  Faderen  havde  lagt. 


Torbensønnerne. 

Ved  Torben  Billes  Død  1465  vare  kun  to  af  Sønnerne 
myndige:  Bent  og  Peder;  den  tredje,  Sten  eller  Basse 
Bille,  naaede  Myndighedsalderen  i  Aaret  1466;  den  yngste 
af  Sønnerne,  Erik,  levede  endnu  1475,  men  maa  være  død 
inden  1492.  Faderen  havde  allerede  1464  overdraget  Søholm 
til  sin  ældste  Søn,  Bent;  Peder  overtog  strax  efter  Faderens 
Død  Svanholm,  medens  Allindemagle  forbeholdtes  den  unge 
Sten.  At  der  ved  denne  Fordeling  af  Arven  maa  være 
handlet  imod  de  med  gamle  Sten  Basse  trufne  Overens- 
komster, er  højst  sandsynligt;  thi  det  vilde  dog  have  været 
det  naturligste,  at  den  efter  ham  opkaldte  Søn  ogsaa  havde 
overtaget  det  fra  ham  og  hans  Hustru  stammende  Søholm. 
Men  denne  Gaard  har  utvivlsomt  været  den  største  og  bedst 
udstyrede  Gaard,  og  derfor  har  formodentlig  Faderen  allerede 
i  levende  Live  overladt  den  til  sin  ældste  Søn. 

Af  Hensyn  til  de  mange  umyndige  Børn  blev  Skiftet  efter 
Faderen  foreløbig  udsat;  men  de  tre  Brødre  overtog  Bestyrel- 
sen af  de  tre  Hovedgaarde,  medens  Moderen,  Fru  Sidsel  eller 
Cecilie,  tog  Ophold  paa  sin  Gaard  Egede  og  i  Forening 
med  de  myndige  Sønner  bestyrede  Abrahamstrup  Len.  Efter 
Eriks  Død  i  en  vistnok  meget  ung  Alder  og  efter  Søstrene 
Christines  og  Dorotheas  Død,  som  maa  være  indtruffet  mel- 


202  SKIFTET    EFTER    TORBEN    BILLE. 

lem  Aarene  1472  og  1475,  gave  Brødre  og  Søstre  gjensidig 
Afkald  paa  deres  Arveparter  i  de  tre  Hovedgaarde,  som 
saaledes  kom  i  de  tre  Brødres  udelukkende  Besiddelse.  Men 
først  i  Aaret  1492  kom  det  endelige  Skifte  i  Stand,  altsaa 
27  Aar  efter  Torben  Billes  Død,  og  Arveparterne,  som  dog 
formodentlig  allerede  langt  tidligere  have  været  foreløbig 
fastsatte  ved  Tokkeskifte,   bleve  nu  endelig  fordelte. 

To  Principper  synes  at  have  været  lagt  til  Grund  for  For- 
delingen af  Godset.  Det  første  og  sikkert  det  vigtigste  var, 
at  Arveparterne  bleve  komplet  lige  store.  Med  hvilken 
minutiøs  Nøjagtighed  man  gik  til  Værks,  fremgaar  af,  at  selv 
de  mindste  Afvigelser  bleve  anførte  1  Skiftebrevet.  «Af  for- 
nævnte Sum  skal  jeg  Bent  Bille  udlægge  fra  mig  2  ^  Grot» ; 
«af  fornævnte  Sum  fattes  mig  Sten  Bille  10  gamle  Penninge, 
at  jeg  haver  ikke  Fyldest*.  Fejltagelser  og  Forglemmelser 
kunde  let  indtræffe,  som  naar  Hr.  Torben  Bille  klagede  over, 
at  Tyge  Lunges  Foged  paa  Skiftet  efter  hans  Svigerfader 
havde  undladt  at  opføre  Gods,  som  burde  have  været  skiftet, 
samt  indkrævet  Sagefald  og  Landgilde,  førend  Skiftet  fandt 
Sted.  Derfor  udtales  det  jævnlig  i  Skiftebrevene,  at  alle 
Arvetagere  forpligte  sig  til  at  give  den  eller  de  af  Arvin- 
gerne Erstatning,  som  kunde  bevise,  at  deres  retmæssige 
Fordringer  ikke  vare  fyldestgjorte. 

Det  andet  Princip,  som  kun  til  en  vis  Grad  kunde  gjen- 
nemføres  og  maaske  heller  ikke  ønskedes  gjennemført  i  sin 
fulde  Udstrækning,  bestod  deri,  at  det  udlagte  Gods  saa  vidt 
muligt  laa  i  de  samme  eller  de  tilstødende  Herreder,  hvori 
Hovedgaardene  laa. 

Selvfølgelig  var  det  en  Umulighed,  naar  den  første  Grund- 
sætning skulde  gjennemføres,  at  opfylde  den  anden  i  alle 
Enkeltheder,  men  Bestræbelser  henimod  Opnaaelsen  af  dette 
Princip  kan  dog  tydelig  spores.  Allerede  Jakob  og  Bent 
Bille  fordelte  Arven  efter  deres  Svigermoder  saaledes,  at 
Hovedmassen  af  Godset  i  Skaane  tilfaldt  Jakob,  medens 
Bent   fik   det  sjællandske  Gods;  dog  lykkedes  det  ikke  fuld- 


SKIFTET.  203 

stændig  paa  denne  Maade  at  udjævne  Parterne,  og  Bents 
Sønner  ejede  ganske  betydeligt  Gods  i  Skaane,  som  senere 
blev  Grundvolden  for  hans  Efterkommeres  store  Indflydelse 
i  denne  Landsdel.  Paa  Skiftet  efter  Torben  Bille  er  det 
øjensynligt,  at  man  til  en  vis  Grad  har  fulgt  det  samme 
Princip.  Hovedmassen  af  Bent  Billes  Gods  laa  i  Stævns  og 
tilstødende  Herreder,  af  Peder  Billes  Gods  i  Horns  Herred, 
af  Sten  Billes  i  Ringsted  Herred;  Gregers  Ulfstand  fik  paa 
sin  Hustrus  Vegne  Godset  i  Merløse  og  Tudse  Herred,  som 
oprindelig  havde  tilhørt  Æbletvedlinien  og  igjennem  Sten 
Basse  var  kommet  tilbage  til  Slægten;  af  dette  Gods  op- 
rettedes —  som  allerede  omtalt  — ■  senere  Hovedgaarden 
Toftholm.  Derimod  blev  Princippet  ikke  gjennemført  for  de 
andre  Arvetageres  Vedkommende,  hvis  Arv  laa  yderst  spredt, 
ligesom  Godset  i  Fyn  og  Skaane  samt  den  indbringende 
Mølle  i  Englerup  deltes  nogenlunde  ligeligt  mellem  Moderen 
og  alle  Børnene. 

En  fuldstændig  og  nøjagtig  Opgivelse  af  Arvens  Stør- 
relse lader  sig  ikke  give.  Dels  er  Skiftebrevet  paa  mange 
Steder  ødelagt  af  Fugtighed,  dels  er  det  umuligt  at  angive 
i  Nutidspenge  Værdien  af  de  mange  forskjellige  Afgifter  — 
ikke  alene  Korn,  Rug,  Byg,  Havre,  Smør,  Mel,  men  ogsaa 
Køer,  Svin,  Faar,  Lam,  Høns,  Gæs,  o.  s.  v.  Derimod  kan 
Gaardenes  Tal  tilnærmelsesvis  angives.  Foruden  de  3  store 
Hovedgaarde  og  4  Møller,  hvis  Værdi  dengang  var  meget 
betydelig,  opregnes  c.  300  Gaarde  af  meget  forskjellig  Stør- 
relse, ligefra  den  store  Sonnerup  Gaard,  der  gav  10  Td. 
Korn  og  to  lødige  Mark  i  Landgilde,  til  en  lille  Gaard  i 
Oremarke,  der  kun  var  skyldsat  for  i  Øre.  Arven  var  be- 
tydelig, men  den  skulde  ogsaa  deles  i  mange  Parter:  tre 
Brødre-  og  tre  Søsterparter,  foruden  Moderens  Part  i  Kjøbe- 
jord  og  Løsøre,  altsaa  i  9  Parter,  hvoraf  hver  af  Brødrene 
fik  to  og  hver  af  Søstrene  en.  En  Tredjedel  af  Arven  gik 
saaledes  —  ved  Døtrenes  Giftermaal,  —  ud  af  Slægtens 
Besiddelse,    men    den    fik    rigelig   Erstatning    ved    de    store 


204  GIFTERMAAL. 

Rigdomme,      som     Torbensonnernes     Giftermaal     senere     til- 
førte den^). 

Jævnlig  har  der  været  Anledning  til  at  dvæle  ved  den 
Betydning,  som  Giftermaal  indenfor  samme  —  og  altid  rige 
■ —  Slægter  har  haft  for  de  ældre  Led  af  Billeætten.  Det  blev 
en  Tradition,  som  fulgtes  i  Aarhundreder ;  Bent  og  Jakob 
Bille  indgifte  sig  i  Slægten  Galen,  Torben  og  Erik  i  Slæg- 
ten Lunge,  og  de  to  Torbensønner  Bent  og  Sten  i  Slægten 
Krognos.  Denne  rige  Familie,  som  oftest  af  Samtiden  kaldtes 
Stisen,  hørte  hjemme  i  Skaane;  Gang  efter  Gang  var  den 
mandlige  Arv  kun  gaaet  fra  enkelt  Søn  til  Søn,  og  stor  var 
derfor   den  Arv,    som   den   c.    1461    afdøde  Stig  Olsen  kunde 


^)  1  Brev  dateret  Allindemagle,  29.  Septbr.  1472  tilskjøder  Bent  Bille 
Broderen  Peder  sin  Part  i  Svanholm.  Geh.  Arch.  Voss.  Svanholm  12. 
Samme  Dag  mageskifter  Sten  og  Peder  Bille  deres  Parter  henholdsvis 
i    Svanholm    og    Allindemagle.       Ibid.   Ringsted    Hrd.    114.      I    Brev    af 

5.  Novbr.  1475,  dat.  Svanholm,  overlader  Sten  Bille  sin  Broder  Peder 
sin  Arv  efter  Faderen  og  Søstrene  Dorothea  og  Christine  i  Svanholm 
Hovedgaard  og  Vendsløv  By,  medens  Peder  Bille  overlader  Sten  sin 
Arv    i    Allmde.       Orig.    uden    Segl    ibid.    Horns    Hrd.    66.       I    Brev    af 

6.  Decbr.  148 1,  dat.  AUinde,  mageskifter  paa  ny  Sten  og  Peder  Bille 
deres    Parter    i  Svanholm    og  Allindemagle.      Ibid.  Ringsted  Hrd.    1 14. 

7.  Septbr.  og  5.  Octbr.  1484  faar  Bent  Bille  kongelige  Breve,  dat. 
henholdsvis  Kjøge  og  Kjøbenhavn,  til  alle  sine  Medarvinger  om  inden 
15  (10)  Dage,  efter  at  Brevet  er  læst,  at  skifte  med  Hr.  Bent  Bille  Sø- 
holm og  tilliggende  Gods,  da  han  lovlig  har  forfulgt  dem  til  Herreds-  og 
Landsthing.  Geh.  Arch.  Top.  Saml.  p.  Papir  Søholm  28  og  29.  I  Brev 
af  19.  Maj  1490,  dat.  Egede,  overlader  Fru  Cecilie  Ovesdatter  sin  Søn 
Peder  Bille  sin  Andel  i  Svanholm  og  modtager  af  ham  Erstatning  i 
en  Gaard  i  Vraaby  i  Ringsted  Hrd.  Geh.  Arch.  Voss.  Svanholm  6  og 
Ringsted  Hrd.  1 13.  149 1,  dat.  Helsingborg,  overlader  Inger  Billesdatter, 
Hr.  Johan  Oxes  Enke ,  Bent  Bille  sin  Andel  i  Søholm.  Ibid.  Stævns 
Herred  61.  Det  store  Skiftebrev  er  dat.  Egede,  6.  Decbr.  1492.  Ibid. 
Tudse  Hrd.  83.  Samme  Dag  overlader  Gregers  Jepsen  i  Tordrup  paa 
egne  og  Hustrus  Else  Billesdatters  Vegne  samt  Regitse  Billesdatter 
Peder  Bille  al  deres  Ret  i  Svanholm,  tilfaldet  dem  efter  deres  Fader 
og  deres  Søskende  Erik,  Dorothea  og  Christine.  Ibid.  Horns  Hrd.  69, 
Svanholm   7,   8. 


BILLERNE    OG    FAMILIEN    KROGNOS.  205 

efterlade  sin  eneste  Søn,  Oluf  Stigsen,  og  sine  to  Døtre 
Magdalene  og  Ellen:  tre  store  Herregaarde,  Krapperup  ved 
Foden  af  Kullen,  Karsholm  i  Nærheden  af  det  skjønne 
Bæckaskog,  og  Bollerup,  Slægtens  Hovedsæde,  foruden  c. 
400  Gaarde  og  Møller.  Bent  Bille  giftede  sig  c.  1464  med 
Magdalene  og  Sten  Bille  c.  1466  med  Ellen.  Magdalene 
døde  i  Barselseng  1465,  men  Barnet,  en  Datter  Marine,  over- 
levede hende,  og  Bent  var  saaledes  berettiget  til  at  kræve 
Arv  efter  Stig  Olsen.  Sten  havde  med  sin  Hustru  6  Børn, 
som  dog  alle  døde  unge,  nogle  dog  først  efter  Moderens 
Død,  men  ogsaa  han  indtraadte  kun  som  Arving  ligesom 
Broderen  i  Kraft  af,  at  et  Barn  havde  overlevet  Moderen. 
Begges  Fordringer  bleve  modte  med  en  sej  og  haardnakket 
Modstand  fra  Stig  Olsens  Enkes,  Barabra  Brahes  og 
hans  Søns  Oluf  Stigsens  Side.  Allerede  1465  møde  vi  de 
første  Spor  til  Uvilje  mellem  de  to  Slægter.  Den  gamle 
Torben  Bille  optræder  med  Kraft  paa  sin  Søn  Bents  Vegne 
og  udvirker  et  kongeligt  Indførsélsbrev  paa  Arvegodset  i 
Sjælland.  Men  Aar  efter  Aar  gaar,  uden  at  det  kommer  til 
Skifte.  Mødedage  blive  fastsatte  og  ikke  overholdte;  Kon- 
gerne, saavel  Christiern  I  som  Hans,  stævne  Parterne  til  at 
møde  for  deres  og  Rigsraadets  Domstol,  Samfrænder  blive 
udvalgte  til  at  jævne  Sagen.  Men  først  efter  Svigermoderens 
Død  og  da  Kong  Hans  selv  personlig  paatog  sig  at  bringe 
Forlig  i  Stand,  kom  det  til  et  Resultat,  og  paa  et  Møde  i 
Lund  i  Juni  Maaned  1491  lykkedes  det  Kongen  at  bryde 
den  Modstand,  som  Oluf  Stigsen  og  hans  Moder,  vistnok 
støttet  af  de  mægtige  Braher  og  andre  skaanske  Adelsmænd, 
i  saa  lang  Tid  havde  kunnet  gjennemfore.  C.  90  Gaarde 
og  Møller  i  Sjælland  og  Skaane  foruden  i  Læst  Korn  i 
Ejendomsgods  tilfaldt  Bent  Bille,  Broderen  Sten  fik  1000  rh. 
Gylden  for  Søsterparten  i  de  tre  Hovedgaarde  foruden  et 
lignende  Antal  Gaarde  som  Bent^l. 


')    5-    Marts    1465    bød    Hr.    Torben  Bille    sig    paa    Faxe  Herredsthing    til 
<Lod  og  Skiftes   paa  sin  Sønnekvindes   Vegne,   Bent  Billes  Hustru,    Fru 


206  GIFTERMAAL. 

Imidlertid  havde  de  to  Brødre  giftet  sig  paa  ny:  Bent 
med  Ermegaard  Frille,  Datter  af  Rigsraadet  Eggert  Frille 
til  Urbirk  og  Enke  efter  Philip  Axelsen  Thot,  Sten  med 
Margrethe  Rønnov,  Datter  af  Rigsmarsken  Klavs  Rønnov. 
Begge  Damer  tilhørte  Landets  Højadel,  deres  Fædre  indtog 
de  højeste  Stillinger  og  spillede  en  stor  politisk  Rolle.  Erme- 
gaard Frilles  første  Mand  var  en  af  de  berømte  9  Axelsønner. 
Bent  blev  gift  omtrent  1466,  Sten  var  gift  med  Margrethe 
i  alle  Tilfælde    1478. 

Ægteskaberne  med  Ermegaard  Frille  og  Margrethe  Røn- 
nov kom  til  at  spille  en  stor  og  indgribende  Rolle  i  Bille- 
ættens Historie.  Egenskaber  og  Tilbøjeligheder,  som  hidtil 
ikke  i  nogen  fremtrædende  Grad  have  været  oppe  i  Slægten, 
bleve  ved  disse  Ægteskaber  indpodede  i  den.  Frillerne  og 
Rønnoverne  i  det  15de  Aarhundrede  vare  højtstræbende, 
energiske,  snilde  og  i  forskjellige  Retninger  begavede  Na- 
turer. Eggert  Frille  var  en  af  sin  Tids  ejendommeligste 
Skikkelser,  fuld  af  Kraft  og  Virkelyst,  en  snild  Politiker,  vel- 
talende og  en  glimrende  Stilist,  men  tillige  fuld  af  sin  Stands 
Overmod  og  Hensynsløshed.  Fru  Ermegaard  havde  arvet  en 
Del  af  Faderens  Egenskaber,  og  de  gik  senere  over  paa 
hendes    Søn,    Anders    Bille,    hvis    Liv    og    Skæbne    i    meget 


Magdalene,  med  Hr.  Stig  Olsens  Enke  «Fru  Barabra  af  Skønæ>  og 
Arvinger.  Danske  Adels  Breve  4.  20.  Af  Kongens  Kansler  fik  han 
derpaa  Delebrev,  hvorover  Fru  Barabra  blev  forbitret  og  lO.  Maj  1465 
tilskrev  Kansleren  (Kjeld  Nielsen  paa  Harrisborg),  at  hun  derved  led  Uret, 
cthi  haaber  jeg,  at  naar  det  kommer  for  Dannemænd,  da  findes  det 
saa,  at  I  gjør  mig  Uret,  at  I  giver  ham  Brev  paa  mit  Gods«.  Ibid. 
4.  21.  6.  Juli  1465  faar  4  Adelsmænd  kongelig  Befaling  til  at  indføre 
Hr.  Torben  Bille  paa  hans  Søns  Vegne  (Fru  Magdalene  maa  altsaa 
være  død  i  Mellemtiden).  Ibid.  4.  22.  I  Danske  Adels  Breve  Fase. 
4  findes  en  Række  Breve  om  de  mange  Møder  og  Indførsler  i  denne 
Sag,  som  det  vilde  blive  for  vidtløftigt  at  gjengive  her.  Skiftebrevet 
dat.  Lund,  3.  Juni  1491  findes  i  Geh.  Arch.  Kong  Hans'  Stad- 
fæstelsesbreve  af  ii.Novbr.  1501  og  18.  Maj  1502  findes  i  Top.  Saml. 
p.  Papir.     Egede  2  og  Lackelenge   i. 


ADELEN    I     15.    AARHUNDREDE.  20/ 

minder  om  Morfaderens.  Marsken  Klavs  Rønnov  var  en 
fremragende  Mand,  en  energisk  og  dygtig  Kriger  og  højt 
anset  af  sin  Samtid  for  sin  retskafne  Tænkemaade.  Ogsaa 
hans  Personhghed  møde  vi  igjen  i  endnu  kraftigere  Træk 
hos  Dattersønnen  Klavs  Bille. 

Ægteskabet  mellem  Bent  Bille  og  Fru  Ermegaard  er 
vistnok  stiftet  i  Slutningen  af  1465  eller  i  Begyndelsen  af 
det  følgende  Aar.  I  Januar  1466  fik  baade  Bent  og  Sviger- 
faderen kongelig  Forlening  paa  alle  40  Marts  Sager  af  deres 
Undergivne^),  og  det  tør  vel  anses  for  sandsynligt,  at  det 
er  den  formaaende  Eggert  Frille,  som  saa  hurtig  skaffede 
sin  Svigersøn  denne  kongelige  Gunstbevisning.  Men  det  blev 
baade  den  første  og  sidste  Gang,  at  Eggert  Frille  kunde 
hjælpe  sin  Svigersøn ;  thi  kort  efter  ramtes  han  af  den 
store  Forfølgelse,  som  Christiern  I  iværksatte  mod  Axel- 
sønnerne, og  det  er  en  Selvfølge,  at  Bent  Bille  og  hans  Slægt 
ikke  kunde  blive  uberørte  af  disse  Begivenheder. 

Midten  af  det  i5deAarhundrede  er  de  store  Adelsætters 
Blomstringstid.  Ingensinde  har  Adelen  udøvet  en  saa  over- 
vældende Indflydelse  paa  Statsstyreisen  som  i  det  Tidsrum, 
der  begrænses  af  Erik  af  Pommerns  Afsættelse  og  Slaget 
paa  Brunkebjerg.  Christoffer  af  Bayern  og  Christiern  af 
Oldenborg  skyldte  Rigsraadet  og  den  danske  Højadel  deres 
Ophøjelse  paa  Tronen.  Begge  vare  unge  og  i  Statssager 
uforsøgte  Mænd,  og  i  de  saa  overordentlig  forviklede  For- 
hold til  Sverig  og  Norge  vare  de  udelukkende  henviste  til 
at  søge  deres  Støtte  hos  den  danske  Adel.  Christoffer  døde, 
inden  han  endnu  kan  være  voxet  ud  af  Formynderskabets 
trange  Baand,  Christiern  I  kæmpede  sig  kun  langsomt  ud 
deraf,  men  tilsidst  bragte  dog  heldige  Forhold  ham  en  del- 
vis Sejr  over  Adelspartiets  Høvdinge,  og  mistede  han  end 
Sverigs   Krone,    saa   lykkedes   det   ham    dog  til  Gjengjæld   i 


')    Brevet    er  dat.   27.  Jan.  1466.      Geh.  Arch.   Adelige  Friheder,  Fase.  15  a 
No.    1 1 . 


208  AXELSØNNERNE. 

Slutningen  af  sin  Regjering  at  gjore  Kongemagten  mere  uaf- 
hængig af  de  Stormænd,  som  havde  indsnævret  den  paa 
alle  Led  og  Kanter.  I  denne  Kamp  mellem  Aristokrati  og 
Kongemagt,  som  særlig  er  knyttet  til  den  mærkelige,  af  de  9 
Axelsønner  repræsenterede  Slægt,  blev  ogsaa  Torbensønnerne, 
særlig  Bent  Bille  og  dennes  Svigerfader  Eggert  Frille  inddraget. 

Axelsonnerne  dannede  dengang  ligesom  en  Stat  i  Staten; 
altid  optraadte  de  i  Fællesskab  og  i  Enighed,  og  deres  uhyre 
Besiddelser  gjorde  dem  til  en  Magt,  hvis  Partitagen  havde 
den  største  Betydning.  Knyttede  ved  Slægtskabs  Baand, 
ved  Forleninger  og  andre  materielle  Interesser  lige  saa  meget 
til  Sverig  som  til  Danmark,  kom  de  under  Unionskamperne 
til  at  spille  en  stor  politisk  Rolle  og  afgjorde  mere  end  een 
Gang  Kampens  Udfald.  Det  var  Oluf  Axelsen,  som  synes 
at  have  været  Sjælen  i  Modstanden  mod  Erik  af  Pommern 
og  senere  en  af  Hovedmændene  for  det  Parti,  der  satte 
Christiern  I  paa  Thronen.  Han  bidrog  i  høj  Grad  til  Erob- 
ringen af  Gulland,  hvor  han  i  en  Række  af  Aar  styrede  Lan- 
det fra  det  stærke  Visborg.  Broderen  Aage  var  en  af  de 
virksomste  Hjælpere  ved  Fornyelsen  af  Unionen  med  Norge, 
ligesom  Erik  Axelsen  som  mægtig  Pantehaver  i  Sverig  støt- 
tede Kong  Christierns  Tronbestigelse  i  Sverig  1457  og  var 
Rigshovmester  i  dette  Land  indtil  1464.  Philip  Axelsen,  gift 
med  Ermegaard  Frille,  sad  som  Lensmand  paa  Tranekjær, 
Lavrids  Axelsen  havde  Skjelskør  i  Forlening,  og  Peder  Axel- 
sen var  Provst  i  Lund.  1464  døde  imidlertid  Oluf  og  Philip 
paa  Gulland,  og  den  yngste  og  dygtigste  af  Brødrene,  Iver 
Axelsen,  overtog  Styrelsen  af  Øen  «som  en  Høvding  paa 
Kongens  Vegne*  ^). 

Medens  Axelsønnerne  hidtil  havde  støttet  Kong  Christiern 
og  den  skandinavi.ske  Union  og  i  høj  Grad  bidraget  til  Uni- 
onens Fornyelse  1457  ^S  3-tter  1465,  indtraadte  der  i  sidst- 
nævnte Aar  en  Forandring  i  deres  politiske  Holdning.     Karl 


')    Jvfr.   Historisk  Tidsskrift   5.   Række   V.   26  ff. 


AXF.LSØNNERNE.  2O9 

Knutsson  havde  for  anden  Gang  maattet  fratræde  Sverigs 
Kongesæde  og  var  draget  til  Finland,  som  han  havde  faaet 
i  Forlening.  Han  ledsagedes  paa  Rejsen  derhen  af  Erik 
Axelsen,  der  paa  Tilbagerejsen  besøgte  sin  Broder  Iver  paa 
Gulland.  Kort  efter  erfarede  man,  at  Iver  var  bleven  trolovet 
med  Karl  Knutssons  Datter  Magdalene,  Ivers  Datter  af  første 
Ægteskab  Beate  med  Karl  Knutssons  Tilhænger  Arvid 
Trolle,  og  Aage  Axelsens  Datter  Ingeborg  med  Karls  Søster- 
son  Sten  Sture.  I  Septbr.  1466  fejrede  derpaa  Hr.  Iver  sit 
eget  og  sin  Datters  Bryllup  i  Nykoping,  i  Overværelse  af 
en   glimrende  Forsamling  af  svenske  og  danske  Adelsmænd 

At  disse  Ægteskabsforbindelser  tilsigtede  at  bringe  Sty- 
relsen af  Sverig  i  Axelsønnernes  Hænder,  er  utvivlsomt. 
Ærkebisp  Jons  Bengtsson,  som  havde  styrtet  Karl  Knutsson 
1465,  var  lige  forhadt  af  begge  Partier  i  Sverig.  At  styrte 
ham  og  indtage  hans  Plads  som  Sverigs  Høvedsmand,  havde 
Axelsønnerne  sat  sig  til  Maal,  og  paa  Mødet  i  Nykoping 
gik  Forberedelser  og  Aftaler  herom  jævnsides  med  Bryllups- 
festlighederne. Ligefra  Festen  begav  man  sig  til  Stockholm, 
og  den  i8de  October  1466  maatte  Ærkebispen  nedlægge  Rigs 
forstanderskabet  og  overdrage  dette  til  —  Erik  Axelsen. 

Medens  Axelsønnerne  saaledes  tilreve  sig  Magten  i  Sverig, 
havde  de  udæsket  Kong  Christiern  ved  en  Handling,  som  i 
høj  Grad  maatte  krænke  denne.  Paa  Mødet  i  Nykoping 
havde  de  sat  igjennem,  at  Karl  Knutsson  og  hans  Børn 
skulde  tilbagefaa  ikke  alene  deres  Arve-  og  Kjøbegods  i 
Sverig,  men  ogsaa  alle  de  Slotte,  Len  og  Pantegodser,  hvor- 
paa  de  havde  det  svenske  Rigsraads  Brev,  medens  de,  som 
havde  kjøbt  Karl  Knutssons  forbrudte  Gods,  bleve  henviste 
til  at  søge  Erstatning  hos  Kong  Christiern.  Denne  Bestem- 
melse var  et  højst  karakteristisk  Udslag  af  den  Gridskhed 
efter  Gods,  som  beherskede  Datidens  Adel  og  særlig  Axel- 
sønnerne. Straffen  ramte  imidlertid  hurtig;  da  Kong  Christiern 
i  øjebhkket  ikke  kunde  ramme  de  skyldige,  traf  Slaget  deres 
ganske  uskyldige  Slægtninge  i  Danmark. 

I  14 


2IO  AXELSØNNERNE    OG    CHRISTIERN    I. 

Som  Formynder  for  sine  Datterbørn,  Philip  Axelsens 
Børn,  havde  Eggert  Frille  deltaget  i  Festlighederne  i  Ny- 
koping;  kort  efter  hans  Tilbagekomst  fordrede  Kongen,  at 
han  og  hans  Datter  skulde  udlevere  Tranekjær,  som  Philip 
Axelsen  havde  haft  i  Pant  for  en  ganske  overordentlig  stor 
Pengesum,  og  til  hvilken  Panteretten  altsaa  nu  var  gaaet 
over  til  Enken  og  Børnene.  Da  Eggert  Frille  vægrede  sig 
ved  at  gaa  ind  paa  Kongens  Fordring,  blev  Tranekjær  Slot 
taget  med  Magt  og  en  kongelig  Høvedsmand  indsat  paa 
Slottet  som  Befalingsmand. 

Ved  Efterretningen  herom  rejste  Axelsønnerne  sig  til 
Opstand  imod  Kongen;  fra  Erik  og  Iver  indløb  Fejdebreve, 
som  Christiern  besvarede  med  at  inddrage  alt  Slægtens  Gods 
i  Danmark.  Men  Sverig  rejste  sig  paany  med  Axelsønnerne, 
en  forbitret  Strid  paafulgte,  den  danske  Hær  under  Klavs 
Rønnov  blev  slagen  af  Iver  Axelsen  udenfor  Stockholm,  og 
Karl  Knutsson  vendte  tilbage  til  Sverig,  understøttet  af  sin 
mægtige  Svigersøn,  og  blev  for  tredje  og  sidste  Gang  ud- 
raabt  til  Konge. 

Det  er  ikke  tilstrækkelig  paaagtet,  at  disse  i  og  for  sig 
for  Kong  Christiern  saa  ulykkelige  Begivenheder  ikke  desto 
mindre  bleve  Midler  for  Kongen  til  at  udvide  sin  Magt  indad- 
til. Det  er  gaaet  uroligt  til  i  Danmark  i  de  følgende  Aar, 
Kongen  benyttede  Almuens  Had  til  de  højere  Stænder  som 
Løftestang  for  sine  ærgjerrige  Bestræbelser.  Paa  Lands- 
thingene  optraadte  han  personlig  og  forlangte  Vidnesbyrd 
om  sin  Regeringsførelse,  og  overalt  faldt  disse  selvfølgelig 
ud  til  hans  Fordel;  kun  Eggert  Frille  nedlagde  Protest,  men 
maatte  ogsaa  bøde  med  Landflygtighed.  Om  Efteraaret 
1467  dømtes  Iver,  Erik  og  Lavrids  Axelsen  til  at  have  deres 
Fædrenegods  forbrudt,  Kongen  fik  Ret  til  at  tilbagekalde 
alle  Forleninger  af  Krongodset  og  andre  Kronens  Indtægter, 
som  ikke  vare  pantsatte,  samt  en  Tredjedel  af  Aarsindtægterne 
af  alle  Pantelen,  medens  en  Kommision  blev  nedsat  til  at 
undersøge    Pantebrevene.     Kun    ved  Hjælp    af  Gejsthgheden, 


RETSSAGER.  211 

Almuen  og  den  lavere  Adel  har  det  kunnet  lykkes  Kongen 
at  sætte  Bestemmelser  igjennem,  der  i  saa  høj  Grad  maatte 
skade  Højadelen. 

Det  Slag,  som  ramte  Axelsønnerne  og  Eggert  Frille,  føl- 
tes ogsaa  af  Billerne  og  særlig  af  Bent  Bille.  Faa  dobbelt 
Maade  var  Billeætten  beslægtet  med  Axelsønnerne:  Iver 
Axelsen  havde  først  været  gift  med  Torben  Billes  Datter 
Marine,  og  havde  med  hende  en  Datter;  Bents  Giftermaal  med 
Ermegaard  Frille,  Philip  Axelsens  Enke,  maatte  gjøre  ham 
til  Part  i  den  Vold,  som  udøvedes  imod  hans  Hustru  og 
Stedbørn.  Bent  var  altsaa  særlig  kaldet  til  at  varetage  saavel 
sin  Søsterdatters  som  sine  Stedbørns  Interesse,  og  at  For- 
holdet til  Kongen  under  disse  Omstændigheder  kunde  være 
godt,  var  selvfølgelig  umuligt.  Betragte  vi  Bents  og  hans 
Slægts  Forhold  i  disse  Aar,  finde  vi  ogsaa  adskillige  Vidnes- 
byrd om,  at  truende  Uvejrsskyer  trak  op,  som  først  fordelte 
sig,  da  Uvejret  havde  raset  ud  og  en  forsonligere  Stemning 
paa  ny  var  indtraadt. 

Aarene  1466 — 68  udmærke  sig  i  Billernes  Historie  ved 
en  Række  af  uheldige  Retssager.  Som  Indehavere  af  Abra- 
hamstrup  Len  havde  Fru  Sidsel  og  hendes  Sønner  anset  sig 
for  berettigede  til  at  inddrage  noget  Gods,  som  Præsten 
Hans  paa  Ourø  paa  Grund  af  sit  usædelige  Levnet  havde 
forbrudt.  Men  Biskop  Oluf  Mortensen  af  Roskilde  nedlagde 
Paastand  om,  at  Godset  tilkom  ham  som  Præstens  Øvrighed 
og  rette  Dommer,  og  den  kongelige  Retterthingsdom  gav 
Bispen  Ret^). 

Samme  Efteraar  havde  Bent  Bille  en  Strid  med  Roskilde 
Domkapitel,  som  maatte  bringe  ham  i  et  uvenligt  Forhold  til 
Kong  Christiern.  Denne  havde  som  bekjendt  oprettet  det 
Hellig  Trefoldigheds  Kapel  i  Domkirken  og  skjænket  be- 
tydeligt Gods  dertil.  Hertil  hørte  ogsaa  Heddinge  Kirke 
med    dens    tilliggende    Gods    i    Stævns    Herred,    paa    hvilket 


^)    Kolderup-Rosenvinge,   Samling  af  gamle   danske  Domme  I.    2 

14* 


212  RETSSAGER. 

Bent  Bille  imidlertid  gjorde  Fordring,  da  Johan  Olufsen  Bjørn 
havde  skjænket  Godset  til  Kirken.  Ogsaa  her  trak  Bent 
det  korteste  Straa.  Den  kongelige  Retterthingsdom,  afsagt 
i  Roskilde  Domkirkes  Sakristi  den  21de  Oktbr.  1466,  forbød 
Bent  Bille  « under  vor  kongelige  Hævn  og  Vrede  at  befatte 
sig  med  det  Gods  eller  at  lade  besvære  eller  betynge  de 
vornede,  som  bo  paa  Godset,  med  Gjæsteri  eller  i  anden 
Maade^).> 

Endnu  ubehageligere  maatte  det  være  for  Fru  Sidsel  og 
hendes  Sønner,  at  Selsø  Lens  Beboere  klagede  over,  at  saa 
vel  Hr.  Torben  som  Fru  Sidsel  havde  nægtet  dem  deres 
gamle  Ret  til  at  hugge  i  Abrahamstrup  Skove  samt  fordret 
for  meget  Arbejde  af  dem.  Biskop  Oluf  Mortensen  af  Ros- 
kilde tog  sig  som  Lensherre  af  Bønderne,  og  atter  maatte 
Billerne  trække  det  korteste  Straa  ligeoverfor  deres  gejstlige 
Modstander,  Kong  Christierns  gode  Ven.  Kongen  udstedte 
den  2 1  de  Juni  1468  et  aabent  Brev,  hvori  han  efter  at  have 
gjengivet  Bøndernes  Klage  siger:  <.vi  ville  ingenlunde  tilstede, 
at  den  fattige  Almue  skal  tvinges  eller  fordærves  med  saa- 
danne  uretfærdige  Paalæg;  men  vi  ville,  at  de  skulle  have 
deres  Skovkjøb,  Husbygning  og  Landsthingsrede  for  det 
Kjøb,  de  fra  Arilds  Tid  have  haft  det  for  i  Kong  Christoffers 
Tid,  før  Hr.  Torben  fik  vor  og  Kronens  Gods  Abrahamstrup, 
og  ville  vi,  at  de  skulle  yde  deres  Oldengæld,  som  de  ydede 
før  fornævnte  Tid,  og  ikke  age  flere  Læs  Ved  til  Abra- 
hamstrup,  end  de  agede  før  Hr.  Torbens  Tid.  Thi  forbyde 
vi  alle  vore  Fogeder  og  Embedsmænd  paa  Abrahamstrup  at 
tvinge  eller  besvære  Almuen  i  Selsø  Len  under  vor  kongelige 
Hævn  og  Vrede -).» 

Det   alvorligste   Slag,    som    ramte   Billerne,    var  dog  den 


*)    Brevet    er   dat.    Roskilde,    21.   Oktober   1466.      Dipl.  Arn.  Magn.   Fase. 

26.   7;  jvfr.   Diplomatår.   Clir.   Imi  S.    180—82. 
')    Kong  Christierns  Brev    er    dat.   Kjøbenhavn,    21.  Juni    1468.      Afskrift   i 

Langebeks   I^iplomatar. ;  jvfr.   Wegener,   Abrahamstrup  I.    28 — 30. 


DOM    OVER    BENT    BILLE.  2I3 

Dom,  som  overgik  Bent  Bille  den  14de  Decbr.  1468,  altsaa 
paa  et  Tidspunkt,  da  Striden  mellem  Kongen  og  Stormændene 
var  i  fuld  Gang.  Nævnte  Dag  erklærede  53  Gejstlige,  Rid- 
dere, Adelsmænd  og  Borgere  med  Landsdommeren  Henrik 
Meinstrup  og  Biskop  Oluf  Mortensen  i  Spidsen,  som  vare 
mødte  paa  Sjællands  Landsthing,  at  Kong  Christiern  person- 
lig var  mødt  paa  Landsthinget  og  havde  erklæret,  at  han  havde 
været  paa  alle  Landsthing  i  Danmark  og  lyst  Lov  og  Ret 
og  forbudt  at  gribe,  baste  eller  binde,  voldføre  eller  fængsle 
nogen,  som  ikke  var  overbevist  ved  Loven,  og  var  derpaa 
Hans  Naades  Brev  lagt  i  Landkisten.  Han  begjærede  nu  at 
vide,  om  de  og  Almuen  vilde  holde,  hvad  der  saaledes  var 
vedtaget,  og  hjælpe  ham  med  at  dømme  dem,  som  havde 
brudt  Loven.  Herpaa  svarede  alle  de  nævnte  og  Almuen, 
at  de  vilde  være  Hans  Naade  behjælpelig,  og  takkede  Kon- 
gen, fordi  han  vilde  beskytte  dem  mod  Overvold  og  havde 
undt  Landet  denne  Frihed.  Derpaa  traadte  en  hæderlig 
Kvinde  frem,  ved  Navn  Johanne  Monssis,  og  klagede  over 
velbyrdig  Mand  Bent  Bille.  Hun  var  kommet  til  ham  i  Tro 
og  Love,  uden  at  nogen  Borgen  var  stillet,  og  han  havde 
ladet  hende  gribe  og  sætte  i  Stok  og  Jern,  uden  at  hun  var 
overbevist  om  nogen  Forbrydelse.  Bent  Bille  erkjendte,  at 
hun  var  kommet  til  ham,  uden  at  Borgen  var  stillet.  Lands- 
thinget dømte  ham  derpaa  til  at  bøde  40  Mark  til  Kvinden 
og  40  til  Kongen,  og  fik  han  14  Dage  til  at  fyldestgjøre 
Dommen.  Yderligere  skærpedes  Straffen  ved  følgende  Til- 
føjelse: «Item  udi  det,  at  han  haver  brudt  imod  vor  naadige 
Herres  Brev  og  Bud  og  al  Sjællandsfars  Vedtægt  og  Sam- 
tykke, den  Sag  sætte  vi  ind  til  vor  naadigste  Herre  selv; 
thi  det  er  os  ej  tilbørligt  nogen  Dom  at  sige  om  vor  naadige 
Herres  Bud  og  Brev;  hvad  Hans  Naade  derudi  gjøre  og  lade 
vil,  det  sætte  vi  til  Gud  og  Hans  Naade  »^). 

Det  er  værd  at  lægge  Mærke  til,  at  det  var  paa  samme 


')    Kolderup-Rosenvinge,   anf.   Sted  S.   5  —  7. 


214  BILLERNE    OG    CHRISTIERN    I. 

Tid,  at  Bents  Svigerfader  færdedes  som  Landflygtig  i  Liibeck, 
at  hans  Svoger  var  bleven  erklæret  fredløs  i  Danmark  og 
alt  Axelsønnernes  Gods  inddraget.  Det  bør  heller  ikke  lades 
upaaagtet,  at  den  samtidige  lybske  Krønike  meddeler,  at 
Kong  Christiern  i  dette  Aar  «ved  Almuens  Hjælps  fratog 
mange  Adelsmænd  deres  Len.  Og  naar  vi  blandt  dem,  der 
have  udstedt  ovennævnte  Dom  over  Bent  Bille,  træffe  Adels- 
manden Jep  Jensen  af  Abrahamstrup,  ligger  det  nær  at  for- 
mode, at  Kongen  foreløbig  har  frataget  Fru  Sidsel  og  hendes 
Sønner  Bestyrelsen  af  Lenet,  om  det  end  ikke  her  behøver  at 
være  gaaet  saa  voldsomt  til,  som  da  Tranekjær  blev  frataget 
Fru  Ermegaard  og  hendes  Børn.  Det  er  ogsaa  karakteristisk 
for  Forholdet  mellem  Kongen  og  Billeætten,  at  intet  Medlem 
af  denne  har  undertegnet  og  forseglet  de  talrige  Troskabs- 
forsikringer  og  Hyldingsbreve,  som  Kong  Christiern  i  disse 
Aar  lod  kræve  paa  alle  Landsthing  i  Danmark.  Tør  man 
slutte  fra  Brevtonen  til  Brevudstederens  Sindelag,  vidner  en 
skarp  Skrivelse  fra  Dronning  Dorothea  til  Bent  Bille  angaa- 
ende  skyndsomst  Indlevering  af  Landehjælpen  om,  at  Stem- 
ningen paa  højeste  Steder  var  bitter  og  krænket.  Men 
Kancellistilen  antog  undertiden  i  hine  Dage  en  Tone,  som 
ikke  altid  harmonerede  med  de  Overordnedes  Ønsker,  og 
mulig  har  det  samme  været  Tilfældet  her.  Meget  tyder 
dog  hen  paa,  at  Slægtens  Stilling  i  disse  Aar  har  været 
yderst  vanskelig,  og  det  finder  en  Bekræftelse  deri,  at  en 
endelig  Afslutning  af  Lensforholdene  paa  Abrahamstrup  først 
fandt  Sted  samtidig  med  Kongens  Udsoning  med  Bents 
Svigerfader  Eggert  Frille. 

I  Liibeck  havde  Eggert  Frille  fundet  gode  Venner,  som 
med  Kraft  toge  sig  af  hans  Sag.  Ved  deres  Mellemkomst 
lykkedes  det  ham  i  Sommeren  1469  at  faa  et  sikkert  og 
betryggende  Lejdebrev  fra  Kong  Christiern,  og  i  Avgust  Maa- 
ned  finde  vi  den  gamle  Statsmand  i  travl  Virksomhed  i 
Kjøbenhavn  under  det  store  Møde  med  Holstenerne  og  Lii- 
beckerne,    som    Kong    Christiern    dengang    havde    berammet. 


OVERENSKO.MST    OM    ABRAHAMSTRUP.  215 

Fra  disse  Dage  daterer  sig  et  Brev  til  Svigersønnen  paa  Sø- 
holm, som  aander  de  bedste  Forhaabninger  om  hans  egen 
Sags  lykkelige  Udgang.  Heri  hedder  det:  «Kjære  Søn,  mig 
tykkes  godt  være,  at  Du  skriver  Din  Moder  til,  at  hun 
kommer  hertil  med  sine  Breve,  det  maatle  end  saa  falde 
sig,  at  det  kunde  intet  skade,  og  kan  det  være  Dig  uden 
stor  Umage  og  Skade,  saa  kom  hid  paa  Søndag»  ^).  De  om- 
talte Breve  kunne  ikke  være  andre  end  Pantebrevene  paa 
Abrahamstrup,  og  i  Virkeligheden  blev  ogsaa  Forhandlingerne 
om  Overdragelsen  af  Lenet  førte  til  endelig  Afslutning  i  dette 
Ffteraar.  Den  12te  Decbr.  1469  erklærede  Kongen,  at  han 
havde  truftet  den  Overenskomst  med  Fru  Sidsel,  hendes 
Sønner,  Hr.  Bent  Bille,  Peder  og  Basse  Bille  paa  deres  egne 
og  deres  Søsterbarns  Vegne,  at  de  skulde  have  alt  det 
Gods,  som  Hr.  Iver  Axelsen  kunde  arve  efter  sit  Barn  (Tor- 
ben Billes  Datterbarn),  og  som  paa  Sjællands  Landsthing  var 
tildømt  Kongen.  Til  Gjengjæld  lovede  de  inden  i.  Januar 
1470  at  tilbagegive  Kongen  eller  Biskop  Oluf  af  Roskilde 
det  Brev  paa  4000  Mark  eller  mere,  hvorfor  de  havde  Abra- 
hamstrup i  Pant.  Den  29de  Decbr.  erklaM'ede  derpaa  Fru 
Sidsel  og  hendes  Sønner  i  et  Brev  udstedt  paa  Svanholm, 
at  de  havde  opladt  Kongen  al  den  Gjæld,  som  han  var  dem 
skyldig,  og  hvorfor  de  havde  Abrahamstrup  i  Pant.  De  for- 
pligte sig  til  at  udlevere  Pantebrevene  inden  iste  Januar, 
imod  at  Kongen  overdrog  dem  al  den  Ret,  som  paa  Kro- 
nens Vegne  var  tilfaldet  eller  herefter  kunde  tilfalde  ham  i 
de  Gaarde  og  Gods,  som  Hr.  Iver  Axelsen  «n]yi:ne»  kunde 
med  sit  Barn,  eller  senere  kunde  tilfalde  ham,  hvis  han  over- 
levede hende"). 

Vi  se  af  disse  Breve,   at  Kongen  ikke  alene  havde  faaet 
sig   tildømt  alt  Axelsønnernes  Fædrenegods,   men  tillige   den 


')    Eggert  Frille  til  Bent  Bille,   Kjølienhavn,   22.  Avgust    1469.      Geh.  Arch. 

Danske   Kongers   Hist.   3.    17   c. 
^)    Wegener,   Abrahamstrup   I.   31 — 33. 


2l6  TRANEKJÆR. 

Arv,  som  kunde  tilfalde  Iver  Axelsen  paa  hans  Datters  Vegne, 
altsaa  ogsaa  hendes  Mødrenearv  efter  Torben  Bille.  Denne 
Arv  skulde  altsaa  være  et  Ækvivalent  for  de  4000  Mark  eller 
mere,  hvorfor  Abrahamstrup  stod  i  Pant.  Dette  kan  umuligt 
være  Tilfældet,  og  det  er  rimeligt  at  antage,  at  den  til  Under- 
søgelse af  Pantebrevene  nedsatte  Kommission  har  forringet 
de  oprindelige  Panteværdier  i  høj  Grad.  Fru  Sidsel  og  hen- 
des Børn  have  utvivlsomt  lidt  et  betydeligt  Tab  ved  denne 
Transaction.  Det  var  sandsynligvis  for  at  sikre  sig  Besid- 
delsen af  sin  unge  Søsterdatters  Arv,  at  Bent  Bille  den  i  ite 
Decbr.  1469,  Dagen  før  Overenskomsten  med  Kongen,  ved 
kongeligt  Brev  havde  ladet  sig  indsætte  til  hendes  Værge, 
indtil  hun  blev  mayndig  og  fik  anden  Lavværge  efter  Loven.  ^) 
Selvfølgelig  maa  denne  Overenskomst  have  mishaget  Iver  Axel- 
sen, der  jo  var  sit  Barns  rette  Værge,  og  senere  blev  der 
fra  hans  Datter  Beates  og  Svigersønnen  Arvid  Trolles  Side 
gjort  Forsøg  paa  at  faa  sig  udredet  den  Arv,  som  tilkom 
Iver  Axelsen  efter  hans  Hustru  Marine,  men  Forsøget  mis- 
lykkedes, thi  der  foreligger  intet  Vidnesbyrd  om,  at  nogen 
Arv  er  udbetalt   til  Fru  Beate  eller  hendes  Børn  af  Billerne. 

Med  denne  Overenskomst  var  dog  ingenlunde  Bent  Billes 
vanskelige  Forhold  til  Kong  Christiern  fuldstændig  løst,  endnu 
stod  den  vigtigste  Sag  tilbage:  Ordningen  af  hans  Hustrus 
og  Stedbørns  Mellemværende  med  Kongen  og  særlig  Til- 
bagegiveisen af  Philip  Axelsens  beslaglagte  Gods  Men  her 
drejede  det  sig  om  en  saa  vigtig  Post  som  Tranekjær  Slot 
og  Len,  og  hvor  stor  Uret  Kongen  end  kan  have  haft,  da 
han  1467  inddrog  Lenet  uden  at  udrede  Pantesummen,  saa 
var  dog  utvivlsomt  hele  dette  Rets-  og  Pengespørgsmaal  saa 
nøje  knyttet  til  Kongens  Forhold  til  Axelsønnerne,  at  det 
ikke  kunde  løses,  før  dette  var  endelig  afgjort. 

Den  15de  Maj  1470  døde  Karl  Knutsson,  og  ved  Mid- 
sommertid   samme    Aar    valgtes    hans    Søstersøn    Sten    Sture 


')     Geh.   Arch.   Danske  Kongers   Hist.   3.    18. 


BENT    BILLES    FANGENSKAB    I    SVERIG.  2  I  J 

til  Rigsforstander,  støttet  særlig  af  Iver  og  Krik  Axelsen. 
Den  følgende  Sommer  drog  Christiern  I  til  Sverig  med  en 
Hær  paa  5000  Mand,  og  den  lode  October  1471  stod  Sla- 
get paa  Brunkebjerg,  som  for  lange  Tider  afgjorde  Nordens 
Skæbne. 

Vi  tør  formode,  at  Bent  Bille  har  deltaget  i  Slaget  og 
har  haft  det  Uheld  at  blive  taget  til  Fange.  Den  31te  Maj 
1472  udstedte  nemlig  Kong  Christiern  følgende  Brev:  «Vi 
Christiern  gjøre  vitterligt,  at  Bent  Bille,  vor  elskelige  Mand 
og  Tjener,  er  nu  stædt  for  vor  og  Rigefs  Skyld  at  færdes 
ind  i  Sverig  at  holde  sit  Fængsel.  Thi  forbyde  vi  alle  at 
sætte  nogen  Dele  paa  ham  eller  hans  Gods  den  Stund,  han 
i  denne  Rejse  er  at  holde  sit  Fængsel,  som  forskrevet  staar, 
og  inden  sex  Uger  efter  at  han  er  kommen  hjem  igjen  fra 
forskrevne  Rejse*  ^).  Iblandt  de  6  å  700  Fanger,  som  i  Sla- 
get faldt  i  Svenskernes  Hænder,  nævnes  blandt  andre  Rigs- 
marsken  Klavs  Rønnov  og  16  danske  Riddere;  Bent  Bille 
har  sikkert  været  blandt  dem  og  har  da  for  at  blive  sit 
Fængsel  kvit  maattet  betale  en  stor  Løsesum.  Størrelsen 
kjendes  ikke;  men  naar  vi  hore,  at  Mogens  Hack  1456  maatte 
udrede  3000  Gylden,  Johan  Frille  samme  Aar  1000  Gylden 
og  den  norske  Rigsraad  Henrik  Jensen  1464  800  Gylden  i 
Løsepenge,  kan  det  formodes,  at  en  Mand  som  Bent  Bille 
ikke  er  sluppen  billigt.  Endnu  1475  havde  Bent  Bille  ikke 
udredet  nogen  Løsesum.  Den  30te  Marts  d.  A.  skrev  nemlig 
Iver  Axelsen  til  Bent  Bille,  at  hvis  der  ikke  kom  nogen 
Ende  paa  Sagen  i  det  Møde,  som  var  aftalt  mellem  Kong 
Christiern  og  Sten  Sture  i  Aahus,  vilde  Bent  og  andre  Danske 
øjeblikkelig  faa  et  Indmaningsbrev  fra  Sten  Sture  med  Be- 
faling til  ufortovet  at  komme  op  til  Sverig  og  holde  deres 
Fængsel.-)  Paa  Mødet  i  Aarhus  blevSpørgsmaalet  om  Fangerne 
udsat;  om  dets  endelige  Afgjørelse  haves  ingen  Efterretninger. 


')     Danske  Adels   Breve,   4.    72. 
^)     Danske  Adels  Breve,   57.   26. 


2l8  FORHANDLINGER    OM    TRANEKJÆR. 

Samme  Dag  Kongen  udstedte  ovennævnte  Brev  af  31te 
Maj  1472  gav  han  to  Bisper  og  fire  verdslige  Raadsherrer  Fuld- 
magt til  at  forhandle  med  Sten  Sture  og  Axelsønnerne  om  Fred. 
Bent  Bille  er  sandsynligvis  rejst  sammen  med  Sendebudene  til 
Kalmar  og  har  overværet  Forhandlingerne,  som  førte  til  et 
heldigt  Resultat.  Den  2den  Juli  sluttedes  Fred  mellem  Ri- 
gerne, hvorved  blandt  andet  Axelsønnerne  fik  en  stor  Del 
af  deres  Gods  og  Forleninger  i  Danmark  tilbage.  Dog  be- 
stemtes det,  at  Varberg,  Sylvesborg  og  Tranekjær  foreløbig 
skulde  overgives  i  vederhæftige  danske  Mænds  Hænder,  ind- 
til et  Udvalg  bestaaende  af  Medlemmer  af  de  tre  Rigers 
Raad  havde  afgjort,  om  Panteretten  dertil  var  forbrudt  eller 
ej.  Kong  Christiern  stadfæstede  Traktaten  den  19de  Juli,  og 
8  Dage  efter  befalede  han,  med  udtrykkelig  Paaberaabelse 
af  det  med  Axelsonnerne  sluttede  Forlig,  Bønderne  i  Orde- 
rup  (Sonnerup  S,,  Voldborg  H.)  og  tilliggende  Gods,  som  tid- 
ligere havde  tilhørt  Philip  Axelsen,  at  svare  deres  aarlige 
Landgilde  til  Bent  Bille  paa  Arvingernes  Vegne.  Kort  efter 
blev  Philip  Axelsens  Datter  gift  med  den  svenske  Rigsraad 
Gustav  Karlsson  (Gumsehufvud). 

Langt  vanskeligere  var  det  at  faa  Fordringerne  paa 
Tranekjær  anerkjendte.  Store  Pengeinteresser  stode  her  paa 
Spil,  thi  Tranekjær  var  pantsat  for  1350  rhinske  Gylden  i 
Guld,  800  svære  engelske  Nobler,  200  Reynolds  Gylden  og 
300  lybske  Mark,  en  Sum  som  i  Nutidspenge  svarede  til  c. 
150,000  Kroner.  Man  kan  forstaa,  at  den  altid  pengeforlegne 
Konge  ømmede  sig  ved  at  skulle  udrede  en  saa  stor  Sum 
og  saa  oven  i  Kjøbet  gjøre  et  Skridt  tilbage  i  politisk  Hen- 
seende. Forhandlingerne  herom  maa  have  varet  nogle  Aar; 
imidlertid  gjorde  Kongen  sine  to  Rejser  til  Kejseren  og  Paven, 
som  kostede  uhyre  Summer  og  kun  bragte  ringe  politisk  Ud- 
bytte. I  Januar  1476  fandt  et  Møde  Sted  i  Aahus  mellem  Iver 
Axelsen  og  Kong  Christiern;  her  mødte  ogsaa  Philip  Axelsens 
Svigersøn  Gustav  Karlsson  Gumsehufvud,  og  Resultatet  af  de 
Forhandlinger,    her    fandt   Sted,    fik    et    synligt  Udtryk    deri, 


TRANEKJÆR.  219 

at  Bent  Bille  i  Lobet  af  Aaret  overtog  Bestyrelsen  af  Trane- 
kjær Slot  og  Len,  som  hidtil  havde  været  i  den  unge  Kong 
Hans's  Værge.  Paa  samme  Tid  forsonede  Kongen  sig  ogsaa 
med  \age  Axelsens  Arvinger,  men  at  det  kun  var  Hensynet 
til  den  politiske  Betydning,  som  Axelsønnernes  Holdning 
i  Striden  med  Sverig  kunde  have,  der  gjorde  Kongen 
saa  medgjørlig,  og  at  der  ved  Hoffet  herskede  en  bitter  og 
fjendtlig  Stemning  mod  hele  denne  Slægt,  viste  sig  paa  en 
paafaldende  Maade  et  Aars  Tid  efter.  I  Vinteren  1478 — 
79  besøgte  den  unge  Fru  Ingeborg,  Pliilip  Axelsens  Datter 
og  den  svenske  Ridders  Gustav  Karlssons  Hustru,  sine  nære 
Slægtninge  i  Danmark.  Hun  har  sandsynligvis  boet  paa 
Søholm  hos  sin  Moder  og  Bent  Bille,  men  besøgte  ogsaa 
sine  Frænder  Peder  og  Basse  Bille,  som  paa  Helsingborg 
viste  hende  stor  Venlighed  og  Opmærksomhed.  Hun  havde 
formodentlig  ventet  at  blive  modtaget  ved  det  danske  Hof 
med  den  Høflighed,  som  hendes  Fødsel  og  Rang  gjorde 
hende  værdig  til,  men  heri  blev  hun  skuffet.  Med  stor  Bitter- 
hed klager  hendes  Ægtefælle  over  den  «miswordelige»  Be- 
handling, som  hans  Hustru  havde  været  Gjenstand  for  paa 
Kjøbenhavns  Slot  af  Kong  Christiern  og  Dronning  Dorothea, 
«som  hendes  Forældre  og  jeg  dog  ikke  havde  fortjent  af 
dem»,  og  som  jo  kun  kunde  fremkalde  Hadskhed  og  ond 
Villie  mellem  Rigerne^). 

Fru  Ingeborg  var  den  eneste  efterlevende  af  Philip  Axel- 
sens Børn.  Om  han  og  Fru  Ermegaard  har  haft  nogen  Søn, 
er  uvist,  i  alle  Tilfælde  have  de  haft  endnu  en  Datter, 
Anna,  som  Fru  Ermegaard  paa  Erik  Axelsens  Opfordring 
sendte  til  Sverig.  Hun  var  bestemt  til  Brud  for  en  svensk 
Adelsmand,  men  døde  forinden,  og  Fru  Ingeborg,  Gustav 
Karlssons  Hustru,  var  altsaa  tilligemed  sin  Moder  eneste  Ar- 
vinger til  Arven  efter  Philip  Axelsen.  Ingeborg  Philipsdatter 
var   sandsynhgvis   kommet  ned  til  Danmark  for  at  hente  sin 


*)    Styffe,  Bidrag   til   SIcandiiiaviens  Hist.   IV.   66. 


220  TRANEKJÆR. 

Arv.  I  Septbr.  1478  var  Bent  Bille  nemlig  kommet  til  et 
endeligt  Forlig  med  Kong  Christiern  om  Pantesummen  for 
Tranekjær  Slot  og  Len.  Kongen  udbetalte  ham  «i  godt 
rhinsk  Guld*  hele  Pantesummen,  imod  at  han  for  sig,  Hustru 
og  de  Børn,  de  tilsammen  havde,  erklærede  Pantebrevene 
døde  og  magtesløse.  Tillige  forpligtigede  han  sig  til  ikke 
at  udbetale  Gustav  Karlsson  og  dennes  Hustru  den  Part  af 
Pantesummen,  der  tilkom  dem,  før  de  havde  udleveret  Pante- 
brevene, som  altsaa  nu  vare  i  Gustav  Karlssons  Værge. 
Overenskomsten  blev  sluttet  med  den  unge  Kong  Hans  paa 
Faderens  Vegne;  derimod  erklærede  Kongen  i  et  Brev  af 
samme  Dag,  at  han  havde  overladt  Bent  Bille  Tranekjær  og 
Langeland  indtil  S.  Valborgs  Dag  1479  ^^uden  al  kongelig 
Tynge*,  for  den  Rettighed,  som  var  tilfaldet  ham  i  det 
Pantebrev,  som  Kongen  havde  givet  Philip  Axelsen,  og  som 
tilsikrede  denne  Lenet  et  Aar  efter,  at  Pantet  var  løst^). 

Fru  Ingeborg  havde  imidlertid  ikke  Pantebrevene  med 
sig,  uvist  af  hvilken  Grund;  og  heri  ligger  maaske  Aarsagen 
til  den  «miswordelige»  Behandling,  hun  fik  i  Kjøbenhavn. 
Først  efter  Kong  Christierns  Død  udleverede  Gustav  Karlsson 
Pantebrevene,  og  den  iite  Juli  1482  kvitterede  han  Bent 
Bille  for  den  hans  Hustru  tilkommende  Del  i  Pantesummen, 
800  rhinske  Gylden,  og  bemyndigede  ham  til  at  udlevere 
Pantebrevet  til  Kong  Hans'-).  Saaledes  var  endelig  denne 
langvarige  Trætte  bragt  ud  af  Verden,  men  det  maa  be- 
mærkes, at  det  først  skete  efter  Kong  Christierns  Død  1481; 
den  gamle  Konge  har  utvivlsomt  bevaret  et  bittert  Sindelag 
imod    hele   den  Slægt,    i  videste  Forstand,   som   havde  voldt 


')  Diplomatår  Chr.  Imi  S.  342.  Kong  Christierns  Brev,  dat.  Antvorskov, 
20.   Sept.    I47S.     Top.    Saml.   paa  Papir.      Tranekjær  7. 

^)  I  Brev  af  22.  Juli  1481  erklærer  Gustaf  Karlsson,  at  han  efter  Op- 
fordring af  Biskop  Oluf  Mortensen  af  Roskilde  og  Hr,  Johan  Oxe 
sender  Bent  Bille  Brevene  paa  Tranekjær.  11.  Juli  1482  i  Sylves- 
borg  giver  han  Bent  Bille  Kvittering  for  Modtagelsen  af  Pengene. 
Danske  Adels  Breve  4.  90. 


DANMARK    I     I  5.    AARHUNDREDE.  22  1 

liam  saa  mange  Bekymringer  og  Nederlag.  Bent  Bille  havde 
ogsaa  faaet  det  at  føle,  og  Virkningen  viste  sig  forst  og 
fremmest  deri,  at  han,  uagtet  sin  umiskjendelige  Dygtighed 
og  Ætstorhed,  ikke  havde  opnaaet  nogen  Forlening  i  Kong 
Christierns  Tid.  Bestyrelsen  af  Tranekjær  synes  endog  at 
være  frataget  ham  tidligere  end  bestemt  i  Kontrakten  mellem, 
ham  og  Kongen;  thi  allerede  i  April  Maaned  1479  nævnes 
Johan  Venstermand  som  Høvedsmand  paa  Tranekjær. 

Under  Kong  Hans'  Regeringstid  skinner  derimod  Bille- 
ættens Stjerne  paa  ny,  og  med  rivende  Fart  kommer  Slægten 
til  at  indtage  en  Førsterangsstilling  blandt  den  danske  Adel. 
Vi  tør  formode,  at  det  personlige  Forhold  til  Kongehuset 
ej  alene  har  bedret  sig,  men  endog  antaget  en  overordentlig 
venskabelig  Karakter,  og  Slutningen  af  Kong  Hans'  Regerings- 
tid viser  os  den  gamle  Konge  knyttet  til  Ætten  ved  stærke 
Venskabs-  og  Kjærlighedsbaand. 

Danmark  indtog  paa  denne  Tid  en  overlegen  Stilling  i 
Norden.^)  Omgivet  af  Farer  saa  vel  fra  Nord  som  fra  Syd:  det 
svenske  Folks  haardnakkede  Modstand  mod  Unionens  For- 
nyelse, stadige  Uroligheder  i  Norge,  Hansestædernes  urime- 
lige Fordringer  og  —  efter  Delingen  af  Hertugdommerne  — 
Gottorperhertugens  træge  og  fjendtlige  Holdning,  udfolder 
det  en  forbavsende  Styrke  og  ungdommelig  Kraft,  idet  det 
formaar  at  tage  Kampen  op  til  alle  Sider  og  i  lange  Tider 
vise  en  virkelig  Overlegenhed,  saa  vel  i  Krigen  som  i  Poli- 
tiken. I  væsentlig  Grad  skyldes  dette  Landets  Naturforhold 
og  dets  naturlige  Hjælpekilder,  dets  Frugtbarhed  og  Koncen- 
tration. En  simpel  og  i  Forhold  til  Tidens  Krav  hurtig 
Administration  havde  efterhaanden  udviklet  sig:  Krigsmagten 
var  let  haandterlig,  Flaaden  fra  Kong  Hans's  Tid  i  glimrende 
Fremgang.  Kongen  var  det  egentlige  Midtpunkt  i  Styrelsen, 
om  end  indskrænket  af  Rigsraadet.  Hvor  stor  Indflydelse 
end    Adelen    havde    sikret    sig    gjennem    Haandfæstningerne, 


')    Se  Allen,   De  tre  nordiske   Rigers   Historie  I. 


222  DANSKE    ADEL. 

hvilede  dog  Hovedafgjørelsen  af  alle  Statsanliggender  —  sær- 
lig de  ydre  —  i  Kongens  Haand. 

Medens  Kongen  saaledes  havde  en  stærk  udøvende  Magt, 
hvilede  hele  Ansvaret  for  Landets  Administration  paa  Ade- 
lens Skuldre.  Den  havde  store  Rettigheder,  men  ogsaa  store 
Pligter.  Som  Lensmænd  paahvilede  der  Adelen  hele  Om- 
sorgen for  Landets  Forvaltning,  saa  vel  den  borgerlige  som 
den  militære.  Talrige  vare  de  Hverv,  der  saaledes  bleve 
paalagte  Lensmændene.  Alle  af  Kongen  og  Rigsraadet  ved- 
tagne Foranstaltninger,  nye  Loves  Gjennemførelse,  Inddrivel- 
sen af  Skatter,  Opbydelsen  af  Krigsmandskabet,  Hærens 
Proviantering,  Udrustning  af  Skibe,  Retsplejen  indenfor  Le- 
nets Omraade  paahvilede  dem.  Med  deres  beredne  Svende 
skulde  de  mode  paa  Kongens  Befaling,  ej  alene  naar  det 
gjaldt  Landets  Forsvar,  men  ogsaa  ved  .store  Festligheder  i 
Kongehuset,  ved  Kongens  Rejser  til  fremmede  Lande,  til 
Sverig  og  Norge,  ved  fremmede  Fyrsters  Besøg.  De  skulde 
modtage  og  beværte  Kongen,  naar  han  paa  sine  Rejser  gjen- 
nem  Riget  besøgte  Lenet,  ligesaa  Dronningen  og  det  øvrige 
kongelige  Hus.  Kom  saa  hertil  særlige  Hædershverv,  som 
Bestyrelsen  af  Rigets  større  Embeder,  og  en  udstrakt  An- 
vendelse af  Adelsmænd  som  diplomatiske  Sendebud  til  frem- 
mede Lande,  vil  det  let  indses,  at  en  højt  stillet  og  meget 
betroet  Adelsmands  Liv  maatte  være  stærkt  optaget  af  offent- 
lige Hverv.  Vel  havde  han  Underembedsmænd,  Husfogeder,. 
der  ofte  optraadte  paa  hans  Vegne  paa  Thinge,  eller  Sekre- 
tærer, som  udførte  de  skriftlige  Forretninger,  hvori  deres 
Herre  just  ikke  altid  havde  sin  stærkeste  Side,  men  hele 
det  store  Maskineri  dreves  dog  hovedsagelig  af  denne  Stand, 
hvem  Lenenes  Bestyrelse  udelukkende  var  betroet:  Plig- 
terne svarede  saaledes  til  Rettighederne.  Vi  tør  formode, 
at  det  ikke  alene  var  de  store  Indkomster  af  Lenene,  men 
ogsaa  en  stærk  Trang  til  Virksomhed  og  til  at  øve  politisk 
Indflydelse,  der  drev  disse  Mænd  til  at  ofre  den  største  Del 
af  Tid,  Kraft  og  Dygtighed  i   Statens  Tjeneste. 


BENT    BILLE    LENSMAND    PAA    TRANEKJÆR.  223 

« Danmarks  Adel  var  bleven  rig  og  mægtig,  den  var 
stridbar  og  kæk,  den  svulmede  af  Kraftfylde»,  med  disse 
Ord  har  Unionstidens  berømte  Historieskriver  karakteriseret 
det  15de  og  i6de  Aarhundredes  danske  Adel.  Skyggesider 
var  der  vel  nok  af:  Rigdoms-  og  Magtbegæret  overskred 
ofte  Grænsen,  Stridbarheden  var  jævnlig  forbunden  med  Raa- 
hed  og  udartede  tit  til  den  \ildeste  Hævnlyst  og  de  mest 
lidenskabelige  Vredesudbrud,  men  Kjærnen  var  sund  og  god, 
og  dens  »svulmende  Kraft »  fandt  et  rigt  Afløb  i  de  store 
Fordringer,  som  Staten  stillede  til  denne  sin  mest  begunsti- 
gede,  men  ogsaa  mest  betroede  Stand. 

Bent  Bille  er  sin  Slægts  første,  større  Lensmand.  Me- 
dens de  fleste  af  Slægten  hidtil  enten  slet  intet  Len  have 
haft  eller  kun  have  maattet  lade  sig  nøje  med  biskoppelige 
Len  som  Gavnø,  Rollerup,  Dragsholm,  Braade  og  Bøvling, 
eller  mindre  kongelige  Len,  som  Abrahamstrup  og  Rønne- 
bæksholm, opnaar  Bent  Bille  under  Kong  Hans's  Regering  de 
største  og  mest  indbringende  Len.  Faktisk  havde  han  alle- 
rede forinden  bestyret  det  vigtige  Tranekjær  Len  fra  1476 — 
79.  men,  som  det  synes,  kun  paa  Arvingernes  Vegne.  Han 
kaldes  dog  baade  Høvedsmand  (capitaneus)  og  Foged  (advo- 
catus)  paa  Tranekjær  Slot,  og  det  var  som  saadan  at  han 
den   1 2te  April   1478  fik  følgende  Brev   fra  Kong  Christiern: 

«Vid,  kjære  Bent,  at  vi  nu  ville  gjøre  en  Rejse  i  Som- 
mer ind  i  Norge.  Thi  bede  vi  Dig  kjærlig,  at  Du  gjør  Dig 
rede  til  Skibs  selv  i6de  værgende  at  følge  os  fornævnte 
Rejse  til  Norge,  saa  at  Du  est  her  for  Kjobenhavn  eller 
for  Krogen  med  dit  Skib  og  Tjenere  og  med  Harnisk  og 
Værge  inden  14  Dage  efter  Pinsedag  senest  med  Kost  og 
Spisning  indtil  S.  Laurentii  Dag.  Her  forlade  vi  os  visselig 
til.     Kjøbenhavns  Slot,   Søndagen  Jubilate   1478  ^).» 

Lidt  over  to  Aar  sad  Bent  Bille  som  Høvedsmand  paa 
Tranekjær.     I  Begyndelsen  synes  han  at  have  staaet  paa  en 


^)    Orig.   i   Geh.   Arch.   Danske  Kongers  Hist.   2.  4. 


224  TRANEKJÆR. 

god  Fod  med  Befolkningen  paa  Langeland;  han  var  deres 
Talsmand  hos  Kongen  for  at  formaa  denne  til  at  stadfæste 
nogle  Artikler  angaaende  Rets-  og  Stævningsforhold,  som 
vare  blevne  vedtagne  paa  Landsthinget:  ingen  skulde  stævne 
den  anden  for  Kirkens  Dom  eller  «vilkaare»  dem  under 
Kirkens  Dom  uden  i  Sager,  som  angik  Børnegods,  Kirke- 
gjæld  eller  fattige  Enker  ^).  Men  den  stridbare  Befolkning 
skaffede  ham  snart  mange  Ubehageligheder  at  drages  med, 
og  selv  synes  han  heller  ikke  at  have  lagt  Fingrene  imellem. 
Saaledes  havde  han  udkastet  en  Mand  af  hans  Gaard  og 
modtog  derfor  en  stræng  Irettesættelse  af  den  unge  udvalgte 
Kong  Hans,  som  under  sin  Bestyrelse  af  Tranekjær  havde 
givet  denne  Mand  Ret  til  at  sidde  fri  for  Afgift  i  lO  Aar, 
fordi  han  havde  opbygget  og  dyrket  en  øde  Gaard").  Om- 
trent samtidig  hermed  klagede  en  anden  Langelænder,  Ma- 
thias Mikkelsen  af  Frelsvig,  til  den  unge  Kong  Hans  over,  at 
Bent  Billes  Tjener,  Jesper  Norby,  havde  øvet  Vold  imod 
ham  og  jaget  ham  ud  af  hans  Gaard.  I  Tranekjær  Borg- 
port mødtes  begge  Parter  den  23de  Septbr.  1477,  og  Bent 
Bille  forklarede  da,  at  Manden  var  udvist  af  sin  Gaard,  fordi 
Bønderne  havde  klaget  over,  «at  han  opbrød  deres  Ager  og 
Eng  med  sit  Kvæg  og  huggede  deres  Skov  op  ved  Natte- 
tid i  Mørke  og  solgte  det  til  andre  Byer,  og  at  han  i  4 
Aar    havde   været  udvist  af  sin  Bolig  for  Ulydighed  og  ond 


')  Orig.  er  dat.  29.  Januar  1479-  Top.  Saml.  p.  Papir.  Langeland  No.  i. 
Kongens  Svar  er   ikke  bekjendt. 

^)  « Vider,  at  denne  Brevviser,  Thomes  Nielsen,  haver  berettet  for  os,  at 
I  haver  ham  uddrevet  og  udkastet  af  hans  Gaard,  som  han  haver  selv 
opbygget  af  øde  Jord,  og  vi  ham  det  undte  og  vi  ham  vort  Brev  derpaa 
gave,  at  sidde  fri  i  10  samfulde  Aar  for  nogen  Afgift  deraf  at  give, 
den  Tid  vi  Tranekjær  i  Værge  havde,  og  undrer  os  paa,  hvi  I  ham 
saa  udkast-t  haver,  efterdi  at  I  det  vidste,  at  han  vort  Brev  derpaa 
havde,  og  han  haver  budet  Eder  at  gjøre  og  give  derudaf,  som  der  bør 
af  at  gaa.  Thi  bede  vi  Eder  gjerne,  at  I  lade  ham  nyde  vor  Bøn  og 
Brev  godt,  det  gjor  I  os  synderlig  til  Vilje. »  Nyborg,  21.  Sept. 
1477.      Geh.   Arch.    Orig.   Kgl.   Missiver. 


TRANEKJÆR.  225 

Omgængelse  med  sine  Naboer  og  hvert  Aar  budt  sit  Falds- 
maal  og  lovet  Bedring,  men  dog  ikke  holdt  sit  Ord.»  Bent 
Bille  lovede  dog,  at  han  vilde  underrette  Kongen  om  Sagen, 
og  hvis  det  var  Kongens  Vilje,  at  Bonden  maatte  blive  ved 
Gaarden,  vilde  Bent  Bille  gjerne  tillade  det.  Tillige  bad 
han  den  Mand,  til  hvem  han  havde  bortfæstet  Gaarden,  «at 
unde  Mathias  Mikkelsen  Rum  og  Mag  med  sig  i  Gaarden,* 
indtil  Sagen  havde  været  for  Kongen.  Denne  lod  senere 
Landsthinget  dømme  i  Sagen,  men  Udfaldet  kjendes  ikke^). 
Paa  samme  Tid  havde  ogsaa  Thomas  Tube  af  Stoense  kla- 
get til  Kong  Hans  over,  at  Bent  Bille  havde  udvist  ham  af 
hans  Gaard.  Thomas  Tube  gjorde  nemlig  Fordring  paa  at 
være  Adelsmand  og  krævede  derfor  Fritagelse  for  at  yde  Skat 
og  Skyld  til  Tranekjær  af  sin  Gaard.  Bent  Bille  har  sand- 
synligvis ikke  anset  hans  Beviser  for  tilskrækkelige,  men  bad 
ham  følge  med  til  Prinsen  og  lovede  at  stille  ham  2  Ridders- 
mændsmænd  som  Borgen  for,  at  han  uden  Fare  kunde  drage 
med  ham'-).  P'orholdene  paa  Langeland  synes  at  have 
været  noget  slappe  under  den  unge  Prinses  Bestyrelse  af 
Lenet,  og  da  Bent  Bille  nu  med  kraftig  Haand  vilde  gribe 
ind,  kunde  det  ikke  undgaas,  at  han  paadrog  sig  manges 
Fjendskab,  og  det  synes  ogsaa,  at  Kongen  og  Prinsen  ret 
villig  have  lyttet  til  Klagerne.  Det  lykkedes  Bent  at  skaffe 
Philip  Axelsens  Arvinger  Pudselykkegaard  tilbage,  som  Philip 
Axelsen  havde  kjøbt  1459,  """^^  ^^"^  ^  ^^  urolige  Tider  maa 
være  kommet  bort  fra  Arvingerne^).  Ligeledes  tildømte 
Kongen  ham  20  Gaarde  paa  Langeland,  der  sandsynligvis 
ogsaa  hørte  til  det,  Philip  Axelsens  Arvinger  frakomne  Gods*). 
Skjønt  Bent  Bille  i  Følge  Kongebrevet  af  20  Septbr.  1478 


')    Top.  Saml.  p.  Papir,  Langeland  2  a  og  b. 

')    Langeland-S  Landsthingsvidne  af  6.   Octobr.  1477.      Top.  Saml.  p.  Papir. 

Stoense   i. 
')    Flere   Breve  herom   i  Top.   Saml.   p.    Tapir.      Pudselykkegaard   I — 4. 
*)    Top   Saml.   p.   Papir.      Langeland  5   og   7. 

1  15 


226  BENT    BILLE    RIDDER    OG    RIGSRAAD. 

skulde  have  Ret  til  at  beholde  Tranekjær  uden  Afgift  indtil 
iste  Maj  1479,  har  han  dog  fratraadt  Lenet  tidligere,  thi 
allerede  den  21de  April  dette  Aar  nævnes  Johan  Venstermand 
som  Høvedsmand  paa  Tranekjær.  Christiern  I.  tildelte  ham 
ikke  oftere  noget  Len,  ligesaa  lidt  som  nogen  anden  Hæders- 
værdighed,  som  Riddertitlen  eller  Rigsraadsværdigheden^). 
Efter  Kongens  Død  22de  Maj  1481  har  han  dog  strax  faaet 
Sæde  i  Rigsraadet  og  han  har  —  som  den  sidste  i  Rækken 
—  beseglet  Kong  Hans's  Haandfæstning  af  iste  Februar  1483. 
Ved  Kroningsfestlighederne  maa  han  derpaa  være  bleven 
slaaet  til  Ridder,  og  samme  Aar  overtager  han  Næsbyhoved 
Len  i  Fyn. 

Naar  Bent  Bille  lod  sig  overflytte  til  Fyn  og  overtog 
det  vigtige  og  indbringende  Len  ved  Odense,  laa  vel  Grun- 
den hertil  væsentlig  deri,  at  hans  Interesser  i  mange  Hen- 
seender vare  knyttede  til  denne  0.  Dels  havde  han  efter 
Faderen  arvet  en  Del  af  Lykkesholms  Gods,  paa  hvilket 
han  1 47 1  havde  faaet  Laasebrev,  men  endnu  betydeligere 
Gods  havde  dog  hans  Hustru  arvet  her  efter  sin  Fader 
Eggert  Frille.  Denne  havde  efter  sin  Hjemkomst  til  Dan- 
mark 1469  utrættelig  arbejdet  paa  at  redde  i  det  mindste 
sit  Arve-  og  Kjøbegods,  og  dette  var  ogsaa  tildels  lykkedes 
ham.  Men  allerede  5te  Februar  1470  afgik  han  ved  Døden, 
og  Bent  Bille  fik  saaledes  den  vanskelige  Opgave  at  afvikle 
de  mange  tvivlsomme  Forhold,  som  hans  Svigerfader  havde 
efterladt  uløste.  En  trofast  Støtte  heri  har  han  utvivlsomt 
haft  i  sin  energiske  Hustru,  og  i  en  Række  Aar  finde  vi 
Ægteparret  travlt  sysselsat  med  at  sikre  sig  Retten  til 
det  meget  spredt  liggende  Gods,  Eggert  Frille  havde  ejet. 
Allerede  14de  Maj  1470  havde  Kongen  i  et  aabent  Brev 
erklæret,    at   det   var   kommet   til   et   endeligt   ForUg  mellem 


')  I  Følge  Hvitfeldt  S.  962  sad  Bent  Bille  ved  Kong  Christierns  Død  i 
Rigets  Raad,  men  denne  Meddelelse  hidrører  øjensynlig  kun  fra,  at 
Bent  Bille  har  beseglet  Kong  Hans's  Haandfæstning,  den  i.  Febr.  1483. 


NÆSBYHOVED.  22/ 

ham  og  Eggert  Frille,  saa  at  Striden  aldrig  mere  skulde 
gjenoptages  til  Skade  for  hans  Arvinger;  to  Aar  efter  af- 
holdtes Skiftet  efter  ham,  og  den  iste  August  1474  mødte 
Bent  Bille  selv  paa  Baag  Herrédsthing,  hans  Svigerfaders 
Hjemsted,  og  fik  udvirket  et  Sandemænds  Vidne,  at  Eggert 
Frille  levede  og  døde  som  en  Dannemand.  Men  endnu 
længe  varede  det,  inden  han  fik  vristet  alle  Svigerfaderens 
Ejendomme  ud  af  deres  Kløer,  som  havde  revet  dem  til 
sig  under  Hr.  Eggerts  Landflygtighed,  og  en  hvas  Strid 
med  Hr.  Predbjørn  Podebusk  paa  Kjørup,  der  ikke  vilde 
opgive  sine  Fordringer  paa  Ringe  Mølle,  men  med  Vold  og 
Magt  hindrede  Bent  Bille  og  hans  Arvinger  i  at  bruge  den, 
danner  Afslutningen  paa  hele  dette  Mellemværende.  Som 
Lensmand  paa  Næsbyhoved  kunde  Bent  Bille  lettere  ordne 
disse  Forhold  end  fra  sine  sjællandske  Ejendomme,  og  hans 
Hustru  har  maaske  ogsaa  følt  sig  mere  hjemme  paa  sin 
Fødeø,  hvor  hun  havde  tilbragt  hele  sin  Barndom  og  Ungdom 
dels  paa  Hindsgavl,  dels  paa  Urbirk,  og  hvor  hele  hendes 
Slægt  havde  hjemme  og  endnu  spillede  en  vis  Rolle  som 
store  Godsejere. 

Næsbyhoved  Slot  var  som  bekjendt  et  Yndlingsopholds- 
sted  for  Kong  Hans  og  især  for  Dronning  Christine,  som 
efter  Kongens  Død  tog  fast  Ophold  her.  Dets  vidunderlig 
skjønne  Beliggenhed  paa  en  høj  af  Skov  omgivet  Banke  nær 
ved  Søen  af  samme  Navn,  dets  faste  Mure  og  store  Lens- 
omraade  maatte  gjøre  det  til  et  højst  tiltalende  Opholdssted 
for  en  Lensmand,  der  stod  i  et  venskabeligt  Forhold  til 
Kongehuset.  Den  sidste  Betingelse  var  unægtelig  højst  nød- 
vendig, thi  Kong  Hans  og  hans  unge  Dronning  Christine 
gjæstede  meget  hyppig  Slottet  og  det  nærliggende  Odense. 
Af  talrige  opbevarede  Breve  fra  de  Aar,  i  hvilke  Bent  Bille 
sad  som  Lensmand  her,  fremgaar  det  ogsaa,  at  Kongehusets 
Forhold  til  ham  og  hans  Hustru  var  meget  hjerteligt. 

Senest  i  November  Maaned  1483  var  Bent  Bille  Lens- 
mand   paa   Næsbyhoved;    han    har    sandsynHgvis    haft    Lenet 

15* 


228  FORHOLD    TIL    KONGEHUSET. 

paa  Afgift^).  Han  har  dog  først  i  Marts  Maaned  1484  aftalt 
de  nærmere  Vilkaar  med  Kongen;  ved  sin  Tilbagekomst  til 
Næsbyhoved  synes  han  at  have  ønsket  Forandring  i  Lens- 
vilkaarene  og  foreslog  Kongen,  at  han  hvert  Aar  skulde 
give  900  Mark,  Halvdelen  af  Sagefald,  8  Dages  Gjæsteri  med 
100  Heste,  samt  føde  Kongens  Øg  og  Foler.  Kong  Hans 
fastholdt  dog  de  Aftaler,  som  han  havde  truffet  med  Bent 
Bille  i  Kjøbenhavn,  og  stor  Forskjel  har  der  vel  ikke  været 
mellem  dem  og  de  af  Bent  Bille  opstillede  nye  Fordringer, 
thi  Hr.  Bent  vedblev  at  være  Lensmand  paa  Næsbyhoved  ind- 
til 1486-).  Her  modtog  han  Besøg  af  Kongen  og  Enkedron- 
ning Dorothea  i  November  1483.  »Kjære  Bent>  skriver 
Kongen,  «vor  kjære  Fru  Moder  kommer  til  Næsby gaard  nu 
Tirsdag  næstkommende  (i8de  November),  thi  bede  vi  Eder, 
at  I  stande  hende  fore  med  Mad,  01  og  Hestefoder,  og  for- 
mode vi  os  og  da  at  komme  hid.  Nyborg,  16.  Novbr.  >  Sam- 
tidig fik  han  Ordre  til  at  give  de  største  Foler,  Kongen 
havde  paa  Slottet,  en  Skæppe  Havre  om  Natten^).  Atter 
1484  i  Maj  Maaned  opholdt  Kongen  sig  paa  Næsbyhoved  ^), 
men  Aaret  1485  skaffede  dog  især  Bent  og  hans  Hustru  talrige 
Minder  om  deres  nære  Berøring  med  det  unge  Kongepar. 
Dronning  Christine,  som  dengang  kun  var  23  Aar  gammel, 
var  i  Slutningen  af  Aaret  1484  kommet  over  til  Nyborg, 
hvor  hun  skulde  afvente  sin  Nedkomst,  og  Næsbyhoved  fik 
da  jævnlig  Besøg  af  Kongen  og  Dronningen,  hvilken  sidste 
ikke  lod  sig  afskrække  af  sit  Svangerskab  fra  at  gjøre  smaa 
Rejser  omkring  paa  den  venlige  0  med  dens  mange  Konge- 


^)  Vedel  Simonsen,  Borgruiner  S.  29,  lader  ham  først  1484  blive  Lens- 
mand; i  Breve  af  10.  og  16.  Novbr.  1483  fra  Kong  Hans  kaldes  han 
allerede:  capitaneus  castri  nostri  Nesbyhoved.  Geh.  Arch.  Orig.  kgl. 
Missiver. 

'•')  Kong  Hans  til  Bent  Bille.  Kalundborg  Slot,  den  30.  Marts  1484. 
Orig.  i  Top.  Saml.  p.   Papir.     Næsbyhoved  2. 

^)    Geh.  Arch.  Orig.  kgl.  Missiver. 

*)    Top.   Saml.  p.   Papir.     Lundenæs  2. 


FORHOLD    TIL    KONGEHUSET.  229 

borge.  Nyborg  Slot  har  formodentlig  heller  ikke  haft  til- 
strækkelige Forraad  til  i  længere  Tid  at  kunne  huse  det 
lille  Hof.  Allerede  i  Begyndelsen  af  Januar  maatte  hun  skrive 
et  indtrængende  Brev  til  Bent  Bille  om  at  sende  hende  alt 
det  Ho  og  Halm  til  hendes  Heste,  som  han  kunde  undvære, 
da  hun  ellers  maatte  skille  sig  af  med  Hestene  for  halv 
Værd.  Fru  Ermegaard  fik  samtidig  en  indstændig  Anmod- 
ning om  at  være  hende  behjælpelig  med  at  overtale  Hr. 
Bent,  «thi  vi  have  nu  ikke  et  Korn  eller  Straa  eller  Hø  her 
paa  Slottet»  ^).  Den  lode  Februar  meldte  Kongen  sin  An- 
komst til  Næsbyhoved  til  den  26de  Februar,  han  vilde  da 
blive  der  i  8  Dage.  Efter  et  Besøg  i  Haderslev  og  Flens- 
borg finde  vi  ham  atter  i  Slutningen  af  Marts  og  Begyn- 
delsen af  April  paa  Næsbyhoved  og  i  Odense,  denne  Gang 
ledsaget  af  sin  «kjære  Fru  Moder»,  der  havde  sendt  sine  to 
Kjældersvende  i  Forvejen  med  Anmodning  til  Bent  Bille 
om  at  befordre  dem  videre  til  Sjælland  med  hendes  Gods. 
Kongen  og  hans  Moder  opholdt  sig  der  i  Ugen  for  Paaske, 
og  Langfredag  Morgen  droge  de  afsted  igjen,  sandsynligvis 
til  Rugaard.  Thi  et  Par  Dage  efter  fik  Bent  Bille  følgende 
Brev  fra  Dronning  Christine:  « Vider,  kjære  Bent,  at  vi  agte 
med  Guds  Hjælp  nu  paa  Mandag  (den  iite  April)  at  komme 
til  Eder  paa  Næsbyhoved  og  tøve  der  den  Nat  over.  Bede 
vi  Eder,  at  I  ere  beredte  paa  at  stande  os  vel  fore  med 
Mad,  01  og  Hestefoder  og  Staldrum  til  40  Heste,  og  skikker 
os  paa  Tirsdag  ad  Morgen  24  gode  Vogne  at  flytte  vort 
Folk  og  Sølvkammer  frem  med  til  Rugaard.  Levvel  i  Chri- 
sto.  Nyborg  Slot,  den  6.  April.«  Desværre  for  Hr.  Bent 
og  Fru  Ermegaard,  som  sikkert  have  gjort  .store  Anstalter  for 
at  beværte  Dronningen  og  hendes  Følge,  fik  han  følgende 
Afbud:  « Kjære  Hr.  Bent,  som  vi  skrev  Eder  til,  at  vi 
skulde    have    kommet   til  Eder  i  Dag,    fik  vi  Forfald,  saa  at 


')    To  Breve  dat.   Nyborg,    ii.  januar    1435.      Geh.   Arcli.   Danske  Kongers 
Hist.   Fase.   2.      Dr.   Christines  Brewexling  7   og    11. 


230  FORHOLD    TIL    KONGEHUSET. 

vi  kunne  ikke  komme  før  i  Morgen;  agte  vi  og  at  tøve  hos 
Eder  til  paa  Torsdag,  at  I  der  rette  Eder  efter  med  hvad 
Echov  gjøres.     Nyborg,   den   iite  ApriP).» 

Det  var  korte,  flygtige  Besøg  paa  et  Par  Dage,  saa  gik 
Kongetoget  videre  til  andre  af  Landets  Egne.  Fra  Kolding 
modtog  Bent  Bille  en  Maaned  efter  en  kort  Skrivelse,  at  han 
kunde  vente  Kongen  og  hans  Fru  Moder  tre  Dage  efter 
(den  24de  Maj)  paa  Næsbyhoved.  Dagen  for  (den  23de  Maj) 
fik  han  en  Ordre,  dateret  Rugaard,  med  Befaling  til  ufor- 
tovet at  sende  nogle  Breve  videre  til  deres  Bestemmelsessted^). 
Det  var  sandsynligvis  Dronningeiis  nu  nær  forestaaende  Ned- 
komst, der  paaskyndede  Kongens  Rejse.  I  Slutningen  af 
Maaneden  fødte  hun  i  Nyborg  en  Datter,  som  fik  Navnet 
Elisabeth  og  1502  blev  gift  med  Kurfyrst  Joachim  af  Branden- 
burg. Dronningen  holdt  sin  Kirkegang  og  Prinsessen  blev 
døbt  i  Nyborg  Søndagen  før  S.  Olufs  Dag  den  24de  Juli. 
Som  Skik  og  Brug  var  i  Kongehuset  gjorde  Kongen  ved 
samme  Lejlighed  flere  af  Hofjomfruernes  Bryllup,  og  det  var 
denne  Gang  paa  Enkedronningens  Hofdamer,  at  Naadens 
Sol  skinnede.  Bent  Bille  og  Fru  Ermegaard  deltog  selv- 
følgelig i  Festlighederne,  og  den  sidste  spillede  endog  en 
fremtrædende  Rolle  som  den,  der  »redede^  en  af  Jomfruerne. 
Dette  var  en  Ære,  som  tilkom  en  af  Brudens  nærmeste 
kvindelige  Slægtninge,  og  bestod  deri,  at  denne  smykkede 
Bruden  med  sine  kostbareste  Smykker,  hvoriblandt  Hoved- 
guldet eller  Jomfrukrandsen  var  det  vigtigste.  Det  konge- 
lige Indbydelsesbrev  er  endnu  bevaret  og  lyder  saaledes : 


')  Kong  Hans  til  Bent  Bille,  Aarhus,  lO.  Febr.  14S5.  Samme  til  samme, 
Flensborg,  21.  Marts.  Orig  kgl.  Missiver.  Dr.  Dorothea  til  Bent  Bille, 
Haderslev,  22.  Marts.  Danske  Kongers  Hist.  Fase.  2.  Kong  Hans  til 
.  Bent  Bille,  26.  Marts.  Orig.  kgl.  Missiver.  Dr.  Christine  til  Bent 
Bille,  Nyborg,  6.  April.  Samme  til  samme,  Nyborg,  11.  April.  Danske 
Kongers  Hist.   Fase.   2.      Dr.   Christ.   Breve  No.    10. 

^)  Kong  Hans  til  Bent  Hille,  Kolding  21.  Maj.  Orig.  kgl.  Missiver. 
Samme  til  samme,  Rugaard,  23.  Maj.     Danske  Kongers  Hist.  Fase.  3.  I. 


FORHOLD    TIL    KONGEHUSET.  23  I 

«Kjære  Hr.  Bent.  Vi  agte  med  Guds  Hjælp  at  gjøre 
vor  kjære  Husfrues  Kirkegang  og  lade  christne  vor  unge 
Datter  og  at  lade  gjøre  nogle  vor  kjære  Fru  Moders  Jom- 
fruers Bryllup  den  Søndag  næst  før  S.  Olufs  Dag  i  Nyborg. 
Bede  vi  Eder  kjærlig,  at  I  ville  være  til  Stede  der  paa  samme 
Dag  med  Eders  kjære  Hustru  og  gjøre  Eder  glade  med  os 
og  flere  Venner,  vi  dertil  have  forskrevet,  og  at  Eders 
Hustru  retter  sig  efter  at  rede  Jomfru  Birthe,  efterdi  som 
vor  kjære  Moder  hende  derom  ydermere  haver  tilskrevet.  Det 
forskylde  vi  gjerne  med  Eder.  Levvel  i  Christo.  Ex  castro 
nostro  Haffnensi,  vigilia    apostolorum  Petri   et  Pauli    1485. »^) 

Til  de  store  P'orberedelser,  som  disse  Festligheder  kræ- 
vede, maatte  Bent  Bille  ogsaa  bidrage  sin  Del:  fra  Næsby- 
hoved sendtes  Rug,  Havre  og  Øxne  til  Nyborg.  Kort  efter 
Barnedaaben  har  Dronningen  paa  ny  i  Avgust  Maaned  gjæ- 
stet  Næsbyhoved  og  Rugaard"),  og  der  tør  vel  ikke  være 
Tvivl  om,  at  Hr.  Bent  og  hans  kloge  Hustru  nu  kunde  se 
alle  de  Skyer  bortvejrede,  som  i  tidligere  Tider  havde  for- 
mørket deres  Lykke.  For  Fru  Ermegaard,  Datteren  af  den 
landsforviste  Hr.  Eggert  Frille  og  Enken  efter  en  af  de  af 
Kongehuset  saa  forhadte  Axelsønner,  maa  det  have  været 
en  stor  Triumf  at  modtage  den  stolte  Enkedronnings  venlige 
Skrivelse  og  ikke  længere  behøve  at  frygte  for  at  se  sig 
selv  og  sine  Børn  udsatte  for  den  «misvørdelige»  Behand- 
ling, som  hendes  Datter  Ingeborg  for  faa  Aar  siden  havde 
været  Gjenstand  for  ved  Hoffet. 

Paa  Næsbyhoved  Slot  sad  Bent  Bille  som  Lensmand 
indtil  1486.  Muligvis  var  han  der  endnu  i  Oktober  Maaned 
1486,  da  Kong  Hans  i  Dalum  Kloster  udstedte  et  Gjælds- 
brev   til   ham    paa    125    rhinske  Gylden,    som  skulde  tilbage- 


^)    Molbech,   Nordisk   Tidsskrift   I.   431 — 32. 

^)    Kong    Hans    til    Bent    Bille,    Kallundborg,     10.    Juli    1485.       Orig.    kgl. 

Missiver.      Dr.  Christine   til  Bent  Bille,  Rugaard,  12.  .\vg.  1485.      Danske 

Kongers  Hist.   Fase.   2.      Dr.   Chr.   Brevvexl.   No.   9. 


232  HELSINGBORG. 

betales  næste  Pinsedage).  Samme  Aar  overtog  han  imidler- 
tid Helsingborg  Len  og  forflyttedes  saaledes  til  et  af  Landets 
største  og  tillige  i  politisk  Henseende  vigtigste  Poster^). 

Helsingborg  Slot  var  dengang  en  af  Nordens  stærkeste 
Fæstninger.  Fra  ældgammel  Tid,  Slutningen  af  det  lode 
Aarhundrede,  rejste  sig  her  paa  den  mægtige  Bakke  ved  Øre- 
sundets smalleste  Sted  det  høje,  firkantede,  svære  Taarn,  som 
endnu  knejser  stolt  i  Vejret,  om  end  ikke  i  den  Højde,  det 
tidligere  har  haft.  I  Unionstiden  var  Fæstningen  bleven 
ombygget  og  forstærket,  men  den  har  dog  aldrig  bestaaet 
af  mere  end  det  vældige  Taarn,  Kjærnen  kaldet,  omgivet 
af  Ringmure  og  mindre  Bygninger  og  forsynet  med  en  For- 
borg eller  Ladebygning,  hvor  sandsynligvis  en  Del  af  Lens- 
mandens Familie  og  Tjenerskab  have  haft  deres  Bolig.  Taarnet 
selv  var  hovedsagelig  indrettet  paa  Forsvar,  kun  et  Par  Rum 
var  beregnet  til  Beboelse  for  Lensmanden.  Det  var  fra 
Taarnets  vældige  Glugger,  at  Rigsmarsken  Tyge  Krabbe 
den  13de  Januar  1535  udsendte  de  ødelæggende  Salver, 
som  tilintetgjorde  den  lybske  Hær  og  tvang  den  til  i  vild 
Flugt  at  søge  ned  til  Stranden.  I  politisk  Henseende  var 
Helsingborg  et  vigtigt  Punkt.  Her  modtog  Kongerne  fra 
gammel  Tid  hyppig  fremmede  Sendebud,  her  samledes  de 
kongelige  Lensmænd  og  Kjøbstædernes  Skibe,  naar  Kongen 
drog  til  Norge,  eller  Havet  skulde  renses  for  Sørøvere.  Og 
til  dets  faste  og  sikre  Beliggenhed,  dets  store  politiske  Be- 
tydning svarede  et  Lensomraade  som  intet  andet  i  Danmark. 
Ikke  mindre  end  9  af  Skaanes  Herreder  stod  i  Slutningen 
af  det  15  de  Aarhundrede  under  Lensmandens  Bestyrelse, 
deriblandt  det  store  Gønge  Herred^). 

Lensmanden    paa    Helsingborg    var    derfor    en    Mand    af 


')  Kong  Hans's  Gjældsbrev  til  Bent  Bille,  Dalum  Kloster,  29.  Oktobr. 
1486.      Danske  Adels  Breve  4.  95. 

^)    Danske  Magazin  4.   Række   II.    166,    170. 

')  Danske  Magazin  4.  Række  II.  165.:  Torne-  Ilarjager-  Onsjø-  Rønne- 
berg- Luggude-  Sønder  Asbo-  Gjønge-  Biere-  Nørre  Asbo  Herreder. 


HELSINGBORG    LEN.  233 

Stor  Betydning,  sædvanlig  havde  han  Sæde  i  Rigets  Raad 
og  hørte  til  Kongens  nærmeste  betroede  Mænd.  Bent  Billes 
Forgænger  var  hans  Svoger  Johan  Oxe,  gift  ined  Inger 
Torbensdatter,  og  en  af  Rigets  fornemste  Mænd.  Han  fra- 
traadte  Lenet  1486  og  blev  Enkedronning  Dorotheas  Kans- 
ler^). Sandsynligvis  har  Bent  Bille  haft  Lenet  paa  Afgift; 
det  oprindelige  Lensbrev  findes  ikke,  men  den  26de  Juni 
1490  fik  Bent  Bille  Fornyelsesbrev  paa  Lenet  paa  3  Aar, 
dog  paa  den  Betingelse  at  —  som  det  hedder  i  Brevet  — 
«vi  det  ikke  til  vort  eget  Stegers  vilde  beholde»^).  Til- 
føjelsen er  karakteristisk;  den  viser,  at  Kongen  endnu  besad 
ubegrænset  Ret  til  at  ændre  et  Len  fra  Afgifts-  til  Fadeburs- 
eller  Regnskabsien  og  dermed  forvandle  Indehaveren  af 
Lenet  fra  den  med  fuldstændig  Frihed  over  Lenet  raadende 
Lensmand  til  en  blot  og  bar  Regnskabsfoged,  der  havde  at 
aflægge  Regnskab  over  Lenets  Indtægter  og  Udgifter  og 
modtog  sin  særlige  Løn^).  Om  Afgiftens  Størrelse  lader 
sig  intet  bestemt  opgive.  Den  9de  Avgust  1491  fik  Bent 
Bille  Kvittering  for  at  have  indleveret  til  Kjøbenhavn:  2 
Læster,  2V2  Td.,  i  Fjerding  og  220  M  Smør,  160  røgede 
Oxe-  og  Kokroppe,  I^2  Læst  vraget  Kokjod,  200  Sider 
Flæsk,  60  røgede  Svinerygge,  200  røgede  Faar,  60  «Talie» 
og  en  S'a  Læst  Honning,  2^'2  Læst  og  4  Skp.  Rug,  6  Læs- 
ter Malt,  I  Bremer  Tønde  med  Yster,  i  do.  med  Tunger. 
I  Novbr.  Maaned  1492  fik  han  Kvittering  for  2  Læster  Byg, 
i  Oktobr.  1493  for  300  Mark  paa  sit  Lensregnskab,  som 
han   skulde  have  indbetalt  sidste  Paaske'*).     Han  synes  ikke 


^)  Denne  Slægtebogs-Efterretning  synes  at  bekræftes  af  en  Notis  i  Cancelli- 
bogen  fra  Kong  Hans's  Tid,  livor  der  ved  Helsingborg  under  Aaret 
14S6,    I.   Febr.   nævnes   Cantzler -.    Danske   Mag.  4.   R.   II.    165. 

^)    Geh.  Arch.  Reg.   51.   fol.  453. 

')    Jvfr.   Erslev,   Konge   og  Lensmand   S.    18 — 23. 

*)  Geh.  Arch.  Reg.  51.  fol  453.  Svenske  Jordebøger  88.  3.  i.  April 
1494,  dat.  Kjøbenhavn,  fik  han  Befaling  til  strax  at  komme  med  sit 
Regnskab   og  medtage  de  Penge,  han  skyldte.      Ibid.   88.  4. 


234  BENT    BILLE    LENSMAND    PAA    HELSINGBORG. 

selv  at  have  haft  Ret  til  at  udnævne  Herredsfogeder  i  sit 
Len,  thi  13de  Oktober  1491  udgik  Kongebrev  til  Ind- 
byggerne i  Gønge  Herred  om,  at  Kongen  havde  udnævnt 
Torben  til  Foged  i  dette  Herred,  og  at  han  skulde  gjøre 
Regnskab  for  Hr.  Bent  paa  Helsingborg.  Landehjælpen 
skulde  de  derimod  direkte  udrede  til  Bent  Bille  ^).  Da  Ind- 
byggerne i  Luggude  Herred  det  følgende  Aar  havde  ind- 
betalt deres  Landehjælp,  viste  det  sig,  at  Pengene  ikke 
svarede  til  Mandtallet,  hvorfor  Bent  Bille  fik  Ordre  til  at  op- 
kræve Hjælpen  fuldt  ud  og  Indbyggerne  Befaling  til  at  yde 
ham  Hjælpen  <til  gode  Rede» -).  Lensforholdet  havde  endnu 
ikke  antaget  faste  og  sikre  Former,  og  i  mange  Retninger 
havde  Kongen  endnu  bevaret  megen  Handlefrihed  i  Be- 
styrelsen af  Lenene. 

Ligesom  Bent  Bille  paa  Tranekjær  havde  vist  sig  som 
en  stræng  og  paapasselig  Embedsmand  og  derved  paadraget 
sig  talrige  Fjender,  er  der  ogsaa  Vidnesbyrd  om,  at  han  i 
sin  nye  Virksomhed  er  gaaet  frem  med  maaske  for  stor 
Strænghed,  saa  at  Kongen  undertiden  selv  maatte  gribe  ind 
'^S  '^ggs  en  Tømme  paa  hans  Iver.  Saaledes  modtog  han 
1492  følgende  Brev  fra  Kong  Hans: 

«Kjære  Hr.  Bent,  som  I  skriver  os  til  om  de  Bønder, 
der  tog  den  Tyv  fra  Eder  paa  Thinget,  bede  vi  Eder,  at  I 
forfølge  Sagen  g/fgr  Loven,  som  I  have  begyndt,  og  ej 
gribe  eller  gribe  lade  nogen  af  dem,  førend  I  have  været 
os  til  Orde.  Vi  agte  nu  snarlig  at  komme  til  Kjøbenhavn, 
bede  vi  Eder,  at  I  da  komme  til  os,  da  kunne  I  undervise 
os  om  al  Lejligheden  om  den  Sag.  Korsør  Slot,  den  21de 
Februar  1492 ^).»  En  anden  Gang  havde  han  frataget  en 
kjøbenhavnsk  Borger,    Knud   Skriver,     noget  Tømmer   denne 


')    Geh.   Arch.   Svenske  Jordebøger  88,    i. 

^)    Kong    Hans    til    Indb.    i    Luggude    Herred,    Krogen,    29.    Marts    1492. 

Orig.  kgl.   Missiver. 
')    Geh.  Arch.   Ong.   kgl.   Missiver. 


BENT    BILLE    PAA    HELSINGBORG.  235 

havde  kjobt  af  Bonderne  paa  Kullen  til  sit  Skib  —  Bent 
Bille  havde  nemlig  ogsaa  Kullen  i  Forlening  — ,  men  Kongen 
gav  ham  Ordre  til  at  tilbagegive  Borgeren  det^). 

Forøvrigt  er  der  mange  Vidnesbyrd  om  Kongens  ven 
lige  Stemning  imod  ham;  foruden  Forlening  med  Kullen  fik 
han  ogsaa  Ret  til  at  opkræve  al  Told,  Sild,  Vrag  og  anden 
Rettighed  af  Barsebæk  Fiskeleje,  Tilladelse  til  at  udføre 
Øxne  af  Riget,  m.  m.  -).  Jævnlig  kaldes  han  til  Kjøben- 
havn  at  overvære  Raadsmøderne,  og  1491  hk  han  Ordre 
til  at  holde  sig  beredt  til  i  Maj  Maaned  at  ledsage  Kongen 
til  Norge  med  et  Skib  og  20  væbnede  Mænd  ^).  I  Begyn- 
delsen af  Juni  laa  Flaaden  sejlklar  i  Sundet,  thi  fra  Skibet 
« Griffen*  i  Øresund  har  Kongen  den  lode  Juni  tilskrevet 
Fru  Ermegaard  paa  Helsingborg  (som  hun  altsaa  maa  have 
forestaaet  i  Mandens  Fraværelse)  og  bedet  hende  ufortovet 
at  sende  det  medfølgende  Brev  til  Svogeren  Sten  Bille  paa 
Gladsaxe,  saa  at  han  senest  kunde  faa  det  den  følgende 
Dags  Aften,  da  Brevet  var  af  stor  Vigtighed"*).  Kongens 
Ophold  i  Norge  blev  kun  af  kort  Varighed,  allerede  7de 
Juli  maa  han  have  forladt  Oslo,  thi  den  9de  Juli  var  han  i 
Helsingborg,  hvor  han  paa  Bent  Billes  Opfordring  har  be- 
kræftet det  bekjendte  Skiftebrev  efter  Hr.  Torben  Pedersen 
Galen  af  8de  April  1434^).  Det  var  det  samme  Aar,  kort 
før  Rejsen  til  Norge  fandt  Sted,  at  Kong  Hans  ved  sin  per- 
sonlige Indgriben  bragte  den  langvarige  Strid  mellem  Billerne 


')    Kong    Hans    til    Bent    Bille,    Kjøbenhavn,     i.    April    1494.       Orig.    kgl. 

Missiver. 
')    Kong    Hans's    aabne    Brev     af   S.    Septbr.    1492.      Orig.    kgl.    Missiver. 

Samme   til  samme,   Krogen,   30.   Marts    1492.     Kgl.   aabne   Breve. 
')    Kong    Hans    til  B.   Bille.      Lund,    8.    Marts    149 1.      Orig.    kgl.   Missiver. 
*)    Ex    naui    nostro    Griffen    in   Øresund,     10.   Juni    149 1.      Kong    Hans    til 

sincere    nobile  dilecte  domine  Ermegaard,    conjugi    dni.   Benedicti  Bille, 

advocati   castri  nostri  Helsingborg.      Danske   Adels   Breve  4.    103. 
*)    Om    Rejsen     til    Norge    jvfr.    Diplomatår.     Norveg.     VIH.    441 — 42    og 

Danske   Mag.   3.   Række   III.   277  —  78. 


236  BENT    BILLES    STKID    MED    AXELSØNNERNE. 

Og  Oluf  Stigsen  paa  Bollerup  angaaende  Arven  efter  Sviger- 
faderen til  en  for  Billerne  gunstig  Afslutning^). 

Ligesom  Faderen  har  Bent  Bille  ikke  deltaget  i  det 
politiske  Liv.  Medens  Broderen  Sten  allerede  tidlig  føler 
sig  hendraget  til  politisk  Virksomhed,  indskrænker  Bents 
hele  Virksomhed  sig  i  saa  Henseende  til  at  møde  ved  For- 
handlinger i  Kjøbenhavn  med  fremmede  Gesandter,  særlig 
Hansestædernes,  at  underskrive  og  forsegle  som  Medlem  af 
Rigsraadet  Traktater,  Haandfæstningen,  Valget  af  Hertug 
Christiern  til  Konge  efter  Faderens  Død-).  Ved  Siden  af 
sin  Lensmandsvirksomhed  har  han  derimod  været  travlt  be- 
skjæftiget  med  at  øge  sit  Gods,  mageskifte,  kjøbe  og  sælge, 
paatale  sine  Rettigheder  paa  Thinge,  gjøre  Indførsler  i  Ejen- 
domme, erhverve  sig  Laasebreve,  holde  Hus  med  sine  Vor- 
nede  etc.  Han  var  en  stadig  Gjæst  paa  Kongens  Retterthing, 
en  haard  og  ubarmhjertig  Kreditor,  som  endog  forfulgte 
sine  egne  Slægtninge  med  de  bekjendte  10  Dages-,  $ 
Dages-  og  Straxbreve.  Det  bør  dog  tilføjes,  at  han  ikke 
desto  mindre  betragtedes  som  Midtpunktet  og  Hovedet  lor 
sin  Slægt,  ikke  alene  af  sine  Brodre,  Søstre  og  Svogre,  med 
hvem  han  altid  stod  paa  en  venskabelig  Fod,  men  ogsaa  af 
sine  fjernere  Slægtninge,  hvis  synkende  Anseelse  holdtes 
oppe  af  den  mægtige  Stormand. 

Om  hans  Strid  med  sin  første  Hustrus  Slægt  er  allerede 
talt;  den  førte  naturligvis  med  sig  et  spændt  Forhold  til 
Familien  Krognos  og  de  med  denne  nærbeslægtede  mægtige 
Braher  i  Skaane.  Med  Axelsønnerne  stod  han  ogsaa  paa  en 
spændt  Fod.  Den  Maade,  hvorpaa  han  havde  benyttet  sig 
af  sin  Svoger,  Iver  Axelsens  fjendtlige  Forhold  til  Kongen, 
og  derved  sikret  sig  den  Arv,  som  burde  have  tilfaldet  Iver 
selv  eller  hans  Datter,  krænkede  naturligvis  den  af  Bitterhed 


^)    Den   3.  Juni    149 1    1   Lund.      Se  ovfr.   S.  205. 

')    Schåfer,  Hanserecesse   I.   No.  546  og  547,  II.  No.   285;   Hvitfeldt  S.  965, 
991,   999. 


LAVRIDS    AXELSEN.  23/ 

Og  Nag  opfyldte  Slægt.  Med  Svogeren  Lavrids  Axelsen, 
som  under  sin  Landflygtighed  var  bleven  Høvedsmand  paa 
Aabo  i  Finland,  og  med  dennes  Enke  Karen  havde  han  en 
Strid,  som  er  ret  karakteristisk  for  Tidens  Retsopfattelse. 

Den  nu  forsvundne  Herregaard  Ordrup  i  Sonnerup  Sogn, 
Voldborg  Herred,  som  ogsaa  kaldtes  Grubbe-Ordrup,  var 
ved  Arv  fra  Grubberne  kommet  i  Axel  Pedersen  Thotts 
Besiddelse.  1457  havde  Axelsønnerne  tilskjødet  Broderen 
Philip  al  deres  Ret  til  Gaarden,  og  han  havde  derpaa  pant- 
sat den  til  sin  Broder  Lavrids  for  en  betydelig  Pengesum 
(c.  2,500  lybske  Mark).  Denne  Ejendom  blev  inddraget  af 
Kronen,  da  Axelsønnerne  gjorde  Oprør,  men  efter  at  det 
1472  var  kommet  til  Forlig  mellem  dem  og  Kongen,  fik 
Philip  Axelsens  Arvinger  Gaarden  tilbage,  og  Bønderne  fik 
Befaling  til  at  svare  deres  Landgilde  til  Bent  Bille  paa  Arvin- 
gernes Vegne.  I  Aaret  1478  forlangte  imidlertid  Lavrids 
Axelsen  Pantesummen  udbetalt,  og  Bent  Bille  lod  da  det 
følgende  Aar  paa  Sjællands  Landsthing  erklære,  at  han  lov- 
lig havde  tilbudt  Pengene  paa  Herredsthing  og  Landsthing, 
og  at  Hr.  Lavrids  havde  faaet  i  Aar  og  6  Ugers  Frist  til 
at  fremkomme  med  Beviser  for  sin  Ret  til  Pantet  i  Ordrup. 
To  af  dennes  Svende  vare  mødte  paa  samme  Thing  og  for- 
sikrede, at  Pantebrevet  ikke  fandtes  i  Danmark.  Lavrids 
Axelsen  fandt  det  imidlertid  ikke  klogt  at  sende  det  vigtige 
Dokument  til  Danmark,  han  viste  den  samme  Ulyst  som 
Philip  Axelsens  Svigersøn  —  som  ovenfor  omtalt  —  havde 
vist  ligeoverfor  Spørgsmaalet  om  Udleveringen  af  Dokumen- 
terne vedrorende  Pantet  i  Tranekjær,  til  at  lade  det  komme  ud 
af  sine  egne  Hænder,  og  personlig  havde  han  formodentlig 
ingen  Lyst  til  at  møde  i  Danmark.  Puristen  forløb  altsaa, 
uden  at  Pantebrevet  kom  til  Syne,  og  i  Maj  Maaned  148 1 
lod  Bent  Bille  sig  indfore  i  Pantet  i  Grubbe-Ordrup,  efter  at 
han  først  var  mødt  paa  Landstliinget  og  havde  indlagt  i 
Landkisten  i  Skilling  og  i  Gylden.  1483  døde  Lavrids 
Axelsen;    ved  Skiftet   efter   ham    blev   der   paa  ny  rippet  op 


238  ORDRUP. 

i  Sagen  og  ved  Juletid  1484  modte  hans  Enke,  Fru  Karens 
Bud,  Paaske,  paa  Sjællands  Landsthing  med  en  Vidisse  af 
Brevet  og  fordrede  Pengene  udbetalte.  Bent  Bille  erklærede 
imidlertid,  at  han  ikke  vilde  give  nogen  Penge  ud  for  den 
Vidisse,  hvis  ikke  selve  Pantebrevet  kom  til  Stede,  og  er- 
klærede oven  i  Kjøbet,  at  hans  Svigerfader  Eggert  Frille 
tidligere  havde  betalt  500  rhinske  Gylden  til  Rigsmarsken 
Klavs  Rønnov  paa  Lavrids  Axelsens  Vegne.  Dette  var  nu 
en  aabenbar  Hukommelsesfejl  af  Bent  Bille  —  eller  maaske 
noget  endnu  værre  — ,  thi  den  ovennævnte  Sum  var  Afdrag 
paa  det  Laan,  Lavrids  Axelsen  havde  gjort  sin  Broder,  da 
denne  fik  Tranekjær  i  Pant,  men  herimod  var  det  vel  van- 
skeligt i  Øjeblikket  at  føre  noget  Modbevis. 

Nu  optraadte  imidlertid  en  ny  Fordringshaver,  selve 
Landsthingsdommeren  Hr.  Henrik  Mejnstrup,  paa  Kronens 
Vegne  og  fordrede  Pengene  udbetalte  efter  Vidissens  Ly- 
delse. Bent  Bille  henskjød  da  Sagen  til  Kongen  og  Rigs- 
raadet,  og  den  22de  September  1485  fældtes  da  «efter 
Sjællands  Lov  og  gammel  Sædvane »  følgende  Dom,  at  de 
Penge,  som  stod  igjen  af  Pantet,  vare  forfaldne  til  Kronen, 
og  at  Bent  Bille  og  Arvinger  skulde  være  fri  for  Tiltale  for 
Pantebrevets  Paalydende  og  den  tilbagestaaende  Rest,  som 
var  Kronen  tilfalden,  fordi  Pantebrevet  ikke  kom  til  Stede  i 
lovlig  Tid.  Naar  man  ser,  at  Bent  Bille  kort  efter  udbetalte 
Kongen  300  rhinske  Gylden  for  Pantet  i  Ordrup,  kan  det 
ikke  siges  andet,  end  at  han  er  sluppet  billig.  Saaledes  gik 
Lavrids  Axelsens  Arvinger  glip  af  Pantesummen,  Bent  Bille 
reddede  sine  500  rhinske  Gylden  og  mere,  og  Godset  i 
Grubbe-Ordrup  tilhørte  fra  den  Tid  af  Billeslægten,  som  det 
ses  af  det  store  Skiftebrev  efter  Bent  Bille  ^). 

Det  skulde  blive  for  vidtløftigt  at  fremstille  endog  de 
vigtigere   af  de  Retstvister,  Hr.  Bent  havde  med  Naboer  og 


')  Dokumenterne  herom  i  Geh.  Arch.  Voss.  Voldborg  Herred  No.  98 — 
99,  103 — 4,  samt  Top.  Saml.  p.  Papir,  Orderup  No.  i — 2  og  Danske 
Adels  Breve   57.  27. 


BENT    BILLE    SOM    HOVED    FOR    SIN    SLÆGT.  239 

Frænder;  det  maa  være  nok  at  anføre,  at  iblandt  hans  Kontra- 
parter træffes  saa  bekjendte  Mænd  og  Kvinder,  som  Niels 
Eriksen  Rosenkrans,  Rigsmarskerne  Klavs  Rønnov  og  Eskil 
Goye,  Oluf  Axelsens  Enke,  Fru  Anna,  Johan  Bjørnsen,  den 
stridbare  Predbjørn  Podebusk,  Dronningens  Hofsinde  Timme 
Grim,  og  den  nok  som  bekjendte  Ødeland  og  Slagsbroder 
Oluf  Oxe,  hans  Søsters  Stedsøn.  For  det  meste  havde  han 
eller  fik  han  Retten  paa  sin  Side,  og  den  bekjendte  svenske 
Ridder  og  Rigsraad  Arvid  Trolle,  en  af  Unionspartiets  faste 
Støtter,  kunde  vist  ikke  træffe  noget  bedre  Valg,  end  da 
han  betroede  ham  Bestyrelsen  og  Forsvaret  af  sin  Gaard 
Knabstrup^).  Han  var  en  Mand,  der  hævdede  sin  egen  og 
sine  Slægtninges  Ret  og  Fordringer  til  det  yderste,  ja  under- 
tiden endog  yderligere  end  tilladeligt,  som  da  han  paatog 
sig  at  føre  sin  Søster  Inger,  Johan  Oxes  Enkes  og  hendes 
Børns  Sag  imod  hendes  Stedsøn  Oluf.  Men  hans  Energi  og 
Handlekraft,  hvorom  man  let  overbevises,  naar  man  ser  de 
talrige  Sager,  han  samtidig  paatog  sig  at  føre  igjennem,  har 
vistnok  mere  end  hans  Førstefødselsret  gjort  ham  til  det 
virkelige  Midtpunkt  og  Forsyn  for  sin  Slægt.  Hos  ham  og 
hans  Hustru  paa  Søholm  samledes  Slægten  til  de  venskabe- 
lige Samlag,  som  paa  Aarets  store  Højtider  forenede  Fræn- 
der og  Venner  og  bragte  al  Kiv  og  Sphd  til  at  forstumme. 
Et  vistnok  enestaaende  Vidnesbyrd  om  de  fra  Oldtiden  stam- 
mende Lag  eller  Gilder,  som  især  ved  Juletid  dannede 
Højdepunktet  af  Aarets  Selskabelighed  og  samlede  en  vis 
bestemt  Kreds  af  Familier-),  er  bevaret  i  Billernes  Arkiv. 
Paa  en  lille  løs  Seddel  med  Jordebogsoptegnelser  findes  føl- 
gende Paaskrift  ^): 


*)     10.   Avg.    1489.      Lunn,   Knabstrup   S. 

^)    Jvfr.    Eiler    Sundls    Skildring    af  Julelag    i  Folkevennen    7.   Aarg.  408— 

15.   Citatet  skyldes  Professor  Troels  Lund. 
')    Danske    Adels    Breve  Fase.    4.    loi  :     »Anno    Domini    mcdlxxxx    die    s. 

Kanuti    ducis    et    martiris    tha    war    thenne    Julie    lav    giorth    Gudh    till 

laff  oc   hans  benedide  mother  jomfrv  Maria  met  alth  hemmeriges  herskab 

oc  alle   christne  siælle  till  at  lysse  szo.> 


240  JULELAGET  PAA  SØHOLM  I49O. 

Anno  Domini  1490  St.  Knuds  Hertugs  og  Martyrs  Dag, 
da  \^ar  denne  Jule  Lav  gjort,  Gud  til  Lov  og  hans  benedide 
Moder  Jomfru  Maria  med  alt  Himmeriges  Herskab  og  alle 
christne  Sjæle  til  at  lyse  saa. 

Item  Bent  Bille  og  Ermegaard 

—  Hans  Bille 

—  Torben  Bille 

—  Anders  Bille 

—  Magdalene 

—  Hr.   Henrik  Knudsen  og  hans  Hustru  Katrine 

—  Cecilie  Avesdatter 

—  Peder  Bille,  hans  Hustru  Fru  Anne 

—  Hr.   Sten  Bille,   Fru  Margrete 

—  Hr.  Johan  Oxe  og  hans  Hustru 

—  Gregers  Jepsen,   hans  Hustru 

—  Per  Nielsen,  hans  Hustru 

—  Erik  Trolle,   hans  Hustru 

—  Jep  Hansen 

—  Jakobus 

—  Povl  Jepsen 

—  Jep  Jul  og  hans  Hustru  Margrethe. 

Denne  lille,  tilfældig  opbevarede  Seddel  fortæller  os  i  al 
sin  Kortfattethed  saa  uhyre  meget.  Fra  den  udgaar  ligesom 
en  Straale  af  Lys  over  Slægten.  Vi  se  den  forsamlet  i  den 
hellige  Juletid  paa  St.  Knuds  Dag  den  6te  Januar  1490  paa 
Søholm  omkring  det  festlig  dækkede  Bord,  paa  hvilket  Jule- 
lysene, hvoraf  hver  enkelt  Medlem  af  Familien  har  medbragt 
sit,  og  hvortil  formodentlig  Udtrykket  «lyse  saa»  sigter,  ere 
tændte.  Hæderspladsen  indtages  af  den  gamle  Fru  Cecilie, 
Torben  Billes  Enke,  Stammoderen  til  hele  den  blomstrende 
Slægt,  som  hun  ser  samlet  om  sig.  Haarene  ere  vel  graa- 
nede,  men  endnu  er  hun  frisk,  rask  og  rørig.  Hun  har 
modtaget  Æresposten  som  Overhofmesterinde  hos  Dronning 
Christine;  jævnlig  samles  hendes  Sønner  og  Døtre  hos  hende 
paa  det  gamle  Egede  eller  i  hendes  Gaard  paa  Vordingborg 


pi:der  bille.  241 

Slot,  hvor  hun  fører  Kommandoen  over  den  Skare  af  unge 
Hoffrøkener,  som  omgiver  Dronningen,  og  iblandt  hvilke 
færdes  den  unge  Kvinde,  som  snart  skal  blive  hendes  Sønne- 
søns Hustru  og  Kong  Hans's  Elskede^).  Endnu  otte  Aar 
efter  er  hun  trods  sin  høje  Alder  saa  karsk  og  sund,  at  hun 
kan  ledsage  Dronningen  paa  hendes  Rejse  til  Stockholm 
og  deltage  i  de  store  Eester,  hvormed  Kongens  og  Dron- 
ningens Kroning  forherliges"-). 

Era  Svanholm  er  Peder  Bille  og  hans  Hustru  Anne 
Gyldenstjerne  komne  til  Julefesten.  Peder  Bille  er  ingen 
Hofmand;  han  har  aldrig  søgt  Len  eller  kongelige  Hæders- 
bevisninger. Riddertitlen  har  han  ikke  opnaaet  og  opnaar 
aldrig;  langt  mindre  har  han  stræbt  efter  at  blive  Medlem 
af  Rigsraadet,  diplomatiske  Finesser  og  admini.strative  Til- 
bøjeligheder ere  langt  fjernede  fra  hans  Tanker.  I  stille 
Tilbagetrukkethed  har  han  henlevet  sit  Liv  paa  sin  Fædrene- 
gaard,  sysselsat  med  at  udvide  sit  Gods  og  opdrage  den 
talrige  Børneflok,  som  Eru  Anne  har  skænket  ham.  Og 
Opdragelsen  har  sikkert  været  god,  thi  det  er  fra  dette 
Hjem,  at  de  tre  fremragende  Brødre  —  Ove,  Kong  Hans's 
og  Kong  Christierns  Kansler,  den  senere  Biskop  i  Aarhus, 
Eske,  Danmarks  Rigshofmester,  og  Mogens,  den  vidtberejste 
Jerusalemsfarer  og  Statsmand  —  ere  udgaaede.  Eru  Anne  har 
sikkert  sin  Del  af  Æren,  hun  hørte  til  en  fortrinlig  og  be- 
gavet Slægt,  som  netop  samtidig  frembragte  en  Række  af 
udmærkede  Mænd;  hendes  Eader  var  den  smukke  Knud 
Gyldenstjerne,  som  Sagnet  har  hædret  med  den  unge  Enke- 
dronning Dorotheas  Kjærlighed. 


')     10.   Decbr.    1490    holdtes  Retterthinget    i    en  Sag  mellem  Bent  Bille   og 

Predbjorn  Podebusk  paa  Vordingborg  Slot  i  Fru  Cecilies  Gaard.      Orig. 

i  Top.  Saml.  p.  Papir,  Ringe  2. 
')    Dronning    Christines    Regnskabsbøger    i    Geh.    Arch.    Jvfr.    Molbech    i 

Nordisk  Tidsskrift  I.   430.      Som  Overhofmesterinde   havde  hun  20  Mark 

om  Aaret  samt  en  Hofklædning. 

I  16 


242  STEN    BILLE    OG    JOHAN    OXE. 

En  skarp  Modsætning  til  Peder  Bille  danner  hans  yngre, 
begavede  og  højtstræbende  Broder  Sten  Bille.  Nær  knyt- 
tet til  Broderen  Bent  har  han  fulgt  denne  som  en  trofast 
Skygge,  han  har  allerede  1467  giftet  sig  med  Bents  første 
Hustrus  yngre  Søster,  den  rige  Elline  Krognos;  efter  at  have 
fodt  ham  sex  Børn,  som  alle  ere  døde  tidlig,  er  Fru  Elline 
selv  afgaaet  ved  Døden;  men  Sten  har  vidst  at  trøste  sig 
og  har  paa  ny  fundet  en  Ægtefælle  i  den  rige  og  fornemme 
Margrete  Rønnov,  Marsken  Klavs  Rønnovs  Datter.  Ærgjerrig 
og  med  Lyst  og  Evne  til  at  deltage  i  det  offentlige  Liv  har 
han  vidst  at  bane  sig  Vej  til  Hædersposter  og  Len.  Han 
er  bleven  Ridder  og  Rigsraad  faa  Aar  efter  Bent,  han  har 
faaet  Gladsaxe  Slot  og  Len  i  Skaane  i  Forlening  af  Kong 
Hans,  Arvestriden  med  Oluf  Stigsen  nærmer  sig  sin  Af- 
slutning, og  Aaret  efter  kan  han  se  sig  i  rolig  Besiddelse 
af  en  stor  Arv.  Jævnlig  færdes  han  vel  paa  Allindemagle, 
men  fra  nu  af  bliver  Skaane  hans  egentlige  Hjemstavn.  I 
lang  Tid  har  han  været  noget  usikker  om,  hvilket  Navn 
han  vil  bruge.  Opkaldt  efter  gamle  Sten  Basse  har  han 
følt  Forpligtelsen  til  at  bevare  Basse-Navnet-,  snart  har  han 
kaldt  sig  Sten  Basse,  snart  Basse  Bille,  men  da  han  forlader 
Sjælland  og  fæster  Bo  i  Skaane,  forsvinder  ogsaa  Basse  Nav- 
net, og  fra  nu  af  kalder  han  sig  kun  Sten  Bille.  Tidlig  har 
han  følt  sig  hendragen  til  politisk,  særlig  diplomatisk  Virk- 
somhed, og  det  skulde  blive  hans  Lod  i  en  Række  af  Aar 
at  faa  Anledning  til  at  benytte  sit  Talent  og  udvikle  sin 
Taalmodighed  i  de  Aar  ud  og  Aar  ind  fortsatte,  langtrukne 
og  ørkesløse  Forhandlinger  med  de  svenske. 

Næst  efter  de  to  Brødre  følger  deres  ældste  Søster 
Jnger  Billesdatter,  som  hun  sædvanlig  kaldes,  og  hendes 
aldrende  Mand  Johan  Oxe.  Gamle  Johan  Oxe  har  været 
gift  en  Gang  før  og  har  en  Søn  Oh.if,  som  skaffer  ham  og 
Stedmoderen  mange  Bryderier  paa  Halsen.  Men  Hr.  Johan 
synes  heller  ikke  selv  altid  at  have  været  saa  sat  og  paalidelig, 
som  han  nu  er  blevet,   efter  at  han  har  nedlagt  sit  Høvdinge- 


ELSE    BILLE.  243 

dømme  paa  Helsingborg  Slot  og  fulgt  Enkedronning  Doro- 
thea paa  hendes  Pilegrimsrejse  til  Rom.  For  næppe  14  Aar 
siden  maatte  Rent  Bille,  som  havde  stor  Indflydelse  i  Kjoge 
By,  hvor  han  ejede  en  Gaard,  træde  i  Skranken  for  ham, 
fordi  Lavrens  Knudsen  i  selve  Vor  Frue  Kompagnis  Stue  i 
Kjøge  ha\de  talt  onde  Ord  om  Hr.  Johan  og  <den  beskedne » 
Dannekvinde  Birthe,  Knud  Bertelsens.  Johan  Oxe  bevidnede 
selv,  at  hun  havde  levet  sit  Liv  —  baade  Mø  og  Kvinde  — 
i  Slagelse  og  i  Kjøge,  og  menige  Almuer  i  Kjøge  svarede, 
at  hun  havde  levet  sit  Liv  som  en  Dannekone,  og  selv 
Manden  erklærede,  at  «hun  havde  faret  med  ham  som  en 
retfærdig  Dannekvinde,  saa  at  hende  burde  have  Tak  af  alle 
hendes  Venner».^)  Det  var  netop  paa  den  Tid  (1476),  at 
Hr.  Johans  første  Hustru  var  død,  sandsynligvis  stod  For- 
lovelsen med  Inger  Bille  for  Døren,  og  det  gjaldt  om  at 
rense  den  tilkommende  Svoger  og  gode  Ven  for  de  slemme 
Rygter.  Venskabet  mellem  de  to  Svogre  vedvarede ;  da 
Johan  Oxe  træder  fra  Helsingborg,  er  det  kun  for  at  Bent 
Bille  kan  træde  til.  Det  var  sidste  Gang,  at  Hr.  Johan  til- 
bragte Julen  hos  sine  kjære  Venner,  Aaret  efter  var  han 
død;  men  hans  Hustru  fandt  den  mest  trofaste  Støtte  paa 
Søholm  hos  sin  Broder  og  Svigerinde.  Fru  Ermegaard  tog 
hendes  Børn  til  sig  i  de  trange  og  vanskelige  Tider,  da  Fru 
Inger  blev  forjaget  fra  Torsøgaard,  og  endnu  findes  Erme- 
gaard Frilles  nøjagtige  Fortegnelse  over  alle  de  Klæder, 
Klenodier  og  andre  Gjenstande,  hun  havde  modtaget  af 
Svigerinden  til  hendes  Børns  Behov"). 

Fra  Torup  i  Skaane,  en  gammel  Gaard,  der  laa  paa 
en  Holm  i  en  lille  Sø,  var  den  næstældste  Søster,  Else,  stæv- 
net hid  til  Julelaget  med  sin  Mand  Gregers  Jepsen  af  den 
bekjendte  Slægt,  som  senere  kaldte  sig  Ulfstand.  Gregers 
Jepsen   var    en   god   gammel   Bekjendt   af  Billeslægten;    hans 


')    Langebeks  Diplomatår.    1476,    17de  Maj. 
^)    Danske  Adels  Breve  4.    142, 

16" 


244  ERIK    TROLLE    OG    INGEBORG    THOTT. 

Slægtning  Holger  Henriksen  af  Glimminge  var  gjennem 
Giftermaal  med  Birgitte  Rosensparre,  hvis  Moder  var  Mærits- 
laf  Bille,  nær  beslægtet  med  den  skaanske  Gren  af  Bille- 
ætten. Paa  Lyngbygaard  eller  Glimminge  kan  Gregers  Jepsen 
have  lært  sin  Hustru  at  kjende.  Forøvrigt  tier  Historien  om 
dette  Ægtepar  ligesom  om  den  yngste  af  de  endnu  levende 
Søstre  Regitse  og  hendes  Husbond  Peder  Nielsen  Gylden- 
stjerne paa  Tim  i  Jylland.  Langt  bedre  underrettede  ere 
vi  derom  om  de  følgende  paa  Listen .  Erik  Trolle  og  hans 
Hustru  Ingeborg  Philipsdatter  Jhott.  Fru  Ingeborg,  som 
allerede  ofte  er  omtalt,  havde  mistet  sin  Husbond  Gustav 
Karlsson  den  26.  Juli  1486^).  Hr.  Gustav  var  en  gammel 
Mand,  som  efter  Tidens  Skik  havde  taget  sig  en  ung  Hustru, 
og  denne  fandt  nu  en  Trøst  ved  i  sin  forladte  og  ensomme 
Stilling  i  Sverig  at  gifte  sig  med  den  unge  Erik  Trolle,  Søn 
af  en  af  Unionspartiets  ivrigste  Støtter,  Arvid  Trolle  til  Ber- 
qvara  i  Smaaland  og  til  Lillø  i  Skaane,  som  han  havde 
arvet  efter  sin  Svigerfader,  Iver  Axelsen  Thott.  Han  ejede, 
som  ovenfor  omtalt,  ogsaa  Knabstrup  paa  Sjælland.  Fra 
Sverig  var  det  nygifte  Ægtepar  kommet  ned  til  Danmark 
for  at  besøge  deres  Slægtninge  og  se  til  deres  store  Ejen- 
domme. Det  er  let  at  forstaa,  med  hvilken  Glæde  den 
gamle  Fru  Ermegaard  har  modtaget  sin  kjære  Datter  af 
første  Ægteskab  og  hendes  unge,  allerede  berømte  Ægte- 
fælle. Slægtskabet  med  Billerne  blev  af  den  største  politiske 
Betydning;  den  vigtige  Rolle,  som  Erik  Trolle  og  hans  Søn, 
den  berømte  Ærkebiskop  Gustav  Trolle,  kom  til  at  spille  i 
Nordens  Historie,  har  utvivlsomt  staaet  i  det  nøjeste  Aarsags- 
forhold  til  det  nære  Slægtskab  med  en  Familie,  hvis  Ind- 
flydelse paa  de  politiske  Begivenheder  i  Norden  var  saa 
stor  som  Billernes. 

Men  Rækken    af  de  i  Julelaget   paa  Søholm  deltagende 


^)    Hendes    Brev   om  Husbondens   Død,    dat.   Stockholm,    31.  Juli    1486,    er 
trykt   hos   Schroder,   Monumenta  diplomatica  Svecana  S.    54 — 55- 


JULELAGET    PAA    SØHOLM.  245 

Gjæster  er  ikke  sluttet  endnu.  Jep  Hansen  og  Jakobus  maa 
vi  desværre  erkjende  vort  fuldsta^ndige  Ubekjendtskab  til. 
Povl  Jepsen  er  derimod  en  ikke  aldeles  ukjendt  Person. 
Han  var,  om  vi  tør  bruge  dette  Udtryk,  et  gammelt  Hus- 
inventar  fra  Ermegaard  Frilles  Faéd renehjem  og  forste  Ægte- 
skabs Tid.  Hans  Fader  var  Jakob  Villesen  Færke  til 
Kjeldkjær  i  Jylland,  hans  Moder  Gissel  Sehested,  og 
igjennem  hende  var  han  langt  ude  beslægtet  med  Fru 
Ermegaard.  Kjeldkjær  ejede  han  sandsynligvis  ikke,  men 
formuende  har  han  i  sin  Tid  været;  thi  han  var  i  Stand  til  at 
laane  den  gamle  Johan  Frille,  Eggert  Frilles  Eroder,  som 
døde  paa  Fru  Cecilies  Gaard  Nielstrup,  en  ikke  ubetydelig 
Sum  Penge.  Han  har  været  meget  næ^r  knyttet  til  Bent  og 
hans  Hustru,  thi  han  overdrog  dem  al  sin  Ejendom  og  alle 
sine  Penge,  og  har  derfor  sandsynligvis  faaet  en  fast  Stilling 
i  deres  Hus  og  Hjem.  Altid  er  han  med,  parat  til  at  under- 
skrive og  forsegle  Dokumenter,  til  at  møde  paa  Thinge  for 
Hr.  Bent,  og  med  Rette  finde  vi  ham  derfor  ogsaa  til  Stede 
ved  denne  Fest,  hvor  Familien  fra  nær  og  fjærn  var  samlet^). 

Jep  Jul  og  hans  Hustru  Margrethe  vare  sandsynligvis 
Slægtninge  af  Ermegaard  Frille  paa  mødrene  Side"-),  og  det 
er  ikke  urimeligt  at  antage,  at  alle  de  fire  sidstnævnte  Per- 
soner have  staaet  i  Slægtskabsforbindelse  med  hende. 

Medens  disse  ere  de  sidste  Navne  paa  Listen,  staar 
Værten,     hans    Hustru,    deres    Sønner,     Døtre    og    Svigersøn 


■')  II.  Juni  1474  overlader  Povl  Jepsen,  Væbner,  Bent  Bille  og  Fru  Erme- 
gaard et  Pergatnentsbrev,  udstedt  af  Johan  Frille,  som  døde  paa  Nielstrup, 
og  lydende  paa  60  rhinske  Gylden  og  40  danske  Mark,  for  hvilke 
Penge  han  havde  dennes  Gods  i  Flemløse  og  Børinge  i  Pant.  Samme 
Dag  forlener  Bent  og  Fru  Ermegaard  ham  for  Livstid  med  noget 
Gods  i  Vedby,  efter  hans  Død  skal  det  tilfalde  dem ;  overlever  han 
dem,  unde  de  ham  at  bo  frit  i  deres  Gaard  i  Odense.  Allerede  9. 
Juni  1470  havde  de  forlenet  ham  med  Landgilde  og  Frugten  af  en 
Gaard    i  Vigerslev.      Orig.   i   Geh.   Arch.   Voss  Skovby  Hrd.   8,     10,    74. 

^)    Jvfr.   Hist.   Tidsskrift    5.   Række   V.    5. 


246  BENT    BILLES    SIDSTE    DAGE. 

øverst.  Bent  Bille  og  Fru  Ermegaard  kunde  med  Glæde 
se  tilbage  paa  de  svundne  Aar.  Den  havde  bragt  dem 
Hæder  og  Rigdom,  en  blomstrende  Ungdom  omgav  dem, 
tre  næsten  voxne  Sønner  og  to  Døtre,  hvoraf  den  ene, 
Karen,  allerede  var  gift  med  Henrik  Knudsen  Gylden- 
stjerne fra  Iversnæs  paa  Fyn.  Den  Fest,  som  hin  Januar- 
aften fejredes  paa  det  nu  forlængst  forsvundne  Søholm, 
har  utvivlsomt  bidraget  til  at  styrke  og  fæstne  det  Sammen- 
hold, som  var  en  gammel  Arv  i  Slægten  og  som  i  det  føl- 
gende Tidsrum  skulde  vise  en  forbavsende  Kraft.  Det 
lille  Dokument,  som  kun  nogle  nu  ubrugelige  Jordebogsop- 
tegnelser  have  frelst  fra  Ødelæggelsen,  er  saaledes  et  vigtigt 
historisk  Aktstykke  Det  danner  ligesom  Afslutningen  paa 
den  gamle  Slægt,  Torbensønnerne,  der  nu  havde  naaet  sit 
Højdepunkt,  og  peger  fremad  mod  den  nye  unge  Slægt,  der 
skulde  hæve  Ætten  til  den  mægtigste  og  mest  indflydelses- 
rige i  Danmark. 

Tre  Aar  efter  samledes  Slægten  paa  ny,  denne  Gang 
hos  Fru  Cecilie  paa  Egede  og  i  en  bestemt  Anledning. 
Det  var  i  December  1492,  da  det  endelige  Skifte  efter  gamle 
Torben  Bille  blev  foretaget.  Da  vare  allerede  Rækkerne 
stærkt  fortyndede,  i  de  forløbne  Aar  vare  Svogrene  Johan 
Oxe  og  Peder  Nielsen  Gyldenstjerne  døde.  De  tre  Brødre 
og  Gregers  Jepsen  vare  nu  kun  tilbage,  og  snart  skulde 
Rækken  end  yderligere  fortyndes,  thi  næppe  to  Aar  efter 
døde  ogsaa  Bent  Bille.  I  Begyndelsen  af  April  1494  var 
han  kommet  til  Kjøbenhavn  for  at  aflægge  Regnskab  for 
Bestyrelsen  af  sit  Len.  Her  paa  Kjøbenhavns  Slot  op.søgte 
hans  Kapellan  i  Roskilde,  Niels  Andersen,  ham,  for  at  lægge 
et  godt  Ord  ind  for  sin  Halvsøster  i  Lilleheddinge,  hvis 
Mand  var  død  og  kun  havde  efterladt  hende  « ganske  lidet*. 
Hr.  Bent  havde  svaret,  at  han  vilde  gjøre  for  Guds  og  for 
Præstens  Bøns  Skyld,  hvad  han  kunde  «sig  uden  stor  Skade». 
Niels  Andersen  indvendte,  at  det  var  Gavn  og  ingen  Skade 
stundum    at   gjøre    Ahnissegjerninger   lige  overfor  trængende. 


BENT    niLLES    DØD.  247 

13ent  Bille  havde  ikke  desto  mindre  taget  to  Heste  fra  den 
«bedrøvede  Enke»:  om  de  ere  aldeles  borte  eller  kvm  laante, 
ved  Præsten  ikke,  men  beder  ¥n\  Ermegaard  ret  indstæn- 
dig at  formaa  sin  Husbond  til  at  vise  Mildhed.  Han  slutter 
med  en  Paamindelse,  som  maaske  har  Hensyn  til,  hvad  der 
kort  efter  skulde  times  Bent  Bille  selv:  «Det  er  meget 
Raad  —  skriver  han  —  at  tænke  paa  Døden,  jeg  jordede 
min  Fader  i  Tirsdags,  og  min  Moder  lever  næppe  til  i  Mor- 
gen^).) Fra  Kjøbenhavn  var  Bent  Bille  i  «Rigets  Ærende* 
skikket  paa  «ret  Skovskjel»  mellem  Kronen  og  Biskop  Niels 
i  Roskilde;  det  var  i  Slutningen  af  April  Maaned,  han  skulde 
derpaa  i  Begyndelsen  af  Juni  møde  paa  Herredagen  i  Kalund- 
borg, hvor  vigtige  Sager  skulde  afgjøres'')-  Hertug  Frederik 
paa  Gottorp  havde  fordret,  at  Kong  Hans  og  det  danske 
Rigsraad  skulde  forlene  ham  med  Laaland,  Falster  og  Møn. 
Denne  Fordring  havde  selvfølgelig  vakt  stor  Harme  i  Dan- 
mark, og  Kongen  havde  derfor  sammenkaldt  Rigsraadet  til 
et  Møde  i  Kalundborg  den  8de  Juni.  Her  vedtoges  ogsaa 
et  Svar  til  Hertugen,  som  havde  Næb  og  Kløer  og  for 
Fremtiden  afskar  harn  ethvert  Haab  om  slige  Begunstigelser. 
Dette  Brev  er  forseglet  af  Danmarks  Riges  Raad,  men  Bent 
Billes  Segl  og  Navn  er  ikke  med^).  Sandsynligvis  er  han 
paa  Rejsen  i  Sjælland  bleven  angrebet  af  den  Sygdom,  som 
i  Løbet  af  Sommeren  lagde  ham  i  Graven.  Vi  kjende  ikke 
Dagen,  paa  hvilken  han  døde,  men  Dødsfaldet  maa  være 
indtruffet   en    rum  Tid    forinden   den    26de   Juni*).      I   Novbr. 


')  Kongebrev  til  Benl  Bille,  Kbhvn.  i.  April  1494.  Geh.  Arch.  Svenske 
Tordebøger  88.  4.  Niels  Andersen,  Kapellan  i  Roskilde,  til  Fru 
Ermegaard,  Bent  Billes  Hustru  paa  Helsingborg,  Roskilde,  5.  Maj  1494. 
Danske  Adels   Breve  4.    109. 

')  Kgl.  aabent  Brev,  dat.  Kjøbenhavns  Slot,  23.  April  1494.  Orig.  i  Top- 
Saml,  p.   Papir,   Vigerslev    i. 

^)    Hvitfeldt,   Danmarks  Riges  Krøii.   S.    1009. 

*)  Ingeborg  Philipsdatters  Trøstebrev  til  Ermegaard  Frille,  Stockholm, 
26.  Juni    1494.      Orig.   i  Danske   Adels   Breve   57.    29. 


248  DEN    YNGRE    BILLESLÆGT. 

Maaned  opholdt  Fru  Ermegaard  sig  i  Kjøbenhavn,  hvor  Sten 
Bille  udsteder  Kvittering  til  hende  for  Modtagelsen  af  30 
rhinske  Gylden,  han  havde  laantBent^).  Sandsynligvis  har  Fru 
Ermegaard  opholdt  sig  her,  efter  at  hendes  Husbonds  Lig  er 
ført  til  dets  sidste  Hvilested.  Hvor  dette  var,  vide  vi  ikke;  for- 
modentlig er  han  begravet  i  Antvorskov  Klosterkirke,  hvor 
hans  Fader  og  øvrige  Slægt  hviler-,  men  hans  Ligsten  findes 
ikke  og  fandtes  heller  ikke  i  forrige  Aarhundrede,  da  Forteg- 
nelsen over  de  da  tilstedeværende  Monumenter  blev  forfattede. 
Formodningen  om,  at  han  blev  begravet  i  Antvorskov,  støt- 
ter sig  ogsaa  derpaa,  at  hans  første  Hustru  ligger  begravet 
der;  thi  i  Aaret  1471  har  Prioren  Jep  Mortensen  i  Antvorskov 
udstedt  en  Kvittering  til  Bent  Bille  for  «Kost,  Begængelse, 
Hest  og  Harnisk,  som  vor  Forgænger  og  ham  imellem 
var").»  Ogsaa  Bent  Billes  Begravelse  er  selvfølgelig  gaaet 
for  sig  med  den  behørige  Prunk  og  Pragt,  men  det  tør 
maaske  nok  formodes,  at  udenfor  Familiens  snævre  Kreds 
har  Sorgen  over  den  strænge  og  haardhjærtede  —  om  end 
dygtige  Mands  Bortgang  ikke  været  stor. 

Med  Bent  Billes  tre  Sønner:  Hans,  Torben  og  Anders 
begynder  et  nyt  Tidsrum  i  Bille-Ættens  Historie.  Samtidig 
flyve  ogsaa  Fætrene  fra  Svanholm,  Ove,  Eske,  Mogens  og 
Erik,  samt  de  to  Fætre  fra  Allindemagle,  Torben  og  Klavs 
ud  fra  Reden.  Med  skarpt  Blik  for,  hvor  Magt  og  Fordel 
ere  at  finde,  søger  den  unge  Flok  sin  Lykke  dels  ved 
Kongehoffet,  dels  i  Kirken,  og  begge  Steder  finde  de  den 
i  fuldeste  Maal. 


')    Danske  Adels  Breve  4.   24. 

*)     19.  Jan.    147 1.  Langebeks  Diplomatår. 


FRU    ERMEGAARD.  249 

II. 

Kong  Hans  og  Billerne. 


Fru  Erinegaard  og  hendes  Børn. 

For  anden  Gang  sad  nu  Fru  Ermegaard  Enke,  og  det 
utvivlsomt  en  »bedrøvet*  Enke.  Lidet  hjalp  det  vistnok,  at 
hendes  Datter  Ingeborg  « kjærlig  beder  og  raader»  hende 
«at  tage  den  Sorg  motthelig  for» ;  en  større  Trøst  har 
Moderen  derimod  kunnet  finde  i  Datterens  Opfordring  til 
hende  om  at  takke  Gud  for  de  «dejlige  Sønner»,  hun 
havde  igjen.  Fru  Ermegaards  Liv  havde  især  i  tidligere  Tid 
været  rigt  paa  Skuffelser.  Hendes  første  Ægtefælles  Død, 
hendes  Faders  bratte  Fald  og  den  Overlast,  hun  selv  og 
hendes  Børn  havde  lidt  af  Kongen,  maa  have  sat  dybe 
Mærker  i  hendes  Sind.  Hendes  Giftermaal  med  den  rige 
og  kloge  Bent  Bille  bragte  hende  heldig  ud  over  de  Farer, 
der  paa  alle  Hold  truede  hende  og  hendes  Børn,  og  en 
lykkeligere  Tid  oprandt  for  hende  paa  Søholm.  Snart 
fyldtes  det  nye  Hjem  med  en  Flok  raske  og  kraftige  Børn^). 
Fire  Sønner,  Hans,  Torben,  Eggert  og  Anders,  og  tre  Døtre, 
Karen,  Dorothea  og  Magdalene,  kom  til  Verden  i  Aarene 
mellem  Aarene  1467  og  1477.  Den  ældste  Søn  blev  sand- 
synligvis opkaldt  efter  den  unge  Kongesøn  Hans,  Torben  og 
Eggert  efter  Farfaderen  og  Morfaderen,  som  Skik  og 
Brug  var. 


*)  I  Modsætuing  til  saa  mange  andre  af  Datidens  Familier,  hvor  den 
største  Del  af  Børnene  døde  som  smaa,  og  hvor  der  af  12  — 15  Børn 
ofte  kun  bevaredes  to  eller  tre,  overlevede  de  fleste  af  Bent  Billes  og 
Fru  Ermegaards  Børn  Forældrene;  kun  Datteren  Dorothea  fandt  en 
tidlig  Død. 


250  FRU    ERJMEGAARD. 

Men  ogsaa  nu  turde  Bekymringer  og  Vanskeligheder  af 
forskjellig  Art  have  trængt  sig  ind  paa  Fru  Ermegaard.  Ikke 
mindre  end  tre  Kuld  Børn  omgave  hende,  Bent  Billes  Datter 
af  første  Ægteskab  Marine,  hendes  egne  Børn  med  Philip 
Axelsen,  af  hvilke  vi  kjende  to,  Anna  og  Ingeborg,  men 
tør  formode,  at  der  ogsaa  har  været  en  Søn,  der  er  død 
tidlig;  samt  endelig  hendes  og  Bents  Børn.  Baade  Hjerte 
og  Forstand  maa  hun  have  besiddet  for  at  kunne  styre  klar 
af  de  mange  Skjær,  som  ikke  alene  Børnenes  Opdragelse, 
men  ogsaa  Hensynet  til  de  forskjellige  Kuld  Børns  Særinter- 
esser og  fremfor  alt  Hensynet  til  disses  nærmeste  Slægtninge 
maa  have  taarnet  op  paa  hendes  Vej. 

Disse  vanskelige  Forhold  forklare  meget  i  Fru  Erme- 
gaards  og  hendes  Husbonds  Liv.  Mulig  vil  man  endog 
heri  kunne  søge  Oprindelsen  til  det  spændte  Forhold  til  Bents 
første  Svigermoder,  Fru  Barabra  og  hendes  Søn  Oluf  Stigsen. 
Som  Mormoder  har  Fru  Barabra  sikkert  haft  et  skarpt  Blik  for 
mulige  Fejl  og  Særheder  hos  den  nye  Stedmoder,  der  havde 
holdt  sit  Indtog  paa  Søholm.  Bent  Billes  Griskhed  paa 
Gods  og  Guld  og  hans  haarde  Sind  har  kunnet  gjøre  For- 
holdet endnu  vanskeligere.  Dette  er  rigtignok  kun  Gisninger, 
thi  Samtiden  har  ikke  levnet  os  nogen  Oplysning  om  disse 
Forhold.  Endnu  er  dog  bevaret  et  lille  Vink,  der  kaster  et 
af  disse  hurtige  Strejtlys,  som  desværre  kun  lader  Mørket 
synes  saa  meget  mere  tæt  og  uigjennemtrængeligt. 

Paa  Gjorslev,  som  dengang  var  et  Len  af  Roskilde 
Bispestol,  stod  der  omtrent  ved  Aaret  1483  et  Bryllup,  som 
overværedes  af  en  talrig  Skare  af  Sjællands  og  Skaanes  Adel. 
Brudgommen  var  Lavrids  Knob  til  Gyllebo  og  Bruden  Fru 
Tale  Baad,  Enke  efter  Jørgen  Bille  til  Solbjerg.  Billerne  fra 
det  nærliggende  Søholm  vare  næsten  alle  til  Stede,  og  den 
gamle  Fru  Barabra,  Tale  Baads  Moster,  havde  ogsaa  ind- 
fundet sig.  Under  Festen  blev  den  unge,  nu  næsten  tyve- 
aarige  Marine  Bille  syg,  og  da  Sygdommen  senere  tog  en 
farlig  Vending,  sendte  Fru  Ermegaard  skyndsomst  Bud  efter 


ARVESTRIDEN    MED    OLLF    STIGSEX.  25 1 

Mormoderen  med  Opfordring  om  hurtigst  mulig  at  komme  til 
Søholm.  Samme  Dag  den  gamle  F^rue  kom,  døde  Marine, 
og  et  Par  Dage  efter  Halvsøsteren   Dorothea.^) 

Det  er  aabenbart  ingen  Tilfældighed,  at  Arvestriden 
med  Oluf  Stigsen  og  hans  Moder  fra  Aaret  1484  af  antager 
en  særlig  hæftig  Karakter,  saa  at  Oluf  Stigsen  endog  kan 
tale  om  den  store  Omkostning,  Tæring  og  Livsfare,  han  har 
haft  i  denne  Sag.-)  Man  forstaar  ogsaa  den  Harme,  der  har 
grebet  den  gamle  Dame  ved  Tanken  om,  at  en  saa  stor 
Part  af  hvad  hun  og  hendes  Mand  havde  samlet  af  Gods  og 
Guld,  nu  efter  Datterdatterens  Død  for  bestandig  skulde  gaa 
ud  af  Slægtens  Besiddelse  og  ved  Lovens  ubønhørlige  Stræng- 


')  Herom  oplyses  vi  ved  følgende  Brev:  «Vi  efterskrevne  Torben  Bille, 
Degn  i  Lund,  Knud  Bille  i  Gladsaxe,  Johan  Oxe  til  Nielstrup,  Jørgen 
Podebusk  til  Svenstrup,  Movrids  Olsen  til  Bollerup,  Riddere,  Knud 
Gyldenstjerne,  Høvedsmand  paa  Nykjøbing,  ^"iels  Brock,  Christiem 
Nielsen,  Klavs  Daa,  Hans  Lykke,  Christoffer  Pallesen  til  Tershave  og 
Hans  Villumsen  gjøre  vitterligt  med  dette  vort  aabne  Brev,  at  Aar  efter 
Guds  Byrd  1531,  Fredagen  næst  efter  sante  Boels  Dag  (^23.  Juni),  vi 
forsamlede  vare  udi  Næstved  i  Fru  Gundels  Stue  paa  Graabrødre 
Kirkegaard,  "nørte  vi  og  saa,  at  Hr.  Anders  Bille  spurgte  Fru  Gundel 
(Griis)  om  hans  Stedsøskende,  om  hun  kjendte  nogen  af  dem;  til 
hvilket  hun  svarede,  at  den  Tid  Lavrids  Knobs  Bryllup  var  paa  Gjors- 
lev  med  hendes  Morsøster  Fru  Talle  (Baad) ,  den  samme  Tid  udi 
Bryllupsdagene  da  blev  Hr.  Oluf  Stigsens  Søsterdatter  syg,  som  hed 
Marine,  og  den  samme  Tid,  hun  laa  syg,  da  bad  Fru  Ermegaard,  Hr. 
Bent  Billes  Hustru,  Barabra,  Hr.  Oluf  Stigsens  Moder,  at  hun  vilde 
gjøre  vel  og  fare  ned  til  Soholm  til  hendes  Datterdatter;  og  den  Tid 
der  de  kom  til  Søholm ,  da  blev  hun  død  den  samme  Dag.  Saa  var 
der  en  anden  Hr.  Bent  Billes  Datter,  som  hed  Dorothea,  som  og  blev 
syg  strax  udi  de  samme  Dage  og  døde.  Og  den  samme  Tid  til  Lav- 
rids Knobs  Bryllup,  der  vare  Torben,  Eggert  og  Anders  Bille  til  samme 
Bryllup.  Hvilket  forskrevne  Fru  Gundel  haver  vidnet  for  os.  paa 
hendes  Sjæls  Salighed,  som  skrevet  staar,  det  vidne  vi  etc.»  Origin. 
paa  Papir    med    13   paatrykte  Segl  i   Danske  Adels   Breve    Fase.   4.   29. 

')    Danske  Adels  Breve  4.  94. 


252  INGEBORG    PHILIPSD ATTER. 

hed  tilfalde  Svigersønnerne  og  deres,  hende  nu  saa  fremmede 
Slægt.  Men  eet  kunde  hun  gjøre,  trække  Sagen  i  Lang- 
drag, bruge  alle  mulige  juridiske  Kneb  og  Finesser  for  at 
faa  den  endelige  Afgjørelse  udsat;  og  det  lykkedes  hende, 
som  vi  ovenfor  have  set  Hun  kunde  i  alle  Tilfælde  gaa  i 
sin  Grav  med  den  glade  Bevidsthed,  at  endnu  havde  Bent 
og  hans  Broder  trods  alle  deres  Stævninger  og  trods  Kon- 
gens kraftige  Hjælp  ikke  faaet  Skiftet  bragt  i  Stand. ^) 

Ikke  bedre  var  Forholdet  til  den  Slægt,  Fru  Ermegaard 
ved  sit  første  Giftermaal  havde  været  knyttet  til.  Her  var 
det  naturligvis  ogsaa  Arveinteresser,  der  satte  ondt  Blod  og 
som  en  rød  Traad  skulde  sno  sig  gjennem  flere  Slægtleds 
Historie.  Med  stor  Kjærlighed  omfattede  Ermegaard  Frille'-) 
sine  to  Døtre  af  første  Ægteskab,  Ingeborg  og  Anna.  Efter 
deres  Faders  Død  og  efter  at  deres  naturlige  og  lovlige 
Værge,  Morfaderen  Eggert  Frille,  var  draget  i  Landflygtig- 
hed, stode  de  unge  Piger  i  Ordets  egentlige  Forstand  værge- 
løse. Deres  Værge  efter  Loven  var  deres  ældste  Farbroder 
Aage  Axelsen  paa  Varberg  og  Hjuleberg  i  Halland;  men 
ogsaa  han  var  ramt  af  den  store  Forfølgelse,  som  overgik 
Slægten  i  Christiern  I's  Tid,  og  Børnenes  Stedfader,  som 
efter  Loven  ikke  kunde  være  Værge  for  sine  Stedbørn,  blev 
da  den,  som  i  Forening  med  Moderen  kom  til  at  varetage 
deres  Interesser  i  Danmark.  Til  en  vis  Grad  gjorde  han 
det  med  Fynd  og  Klem,  Pantesummen  for  Tranekjær  fik 
han  udbetalt,  og  Ordrup  reddede  han  med  Anvendelse  af 
alle  mulige  Prokuratorkneb.  Men  han  benyttede  ogsaa 
Lejligheden  til  samtidig  at  redde,  hvad  der  reddes  kunde, 
for  sig  selv  og  sine  egne  Børn.  Da  saaledes  Tranekjær  blev 
indløst,  tog  Fru  Ermegaard  først  Halvdelen  af  Guldet  for 
sin  Part  som  Arving  efter  Philip  Axelsen,  og  derpaa  ordnede 


')    Se  forøvrigt  ovfr.   S.   205. 

^)    Som   bekjendt   bevarede   Hustruerne   i   den  Tid  deres  Slægtnavn   og  bare 
aldriir  Ægtefællens  Navn. 


INGEBORG    PHILIPSDATTER.  253 

Bent  Bille  det  saa  snildt,  at  hans  egne  Børn  skulde  arve 
sammen  med  Halvsøsteren  Ingeborg  efter  dennes  Søskende 
(som  da  vare  døde),  Broder  Broderlod,  Søster  Søsterlod,  og 
—  som  Ingeborg  senere  udtrykte  sig,  da  hun  var  kommen 
til  Skjæls  Aar  og  Alder  —  «det  tyktes  mig  ikke  at  være 
aldeles  ret,   da  deres  I-'adcr  og  Moder  levede  endnu ». 

Da  Axelsønnerne  senere  havde  indgaaet  Forlig  med 
Kongen  1472,  sendtes  de  unge  Piger  op  til  Sverig,  hvor  de 
bleve  opfostrede  hos  Farbroderen  Erik  Axelsen  paa  Lagno^). 
Anna  døde  forinden  hun  kom  til  at  ægte  den  —  os  forøvrigt 
ubekjendte  —  svenske  Herremand,  til  hvis  Brud  hun  var 
udset;  Ingeborg  blev,  som  allerede  omtalt,  i  Aaret  1474  gift 
med  den  gamle  Riddersmand  Gustav  Karlsson  (Gumsehufvud), 
Karl  Knutssons  Svoger.  Hvad  der  derimod  ikke  er  bekjendt, 
er,  at  denne  Hædersmand,  som  «sit  Riddernavn  med  Ære 
bar, »  allerede  tidligere  var  optraadt  som  Frier  i  den  samme 
Slægt,  hvor  han  nu  hentede  sin  Brud.  1466  havde  han 
sendt  følgende  Frierbrev  til  Hr.  Aage  Axelsens  Hustru  Fru 
Mærete: 

« Venlig  og  kjærlig  Hilsen  altid  sendt  med  Gud,  kjære 
Søster  og  synderlig  gode  Ven.  Som  jeg  formoder,  da  lader 
Hr.  Aage  Axelsen  Eder  vel  forstaa,  hvorledes  hans  Brødre, 
Hr.  Aage,  Hr.  Iver  og  Hr,  Lavrids  Axelsønner  og  jeg  have 
ham  tilskrevet  om  Eders  kjære  Datter  Jomfru  Ingeborg. 
Kjære  Søster,  jeg  beder  Eder  kjærlig,  at  I  vilde  være  mig 
velvillig  i  det  Ærinde  og  at  I  ville  fly  det  saa,  at  fornævnte 
Eders  kjære  Datter  vil  annamme  det  Guld,  som  jeg  nu  hende 
sender  med  Eders  Broder  Hr.  Stephan  for  et  «Fæstninga 
ffåa»  og  for  en  kjærlig  Gave.  Er  Eder  det  til  Vilje,  da  skal 
med  Guds  Hjælp  Eder,  hende  eller  nogle  Eders  Venner  det 


')  Styffe,  Bidrag  til  Skand.  Hist.  III.  S.  CCXLII.  Optegnelse  af  Anders 
Bille:  <Hr.  Erik  Axelsen  skrev  min  Moder  til,  at  hun  vilde  sende 
min  Halvsøster  Anna  til  Sverig,  han  vilde  gifte  hende  der».  Geh. 
Arch.  Personalia.     Frille. 


2  54  INGEBORG    PHILIPSD ATTER. 

aldrig  fortryde.  Herom  beviser  Eder,  kjaere  Søster,  som  min 
Tro  er  baade  til  Hr.  Aage  og  til  Eder.  Hermed  befaler 
jeg  Eder  den  almægtige  Gud.  Skrevet  i  Nykoping,  Lør- 
dagen næst  efter  St.   Mikkels  Dag,  under  mit  Indsegh^). 

Men  en  anseligere  Frier  var  samtidig  traadt  op  og  tog 
hurtig  Luven  fra  Hr.  Gustav.  Det  var  ingen  ringere  end 
Kong  Karls  Søstersøn ,  den  senere  saa  navnkundige  Sten 
Sture,  og  for  ham  maatte  Gustav  Karlsson  trække  sig  tilbage 
for  først  langt  senere  at  faa  Erstatning  for  sine  skuffede  For- 
haabninger  i  et  lykkeligt  Ægteskab  med  den  første  Ingeborgs 
Søskendebarn  af  samme  Navn"-).  De  boede  paa  Ekholm  i 
Upland. 

Fru  Ingeborg  og  hendes  Moder  førte  en  levende  Brev- 
vexling  med  hinanden,  og  den  unge  Frue  paa  Ekholm  synes 
at  have  bevaret  en  varm  og  hjærtelig  Følelse  for  sit  Barn- 
domshjem. Ikke  nok  med,  at  hun  altid  sender  sine  Søskende 
de  stereotype  »tusinde  gode  Nætter, »  ogsaa  andre  sikkert 
mere  velkomne  Gaver,  som  smukke  Heste,  Graaskind  og 
andre  kostbare  Skind  fra  Norrland,  vare  Vidnesbyrd  om 
hendes  venlige  Sindelag.  Men  med  hele  sit  Hjærte  var  hun 
dog  knyttet  til  sin  Faders  Slægt,  og  vi  kunne  forstaa,  hvor 
pinlig  berørt  hun  maatte  være  af  det  næsten  fjendtlige  For- 
hold, som  Stedfaderens  smaalige  og  selviske  Rethaveri  frem- 
kaldte mellem  de  to  Slægter.  Vi  have  allerede  ovenfor 
(S.  237)  fremdraget  den  karakteristiske  Strid  mellem  Bent 
Bille  og  Lavrids  Axelsen  og  dennes  Enke  om  Pantesummen 
i  Ordrup.  Den  stakkels  Ingeborg  klager  stadig  i  sine  Breve 
over  disse  Forhold.  «Kjære  Moder, >  skriver  hun,  »beder 
jeg  Eder,  at  I  raader  min  Fader  til,  at  han  lader  dem  faa 
sin  Betaling  i  gode  Rede,  ellers  frygter  jeg  for,  at  der  vorder 
ondt  udaf  mellem  min  Faderbroder,    Hr.  Iver,    og  ham,    thi 


^)    Orig.    i   Danske  Adels  Breve   57.    18. 

')    Sien  Stures  Frierbreve  af  6te  Oktober   1466  i  StyfFe,  Bidrag  t.  Skandi- 
naviens Hist.  III.    172,  og  i  Møller,  Bidrag  t.  Hallands  Hist.  I.  328 — 29. 


INGEBORG    PHIUPSDATTER.  255 

jeg  haver  hørt  saa  meget  derom »  ^).  Iver  Axelsen  var  ikke 
en  Mand  at  spøge  med.  Allerede  tidligere  havde  Bent  to 
Gange  været  paa  Kant  med  ham  :  første  Gang,  da  han  lod 
sig  tildele  Værgemaalet  for  Ivers  Datter,  hans  egen  Søster- 
datter, og  erobrede  hele  hendes  retmæssige  Arv  efter  Mor- 
faderen; anden  Gang,  da  han  paa  ny  drog  Fordel  af  Axel- 
sonnernes  Landflygtighed  og  tog  noget  Gods  i  Ramsø  Her- 
red fra  Oluf  Axelsens  Enke,  Fru  Anna  af  Vallø.  Da  havde 
han  faaet  følgende  skarpe  Skrivelse  fra  Iver:  « Haver  jeg 
formærket,  at  Hr.  Sten  (Sture)  haver  nogen  Ugunst  til  Eder, 
synderlig  af  den  Grund,  at  I  gjør  min  Soster  Fru  Anna 
aabenbar  Uret  og  stor  Forfang  for  det,  som  Guds  og  hendes 
er,  og  I  har  aldeles  ingen  Ret  eller  Skjæl  dertil,  det  veed 
Hr.  Sten  og  mange  Dannemænd  vel;  thi  han  hørte,  at  min 
Broder  Hr.  Aage  stod  i  Kalmar  og  gjorde  sin  Ret  derpaa, 
at  I  havde  og  har  ingen  Ret  til  at  tale  eller  dele  derpaa. 
Derfor  beder  jeg  og  raader  Eder,  at  I,  hvis  I  endnu  ikke 
har  ladt  det  af,  opgiver  det  nu,  saafremt  I  ikke  ville  ud- 
kaste Eder  med  Hr.  Sten  og  flere  Venner  og  tage  der 
mere  Skade  udi,   end   I  nogen  Sinde  kunne   oprette*-'). 

Men  Bent  Bille  lod  sig  ikke  afskrække  af  Trusler;  ubøn- 
hørlig gik  han  sin  Vej  fremad  og  tog  alt,  hvad  han  med 
eller  uden  Ret  kunde  tvinge  sig  til.  Lavrids  Axelsens  Ar- 
vinger fik  ikke  de  Penge,  som  vistnok  tilkom  dem  med 
Rette,  Ingeborg  Philipsdatter  blev  afspist  med  et  mundtligt 
Løfte  om  at  arve  en  Datterlod  i  hans   «Kjøbegods,  Bygning 


*)    Danske  Adels  Breve   57.   31. 

^)  Iver  Axelsen  til  Bent  Bille,  Vadstena  30.  Marts  1475.  Danske  Adels 
Breve  57.  26.  Af  dette  interessante  Brev  hidsættes  endnu  følgende 
kulturhistoriske  Bidrag:  »Beder  jeg  Eder  kjærlig  om,  at  naar  der  løber 
noget  Skib  fra  Kjøge  til  Gulland,  at  I  da  ville  sende  did  et  eller  to 
Par  Agerhøns  levende,  saa  at  om  Skibet  ikke  kommer  ind  i  Slots- 
havnen,  de  da  slippe  andetsteds  løs,  hvor  de  forst  havnede,  saa  at 
nogle  af  mine  Tjenere  paa  Landet  saa  derpaa;  det  vil  jeg  med  Eder 
gjerne  forskylde.« 


256  INGEBORG    PIITLIPSDATTER. 

Og  Møllegods»,  Iver  Axelsens  Arvinger  fik  aldrig  Lod  og 
Del  i  Arven  efter  Torben  Bille  og  Fru  Anna  paa  Vallø  gik 
i  sin  Grav  uden  at  faa  sit  Gods  i  Ramsø  Herred  tilbage. 
For  en  stor  Del  var  vel  Aarsagen  den,  at  de  gode  Herrer 
og  Damer  af  Axelsønnernes  Slægt  aldrig  turde  lade  de 
Originaldokumenter,  hvorpaa  de  støttede  deres  Krav,  komme 
ned  til  Danmark.  Lavrids  Axelsen  og  hans  Hustru  ville 
kun  sende  Vidisser,  Fru  Anna  og  hendes  Søn  undskylde  sig 
med,  at  Dokumenterne  ligge  paa  Gulland,  Gustav  Karlsson 
ømmer  sig  Gang  efter  Gang  for  at  sende  Pantebrevene  paa 
Tranekjær  ned  til  Danmark.  Mod  saadanne  Modstandere 
kunde  Bent  Bille  let  føre  sine  Fordringer  igjennem,  og  naar 
Stævningsdagene  vare  omme  og  Aar  og  Dag  var  gaaet,  uden 
at  Modparten  havde  ført  sit  gyldige  Bevis,  bragte  han  Byttet 
hjem  ^). 

Efter  et  mere  end  tiaarigt  Ægteskab  med  Gustav  Karls- 
son blev  den  nu  henved  trediveaarige  Fru  Ligeborg  Enke 
1486  og  giftede  sig  paany  efter  Enkeaarets  Udløb,  den  30te 
Septbr.  1487  paa  Follnas  med  Erik  Trolle,  Avid  Trolles  Søn 
til  Bergqvara.  Denne  gamle  berømte  Æt  stammede  oprindelig 
fra  Danmark.  Arvid  Trolle  og  hans  Fader  Birger  havde 
været  Karl  Knutssons  trofaste  Venner.  Efterat  Arvid  1466 
havde  indgaaet  et  nyt  Ægteskab  med  Iver  Axelsens  Datter, 
sluttede  han  sig  nær  til  sin  Svigerfader,  og  da  denne  senere 
blev  angrebet  og  styrtet  af  Sverigs  Rigsforstander  Sten 
Sture,  blev  Arvid  Trolle  den  vigtigste  Leder  af  Unionspar- 
tiet  i  Sverig.  Sønnen  Erik  fulgte  i  Faderens  Fodspor,  og 
Fru  Ingeborg  havde  saaledes  den  ejendommelige  Skæbne  i 
sine  to  Ægteskaber  at  blive  knyttet  til  Mænd,  der  stod 
som  de  skarpeste  Modsætninger,  Gustav  Karlsson  som  Re- 
præsentant   for    den    gamle    Karl   Knutsson'ske   Tid    med    sit 


*)  Aktstykker  i  Striden  nielleni  Fru  Anna  af  Vallø  og  Bent  Bille  findes 
i  Geh.  Arch.  Voss.  Danmark,  Fase.  8.  iS.,  i  Danske  Adels  Breve 
4.   78.   og  i  Langebeks  Diplomatår.    16.   Febr.    1528. 


INGEBORG    PHILIPSDATTER.  257 

brændende  Had  til  Danmark,  Erik  Trolle  som  Repræsentant 
for  det  energiske  Oppositions-  og  Unionsparti,  som  senere 
skulde  faa  sin  mest  udprægede  Høvding  i  Fru  Ingeborgs  og 
Erik  Trolles  Son:  Upsalas  Ærkebiskop  Gustav  Trolle.  At 
Moderen  har  sin  Part  med  i  de  Følelser,  som  hendes  Hus- 
bond og  Søn  nærede  for  Danmark,  tør  ikke  betvivles.  For 
saa  vidt  har  Fru  Ingeborg  sin  berettigede  Plads  i   Historien. 

Under  disse  Forhold  er  det  let  forstaaeligt,  at  det  unge 
Ægtepar  knyttede  sig  nær  til  Billerne  paa  Søholm.  Derfor 
fandt  vi  ogsaa  Erik  Trolle  og  Ingeborg  som  Deltagere  i  det 
festlige  Julegilde  1490,  og  derfor  spore  vi  ogsaa  nu  en  Række 
Forsøg  paa  at  udjævne  de  Stridigheder  med  Thotterne,  som 
saa  længe  maa  have  forbitret  Fru  Ermegaards  og  hendes 
Datters  Liv.  Det  var  dog  først  efter  den  strænge  Herr  Bent 
Billes  Død,  at  Slægtens  kvindelige  Medlemmer  ret  kunde 
komme  til  at  udfolde  deres  diplomatiske  Talenter. 

Lavrids  Axelsen  havde  efterladt  sig  en  Søn,  Axel,  og  tre 
Døtre:  Anna,  Margrethe  og  Ingeborg.  Døtrene  bleve  opdragne 
hos  deres  Mosters  Son,  den  bekjendte  Niels  Bosen  Grip  paa 
Vinås  i  Sødermanland,  der  ligesom  Arvid  Trolle  var  en  af 
Unionspartiets  ledende  Mænd.  Allerede  før  Bent  Billes  Død 
havde  Ingeborg  Thott  foreslaaet  et  Giftermaal  mellem  Hans 
Bille,  Bents  ældste  Søn,  og  Jomfru  Anna.  Bent  synes  ikke 
at  have  gjort  væsentlige  Indvendinger  imod  dette  Parti,  han 
døde  imidlertid,  forinden  Damerne  havde  foretaget  de  ind- 
ledende Skridt.  Jomfru  Anna  var  intet  daarligt  Parti.  Vel 
havde  Folkevittigheden  i  Sverig  sunget  om   hendes  Fader: 

«Fastan    han    var   en   riddare   from, 
likval   med   Kapp  till  Sverige  han  kom, 
hans  håfvor  de   voro   icke   måiigai, 

men  Hr.  Lavrids  havde  dog  inden  sin  Død  bragt  sine  Af- 
færer i  Orden  igjen;  i  Sverig  ejede  han  Gaarden  Årsta  i 
Sodermanland,  og  efter  Forliget  med  Christiern  I  havde  han 
atter  faaet  sin  smukke  Ejendom  Næsbyholm  paa  Sjælland 
I  17 


250  FORLOVELSEN    MELLEM 

tilbage.  Lavrids  Axelsen  kom  aldrig  til  Danmark.  Næsby- 
holm forfaldt,  Bygningerne  vare  næsten  faldefærdige,  thi 
Bornenes  Værge  i  Danmark,  deres  Fætter  Bent  Aagesen 
Thott,  synes  ikke  at  at  have  taget  sig  synderlig  af  deres 
Anliggender.  Det  var  en  stadig  Kilde  til  Ærgrelse  for  den 
praktiske  Fru  Ermegaard   og  hendes  Datter. 

Næppe  var  Bent  Bille  død,  før  Fru  Ingeborg  og  Erik 
Trolle  drog  over  til  Vinås  for  at  tale  med  Niels  Bosen  om 
Giftermaalet.  Denne  synes  at  have  taget  temmelig  kold- 
sindig mod  Tilbudet;  ja  hvis  Lavrids  Axelsens  Børn  kunde 
faa  den  Sum  Guld,  som  stod  i  Ordrup,  kunde  der  maaske 
være  Tale  om  et  velvilligt  Svar.  Men  forøvrigt  havde  alle- 
rede Jørgen  Eriksen  (Rosenkrands)  meldt  sig  som  Bejler  til  Jom- 
fru Anna,  og  der  var  mange,  som  talte  hans  Sag,  deriblandt 
især  Bent  Aagesen.  Derfor  paaminder  Fru  Ingeborg  sin 
Moder  om  endelig  ikke  at  røbe  deres  Plan  for  nogen,  som 
kom  oppe  fra  Sverig;  hun  lover,  at  hun  vil  gjore  alt,  hvad 
der  staar  i  hendes  Magt,  hun  kjender  ingen  bedre  Mage  til 
sin  Broder  hverken  i  Sverig  eller  i  Danmark,  men  Moderen 
maa  ogsaa  love  at  være  imødekommende  med  Pengene. 
Det  var  i  Juni  Maaned  1494,  at  Fru  Ingeborg  underrettede 
sin  Moder  om,  hvad  hun  havde  udrettet.  I  Oktober  Maa- 
ned samme  Aar  stod  Sagerne  allerede  noget  bedre.  Ved 
Mikkelsdagstid  havde  hun  paa  ny,  denne  Gang  sammen  med 
sin  Svigerfader  Arvid  Trolle,  talt  med  Niels  Bosen  paa  Foll- 
nas.  Han  stod  endnu  bestandig  paa,  at  Pengene  skulde 
udbetales,  men  havde  forøvrigt  vist  sig  meget  velvillig  og 
lovet,  at  han  og  hans  Venner  gjerne  skulde  være  betænkte 
paa  at  give  gode  Svar.  Ved  St.  Hansdagstid  næste  Aar 
skulde  der  holdes  et  Møde  i  Kalmar,  der  vilde  Niels  Bosen 
komme,  og  han  ønskede  derfor  gjerne,  at  Fru  Ermegaard 
og  Hans  Bille  skulde  møde  ham  der  og  gjøre  en  endelig 
Aftale.  Fru  Ingeborg  lover,  at  ogsaa  hun  vil  møde  der, 
men  forøvrigt  beder  hun  Moderen  «fullelig»  at  aabne  sit 
Hjerte  for    hendes    gamle  Svigerfader  Arvid  Trolle,    som  nu 


HANS    HILLE    OG    ANNA    LAVRIDSDATTEK.  259 

drager  ned  til  Danmark  i  Rigets  Anliggender.  Ham  kan 
hun  med  Tryghed  betro  sig  til  om  den  Sum  Guld,  thi  han 
er  baade  hende  og  hendes  Søn  velvillig  stemt. 

Fru  Ingeborg  lod  sig  imidlertid  ikke  nøje  med  at  spille 
Forsyn  og  Kirsten  Giftekniv  for  sin  ene  Halvbroder,  hun 
havde  ogsaa  et  godt  Parti  i  Sigte  for  sin  anden  Halvbroder 
Torben.  Vi  lade  hende  tale  med  hendes  egne  Ord.  «Ttem 
kjære  Moder,  rørte  jeg  og  til  min  Fader  Arvid  Trolle  om 
min  Broder  Torben  og  hans  Datter  Christine,  og  fornam  jeg, 
at  han  fik  en  god  Vilje  til  Torben,  da  han  var  nede  hos 
Hr.  Laxmand.  Haver  1  der  nogen  Vilje  til,  da  taler  nu  selv 
til  ham ;  og  er  hun  en  ganske  dejlig  Menneske  og  har  Gods 
nok  og  god  Slægt,  som  I  det  vel  veed.  Og  tror  jeg  med 
Guds  Hjælp,  at  det  sker,  om  man  vil  hende  forsee  i  Dan- 
mark.» 

Med  denne  sidste  Plan  hav^de  Fru  Ingeborg  nu  intet 
Held,  desto  bedre  derimod  med  den  første.  Arvid  Trolle 
kom  ned  til  Danmark  i  Begyndelsen  af  1495.  Han  havde 
ogsaa  egne  Interesser  at  varetage.  Sin  Hustrus  og  Datters 
Krav  paa  x^rven  efter  Torben  Bille  skulde  han  paatale,  og 
han  havde  ogsaa  faaet  det  noget  ubehagelige  Hverv  fra  sin 
Svigerdatter  at  paase,  at  ogsaa  hun  fik,  hvad  der  tilkom 
hende  efter  Bent  Bille.  Men  den  gamle  Statsmand  har  for- 
staaet  at  bringe  alt  i  Orden.  Sin  Hustrus  Krav  overdrog 
han  Oluf  Stigsen  at  paatale,  og  denne  har  vist  med  Glæde 
grebet  Lejligheden  til  at  paaføre  Billerne  nogle  ubehagelige 
Processer^).  Sit  egentlige  Hverv  udførte  Arvid  Trolle  med 
stort  Held  og  Dygtighed. 


1495,  Tirsdagen  f.  Palme  Søndag,  paa  Bollerup,  befuldmægtiger  Arvid 
Trolle  Oluf  Stigsen  <ind  at  dele  og  op  at  bære  alle  de  Gods,  som 
Hr.  Iver  Axelsen,  min  Hustrus  Fader,  tilfaldt  i  Arv  med  sin  Datter, 
som  han  havde  med  Fru  Marine,  Hr.  Torben  Billes  Datter,  som  mig 
og    min    Hustru    Beate    Iversdatters    Barn    af   Rette    er  nu  tilkommen   i 

17* 


260  HANS    Bil. LE    OG    ANNA    LAVRIDSDATTRR. 

Sagen  var  nemlig  ikke  saa  let.  Bent  Aagesen  var 
Formynder,  og  han  maatte  skubbes  til  Side,  thi  han  begun- 
stigede jo  Jørgen  Eriksen.  Det  kunde  nu  ingen  anden  end 
Kongen  gjøre;  men  Kong  Hans  var  som  sædvanlig  Billernes 
gode  Ven.  Han  tog  Værgemaalet  fra  Bent  Aagesen  og  over- 
drog det  til  ingen  anden  end  —  Hans  Bille.  Naturligvis 
har  Fru  Ermegaard  og  hendes  Sønner  givet  efter  med  Hen- 
syn til  Pengene  for  Ordrup  —  de  bleve  jo  nu  tildels  i  Fa- 
milien. Arvid  Trolle  kunde  rejse  hjem  til  Svigerdatteren  med 
det  glade  Budskab,  at  alle  Hindringer  vare  ryddede  af  Vejen. 
I  Løbet  af  Sommeren  finde  vi  Erik  Trolle  og  hans  Hustru 
samt  Niels  Bosen  paa  Rejsen  ned  til  Kalmar  med  den  unge 
Anna  Lavridsdatter.  I  Kalmar  traf  de  Fru  Ermegaard,  led- 
saget af  sin  Svoger,  Sten  Bille,  og  sin  Svigersøn,  Henrik 
Knudsen  Gyldenstjerne.  Her  bleve  de  endelige  Aftaler  trufne, 
og  Fru  Ermegaard  kunde  nu  føre  sin  tilkommende  Svigerdatter 
med  sig  hjem  til  Danmark.  I  Kjøbenhavn  mødtes  de  to  unge 
Mennesker,  som  ikke  vare  helt  fremmede  for  hinanden,  thi 
Hans  Bille  havde  besøgt  sin  Søster  paa  Ekholm  og  har  der 
utvivlsomt  truffet  sin  tilkommende  Hustru.  Med  Kongens  Til- 
ladelse —  thi  ogsaa  den  maatte  til  i  dette  Tilfælde  —  i 
Hr.  Laxmands  og  mange  gode  Venners  Nærværelse  fæstede 
Værgen  sin  Myndling  som  Brud,  og  Fru  Ermegaard  lovede 
at  holde  deres   «Hæ'dersdag»    næste  Sommer. 

« Tykkes  det  mig  vel  at  være  af  alt  Hjærte  at  saa  er, 
saa  og  deslige  flere  Venner  her   i  Landet,    Gud    være    Lov, 


A;v.»  Brevet  er  beseglet  af  lir.  Povl  Laxmand,  Hofmester,  Hr.  Eskil 
Gøye,  Marsk,  Christiern  vati  Haffn  paa  Aalholm,  Hr.  Oluf  Esbjørnsen, 
Kannik  i  Lund,  og  Giævert  Krabbe,  Væbner.  Orig.  med  alle  Segl 
bevarede,  i  Geli.  Arch.  Voss.  Adelen  i  Danmark  i6.  lo.  Det  er  sand 
synligvis  i  den  Anledning,  at  Sten  PJille  26.  Oktbr.  1496  paa  Sjællands- 
far Landsthing  lod  give  sig  Vidne  for,  «at  Salget  af  Abrahamstrup  med 
de  deri  indeholdte  Bestemmelser  aldrig  havde  været  paatalt  eller  Gjen- 
stand    for   nogen  Strid.«      Wegener,   Abrahamstrup   T.   41 — 2. 


HANS    mr.LE    OG    ANNA    LAVRTDSDATTER.  26 1 

at  begges  deres  Kjærlighed  og  Vilje  drog  over  ens  etc.»') 
skriver  Brudens  kjærlige  Fosterfader  Niels  Bosen  i  sit  knu- 
drede, men  hjærtelige  Sprog.  Meget  stod  der  endnu  til- 
bage, inden  Brylluppet  kunde  finde  Sted,  mange  Forberedelser, 
i  hvis  Detailler  de  omhyggelige  Damer  have  tilladt  os  at 
trænge  ind.  Fru  Frmegaard  tog  strax  fat  paa  at  bygge  og 
restaurere  paa  Næsbyholm.  Her  skulde  jo  de  unge  Folk 
bo.  Alt  hvad  den  unge  Brud  skulde  have  til  sit  Bryllup 
skulde  kjøbes  i  Danmark,  «det  findes  jo  bedre  der  end  her» 
skriver  Niels  Bosen.  Men  Fru  Ingeborg  lod  dog  ikke  Mo- 
deren besørge  det  hele  selv.  « Overlagen  sender  jeg  Eder 
hermed  med  Hans  Lavridsen,  Gud  give  det  Eder  vel  be- 
hage. Sølvet  og  Foderet  sender  jeg  Eder  fremdeles  med 
Mandrup. »  Ogsaa  Hestene  agter  hun  og  Niels  Bosen  at 
sende  fra  Sverig  ned  til  Næsbyholm.  Men  Klæde  og  Flojei, 
det  maa  Fru  Ermegaard  skaffe  i  Danmark.  Den  unge  Brud- 
gom agtede  at  «ride»  op  til  Sverig  ved  Vintertid  for  at 
hilse  paa  sin  —  Søster,  som  det  skrives,  men  desværre 
rasede  der  netop  en  af  de  i  den  Tid  saa  sædvanlige  pest- 
agtige Sygdomme,  og  han  er  formodentlig  derfor  ikke  kom- 
met afsted  -). 

I  Sommeren  1496  stod  Brylluppet,  men  hvor  og  naar 
have  vi  desværre  ingen  Efterretning  om.  Vi  kunne  følge  de 
unge  Folk  til  Dørtærsklen  af  deres  Lykke,  men  længere 
ikke,  og  vi  møde  dem  forst  igjen  i  Sorgens  Stund,  da  Hans 
Bille  efter  to  Aars  Ægteskab  maa  følge  sin  unge  Hustru  og 
sit  nyfødte  Barn  til  Graven.  Sandsynligvis  har  Hans  Bille  i 
disse   Aar    boet    paa    Næsbyholm,    han    skriver    sig    senere 


^)     etc.   hører  med  i  Brevet. 

*)  Fremstillingen  i  Texten  er  efter  følgende  Breve  :  Ingeborg  Philipsdatter 
til  Fru  Ermegaard,  Stockh.  26.  Juni  1494,  Samme  til  Samme,  Ekholm, 
28.  Oktober  1494,  Samme  til  Arvid  Trolle,  Ekholm,  28.  Oktober  (1494), 
Samme  til  Fru  Ermegaard,  Lagnø,  2  December  1495,  Niels  Bosen  i 
Winas  til  Fru  Ermegaard,  15.  December  1495.  Danske  Ade'.s  Breve 
57.    29 — 31.;  4.   64.;   Top.  Saml.   p.   Papir,  Næsbyholm    i. 


262  INGEBORG    THOTTS    DØD. 

til  denne  Gaard  ^).  Anna  Lavridsdatter  blev  sandsynligvis 
begravet  i  Antvorskov.  I  sit  Testament  skjænkede  hun 
Klostret  1  Læst  Korn  i  Gods,  som  Niels  Bosen  Grip  og 
den  afdødes  to  Svogre,  Jens  Ulfsson  Roos  og  Christiern 
Bengtsson  Oxenstjerna  samme  Aar  lovede  at  erstatte  Klostret 
med  500  Mark  Penge  inden  to  Aar.  Men  dette  Løfte  blev 
ikke  holdt,  hvorfor  Broderen  Axel  Lavridsen  1504  lovede  at 
give  Klostret  600  Mark  eller  i  Mangel  heraf  to  Gaarde  i 
Svallerup-).  Hans  Bille  har  formodentlig  afhændet  sin  Arve- 
part (en  Femtedel)  i  Næsbyholm  til  Axel  Lavridsen,  thi  han 
omtales  ikke  under  de  ejendommelige  Begivenheder,  der 
senere  bragte  Næsbyholm  ud  af  Thotternes  Besiddelse. 

Kort  før  eller  efter  Anna  Lavridsdatter  døde  ogsaa  hen- 
des Kusine  og  trofaste  Veninde,  der  saa  tappert  havde  virket 
for  hendes  Ægteskab,  Ingeborg  Thott.  Paa  en  Udflugt  fra 
Ekholm  over  Mælaren  til  Lagno,  hendes  Svigerfaders  Ejendom, 
sprang  Fartøjet,  hvori  hun  befandt  sig  med  sit  yngste  Barn, 
læk.  Fruen  sad  selv  ved  Roret  og  befalede  strax  Mand- 
skabet at  kaste  Lasten  overbord,  men  Folkene  erklærede, 
at  det  var  for  sent,  og  for  mulig  at  bjærge  sit  Barn  bandt 
hun  en  Dug  omkring  sig  og  Barnet.  Men  inden  der  kunde 
komme  Hjælp,  vare  baade  hun  og  Mandskabet  druknede. 
Hendes  ældste  Søn  Gustav  Trolle  undgik  Døden  ved  et  rent 
Tilfælde.  Ved  Ankomsten  til  Strængnæs  havde  han  truffet 
sin  Lærer  Mester  Christian  og  bad  derfor  sin  Moder  om  at 
faa  Lov  til  at  gaa  over  i  hans  Baad.  Efter  Fortællingen 
skal  Fru  Ingeborg  være  bleven  vred  herover,  have  rusket 
Drengen  i  Haaret  og  smidt  ham  over  i  Mester  Christians 
Baad  med  det  Udraab:  '<Vil  Du  saa  gjerne  blive  hos  ham, 
saa   pak  Dig  afsted  ;^.     Forøvrigt  synes  Fru  Ingeborg  selv  at 


^)  Hans  Bille  i  Næsby  forsegler  4.  Septbr.  1500  til  Vitterlighed  Johan  Oxes 
Skjødebrev  til  sin  Moder  Fru  Inger  paa  Gods  i  Skaane.  Orig.  i  Dipl. 
Arn.  Magn.   Fase.    7.  37. 

'')    Archivregistraturer  IV.    144,  88  -  90. 


FRU    CECILIES    DØD.  263 

have  været  Skyld  i  Ulykken,  maaske  ved  at  have  fyldt 
Baaden  for  stærkt  med  Teglsten,  thi  Mandskabet  raabte  til 
hende:  «!  skal  staa  os  til  Ansvar  for  Gud,  at  I  har  forraadt 
vort  Liv».  ^) 

Fru  Ermegaard  boede  i  sin  Enkestand  paa  Søholm, 
hendes  Svigermoder,  Fru  Cecilie,  paa  Egede,  naar  hun  da 
ikke  var  i  sin  Embedsstilling  som  Overhofmesterinde  ved 
Dronning  Christines  Hof.  De  to  rige  og  højt  ansete  Damer 
vare  endnu  i  deres  Alderdom  raske  og  rørige,  ivrige  i  Vare- 
tagelsen af  deres  Pligter,  kraftige  Støtter  for  deres  Børn  og 
Børnebørn.  Fru  Cecilie  kunde  endnu  1499  deltage  i  Dron- 
ningens Kroningsrejse  til  Stockholm,  men  efter  Tilbage- 
komsten herfra  trak  hun  sig  tilbage  fra  sin  anstrængende 
Virksomhed  og  levede  fra  nu  af  paa  Egede,  hvor  hun  døde 
1503,  vistnok  over  80  Aar  gammel,  efter  at  have  overlevet 
sin  Husbond  i  henved  40  Aar.-)  Hun  blev  begravet  ved 
sin  Mands  Side  i  Antvorskov  Klosterkirke,  til  hvilken  hun 
skjænkede  en  Gaard  i  Ostorp,  samt  en  forgyldt  Kalk  og 
Disk  til  det  Alter,  foran  hvilket  hendes  Grav  var.  Prioren 
fik  2  rhinske  Gylden,  Præsterne  ved  Kirken  15  lybske  Mark, 
hver  «Ringedegn»  6  Skilling  og  hver  Præst  i  Slagelse  6 
Skilling  for  Vigilier  og  Messer;  ligesaa  alle  Præsterne  i  Ros- 
kilde 12  (Mark)  for  V'igilier  og  Messer.  I  sit  Testament, 
som  hun  befalede  sine  Sønner  Peder  og  Sten  Bille  samt. 
Sønnesønnen  Hans  Bille  og  hendes  Sognepræst  i  Egede, 
Hr.  Oluf,  at  fuldføre,  betænkte  hun  ikke  mindre  end  25  sjæl- 
landske Klostre  med  Gaver,  de  fleste  til  et  Beløb  af  2  Pund 
Korn  (c.  6  Tønder),  halv  Rug,  halv  Byg,  eller  3  Mark  dansk, 
endvidere  100  Par  Sko  og  100  Par  Hoser  til  Fattigfolk  for- 
uden 01  og  Brød    o^  Flæsk   til  Badstuerne    for   fattige    Folk 


^)  Moller,  Hallands  Historia  I.  380 — 81.  Det  sidste  Brev  fra  hende  er 
dateret  Lagnø,  4.   Decbr.    1495;   ^^  ovenfor  S.  261,    Anm.   2. 

^)  Dr.  Christines  Regnskabsbøger  i  Geh.  Aren.  1500  nævnes  en  anden 
Frue  som  Overhofmesterinde. 


264  FRU    CECILIES    TESTAMENT. 

i  Kjøbenhavn  og  Slagelse.  Særlig  betænkte  hun  sin  egen 
Sognekirke  Egede,  ligesom  Præsten  og  Degnen  der,  samt 
alle  Kirker,  Præster  og  Degne  i  Faxe  Herred.  Endelig 
overdrog  hun  sine  Arvinger  at  lønne  hendes  « Fodsvende  og 
daglige  Hjon»,  som  de  vilde  svare  for  Gud.  ^)  Hendes  store 
Ejendomme  bleve  delte  imellem,  alle  hendes  Arvinger  ved 
Skiftet  i  Næstved  den  23de  Juli  1507.  Det  store,  spredt- 
liggende  Gods  i  Fyn,  Laaland,  Sjælland  og  Skaane  gav  en 
aarlig  Indtægt,  der  beløb  sig  til  571  Td.  Byg,  217  Td.  Rug, 
79  Td.  Havre,  26  Td.  Smør,  foruden  Smaaredsel,  og  des- 
uden c.  24  Mark  lødig,  c.  16  Mark  lybsk  og  c.  180  Mark 
Penge.  Omsat  i  Korn,  som  dengang  betaltes  med  8  .>  Tøn- 
den, bliver  hele  Indtægten  af  Fru  Cecilies  Jordegods  c.  2000 
Td.  Korn.  Heri  er  ikke  iberegnet  hendes  Parter  i  Hoved- 
gaardene,  af  hvilke  utvivlsomt  AUindemagle,  som  ovenfor 
omtalt,  havde  et  meget  .stort  Jordtilliggende.  Det  spredt- 
liggende  Gods  blev  delt  i  Hge  Parter  mellem  hendes  Ar- 
vinger paa  samme  Maade  som  ved  Skiftet  efter  Torben  Bille 
(se  ovfr.  S.  202).  Parterne  i  Hovedgaardene  bleve  efterhaan- 
den  indløste  af  enkelte  Arvinger  fra  de  andre:  Sten  Bille 
og  hans  Arvinger  indløste  AUindemagle,  Peder  Bille  Svan- 
holm,  Bents  Sønner:  Anders  Bille  Søholm,  Hans  Bille  Egede, 
og  Inger  Billes  Søn  Johan  Oxe  Nielstrup.  ^)  . 

Fru  Erjnegaard  overlevede  ikke  længe  sin  Svigermoder. 
I  Løbet  af  Aaret  1503  maa  ogsaa  hun  være  død.  Forinden 
sin    Død    havde    hun    været    Vidne    til    højst    mærkelige    og 


')    Kirkehistor.   Saml.   3.  Række   I.   553 — 54. 

^)  Skiftebrevet  efter  Fru  Cecilie  er  dateret  Næstved,  23.  Juli  1507.  Voss. 
Baarse  Herred  77.  En  stor  Del  af  Brevet  er  ødelagt,  men  af  det  be- 
varede Stykke  (Peder  Billes  Part)  og  af  senere  Skifter,  hvor  Arven 
efter  Fru  Cecilie  omtales,  kan  hele  Arven  beregnes.  Allerede  20. 
April  1506  havde  man  foretaget  Fordelingen  af  Fru  Cecilies  Part  i 
Allinde.  D.  Ad.  Br.  4.  23.  19.  Maj  1490  havtle  Fru  Cecilie  over- 
draget sin  Part  i  Svanholm  til  Peter  Bille  mod  Vederlag  i  en  Gaard  i 
Ringsted  H.   Voss.    Svanholm  6  og  Ringsted  Herred    113. 


EDEr.    JERNSKJÆG.  26$ 

skæbnesvangre  politiske  Begivenheder,  hvori  liendes  Sønner 
havde  taget  Del,  og  hvorom  vi  i  det  følgende  nærmere 
skulle  berette.  Hendes  ældste  Søn  Hans  havde  giftet  siS 
paa  ny,  denne  Gang  med  Inger  Rønnov,  en  Datter  af  den 
1494  afdøde  ansete  Rigsraad  Korfits  Rønnov  til  Faareveile, 
der  havde  været  Lensmand  paa  Jungshoved  i  Sjælland. 
Korfits  Rønnov  var  Brodersøn  af  Marsken  Klavs  Rønnov, 
hvis  Datter,  som  allerede  omtalt,  var  gift  med  Hans  Billes 
Farbroder  Sten  Bille.  Dette  nye  Ægteskab  har  derfor  været 
vel  set  i  Slægten.  Med  hvilke  Følelser  Fru  Ermegaard  der- 
imod har  hilset  sin  næstældste  Søn  Torbens  Fæstemø  og 
Hustru,  Jomfru  P2del  Mikkelsdatter  Jernskjægs  Indtrædelse  i 
Familien,  turde  være  et  omtvistet  Spørgsmaal.  De  for 
Haanden  værende  Kilder  give  os  ikke  Midler  i  Hænde  til 
at  dømme   derom. 

Edel  Mikkelsdatter  Jernskjæg  hørte,  til  en  i  tidligere 
Tider  anset  Slægt,  hvis  berømteste  Mand  var  Peder  Nielsen 
Jernskjæg,  bekjendt  som  en  tapper  Kriger  fra  Valdemar 
Atterdags  Dage.  Men  allerede  i  Midten  af  det  15de  Aarhun- 
drede  var  Slægten  i  stærk  Tilbagegang.  Jomfru  Edels  Fader- 
fader Anders  Pedersen  var  Broder  til  Roskilde  Bispen  Jens 
Pedersen  og  af  ham  forlenet  med  Ellingc  Gaard  (nu  Løven- 
borg) i  Sjælland.  Hendes  Fader  Mikkel  Andersen  havde 
arvet  Forleningen;  hans  første  Hustru  Margrethe,  Edels 
Moder,  hørte  til  en  ikke  længere  anset  Slægt  Hendes 
Fader,  Anders  Jepsen  af  Særslev,  havde  solgt  sin 
Gaard  i  denne  By  paa  Sjælland  til  Kirken,  og  desuden  til 
gamle  Torben  Bille  alt  sit  Fædrenegods  i  Skippinge  Her- 
red ^),  og  var  derpaa  flyttet  over  til  Jylland  til  Særslev  paa 
Mors,  maaskee  for  at  bevare  sit  Navn  uforandret.  Ogsaa 
hans  Forfædre  havde  engang  været  store  Folk,  men  af  den 
fordums  Herlighed  var  intet  mere  tilbage.  Senere  havde 
Mikkel  Andersen  efter  sin  første  Hustrus  Død   <jiftet  sigf  med 


')    Dok.   af    I.   Septbr.    1469   i   Top.   Saml.   p.   Papir.      Skippinge   Nr.  i. 


266  EDFX    JERNSKJÆG. 

en  Guldsmeds  Datter  i  Næstved,  hvad  der  ikke  skulde 
hæve  Familiens  Anseelse.  Han  havde  to  Sønner,  der  begge 
bleve  satte  i  Kloster,  hvad  der  utvivlsomt  tyder  hen  paa,  at 
der  intet  var  at  arve  efter  Faderen.  Jomfru  Edel  havde 
derimod  ingen  Tilbøjelighed  for  Klosterlivet,  hun  søgte  og 
fandt  Ansættelse  ved  Hoffet  og  allerede  1496  nævnes  hun 
som  en  af  Dronning  Christines  Jomfruer.  Disse  vare  8  i 
Tallet  og  synes  alle  at  have  tilhørt  Landets  fornemme 
Slægter,  saaledes  nævnes  Jfr.  Anna  Sehested  og  to  Jomfruer 
Anna  Bild,  som  til  Skjelnemærker  havde  Tilnavnene:  store 
og  lille.  Det  har  sikkert  været  et  meget  muntert  og  om- 
skiftende Liv,  de  til  Hoffet  knyttede  Damer  have  ført: 
altid  paa  Rejse  fra  Slot  til  Slot,  Vinter  og  Sommer,  til  Hest 
og  i  Karmen.  Lønnen  var  ikke  stor,  om  de  overhovedet 
have  modtaget  anden  Erstatning  end  det  frie  Ophold  og  — • 
som  det  af  Regnskaberne  fremgaar  —  et  Stykke  «Leydisk» 
om  Aaret,  det  vil  sige  et  Stykke  Klæde  fra  Leyden,  der 
ansaas  for  at  være  af  den   fineste  og  bedste  Sort. 

Alle  disse  unge  Damer  stode  under  Overhofmesterinden 
Fru  Cecilies  Opsyn,  og  den  gamle  Frues  Sønnesønner  have 
da  utvivlsomt  haft  rig  Anledning  til  at  lære  Hoffrøkenerne 
at  kjende.  Og  her  er  det  da,  at  den  unge  Torben  Bille, 
der  ligesom  sin  Broder  Hans  var  kongelig  Hofsinde,  har 
forelsket  sig  i  den  skjønne  Jomfru  Edel,  hvis  eneste  Rigdom 
var  hendes  smukke  Ansigt,  thi  Gods  og  Guld  kunde  hun 
ikke  medbringe  sin  lykkelige  Bejler.  Allerede  denne  mislige 
Omstændighed  maa  i  høj  Grad  have  svækket  hendes  til- 
kommende Svigermoder,  Fru  Ermegaards  Interesse  for  det 
Valg,  hendes  Søn  havde  gjort.  Men  endnu  pinligere  maa 
det  have  været  for  hende  og  den  stolte  Slægt,  at  Rygtet 
vidste  vidt  og  bredt  at  berette  om  det  Forhold,  hvori  Edel 
Mikkelsdatter  stod  til  Kong  Hans.  Allerede  1499,  ^^  Kong 
Hans  og  Dronning  Christine  efter  Sverigs  Erobring  drog  op 
til  Stockholm,  ledsagede  af  et  glimrende  Følge,  vakte  det  stor 
Opmærksomhed,     at     den    unge    Hofdame    stadig    færdedes 


F.DEL    JERNSKJÆG.  267 

sammen  med  Kongen.  Den  svenske  Rimkrønnike  har  skildret 
Forholdet  paa  følgende  naive  Maade,  idet  den  indfører 
Kongen  selv   fortællende: 

cjag  sampnade  åter  inina  Man, 

Och  drog  så  in  til  Swerige  igen, 

Min   Drottning  Chirstin   folgde  och  thå; 

Jungfru  Eddela  giorde  och  så. 

Altid  skulle  hon  åka  med  mig  i   Sliida; 

Thet  giorde  jag  for  lust  och  glade, 

Hon   kunde  val  skampta  med  sin   ord, 

Och  Trirning   kasta  ofver  Tafvelbord.* 

Den  poetiske  Iklædning  giver  Forholdet  en  vis  uskyldig 
Karakter.  Langt  skarpere  Anklage  retter  derimod  det  svenske 
Rigsraad  imod  Kong  Hans,  da  han  faa  Aar  efter  (Foraaret 
1501)  drog  bort  fra  Sverig  og  efterlod  sin  Hustru  i  Stock- 
holm for  at  forsvare  denne  Stad  imod  de  svenske  Oprørere: 
«Da  Kong  Hans  drog  ud  af  Riget,  da  lod  han  sin  ædle 
højbaarne  Fyrstinde  blive  her  tilbage  i  stor  Nød,  og  førte 
med  sig  herfra  en  løs  Person,  som  han  allerede  tilforn  havde 
bragt  med  sig  ind  i  Landet,  sin  Hustru  til  stor  Haan,  saa 
at  vi  alle  ynkedes  over,  at  den  ædle  Fyrstinde  skulde  lide 
saadan  Haan  og  Beskæmmelse v  ^).  At  det  er  Jomfru  Edel, 
Svenskerne  sigte  til  ved  Omtalen  af  «den  løse  Person »,  frem- 
gaar  af  de  Udtalelser  om  hende  fra  en  lidt  senere  Tid,  som 
siden  skulle  meddeles.  Kort  efter  Hjemkomsten  fra  denne 
Rejse  i  Efteraaret  1501  har  sandsynligvis  Brylluppet  fundet 
Sted  mellem  Torben  Bille  og  Edel  Mikkelsdatter.  Det  unge 
Ægtepar  tog  Bolig  paa  Abrahamstrup,  som  Torben  havde 
faaet  i  Forlening  af  Kongen.  Fru  Ermegaards  Forhold  til 
sin  Søn  efter  denne  Begivenhed  synes  dog  at  have  været 
særdeles  venligt  og  kjærligt.  Der  er  kun  bevaret  eet  Vid- 
nesbyrd   herom,    men    det    er    ogsaa    fyldestgjørende    til    Op- 


')   Det    svenske    Rigsraad    til    Hertug    Magnus    i    Mecklenburg,    Stockholm, 
II.   Novbr.    1 501.      Styffe,  Bidrag  t.   Skand.  Hist.    IV.    283  —  86. 


268  TORBEN    BILLE    OG    EDEL    JERNStCJÆG. 

lysning  af  Forholdet  mellem  Moder  og  Søn,  om  det  end 
paa  den  anden  Side  viser,  at  de  unge  Ægtefolk  paa  Abra- 
hamstrup  allerede  i  deres  Ægteskabs  første  Aar  have  haft 
Sammenstød,  som  gjorde  Moderens  Mellemkomst  nødvendig. 
Den  13de  April  1503  skriver  Torben  Bille  følgende  Brev 
til  sin  Moder: 

«Sønlig  kjærlig  Hilsen  sendt  altid  med  Gud.  Beder  jeg 
Eder  kjærligen,  kjære  Moder,  at  jeg  maa  vist  slaa  min  Lid 
til  de  200  Mark,  I  lovede  mig  i  Kjøge  alsenest  8  Dage 
eller  14  Dage  næst  efter  Paaske.  Item  kjære  Moder,  beder 
jeg  Eder  kjærligen,  at  I  flyr  det  saa,  at  Fynboen  bliver  hos 
mig  enten  med  det  gode  eller  med  det  onde,  og  lover,  at 
I  ville  skrive  for  ham  til  Edlæ,  min  Hustru,  at  hun  skal  tale 
hans  bedste  til  mig.  Det  er  min  kjærlige  Bøn  til  Eder. 
Beder  jeg  Eder  kjærligen,  at  I  ville  vel  gjøre  og  umage 
Eder  hid  til  Edlæ  det  snareste  T  kunne,  som  I  loved  mig. 
Hermed  befaler  jeg  Eder  Gud.     Abrahamstrup,  Skjærtorsdag 

Hvem  den  i  Brevet  under  Navnet  « Fynboen*  omtalte 
Person  er,  vide  vi  desværre  ikke;  men  det  lyder  dog  højst 
mærkeligt,  at  Torben  Bille  beder  sin  Moder  om  at  opfordre 
hans  Hustru  til  at  lægge  et  godt  Ord  ind  hos  ham  for  en 
Person,  hvem  Torben  selv  ønsker  skal  blive  hos  ham  «med 
det  gode  eller  onde».  Det  kunde  synes,  som  om  Edel  først 
havde  faaet  ham  imod  hans  Vilje  til  at  afskedige  eller  tjærne 
denne  Person,  og  at  han  senere  har  angret  det,  men  har 
manglet  Kraft  til  at  sætte  sin  Vilje  igjennem.  Derfor  skal 
denne  lille  Intrigue  spilles,  og  Moderen  gaa  i  Ilden  forat 
omstemme  den  lille  bestemte  Frue.  Opfordringen  til  Fru 
Ermegaard  om  hurtigst  muligt  at  komme  til  Fru  Edel  paa 
Abrahamstrup,  tyder  paa,  at  den  unge  Frue  ventede  sin 
Nedkomst.      Ved    saadan    Lejlighed    plejede    altid    Moderen 


')  Egenhændigt  Brev   i   Danske   Adels  Breve  4.    119.    Trykt  hos  Wegener. 
Abrahamstrup   S.   45. 


FRU    ERMEGAARD    KRILLES    DØD.  269 

eller  Svigermoderen  at  være  til  Stede  for  at  kunne  staa  bi 
med  Hjælp  og  Raad.  —  Det  blev  sidste  Gang,  at  Fru 
Ermegaard  kunde  hjælpe  sin  Søn.  Inden  Aarets  Udgang 
\ar  hun  død,  thi  allerede  den  23de  Juni  1504  afholdt  hendes 
Børn  et  foreløbigt  Skifte  efter  hende  i  Odense,  hvor  man 
vedtog  at  mødes  til  et  kjærligt  og  venligt  Frændemøde  paa 
Søholm  den  28de  Oktober  samme  Aar  for  at  skifte  Arven 
efter  baade  Faderen  og  Moderen  M. 


Peder  Bille  til  S  van  holm  og  Anna  Gyldenstjerne. 

Medens  Historien  har  nok  at  fortælle  om  Bent  Bille  og 
hans  Hustru,  veed  den  kun  lidt  at  berette  om  Peder  Bille 
og  Anna  Gyldenstjerne.  P'orgjæves  spejde  vi  i  Rigsraader- 
nes,  Riddernes  og  Lensmændenes  Rækker,  Peder  Billes  Navn 
findes  ikke  dér,  ja  selv  blandt  de  thingsøgende  Adelsmænd, 
som  paa  Land.sthinget  optræde  som  Dommere  og  Vidner, 
finde  vi  kun  sjælden  hans  Navn.  Stille  og  tilbagetrukket 
lever  han  og  hans  Hustru  paa  Svanholm.  Det  er  forgjæves 
at  spørge  om  Grunden  til  denne  mærkelige  Tilbageholden- 
hed hos  en  Mand,  hvis  nærmeste  Slægtninge,  Brodre  og 
Svogre,  med  Liv  og  Lyst  toge  Del  i  det  politiske  og  offent- 
lige Liv,  saa  meget  mærkeligere ,  som  der  netop  hos  alle 
hans  Sønner  meget  tidlig  spores  en  Virksomhedstrang,  der 
hurtig  bringer  dem  frem  i  første  Række  blandt  Rigets  ledende 
Mænd.  Har  end  saaledes  Peder  Bille  ikke  taget  nogen  Del 
i  Statslivet,  bliver  det  dog  nødvendigt  at  samle  de  faa  og 
spredte  Efterretninger  om  ham  og  hans  Hus,  for  at  kunne 
kaste  et  Blik  indenfor  det  Hjem,  hvorfra  saa  navnkundige 
og  dygtige  Sønner  ere  udgaaede. 

Det  er  Peder  Bille,  som    først  har  gjort  Svanholm  til  et 


^)  Danske  Adels   Breve  4.    110  — 11 1. 


2/0  PEDER    BILLE    OG    SVAXHOLM. 

Hjem  for  Billeætten.  Gamle  Torben  Bille  boede  i  Alminde 
lighed  paa  Abrahamstrup  eller  Allindemagle;  jævnlig  har 
han  vel  besøgt  sin  nye  Ejendom,  men  sit  Hjem  har  han  ikke 
haft  der.  Sønnen  derimod  flytter  derind  med  sin  unge 
Hustru,  Datteren  af  den  i  vor  Historie  saa  bekj endte  smukke 
Knud  Gyldenstjerne,  hvis  Kjærlighed  den  unge  Enkedronning 
Dorothea  siges  at  have  eftertragtet,  og  paa  Svanholm  finde 
vi  dem  bosatte  til  deres  Død.  Peder  Bille  indløser  med  store 
Ofre  Moderens,  Brødrenes  og  Søstrenes  Parter  i  Gaarden  og 
ved  Skiftet  efter  Faderen  lader  han  sig  tildele  Gods,  der 
støder  umiddelbart  op  til  hans  Ejendom.  Med  Rette  kan  han 
derfor  betragtes  som  den  oprindelige  Grundlægger  af  denne 
gamle  Slægtejendom,  som  efter  halvandet  Hundredaars  For- 
løb gik  ud  af  Ættens  Besiddelse,  men  atter  i  dette  Aar- 
hundrede  er  blevet  et  Hjem  for  hans  Efterkommere. 

Alle  de  Efterretninger,  som  ere  bevarede  om  Peder 
Bille,  knytte  sig  næsten  udelukkende  til  Svanholm,  som  han 
med  Kraft  og  under  Tiden  med  Hensynsløshed  værner  mod 
alle  Indgreb  fra  fremmed  Side.  Strax  efter  sin  Tiltrædelse 
af  Godset  indvikledes  han  i  en  heftig  Strid  med  Roskilde 
Domkapitel  og  dets  juridiske  Repræsentant,  Ærkedegnen 
Tets  Rosengaard.  Striden  drejede  sig  som  altid  i  hine 
Tider  om  paastaaede  Rettigheder  over  Naboens  Ejendomme, 
hvis  Berettigelse  eller  Mangel  paa  Berettigelse  det  nu  er 
umuligt  at  afgjøre.  Fra  gamle  Dage,  særlig  fra  den  sorte 
Døds  Tid,  henlaa  endnu  mange  Gaarde  med  tilliggende 
Marker  og  Græsgange  udyrkede.  Grændserne  mellem  disse, 
som  Ejerne  af  Mangel  paa  Arbejdskræfter  ofte  lod  henligge 
udyrkede,  og  de  bebyggede  Gaarde  vare  ofte  højst  ube- 
stemte, og  Spørgsmaalet  om,  hvor  Grændserne  oprindelig 
havde  været,  og  om  ikke  senere  Ejere  havde  opført  ulovlige 
Hegn  og  derved  gjort  Indgreb  i  Naboernes  Ret,  hørte  til 
de  hyppigst  forekommende  Retssager  paa  Herredsthingene. 
I  Almindelighed  udvalgtes  et  I2  Mands  Vidne,  bestaaende 
af  de  ældste  Mænd,  der  kunde  huske  langt  tilbage  i  Tiden, 


PEDER    RILLE.  2/1 

Og  af  deres  Skjon  og  mere  eller  mindre  gode  Hukommelse 
afhang  sædvanlig  Sagens  Udfald,  hvis  man  da  ikke  foretrak 
at  lade  kyndige  Mænd  foretage  en  ny  Indhegning.  Ærke- 
degnen  paastod  nu,  at  Peder  Bille  havde  gjort  Indgreb  i 
hans  og  Kirkens  Ret  til  Græsning  af  Kvæg  paa  Ulstrups, 
Klæpstrups,  Krogstrups  og  Kimmerslevs  og  andre  Græsgange, 
som  laa.  til  øde  Gaarde  og  «skjød»  ind  paa  ovennævnte 
Marker  (særlig  nævnes  Ravnstrups  Mark).  En  Dag  havde 
han  ladet  alt  Ærkedegnens  Kvæg  og  hans  Øxne  drive  ud 
af  Engen  og  ind  i  sin  egen  Fold  under  Paaskud  af,  at  han 
han  havde  fundet  dem  græssende  paa  sin  egen  Vang.  «Da» 
fortsætter  Erkedegnen  i  sit  Klageskrift  —  « satte  jeg  ham 
mit  Plovjærn  i  Pant,  som  han  endnu  har,  og  dertil  maatte 
min  Embedsmand  «forburlc»  (løskjøbe.?)  dem  ud,  der  kom 
ind,  eller  saa  megen  Havre,  som  Peder  Bille  da  opgav». 
Forgjæves  klagede  Ærkedegnens  Embedsmand  paa  Herreds- 
thinget  og  begjærede  et  Syn  over  den  Skade,  som  Kvæget 
havde  anrettet.  Peder  Bille  svarede  kun,  at  han  ikke  vilde 
lade  sit  Græs  trampe  ned.  Da  endelig  Kvæget  kom  ud  af 
Folden,  var  det  saa  udmagret  og  ødelagt,  at  den  «fejreste» 
Oxe  strax  styrtede  død  om  og  at  fire  andre  døde  kort  efter. 
Heller  ikke  denne  Skade  vilde  Peder  Bille  erstatte,  lige  saa 
lidt  som  han  vilde  give  Møde  paa  Herredsthinget  eller  lade 
Sagen  afgjore  af  fælleds  Venner. 

Ærkedegnen  synes  nu  at  have  ladet  opføre  et  Stengjærde 
mellem  Kimmerslev's  og  Bonderups  Marker,  men  Peder  Bille 
klagede  strax  paa  Herredsthinget,  og  et  12  Mands  Vidne 
erklærede  derpaa,  at  det  var  et  ulovligt  Hegn,  og  at  hverken 
den  hellige  Kirke  eller  Hr.  Tets  havde  nogen  Ret  til  den 
Grund,  hvorpaa  Gjærdet  var  opført,  den  tilhørte  alene  Peder 
Bille  og  laa  paa  Svanholms  Grund.  Støttet  paa  denne  Er- 
klæring gjorde  den  unge  Adelsmand  et  nyt  Angreb  paa 
Ærkedegnen.  Paa  Skuldelev  Gade  lod  han  uden  videre  Om- 
stændigheder optage  en  Del  Kvæg,  som  tilhørte  Ærkedegnens 
Tjenere  og  som  havde  græsset  paa  de  omtalte  Marker,   drev 


272  PEDER    BILLE. 

dem  ind  i  sin  Fold  paa  Svanholm,  og  paa  ny  maatte  Ærke- 
degnen  gaa  ind  paa  enten  at  holde  sit  Kvæg  borte  fra 
Markerne  eller  betale  Peder  Bille  for  Græsningen.  Fra  nu 
af  tillod  Peder  Bille  alle  Egnens  Bønder  mod  Betaling  at 
lade  deres  Kvæg  græsse  paa  Markerne  og  betragtede  disse 
som  sin  Ejendom.  Men  Ærkedegnen  klagede  til  Kongen, 
og  denne  udnævnte  en  Kommission  til  at  dømme  i  Sagen. 
Den  bestod  af  Abbeden  i  Ringsted,  Rigets  Kansler,  Hr.  Jep 
Jensen  Sparre,  Landsdommeren  i  Sjælland,  Hr.  Henrik  Mejn- 
strup  og  Hr.  David  Qvitzow  af  Ryde.  Samtidig  klagede  Hr. 
Johan  Oxe,  Jep  Jensen  Ravensberg  og  Mogens  Hack  lige- 
ledes over,  at  Peder  Bille  var  gaaet  dem  for  nær  i  deres 
Ret  til  Græsning  paa  Kimmerslev  Maik,  og  ogsaa  deres 
Klager  henvistes  til  den  samme  Kommission.  Vi  kjende 
ikke  den  Dom,  som  de  nævnte  Herrer  fældede,  men  det 
synes  dog  ikke,  at  Peder  Bille  har  trukket  det  korteste  Straa. 
I  alle  Tilfælde  maatte  nogle  Bønder  fra  Skuldelev  og  andre 
omliggende  Byer  Aaret  efter  staa  ham  til  Regnskab  paa 
Horns  Herredsthing,  fordi  de  ikke  havde  betalt  ham  Leje 
af  Græsning  paa  Kimmerslev  Mark,  og  det  følgende  Aar  fik 
han  et  nyt  Thingsvidne  om,  at  Skibby  Mænd  havde  «stenet, 
stablet  og  gravet»  et  Markeskjel  mellem  Skibby  Mark  og 
Krogstrups  Old  uden  nogen  Thingsdom  og  uden  at  andre 
end  de  selv  havde  været  til  Stede,  hverken  Riddersmænds- 
mænd  eller  jordegne  Bønder.^) 

Ogsaa  med  en  anden  af  Kirkens  fornemme  Mænd, 
Abbed  Oluf  af  Sorø,  havde  Peder  Bille  og  hans  Hustru  en  Strid, 
som  først  fandt  sin  Afgjørelse  \'ed  kongelig  Retterthingsdom. 
Han  havde  i  Leje  af  Sorø  Kloster  3   Gaarde  i  Ferslev  og  2 


')  Ærkedegnens  Klageskrift  og  Kongens  Befaling  findes  i  Afskrifier  i 
Langebeks  Diplomat,  c.  1472.  Horns  Herreds  Thingsvidne  af  12. 
Oktober  1469.  Top.  Saml.  p.  Papir.  Bonderup  Nr.  i.  Samme 
Herreds  Thingsvidner  af  3.  Febr.  1474  og  23.  April  1475  ''  D.  A. 
Breve  4.  74  og  Top.  Saml.  p.  Papir.  Skibby  Xr.  2,  jvfr.  Krogstrup 
Nr.    I    og  Skibby  Nr.   3. 


PEDER    BILLE.  2/3 

Gaarde  i  Dalby.  To  af  Fæstebønderne  i  Ferslev  —  med  de 
mærkelige  Navne  Jep  Hjørdreng  og  Oluf  Vilkind  —  vilde 
ikke  indbetale  deres  Afgift  til  ham,  idet  de  erklærede,  at 
Abbed  Oluf  i  Sorø  havde  forbudt  dem  at  svare  Afgiften  til 
nogen  anden  end  ham  selv  paa  Klostrets  Vegne.  Peder 
Bille  jog  nu  de  to  Fæstere  ud  af  deres  Gaarde,  og  Abbeden 
klagede  derpaa  mærkelig  nok  til  Enkedronning  Dorothea. 
Enkedronningen  ejede  dengang  Abrahamstrup,  om  som  Pante- 
len  eller  Livgeding  er  uvist.  Jævnlig  har  hun  vel  opholdt 
sig  paa  denne  sin  Ejendom,  som  hun  lod  bestyre  af  en 
Foged ,  og  den  unge  Frue  paa  Svanholm  har  formodentlig 
haft  den  Ære  i  sit  Hjem  at  modtage  den  højbaarne  Dame, 
som  sagdes  at  have  elsket  hendes  Fader.  Under  et  saadant 
Besøg  er  det  vel,  at  hun  —  efter  Peder  Billes  Sigende  — 
« forpligtede  ham»  til  at  staa  Abbeden  til  Rette  for  Kongen 
og  Raadet,  ligesom  hun  søgte  at  formilde  Fru  Anna,  som 
var  heftig  opbragt  paa  Abbeden,  fordi  denne  havde  opført 
sig  uhøfligt  imod  hende  (for  det  «hoffmodh»  Abbed  Oluf 
lod  gjøre  Per  Billes  Husfru).  Den  i8de  Juli  1489  gav  Peder 
Bille  Møde  paa  Kjøbenhavns  Raadhus  i  Overværelse  af 
Kongen  og  en  Del  af  Raadet,  hvoriblandt  hans  Brødre  Bent 
og  Sten.  Da  Abbeden  havde  ladet  vente  paa  sig  i  4  Dage 
uden  at  give  Møde,  blev  Godset  tildømt  Peder  Bille,  og  han 
fik  Ret  til  at  kræve  Erstatning  for  det  Tab,  han  havde  lidt^). 
Til  Svanholm  knyttede  der  sig  fra  gammel  Tid  Ret  til 
at  drive  Marsvinsfangst  og  have  et  Marsvinssætte  nordenfor 
Kyndby  under  K}-nnebjerg  ved  »Sjelørna.  Denne  Rettighed 
blev  imidlertid  bestridt  Peder  Bille  af  Ejeren  af  Kyndby, 
Johan  Jepsen  Ravensberg.  I  den  Anledning  fældede  Høveds- 
manden paa  Abrahamstrup,  Henrik  Friis,  paa  Horns  Herred.s- 
thing  den  Dom,  at  Retten  til  Marsvinsfangsten  tilhørte  Peder 
Bille  og  havde  tilhørt  Svanholm,  saa  langt  Vidnerne  kunde 
mindes   eller   spørge.      Det   er    denne  Dom,    som    er   under- 


')     Horns  Herred  67   og  68.      Top.   Saml.   p.   Papir.      Ferslev   Nr.    I — 3. 
1  '  iS 


2/4  PEDER    BILLE. 

skrevet  af  de  ovenfor  S.  195  nævnte,  to  Adelsmænd,  Herluf 
Pedersen  Gøye  og  Lars  Bille  i  Gjerlev,  hvis  Navne  ere 
knyttede  til  Lisbet  Torbensdatters  Minde  ^). 

Med  den  tidligere  Foged  paa  Abrahanistrup,  Jep  Jensen, 
havde  Peder  Bille  ogsaa  haft  en  lille  Konflikt,  som  dog  ikke 
synes  at  have  haft  nogen  alvorlig  Karakter.  Jep  Jensen 
havde  forbudt  ham  at  fiske  i  den  nye  Sø,  som  han  havde 
ladet  dæmme  mellem  Skibby  Mark  og  «011en»  (muligvis 
Krogstrup  Old).  Peder  Bille  tog  senere  Vidne  paa,  at  han 
havde  svaret  Jep  Jensen,  at  han  vilde  holde  op  at  fiske  deri, 
naar  Lensmanden  med  Loven  kunde  bevise,  at  han  ingen 
Ret  havde  dertil'-). 

Med  Undtagelse  af  disse  Processer,  som  alle  angaa 
Svanholms  Rettigheder,  finde  vi  ikke  Peder  Billes  Navn 
knyttet  til  nogen  Retssag  af  Betydning.  Aldrig  møde  vi 
ham  i  Strid  med  nogen  af  sin  Slægt,  tværtimod  synes  han 
at  have  været  en  Støtte  for  de  fjærnere  Led  af  Familien, 
og  efter  Bent  Billes  Død  betragtes  han  ogsaa  som  Slægtens 
Hoved.  Det  er  saaledes  ham,  der  paataler  Bent  Pedersen 
Billes  Drab  og  indkræver  og  udbetaler  Bøderne.  Han  var 
utvivlsomt  en  mild  og  fredsommelig  Mand;  et  Vidnesbyrd 
om  hans  venlige  Sindelag  ligeoverfor  sine  Undergivne  frem- 
lyser af  det  Brev,  hvori  han  giver  en  af  sine  Bønder,  som 
er  født  paa  hans  Gods,   fri  for  Vornedpligten^). 


')     Wegener,  Abrahamstrup   S.   37 — 39. 

^)    Horns  Herreds  Thingsvidne    af  23.   April    1475.      Top.   Saml.   p.  Papir. 
Skibby  Nr.    I. 

^)  "i^S  Pser  Bille,  a  wabn,  paa  Svanholm  gør  vitterlicht  met  thette  myt 
obne  breff,  at  thenne  breffwisære  Jens  Staffenszen  haffwer  giort  i  mynæ 
nøyæ  oc  mynne  tor  thet  han  er  fød  oc  baaren  paa  myt  gotz  i  Wens- 
løff.  Thi  lader  ieg  hanum  qwit  oc  frii,  ledigh  oc  løes,  at  fare  oc 
wære  eftther  syn  eghenn  wilyæ  oc  samtyckæ  indhenlandz  oc  wthenlandz, 
købstæd  eller  landsby  for  meg,  myn  husfrwe  oc  begges  wore  arffwinghæ 
oc  alle  andræ,  som  paa  kunne  tale  i  then  sag  met  ræthæ.  Tiil  witnes- 
byrd  etc  Screffuit  paa  Svanholm,  then  torsdagh  nest  fore  dom.  Ro 
l^ationem.a      Orig.   i   Voss.   Horns   Urd.   4. 


l'KDF.R    BILLES    BØRN.  2/5 

Ægteskabet  blev  velsignet  med  mange  Børn.  Af  13 
Børn  naaede  alle  Myndighedsalderen  og  overlevede  deres 
Fader,  maaske  med  Undtagelse  af  den  æld.ste,  Torben,  som 
kun  kjendes  fra  Slægtebøgerne  og  dér  siges  at  være  død 
ugift,  samt  Sønnen  Hartvig,  om  hvem  det  samme  siges. 
Den  næstældste  Søn  var  Knud,  Stamfaderen  for  den  nu- 
levende Bille-Brahe-Æt,  derefter  fulgte  Ove,  den  senere  be- 
rømte Biskop  i  Aarhus,  Sidsel,  gift  med  Hr.  Jørgen  Pansberg 
til  Harrested,  Hilleborg,  gift  med  Hr.  Lavrids  Skinkel  til 
Egeskov,  Maren,  gift  med  Hr.  Jakob  Lykke  til  Østergaard, 
alle  tre  indflydelsesrige  Mæmd,  Riddere  og  Rigsraader,  Erik, 
der  døde  15 19  som  Lensmand  i  Holbæk,  Sophie,  der  blev 
Abbedisse  i  Roskilde  Kloster,  Margrethe,  der  døde  ugift, 
Karen,  der  var  gift  med  Lavrids  Mogensen  Løvenbalk  til 
Tjele,  Eske  Bille,  Danmarks  Riges  Hofmester  og  Slægtens 
mest  fremragende  Personlighed,  samt  Mogens  Bille,  Rigsraad 
og  Lensmand  paa  Koldinghus.  Rækkefølgen  er  ikke  ganske 
sikker,  det  tør  formodes,  at  Mogens  var  ældre  end  Eske,  da 
han  allerede    1502   foretog  en  Jerusalemsrejse. 

Det  var  en  stor  Flok  Børn  at  opdrage  og  forsørge,  og 
vi  kunne  forstaa,  at  Peder  Bille  har  concentreret  hele  sin 
Kraft  paa  denne  Opgave.  Han  ejede  jo  kun  Svanholm  og 
en  Del  Strøgods  i  Fyn,  Sjælland  og  Skaane.  Det  var  derfor 
i  den  bestemte  Hensigt  at  oprette  en  Hovedgaard  for  en  af 
sine  mange  Sønner,  at  han  1499  l^jøbte  Kjærsgaard  i  Brende- 
rup  Sogn  i  Fyn,  som  den  Gang  kun  var  en  Bondegaard,  af 
sin  Slægtning  Henrik  Knudsen  Gyldenstjerne.  Den  blev  ogsaa 
senere  Stamgods  fo.-  Knud  Bille  \l 

Af  Døtrene  døde  Sidsel  i  Aaret  1504.  Hendes  Ægte- 
fælle, Jørgen  Parsberg,  skiftede  strax  med  Svigerfaderen.  I 
Skiftebrevet  hedder  det:  Jeg,  Jørgen  Parsberg  til  Harrested, 
Ridder,  gjør  vitterligt,  at  jeg  haver  siddet  over  et  venligt 
Skifte    med    min  kjærc   Hustrus  Fader,    Peder  Bille    af  Svan- 


']  Danske  Herregaarde,   Kjærsgaard. 

i8* 


2/6  PEDER    BILLES    DØD. 

holm,  efter  min  kjære  Hustrus  Død,  Cecilie,  i  saa  Maade, 
at  Peder  Bille  skal  igjen  have  alle  min  Hustrus  skaarne 
Klæder,  som  hun  til  mig  førte,  og  de  med,  jeg  hende  siden 
givet  haver,  og  alle  de  Klenodier,  som  hun  til  mig  førte,  og 
et  Guldspæn,  som  min  kjære  Hustru  «lade»  til  min  kjære 
Moder  Fru  Anna,  som  hun  endnu  i  Værge  havde;  dertil  skal 
jeg  give  Peder  Bille  200  Mark  danske  Penge.  Derimod 
skal  jeg,  Jørgen  Parsberg,  nyde  og  beholde  Pantegods, 
Kjøbstadgods,  Møllegods  etc.  og  udrede  hendes  Testamente^). 
Peder  Bille  døde  1508;  den  sidste  Efterretning,  vi  have 
om  ham,  er  det  Brev,  hvorved  han  frigav  Bonden  Jens 
Steffensen.  Han  blev  begravet  i  Antvorskov  Klosterkirke, 
hvor  hans  Hustru  satte  en  Mindesten  over  ham  -).  Af  Lig- 
stenen ses,  at  hun  ogsaa  selv  havde  tænkt  at  hvile  i  samme 
Grav,  thi  hendes  Navn  er  ogsaa  nævnet  derpaa.  Dog  skete 
det  ikke  saa;  hun  overlevede  sin  Mand  i  13  Aar  og  døde  i 
Odense,  hvor  hun  blev  begravet  i  St.  Hans  Kirke  ^).  For- 
inden sin  Død  havde  Peder  Bille  den  Glæde  at  se  alle  sine 
Sønner  i  høje  Stillinger  og  som  ansete  og  indflydelsesrige 
Mænd.  Slutningen  af  hans  Levetid  falder  netop  i  den  Periode, 
hvor  hans  Slægt  tog  et  mægtigt  Opsving,  den  bevægede  og 
højst  interessante  Tid,  da  Kong  Hans  anspændte  Folkets 
Kræfter  til  det  yderste  for  at  hævde  den  knyttede,  men 
atter  brudte  Union. 


3- 
Kong  Hans's  Tidsalder. 

De    store  Mærkepunkter    i    Folkenes  politiske  Liv    pleje 
ofte    at    danne  Vendepunkter    i    de    store    Slægters    Historie. 


^)  Dateret  Kjøbenhavn   21.  April    1504.     Orig.   i  Gjældsbreve.    P'asc.  20.  16. 
^)  Mindesmærker  fra  Antvorskov. 

^)  Jvfr.    det    uhjemlede    Sagn    om    hende    i   Vedel-Simonsen,    Odense    Byes 
Historie   3.   Hefte   S.    151 — 52. 


KONG    HANS    OG    SVERIG.  I'J'J 

Kræfter  og  Evner,  for  livilke  der  under  jævne  og  rolige 
Forhold  ikke  have  været  tilstrækkelig  Anvendelse,  komme 
nu  til  Udvikling,  store  Opgaver  stilles,  og  en  rig  Virksomhed 
venter  de  Slægter,  som  i  det  givne  Øjeblik  besidde  de  for- 
nødne aandelige  og  materielle  Kræfter  til  at  kunne  gaa  i 
Spidsen  for  Udviklingen. 

Et  saadant  Vendepunkt  i  Billernes  Historie  er  Kong 
Hans's  Tidsalder.  Efter  en  mere  end  2  5aarig  Fredstilstand 
tage  Begivenhederne  pludselig  Fart.  Sverigs  Erobring  1497, 
Nederlaget  i  Ditmarsken,  Oprøret  i  Sverig  og  den  paafølgende 
Kamp  med  Svenskerne  og  Hansestæ^derne  opfylde  den  sidste 
Halvdel  af  Kong  Hans's  Regjering.  I  en  saa  begivenhedsrig 
Tid  bliver  der  Brug  for  alle  Dygtigheder  paa  Krigens  og 
Diplomatiens  Omraader  og  Billeætten  talte  netop  da  en  stor 
Skare  af  unge,  ærgjerrige  Mænd,  der  stode  i  Begreb  med 
at  træde  ud  af  Ynglingeaarene.  En  fremragende  Mand  af 
den  gamle  Slægt,  Hr.  Sten  Bille,  staar  endnu  i  sin  fulde 
Kraft,  og  omkring  ham  gruppere  sig  Slægtens  yngre  Med- 
lemmer, hans  tre  Brodersønner  fra  Søholm,  5  Brodersønner 
fra  Svanholm  og  hans  egne  to  Sønner,  Klavs  og  Torben, 
som  alle  netop  paa  denne  Tid  træde  ind  i  det  offentlige  Liv. 

Gjenoprettelsen  af  Unionen  er  det  centrale  i  Kong  Hans's 
Politik.  Fra  Begyndelsen  af  sin  Regjering  har  han  haft  dette 
Maal  for  Øje,  og  med  Seighed  og  Konsekvens,  præget  tillige 
af  Besindighed,  har  han  kæmpet  for  at  naa  det.  Han  havde 
1483  i  den  saakaldte  Kalmar  Reces  indrømmet  det  svenske 
Rigsraad  alt,  hvad  det  fordrede  for  at  hylde  ham  som  Konge; 
men  ikke  desto  mindre  maatte  han  se  Haabet  om  at  gjen- 
vinde  den  tredje  af  de  nordiske  Kroner  skudt  ud  i  en  usikker 
Fremtid.  Hans  kloge  Modstander,  Sten  Sture,  forstod  med 
stor  Dygtighed  at  modarbejde  en  Plan,  hvis  Opfyldelse  paa 
ny  vilde  berøve  Sverig  en  Del  af  dets  Selvstændighed  og 
Frihed.  Støttet  af  den  svenske  Almue  og  en  Del  af  Raadet 
herskede  Sten  Sture  i  Sverig  med  kongelig  Myndighed,  dog 
uden   —   som  sin  Forgænger  — •  at  bære  Kongenavnet.    Men 


278  OPRØR    MOD    STEN    STURE. 

netop  den  Hensynsløshed  og  Kraft,  hvormed  han  hævdede 
Kronens  Interesser  og  i  Lighed  med  den  i  Europa  herskende 
politiske  Strømning  søgte  at  unddrage  Adelen  Bestyrelsen 
af  Kronens  Len,  maatte  nødvendigvis  fremkalde  Misstemning 
indenfor  det  svenske  Aristokratis  Rækker.  Herfra  udgik  da 
ogsaa  den  Bevægelse,  som  styrtede  Sten  Sture  fra  Magten, 
og  i  denne  hemmelige  Understroms  Forbindelser  med  det 
danske  Aristokrati  ligger  Forklaringen  til  de  Begivenheder, 
som  bragte  Kong  Hans  paa  Sverigs  Trone  ^). 

I  den  skibyske  Krønnike  fortælles  følgende:  xAar  1493 
begyndte  Sten  Sture,  Sverigs  Rigsforstander,  at  øve  Tyranni 
mod  nogle  af  Rigets  Gejstlige  og  Verdslige,  idet  han  røvede 
fra  dem  og  paalagde  hidtil  ukjendte  Skatter  og  Byrder. 
Overmodig  ytrede  han,  at  han  vilde  prøve,  om  det  var  sandt, 
hvad  man  sagde,  at  den,  som  øvede  Vold  mod  Kirkens 
Gods  og  Rettigheder,  ogsaa  fik  Hævnen  at  føle, » -)  Forfatteren 
af  Krønniken,  den  bekjendte  Karmelitermunk  Povl  Helgesen, 
har  her  været  vel  underrettet.  Paa  et  Rigsraadsmøde  i  Tålge 
ved  Midsommertid  1493  var  Striden  mellem  Rigsforstanderen 
og  Rigsraadet  kommet  til  Udbrud.  Sten  Sture  truede  med 
at  nedlægge  Regeringen,  men  lod  sig  dog  overtale  til  at  blive. 
Man  skiltes  som  hemmelige  Fjender,  og  det  følgende  Aar 
sluttede  den  største  Del  af  Rigsraadet  (6  gejstlige  og  21 
verdslige)  et  indbyrdes  Forbund  til  Opretholdelsen  af  deres 
truede  Interesser  og  særlig  rettet  mod  Sten  Sture,  der  fik 
at  vide,  at  hvis  han  ikke,  som  han  havde  lovet,  fulgte  deres 
Raad,   «da  skal  Gud  vide,  at  det  skal  være  os  højlig  imod». 

Blandt  Hovedlederne  af  denne  Sammensværgelse  træffe 


')  Jeg  henviser  angaaende  Skildringen  af  Kong  Hans's  Tid  til  Aliens, 
Paludan-Mullers  og  Styffes  store  Værker.  De  forskjellige  Opfattelser 
af  Tiden  og  Personlighederne,  som  komme  frem  hos  danske  og  svenske 
P'orfattere,  ere  blevne  jævnførte  af  Palmen,  Sten  Stures  Strid  med 
Konung  Hans,  Helsingfors  1883,  som  har  søgt  at  skifte  Ret  mellem 
de   stridende  Parter. 

'■*)    Rordam,  Mon.  Hist.  Dan.   I.   20. 


TROLLERNE.  2/9 

vi  de  os  vel  bekjendte  Mænd  af  Trolleslæ<^ten:  Arvid  og 
Erik  Trolle  samt  Arvids  Svigersøn,  Niels  Bosen  Grip.  Ved 
sit  Giftermaal  med  Iver  Axelsens  Datter  var  Arvid  Trolle 
bleven  draget  med  ind  i  Axelsønnernes  Interesser  og  Planer. 
Nu  var  det  jo  det  ejendommelige  ved  Axelsønnernes  og 
særlig  Iver  Axelsens  politiske  Stilling,  at  de  aldrig  fuld- 
stændig mistede  Forbindelsen  med  Danmark,  hvor  stæ-rkt  de 
end  efter  Bruddet  med  Kong  Christiern  I  bleve  knyttede  til 
Sverig.  Da  Iver  Axelsen  senere  brød  med  Sten  Sture  og 
endog  hemmelig  agiterede  for  at  faa  sin  Svigersøn  Arvid  Trolle 
valgt  til  Rigsforstander  i  Sverig,  maatte  han  til  sidst  søge 
Hjælpen  i  Danmark.  Gulland  kom  atter  i  Kong  Hans's 
Hænder  til  stor  Harme  for  Sten  Sture  og  Svenskerne,  og 
Hr.  Iver  drog  tilbage  til  sine  Besiddelser  i  Danmark,  hvor 
han  døde  1489.  Ligesom  Arvid  Trolle  arvede  sin  Sviger- 
faders danske  Ejendomme,  Lillø  i  Skaane,  Knabstrup  i  Sjæl- 
land m.  m.,  tog  han  ogsaa  dennes  politiske  Ideer  i  Arv. 
Fra  den  Tid  finde  vi  Arvid  Trolle  i  levende  og  intim  Be- 
røring med  de  ledende  Mænd  i  det  danske  Aristokrati:  med 
Bent  og  Sten  Bille,  med  Oluf  Stigsen  Krognos,  Eskil  Gøye, 
Danmarks  Riges  Marsk,  men  fremfor  alle  med  Rigshov- 
mesteren  Povl  Laxmand.  Fra  1489  færdes  han  næsten  hvert 
Aar  i  private  eller  offentlige  Anliggender  i  Danmark.  Han 
er  stadig  Medlem  af  de  svenske  Gesandtskaber,  som  forhandle 
med  de  danske  Rigsraader  om  Gjenoprettelsen  af  Unionen. 
Efter  Sammensværgelsen  i  Avgust  1494  drog  han  ned  til 
Danmark,  hvor  han  opholdt  sig  fra  Decbr.  1 494  til  Maj  1495, 
og  det  er  vistnok  ham,  hvem  Sten  Sture  sigtede  til  med  sin 
skarpe  Ytring,  at  Rigsraadets  Sendebud  stod  udenfor  den 
danske  Konges  Dør.  Arvid  Trolle  har  saaledes  uden  Tvivl 
været  en  af  Hovedlederne  af  det  svenske  Rigsraads  Opposition 
mod  Sten  Sture,  og  han  drog  sin  Søn  og  Svigersøn  med 
sig.  De  udgjorde  Grundstammen,  et  Slags  Triumvirat,  i  den 
Opposition,  som  lidt  efter  lidt  undergravede  Sten  Stures  Stil- 
ling.   Det  kan  vel  ikke  nægtes,  at  personlige  Interesser  have 


28o  SVERIGS    EROBRING     1 49/. 

indvirket  paa  disse  Mænds  politiske  Opfattelse,  men  det  ligger 
dog  heller  ikke  saa  fjærnt  at  formode,  at  det  venskabelige 
Forhold  til  den  danske  Adel  og  den  danske  Konge,  som 
Ægteskabsforbindelser  og  politisk  Berøring  havde  fremkaldt, 
har  kunnet  bibringe  dem  et  større  Syn  paa  Forholdene  og 
et  andet  Blik  for  Unionens  Betydning  end  det  af  Sten  Sture 
repræsenterede  særlig  svenske. 

Trollerne  vare  dog  ikke  saa  betydelige  Mænd,  at  deres 
Navne,  selv  i  Forening  med  andre  svenske  Unionsvenner, 
skulde  kunne  give  fast  Fundament  for  et  saa  stort  Fore- 
tagende som  at  styrte  den  folkeyndede  og  tapre  Sten  Sture. 
Først  da  Svante  Nielsen  Sture,  Stens  Fættersøn,  og  Ærke- 
biskop Jakob  Ulfsson  aabent  sluttede  sig  til  Oppositions- 
partiet, indtraadte  den  Vending  i  Forholdene  i  Sverig,  som 
gav  Kong  Hans  de  bedste  Udsigter  til  med  Vaabenmagt  at 
kunne  naa  sit  Maal.  Under  saa  heldige  Auspicier  begyndte 
det  store  Felttog  1497,  da  den  danske  Hær,  som  maaske 
vel  rundelig  anslaas  til  c.  30,000  Mand,  rykkede  ind  i  Sverig, 
hvor  Arvid  Trolle  var  den  første  Mand,  der  sluttede  sig  til 
de  Danske.  Den  21de  Maj  mødtes  han  med  Povl  Laxmand 
og  Eskil  Gø}'e  i  Lyckeby  (i  Bleking),  hvor  man  gav  hin- 
anden edelige  Lofter  og  Forsikringer  om  at  holde  Kalmar 
Reces,  og  hvor  Arvid  paa  egne,  Søns  og  Svigersøns  Vegne 
lovede,  at  de  aldrig  mere  vilde  anerkjende  Sten  Sture  som 
Rigsforstander. 

Det  kan  ikke  her  være  Opgaven  at  give  en  Fremstilling 
af  de  store  Begivenheder,  som  nu  i  Løbet  af  kort  Tid  for- 
andrede Nordens  Udseende.  Vi  have  kun  villet  fremhæve 
den  Betydning  for  Udviklingen  af  disse  nye  Forhold,  som 
en  til  Billeætten  saa  nær  knyttet  Slægt  har  haft.  Det  er 
tilladt  at  se  mere  end  en  Tilfældighed  i  Ægteskabsforbindelser, 
som  gaa  jævnsides  med  politiske  Begivenheder,  der  forandre 
Historiens  Gang.  Forhandlingerne  mellem  Arvid  Trolle  og 
Sten  Bille  og  Fru  Ermegaard  om  hendes  Sønners  Giftermaal 
med  svenske  Adelsdamer,  staa  i  nøje  Forbindelse  med  For- 


SVKRIGS    EROBRING     HQ/.  28l 

handlingerne  mellem  Arvåd  Trolle  og  Povl  Laxmand  om 
Forbund  mod  Sten  Sture.  Ikke  alene  føres  de  samtidig 
(Foraaret  1495)  og  finde  deres  Afslutning  paa  det  store 
Møde  i  Kalmar  i  Juli  og  Avgust  1495,  men  Hovedpersonerne 
i  Forhandlingerne  paa  begge  Sider  ere  de  samme:  Arvid 
Trolle  og  Niels  Bosen,  Sten  Bille  og  Povl  Laxmand.  Den 
sidste  gav  Trolovelsen  et  vist  politisk  Præg.  I  Povl  Lax- 
mands  Overværelse,  hedder  det,  fæstede  Hans  Bille  sin 
Brud.  Kong  Hans's  personlige  Indgriben  i  denne  Sag  have 
vi  tidligere  omtalt  og  kunne  endnu  tilføje,  at  Hans  Bille  den 
26de  Decbr.  1494  paa  Helsingborg  Slot  fik  Kongens  Be- 
skjærmelsesbrev  for  sig  og  sine  Ejendomme,  saa  længe  han 
færdedes  med  Kongen  i  Skaane.  Det  var  netop  i  de  samme 
Dage,  at  Arvid  Trolle  forhandlede  med  Kongen  om  Op- 
fyldelsen af  Kalmar  Reces  ^). 

Toget  til  Sverig  1497  ^^  beskrevet  i  en  samtidig  Vise, 
som  nu  kun  findes  bevaret  i  et  Haandskrift,  der  har  tilhørt 
Sten  Klavsen  Bille.  Med  Undtagelse  af  denne  Beretning, 
som  trods  sin  poetiske  Iklædning  indeholder  mange  karak- 
teristiske og  sikkert  paalidelige  Efterretninger,  findes  der  saa 
godt  som  ingen  Oplysninger  fra  dansk  Side  om  dette  Felt- 
tog. Visen  og  enkelte  Aktstykker  nævne  nogle  af  Togets 
Hovedledere,  og  svenske  Dokumenter  sætte  os  i  Stand  til 
at  følge  Hærens  Bevægelser  i  de  store  Hovedtræk  og  at 
lære  Felttogets  Resultater  at  kjende.  Derimod  kjende  vi 
kun  yderst  faa  Navne  paa  Deltagere  i  dette  store  Tog,  som 
utvivlsomt  har  været  den  første  Lære  i  Krigskunsten  for 
mange  af  Datidens  unge  Adelsmænd.  Tyge  Krabbe,  den 
senere  berømte  Rigsmarsk,  som  dengang  var  en  ung  Mand 
paa  23  Aar,  har  fortalt  os  i  sine  desværre  ufuldendte  Me- 
moirer, at  han  fulgte  med  Kongen  til  Kalmar  og  vare  vi 
elleve  lige  klædte  at  rejse  med  hans  Naade,  hvoraf  jeg  var 
een.»    Blandt  disse  Hofsinder  har  der  vel  ogsaa  været  nogle 


^)    Orig.   1   Danske  Adels  Breve  4.    123. 


202  BILLEÆTTEN     1 49/. 

Medlemmer  af  Billeætten,  maaske  Torben  og  Anders  Bille. 
Hans  Bille,  som  fem  Aar  efter  var  krigserfaren  nok  til  at 
kunne  blive  stillet  i  Spidsen  for  den  Undsætningshær,  som 
sendtes  op  til  Dronning  Christine  i  Stockholm,  har  formodent- 
lig ogsaa  deltaget  i  Felttoget.  Han  havde  endnu  1495  tjent 
som  kongelig  Hofsinde,  men  efter  sit  Giftermaal  var  han 
traadt  ud  af  Tjenesten,  og  1497  kaldes  han  Kongens  «Mand  og 
Tjener ».  Kort  før  Kong  Hans  drog  med  Hæren  over  Land 
til  Kalmar,  var  Hans  Bille  i  Kjøbenhavn  og  fik  Tilladelse 
til  at  udføre  tre  Læster  Korn.  Men  hermed  ophøre  alle 
Efterretninger  om  ham  og  hans  Brødre  i  dette  og  de  følgende 
Aar,  de  sædvanlige  og  stadig  tilbagevendende  Retstrætter, 
Thingsvidner  etc.  forstumme  aldeles,  og  fra  Krigsskuepladsen 
kommer  heller  ingen  Oplysninger,  thi  Billerne  beklædte  endnu 
ikke  saa  overordnede  Poster  i  Hæren  eller  betroedes  saa 
ansvarsfulde  Hverv,  at  deres  Navne  af  den  Grund  skulde 
blive  dragne  frem  af  den  store  Hob.  Aarene  1497 — 1501 
ere  da  for  saa  vidt  et  tomt  Blad  i  Billeættens  Historie,  saa 
meget  beklageligere  som  netop  disse  Aars  Historie  skulde 
kunne  give  os  Nøglen  til  den  følgende  Tids  mærkelige  Be- 
givenheder ^). 

Den  nu  nogle  og  tresindstyvaarige  Sten  Bille  op- 
holdt sig  under  Krigen  i  Skaane,  i  hvilken  Landsdel  han 
var  Landsdommer,  Han  havde  deltaget  i  de  foregaaende 
Aars  Forhandlinger  med  de  Svenske  og  har  formodentlig  i 
Følge  sin  Alder  og  Stilling  været  en  af  de  Rigsraader,  hvem 
Landets  Styrelse  var  overdraget  i  Kongens  Fraværelse.  Der- 
imod indlagde  de  Billers  Svoger  Henrik  Knudsen  Gylden- 
stjerne  sig   stor  Ære    og  Anseelse   paa  Toget.     Han  var  en 


')  Visen  er  trykt  i  Danske  Ma_?.  3.  Række  II.  143 — 54  af  Paludan- 
Miiller.  I  Stedet  for  den  i  Vers  15  nævnte  »Niels  Pors»  skal  læses 
»Niels  Bosen«.  I  Vers  22,  5te  Linje  skal  «liaffue»  rettes  til  »heffne«. 
Tyge  Krabbes  Optegnelser  ere  trykte  i  Heise,  Familien  Rosenkrantzes 
Historie  II.  Dok.  S.  9 — 11.  Kong  Hans's  Tilladelse  til  Hans  Bille, 
dat.  Kjøbenhavn,  6.  Juli    1497.     Kgl.  aabne  Breve  i  Geh.  Arch. 


HENRIK!    KNUDSEN    GYLDENSTJERNE.  283 

af  Anførerne  for  den  Hærafdelint^,  der  fra  Kalmar  sendtes 
til  Undsætning  for  de  svenske  Rigsraader,  der  vare  inde- 
sluttede af  Sten  Sture  paa  Ærkebispens  faste  Borg  Ståket. 
Hvervet  blev  heldigt  ført  til  Ende,  og  Hæren  drog  derpaa 
mod  Stockholm,  hvor  Sten  Sture  havde  indesluttet  sig.  Den 
ovenfor  omtalte  Vise  finder  Anledning  til  særlig  at  dvæle 
ved  Henrik  Knudsens  Bedrifter  i  Slaget  ved  Rotebro.  Da 
det  meldes  Anførerne,  at  Dalekarlene  rykke  frem  til  Und- 
sætning for  de  i  Stockholm  indesluttede,  samles  Krigsraadet: 

«Tlu   ginge  y  Raadt  y  Same   stundt 

Serdeliss  thi   høffdynge  varre 

thi  funde  Rætt  paa  Saa  gott  ett  fundt 

thi   ville   Ey   lenger  Sparre 

Her  Hendrick   Kromedige   .Suaridt  melt   Sell   (?) 

vy   ville  her  ey  lenger   tøft'iie 

Her  Hendrick  Knudszen  handt   suaridt   inett   skell 

vy  ville  gott   Euentyr  prøffue*. 

En  Del    af   den    danske  Hær   drager   derpaa  mod  Dale 
karlene  og  Kampen  begynder: 

«Her  Hendrick   hånd   var  iher  mett  y   blant 

Thet  kand  Jeg  well  beuisse 

Hanss   Griss  ')  ogsaa,   then   Edelig  mand 

mand   maa   tern   ærre   och  prisse 

Att   tlie   vorre   Riddere  bode   to 

Thett  vorre   they   full   vell  værde 

thy  thiente  Theriss  herre  mett  traa 

thy  bønder  thet  saare  kiærde*. 

Henrik  Knudsen  har  da  ogsaa  overværet  Kongens  Kroning 
i  Stockholm  og  den  store  Fest,  hvor  saa  mange  af  Sverigs 
fornemste  Ædlinge  hædredes  med  Ridderslaget,  som  siden 
Christiern  I's  Tid  ikke  havde  været  uddelt  i  Sverrig.  Frem- 
for alle  belønnedes  Trolleætten :  baade  Arvid,  hans  Søn  og 
Svigersøn  fik  saa  vel  Riddertitlen  som  store  Len  og  Værdig- 
heder. 


')  Høvedsmand   paa  Korsør   Slot. 


284  KONG    HANS    OG    EDEL    JERNSKJÆG. 

I  Januar  1498  vendte  Kong  Hans  tilbage  til  Danmark. 
Efter  et  længere  Ophold  i  Hertugdømmerne  samledes  han  i 
Slutningen  af  April  i  Kjøbenhavn  med  det  danske  Rigsraad, 
og  herfra  bekræftede  han  det  allerede  i  Stockholm  udstedte 
almindelige  Amnestibrev  til  Svenskerne.  Blandt  Rigsraaderne, 
som  den  7de  Maj  have  hængt  deres  Segl  under  dette  Brev, 
finde  vi  Hr.  Sten  Bille  som  den  første  efter  Rigshovmesteren 
og  Marsken ;  ogsaa  Henrik  Knudsen  har  forseglet  dette  Brev. 
Efter  de  med  det  svenske  Rigsraad  trufne  Aftaler  skulde 
Kong  Hans  have  været  i  Sverig  inden  St.  Hans  Dag  tillige 
m.ed  sin  Hustru  og  Søn,  men  af  ukjendte  Grunde  blev  Be- 
søget opsat  til  det  følgende  Aar.  I  November  Maaned  var 
Kongen  og  Dronningen  i  Kjøbenhavn  sysselsat  med  For- 
beredelser til  Rejsen  til  Sverig.  Dronningen  skulde  ledsages 
af  sine  Hotjomfruer,  og  det  var  maaske  i  den  Anledning,  at 
hun  den  5te  November  tilskrev  Peder  Billes  Nabo  paa  Kind- 
holm, Erik  Jepsen  Ravensberg,  et  skarpt  Brev,  hvori  hun 
opfordrede  ham  til  at  indbetale  til  Peder  Bille,  paa  hendes 
Jomfru  Anne  Sehesteds  Vegne,  20  Mark,  som  Erik  Jepsen 
forrige  Aar  paa  Toget  til  Sverig  havde  laant  af  Jomfru 
Annas  Broder  Hans  Sehested  ^).  I  December  drog  Kongen 
over  til  Skaane  og  Halland,  besøgte  Varberg  og  Bahus  og 
drog  derpaa  med  sin  Hustru  til  Stockholm,  hvortil  han  an- 
kom de  første  Dage  i  Februar.  Det  var  paa  denne  Rejse, 
at  Rygtet  vidste  meget  at  fortælle  om  Kong  Hans's  Kjærlig- 
hedsforbindelse  med  Jomfru  Edel  Mikkelsdatter.  I  For- 
sommeren kom  den  unge  Hertug  Christiern  op  til  Stockholm, 
hvor  han  den  22de  Juni  1499  hyldedes  som  sin  Faders 
Efterfølger,  hvorpaa  Kongen  og  Dronningen  drog  tilbage  til 
Danmark,  medens  Hertug  Christiern  endnu  opholdt  sig  nogen 
Tid  i  Sverig. 

Vi  ere  ikke  i  Stand  til  at  følge  Billernes  P'orhold  til 
Kong  Hans  i  disse  Aar,   lige  saa  lidt  som  vi  vide  noget  om, 


')  Danske  Kongers   Hist.   Fase.   2.      Dr.   Christines   IJreve    12. 


KONG    HANS    OG    EDEL    JEKNSKJÆG.  285 

hvorvidt  en  eller  flere  af  Slægten  skulde  skulde  have  deltaget 
i  Kampen  mod  Ditmarskerne  Februar  1500.  Det  forfærdelige 
Nederlag,  der  her  ramte  Kongen  og  hans  Broder,  blev  det 
kritiske  Moment  i  Kong  Hans's  Regering.  Dets  Virkninger 
sporedes  saa  vel  i  Sverrig,  hvor  Oprørspartiet  paa  ny  rejste 
Uafhængighedskampen,  som  i  Danmark,  hvor  Nederlaget 
gav  Anledning  til  megen  Kritik  og  ond  Omtale.  I  Januar 
Maaned  1501  maatte  Kongen  drage  op  til  Sverig  for  mulig 
ved  sin  personlige  Nærværelse  at  hindre  Opstandens  Udbrud. 
Det  lykkedes  ham,  som  bekjendt,  ikke;  efterladende  Dronning 
Christine  i  Stockholm  vendte  han  selv  tilbage  til  Danmark  i 
Avgust  Maaned  for  at  udruste  en  Hær  til  Dronningens  Und- 
sætning, men  naaede  først  tilbage  til  Kjøbenhavn  i  Slutningen 
af  September. 

Det  var  paa  denne  Rejse,  at  Jomfru  Edel  Mikkelsdatter 
paa  ny  havde  paadraget  sig  almindelig  Omtale  paa  Grund 
af  sit  venskabelige  Forhold  til  Kongen.  Hun  fulgte  med 
Kongen  tilbage,  og  kort  efter  Hjemkomsten  maa  hun  være 
bleven  gift  med  Torben  Bille.  Det  vil  altid  blive  en  Gaade, 
hvorledes  dette  Ægteskab  er  kommet  i  Stand  og  hvad  der 
har  bevæget  den  storættede  og  rige  unge  Adelsmand  til  at 
gifte  sig  med  en  Kvinde,  med  hvem  Rygtet  allerede  havde 
faret  saa  ilde.  Naar  det  fortælles,  at  Kongen  gav  hende 
Sandholt  Hovedgaard  i  Fyn  og  andet  Gods  i  Medgift,  beror 
dette  imidlertid  paa  en  Misforstaaelse,  Torben  Bille  kjobte 
dette  Gods  af  Kronen  efter  Povl  Laxmands  Drab  og  senere 
Domfældelse.  Man  kan  altsaa  ikke  af  denne  Omstændighed 
slutte  sig  til  egennyttige  Bevæggrunde  fra  Torben  Billes 
Side.  En  anden  Sag  er  det  derimod,  at  efter  Edels  og 
Torbens  Giftermaal  indtræder  der  en  paafaldende  Interesse 
fra  Kongens  Side  lige  overfor  Billeætten.  Skyldes  denne 
Interesse  og  deraf  flydende  Begunstigelser  Fru  Edel,  eller 
kan  der  paavises  andre  Bevæggrunde?  Vi  skulle  som  Svar 
herpaa  lade  Begivenhederne  selv  tale. 

Vinteren   1501  — 1502    var    en  travl  og  bevæget  Tid   her 


286  URO    I    DANMARK     I5OI. 

i  Landet.  Sverig  var  i  Oprør,  Dronningen  indelukket  i 
Stockholm  med  en  Skare  af  danske  og  tyske  Ledsagere,  i 
Norge  slog  Bevægelsen  ud  i  lyse  Luer,  da  Knud  Alfsen 
i  Begyndelsen  af  Februar  1502  faldt  ind  i  Landet,  Forholdet 
til  Hansestæderne  var  yderlig  forviklet  og  blev  det  endnu 
mere,  da  Kong  Hans  forbød  Sejlads  og  Handel  paa  Sverig. 
Det  kommende  Aar  vilde  lægge  Beslag  paa  alle  Kræfter  for 
at  kunne  afværge  den  truende  Fare.  Og  midt  under  saa 
store  Farer  for  Landet  stod  Rigets  to  mægtigste  Mænd, 
Ærkebiskop  Birger  af  Lund  og  Rigshovmesteren  Povl  Lax- 
mand,  i  aaben  Strid  med  hinanden.  Da  Kongen  strax  efter 
sin  Hjemkomst  i  Septbr.  1501  sammenkaldte  Rigsraadet  til 
Møde  i  Kjøbenhavn,  nægtede  Ærkebispen  at  komme  per- 
sonlig til  Stede,  og  rettede,  i  Stedet  for  at  møde,  de  alvor- 
ligste Anklager  ej  alene  mod  Rigshovmesteren,  men  ogsaa 
mod  andre  Medlemmer  af  det  skaanske  Rigsraad,  Oluf 
Stigsen  og  Niels  Hack.  De  havde  baade  overfaldet  hans 
Tjenere,  haanet  og  forulæmpet  ham  selv,  og  tillige  været  i 
Samraad  om  at  lægge  Planer  mod  Kongen.  Efter  hans 
Anklage  skulde  Oluf  Stigsen  og  Povl  Laxmand  i  Februar 
Manned  1500,  kort  efter  Nederlaget  i  Ditmarsken,  med  flere 
andre  have  været  sammen  paa  Sølvesborg,  Povl  Laxmands 
Len,  og  dér  «talt  paa  Kongens  argeste  og  værste»,  samt  ind- 
gaaet  et  Forbund  og  hemmeligt  Samfund,  som  Ærkebispen  i 
Embeds  Medfør  maatte  anklage  dem  for.  Oluf  Stigsen 
maatte  med  tre  Tyltered  fralægge  sig  Ærkebispens  Beskyld- 
ninger, men  Mistanken  kan  ikke  helt  være  blevet  udryddet 
herved,  og  denne  Anklage  danner  ligesom  et  Forspil  til 
Povl  Laxmands  tragiske  Endeligt.  ^) 

Kong  Hans's  Sind  var  mistænksomt,  han  har  følt  sin 
Tillid  til  sine  gamle  Raadgivere  vakle  og  har  utvivlsomt 
søgt    og    fundet    en  Støtte    i    de    nye   Mænd,    som   omkring 


^)  Weibull,  Samlingar  till  de  skånska  landskapens  hist.  och  beskrifning  II.  4-S, 
Brasch,  Gamle  Ejere  af  Bregentved  II,  552. 


RIGSRAADET.  ,  287 

Aaret  1500  træde  ind  i  Rigsraadet.  Omtrent  ved  denne 
Tid,  lidt  for  og  lidt  senere,  blive  alle  Bispestolene  ledige, 
med  Undtagelse  af  Børglum,  og  iblandt  de  Mænd,  som  nu 
bleve  valgte,  finde  vi  Kongens  mest  betroede  Raadgivere  i 
de  følgende  Aar.  Først  og  fremmest  de  borgerlig  fødte, 
Ærkebiskop  Birger  og  Biskop  Jens  Andersen  Beldenak.  der- 
næst Roskilde -Bispen,  Johan  Jepsen  Ravensberg,  af  den  paa 
Kindholm  bosatte  Slægt,  der  ligeledes  under  Kongerne  Hans 
og  Christiern  II  vinder  stor  Indflydelse  ved  Hove.  Men  ogsaa 
blandt  de  verdslige  Medlemmer  af  Raadet  træffe  vi  i  Aarene 
omkring  1500  en  hel  Stab  af  nye  Mænd.  Rigsraaderne  fra 
Kong  Christiern  den  I's  Tid  og  Kong  Hans's  unge  Dage  do 
bort  eller  træde,  som  Erik  Ottesen  Rosenkrands,  tilbage  fra 
den  politiske  Skueplads  og  give  Plads  for  yngre  Kræfter. 
Blandt  disse  træffe  vi  Billeætten  stærkt  repræsenteret:  1501 
eller  1502  træder  Hans  Bille  ind  i  Raadet  samtidig  med 
Peder  Billes  Svigersøn  Jørgen  Parsberg,  og  det  følgende  Aar 
1503  Torben  Bille.  Naar  vi  erindre,  at  der  allerede  tidligere 
sad  to  Medlemmer  af  Slægten  i  Raadet,  de  Kong  Hans 
særdeles  hengivne  Mænd,  Sten  Bille  og  Henrik  Knudsen 
Gyldenstjerne,  vil  det  være  klart,  at  Valget  af  disse  nye 
Mænd  ikke  er  tilfældigt.  Kongens  personlige  Indflydelse 
over  for  Raadet  maatte  under  disse  Forhold  stige. 

Hvilke  Modsætninger  der  har  hersket  indenfor  Raadet, 
have  vi  ingen  positive  Efterretninger  om;  men  det  ligger 
nær  at  formode,  at  Forholdet  til  Sverig  har  været  Tyngde- 
punktet. Da  Anklagen  senere  rejstes  mod  den  myrdede  Povl 
Laxmand,  lød  den  jo  netop  paa,  at  han  havde  staaet  i  hem- 
melig Forbindelse  med  det  svenske  Rigsraad  og  sendt  Bud 
og  Breve  til  Sverig.  Men  tillige  hedder  det,  at  han  havde  brugt 
ærerørige  Udtrjk  om  sin  Konge  og  kaldt  ham  en  for  Riget 
skadelig  Regent;  man  mindes  her  uvilkaarlig  den  Klage, 
som  Ærkebispen  rejste  mod  Oluf  Stigsen  og  som  ogsaa  var 
myntet  paa  Rigshovmesteren. 

Billernes  Stilling  var  saaledes  givet  af  sig  selv;    Tilslut- 


288  KRIGSFORBEREDELSER     I5OI  —  I  5O2. 

ning  til  Kongens  Politik  var  Kilden  til  deres  Magt  og 
L^kke. 

Og  allerede  nu  begynder  den  gyldne  Regn:  Hans  Bille 
forlenes  c.  1504  med  Skjoldenæs,  og  Torben  Bille,  Fru 
Edels  særlig  af  Kongen  begunstigede  Ægtefælle,  faar  allerede 
1502  sin  Farfaders  gamle  Len  Abrahamstrup  og  samtidig 
det  store  Vordingborg  Len. 

Vinteren  1501  — 1502  gik  hen  med  Forberedelser  til 
Toget,  som  skulde  bringe  Dronning  Christine  Undsætning, 
og  med  Udrustningen  af  Tropper  til  Norge.  Som  et  Mod- 
stykke til  den  krigerske  Tummel,  som  overalt  lød,  møde  vi 
ogsaa  de  festlige  Forberedelser  til  den  unge  Kongedatter, 
Elisabeths  Bryllupsrejse  til  Brandenburg.  Ledsaget  af  en 
stolt  Skare  af  danske  Adelsmænd  og  af  Fruer  og  Frøkener 
fejrede  hun  den   lode  iVpril    1502  sit  Bryllup  i  Stendal. 

Omtrent  samtidig  hermed  vare  Rustningerne  til  Ende, 
og  i  April  Maaned  kunde  endelig  Undsætningsflaaden,  30 
Skibe  stærk,  stikke  i  Søen.  Kongen  drog  selv  med  Flaaden, 
der  kommanderedes  af  Povl  Laxmand,  Niels  Bosen  Grip, 
der  forrige  Aar  var  fulgt  med  Kongen  ned  fra  Sverig,  Jørgen 
Parsberg,  Jørgen  Rud  og  Hans  Bille.  ^)  Forinden  Afrejsen 
havde  Kongen  den  17de  April  stiftet  en  Messe  i  Lunde 
Domkirke,  hvor  der  skulde  bedes  for,  at  Kongen  maatte  «vel 
ende  denne  Rejse  og  fri  sin  kjære  Hustru  af  deres  Uvenners 
Hænder».  Men  hvorfor  drog  Kongen  da  saa  sent  af  Sted, 
som  i  Slutningen  af  April,  da  Farvandet  forlængst  maa  have 
været  frit.  Har  Opbudet  ikke  mødt  i  rette  Tid  eller  havde 
Rygtet  Ret,  som  vidste  at  fortælle,  at  Kongen  paa  ny  var 
hildet  i  den  skjønne  Fru  Edels  Garn  og  ikke  kunde  løsrive 
sig  fra  hendes  Selskab?  Hans  Nærværelse  paa  Vordingborg 
kan  konstateres,  thi  herfra  var  det,  at  han  den  13de  Marts 
udnævnte  Anførerne  for  Flaaden;  men  det  har  dog  kun 
været   et  flygtigt  Besøg,    forinden    han    ledsagede   sin  Datter 


^)  Jahn,  Unionshistorie   S.    579 — 80. 


TOGKT    TIL    STOCKHOLM.  289 

paa  Rejsen  til  Holsten;  thi  en  halv  Snes  Dage  efter  var 
han  allerede  i  Segeberg,  og  her  opholdt  han  sig  indtil  Be- 
gyndelsen af  April.  I  Midten  af  denne  Maaned  var  han  i 
Kjøbenhavn,  og  kort  efter  har  Flaaden  lettet  Anker  og  sat 
Kursen  mod  Stockholm. 

Men  hvad  nu  end  Grunden  til  Forsinkelsen  har  været, 
den  blev  skæbnesvanger  for  Togets  Udgang.  Tre  Dage  før 
Kongen  kom  til  Stockholm,  havde  hans  Kustru,  tvunget  af 
Hungersnød  og  af  Fjendens  netop  i  den  sidste  Tid  gjentagne 
haardnakkede  Storme,  maattet  overgive  Slottet.  Fra  dets 
Mure  vejede  den  svenske  Fane,  og  med  Sorg  i  Hjærtet  og 
harmfuld  i  Sind  maatte  Kongen  vende  hjem.  Ved  Kalmar 
skiltes  han  fra  den  største  Del  af  Flaaden  og  sejlede  med 
nogle  faa  Skibe  i  Forvejen  til  Kjøbenhavn. 

Medens  Hans  Bille  paa  dette  Tog  ikke  har  kunnet  finde 
nogen  Anledning  til  at  udmærke  sig,  fattigt  som  Toget  var 
paa  Begivenheder,  fik  derimod  hans  Broder  Anders  Bille 
Lejlighed  til  at  lære  Krigen  at  kjende  paa  nært  Hold.  I 
Februar  Maaned  var  Knud  Alfsen  og  den  tapre  svenske 
Befalingsmand  i  Vestergotland,  Aage  Hansen  af  Slægten 
Nat  og  Dag,  faldet  ind  i  Norge.  Det  lykkedes  dem  at 
erobre  hele  den  sydlige  Del  af  Landet,  og  snart  var  Bahus 
Slot  det  eneste  Støttepunkt  for  de  Danskes  Magt  i  disse 
Egne.  Slottet  holdtes  besat  af  Henrik  Krummedige,  men 
truedes  snart  af  en  overlegen  Hær  af  svenske  Bønder  og 
Ryttere  under  Aage  Hansens  Befaling.  Her  maatte  der 
handles  hurtig  og  kraftig.  Medens  Kongen  selv  førte  en 
Undsætningshær  til  Stockholm,  overdrog  han  sin  Søn  Ud- 
rustningen af  en  lignende  til  Bahus.  Med  den  Energi,  som 
fra  Ungdommens  første  Aar  kjendetegnede  den  unge  Kong 
Christiern,  bleve  Rustningerne  udførte;  Mandskab  fra  Kjøb- 
stæderne  med  deres  Skibe  samledes  sandsynligvis  i  Helsing- 
borg, hvor  ogsaa  Adelens  Ledingsudbud  og  enkelte  fremmede 
Lejetropper  mødte.  I  Forening  med  den  2 i-aarige  Kongesøn 
førte  to  andre  unge  Mænd,  der  ogsaa  nu  skulde  tjene  deres 
I  19 


290  KAMPEN    VED    ELFSBORG. 

Sporer,  Kommandoen  over  Hæren.  Otto  Rud  var  Høveds- 
mand for  Fodfolket  og  Anders  Rille  Chef  for  «Arkeliet»  eller 
Artilleriet. 

Strax  efter  Kong  Hans'  Hjemkomst  til  Kjøbenhavn  i 
Midten  af  Juni  afsejlede  den  unge  Kong  Christiern;  Bahus 
blev  lykkelig  undsat,  og  den  svenske  Fæstning  Elfsborg,  hvor 
Erik  Gyldenstjerne  førte  Kommandocii,  overgav  sig  strax. 
Stor  var  Glæden  over  denne  lykkelige  Begyndelse,  men  tor 
stor  var  Tilliden  til,  at  nu  var  det  værste  overstaaet.  Kongen 
tog  Ophold  paa  Slottet  med  en  Del  af  Hæren,  medens 
Resten  blev  tilbage  i  Lejren  udenfor  Slottet  under  Otto  Ruds 
og  Anders  Billes  Kommando  uden  tilstrækkeligt  Vagthold. 
Men  næppe  to  Mil  derfra  stod  den  svenske  Hær  under  Aage 
Hansens  Anførsel.  Ved  Efterretningen  om  hvad  der  var 
passeret  ved  Elfsborg,  besluttede  han  endnu  samme  Nat  at 
tage   Slottet  tilbage  ved   et  dristigt  coup   de  main. 

Han  ilede  i  Forvejen  med  Rytteriet,  naaede  i  den  tid- 
lige Morgenstund,  uden  at  blive  opdaget,  den  danske  Lejr, 
hvor  Vagterne  netop  vare  blevne  trukne  tilbage.  Anders 
Billes  Fætter,  den  unge  Hofsinde  Knud  Pedersen  Gylden- 
stjerne, som  i  den  tidlige  Morgenstund  var  gaaet  udenfor 
Lejren,  var  den  første,  der  af  en  tililende  Bonde  fik  Under- 
retning om  den  truende  Fare.  Men  da  var  det  allerede 
for  sent;  thi  Aage  Hansen  ankom  i  samme  Øjeblik  med  sine 
Ryttere.  Efter  at  han  paa  ægte  ridderlig  Vis  havde  ladet 
blæse  Allarm  —  «det  sømmer  sig  ikke  at  overfalde  en 
Kongesøn  sovende*  sagde  han  —  gav  han  Befaling  til  An- 
greb paa  Lejren.  Overalt  bleve  de  overraskede  og  søvn- 
drukne Krigsmænd  nedhuggede.  Aage  Hansen  trængte  selv 
ind  i  det  Telt,  hvor  Otto  Rud  og  Hans  Bille  sov.  Medens 
Otto  Rud  kæmpede  med  F"jenderne  og  blev  alvorlig  saaret, 
lykkedes  det  Anders  Bille  at  slippe  bort  og  ile  hen  til  sit 
Artilleri.  Ogsaa  Otto  Rud  kom  ud  af  Teltet,  fik  samlet  sit 
Fodfolk,  og  da  samtidig  Kong  Christiern  fra  Slottet  gjorde 
et  Anfald    paa   de    nu  rundt  omkring  i  Lejren  .spredte  Sven- 


ANDKRS    BILLK    OG    OTTO    RUD.  2ijl 

skere,  maatte  disse  trække  sig  tilbage.  Imidlertid  ankom 
det  svenske  Fodfolk,  og  Kampen  begyndte  paa  ny  med 
rasende  Heftighed.  Men  nu  havde  den  danske  Hær  For- 
delen, thi  det  var  lykkedes  —  sandsynligvis  Anders  Bille  — • 
at  bringe  Skytset  fra  Skibene  op  til  Lejren,  og  det  nu  for- 
øgede Artilleri  tilføjede  Fjenderne  saa  betydelige  Tab,  at 
de  maatte  trække  sig  tilbage.  Angrebet  var  saaledes  mis- 
lykket, men  det  havde  tilføjet  de  Danske  store  Tab,  og  kort 
efter  drog  Kongen  bort  efter  at  have  ladet  stikke  Ild  paa 
alle  fire  Hjørner  af  Slottet  Efterat  have  forstærket  Besæt- 
ningen paa  Bahus  og  derpaa  foretaget  et  Indfald  i  Vester- 
gotland,  hvor  Fæstningen  Ore.sten  erobredes  og  nedbrændtes, 
vendte  Kong  Christiern  tilbage  til  Halland.  I  Begyndelsen 
af  Avgust  fik  Krigsfolket  Hjemlov,  og  hermed  var  dette 
hurtige  og  heldige  Tog  til  Ende. 

For  Anders  Bille  fik  Toget  dog  et  Efterspil,  som  skaffede 
ham  mange  bitre  Timer.  Han  og  Otto  Rud  havde  indtil 
da  været  gode  Venner.  Det  vidner  saaledes  om  et  ven- 
skabeligt Sindelag,  at  Anders  Bille  i  Januar  1502  gik  i 
Borgen  for  Otto  Rud  og  Hans  Pogvisk  for  et  Laan  paa 
750  Mark  lybsk  hos  Fru  Anna  Brockdorf.  ^)  Under  Felt- 
toget havde  de  trolig  fulgtes  ad ,  og  hin  skæbnesvangre  Nat 
havde  de,  som  det  udtrykkeligt  fortælles,  sovet  i  Telt  sammen. 
Men  under  Kampen,  da  Otto  Rud  var  i  alvorlig  Fare  for 
at  blive  slaaet  ihjæl,  havde  Anders  Bille  kun  tænkt  paa  sin 
egen  Redning  og  havde  ikke  staaet  last  og  brast  med  sin 
Kampfælle.  Herover  klagede  senere  Otto  Rud  højlydt  og 
vel  ogsaa  med  Rette.  Anders  Bille  forsvarede  sig  imidlertid 
med,  at  han  forst  og  fremmest  maatte  tænke  paa  sin  Pligt 
som  Chef  for  Artilleriet  og  saa  hurtig  som  muligt  sørge  for 
at  redde  dette.  Naturligvis  blev  denne  Strid  en  celebre 
Sag-  den  tapre  Otto  Rud,  om  hvis  Bedrifter  man  snart  hørte 
saa  megen  Tale,  har  vel  haft  Sympatien  paa  sin  Side.     For- 


')  Orig.   i  Geh.  Arch.  Gjældsbreve  og  Kvitteringer  1400 — 1650.      Fase.  3  a. 

19* 


292  ANDERS    BILLE    OG    OTTO    RUD 

gjæves  søgte  gjensidige  Slægt  og  Venner  at  bringe  en  For- 
soning til  Veje  imellem  de  to  gamle  Venner,  og  tilsidst 
maatte  Kongen  sige  det  afgjørende  Ord.  Fire  Aar  efter, 
den  Ilte  Septbr.  1506,  mødtes  Anders  Bille  og  Otto  Rud 
paa  Kjøbenhavns  Slot  og  her  fældede  Kong  Hans  følgende 
Æresdo7n: 

Vi ,  Hans  etc.  gjøre  vitterligt ,  at  Aar  efter  Guds  Byrd 
1506,  S.  Marcelli  papæ  og  martyris  Dag,  her  paa  vort  Slot 
Kjøbenhavn,  nærværende  os  elskelige  renlivet  Mand,  Hr. 
Henrik,  Abbed  i  Esrom  Kloster,  Torben  Bille,  Væbner,  vore 
Mænd  og  Raad,  Hr.  Anders  Muus,  Provst  i  Viborg,  Hr. 
Niels  Gjedde,  Ridder,  vor  Hofsinde,  Oluf  Daa,  vor  Mand 
og  Tjener,  med  flere  gode  Mænd  var  for  os  skikket  os 
elskelige  Anders  Bille  og  Otto  Rud,  vore  Mænd  og  Tjenere, 
om  nogle  Ord  og  Tale,  som  Otto  Rud  skulde  have  talet 
og  haft  paa  Anders  Bille,  saa  at  han  ikke  skulde  haft  sig 
tilbørlig  mod  Otto  Rud,  den  Tid  fornævnte  Anders  Bille 
og  Otto  Rud  vare  skikkede  med  vor  kjære  Søn  for  Ellins- 
borg  mod  vore  og  Rigens  Fjender,  de  Svenske,  og  mente 
fornævnte  Anders  Bille,  at  samme  Ord  og  Tale,  som  Otto 
Rud  i  saa  Maade  haver  haft  om  ham,  skulde  være  hans 
Ære  anrørende.  Da  have  vi  det  nu  med  fornævnte  vore 
elskelige  Raad  og  gode  Mænd  gransket,  overvejet  og  for- 
faret, saa  at  fornævnte  Anders  Bille  haver  haft  sig  efter  vor 
og  vor  kjære  Søns  Befaling  paa  fornævnte  Rejse  ærlig,  trolig 
og  vel,  som  ham  af  Ære  og  Rette  burde  at  gjøre  og  ej 
anderledes,  det  ham  eller  hans  Ære  kan  være  anrørendes 
eller  til  Forfang  i  nogen  Maade,  og  funde  vi  fornævnte 
Anders  Bille  derom  aldeles  «orsage»  (sagesløs).  Givet  Aar, 
Dag  og  Sted,  som  forskrevet  staar».^) 

Sommeren  1502  er  mærkelig  ved  de  to  store  Volds- 
handlinger:   Rigshovmesteren  Povl  Laxmands  og  den  norske 


')   Orig.   i   Geh.  Arch.   Reg.   69.      Fase.    16.      Vedel   Simonsen,    Ruderne  I. 
132-33- 


POVL    LAXMAND.  293 

Adelsmand  Knud  Alfsens  Drab.  Af  disse  Begivenheder 
staar  særlig  Knud  Alfsens  Drab  ikke  i  tjærneste  Berøring 
med  eller  fik  nogensomhelst  Betydning  for  den  Slægt,  hvis 
Historie  her  skildres.  Drabet  paa  Povl  Laxmand  berører 
heller  ikke  direkte  Billernes  Historie,  men  det  blev  udført 
Uge  efter  Tilendebringelsen  af  det  Tog,  hvor  han  og  Hans 
Bille  havde  været  Hovedanførere,  Hans  Bille  kom  ind  i 
Rigsraadet  antagelig  umiddelbart  før  Drabet  og  var  en  af  de 
Rigsraader,  der  senere  fældede  Dommen  over  Povl  Laxmand, 
og  endelig  var  Rigshovmesteren  og  den  gamle  Sten  Bille 
ret  nøje  knyttede  til  hinanden  ^),  saa  at  det  vel  kan  forsvares 
ogsaa  at  give  en  Skildring  af  denne  mærkelige  og  endnu  i 
sine  Aarsager  uopklarede  Begivenhed  Plads  i  Billernes 
Historie. 

Den  Storm,  som  Ærkebiskop  Birger  havde  rejst  imod 
Rigshovmesteren  og  hans  skaanske  Venner,  .syntes  efter 
Rigsraadsmødet  i  Oktober  1501  at  have  fordelt  sig.  Povl 
Laxmand  fik  endog  det  ærefulde  Hverv  at  være  Chef  for 
Undsætningsflaaden  til  Stockholm.  Det  mislykkede  Udfald 
af  Toget  kan  vel  nok  have  fremkaldt  Bebrejdelser  og  en  let 
forklarlig  Misfornøjelse  fra  Kongens  Side,  men  de  syntes 
dog  at  være  skiltes  i  Venskabelighed  fra  hinanden,  da 
Kongen  fra  Kalmar  ilede  forud  til  Kjøbenhavn,  medens 
Rigshovmesteren  og  de  øvrige  Anførere  foreløbig  tøvede  i 
Kalmar,  hvor  Povl  Laxmands  Svigersøn  var  Befalingsmand, 
for  at  proviantere  Slottet.  I  Sølvesborg  forlod  Rigshov- 
mesteren Flaaden,  han  var,  som  han  skrev  til  Kongen  den 
13de  Juni,  ikke  vel  til  pas,  m^en  vilde  ufortøvet  komme  til 
Kjøbenhavn,  naar  han  atter  var  bleven  rask.     Flaaden  sejlede 


')  Sten  Billes  Navn  findes  som  Vidne  under  en  Række  af  de  talrige  Gods- 
transactioner,  som  Povl  Laxmand  udførte;  vi  skulle  her  kun  nævne,  at 
han  har  forseglet  to  Breve  fra  Aaret  1502  af  9.  Febr.,  dat.  Lund,  og 
af  3.  April,  dat.  Kjøbenhavn.  Copibogen  Nr.  293  Fol.  i  Univ.  Biblio- 
thekets  Arn.  Magn.  Saml.  S.  47,  og  Voss.  Saml.  i  Geh.  Arch.  Lynge — 
Kronborg  Hrd.   34. 


294  POVL    LAXMAND. 

i  Forvejen  og  maa  være  naaet  til  Kjøbenhavn  et  Par  Dage 
efter.  De  paa  Flaaden  værende  Anførere  og  Rigsraader 
havde  Ordre  til  mundtlig  at  meddele  Kongen  forskjellige 
Underretninger  om,  hvad  der  var  foregaaet  i  Kalmar  ^).  Blandt 
disse  Anførere  vare  selvfølgelig  ogsaa  Hans  Bille  og  Niels 
Bosen  Grip,  den  sidste  nu  en  landflygtig  Mand  ligesom 
hans  Svigerfader  Arvid  Trolle,  der  nu  boede  paa  sin  Hustrus 
Ejendom  Lillø  i  Skaane,  efter  at  hans  svenske  Gaarde  vare 
opbrændte. 

I  de  samme  Dage  kom  Lensmanden  paa  Ørum  Slot, 
Ebbe  Strangesen,  tilligemed  sin  Ven  Adelsmanden  Bjørn 
Andersen  (Bjørn)  til  Kjøbenhavn.  De  havde  deltaget  i  Toget 
til  Stockholm,  men  i  Kalmar  havde  de  forladt  Hæren  og 
vare  over  Land  dragne  til  Kjøbenhavn.  Ebbe  Strangesen 
var  bekjendt  for  sit  heftige,  uregerlige  Sind.  At  han  har 
haft  en  Strid  med  Rigshovmesteren  paa  Tilbagevejen,  tør 
vel  anses  for  overvejende  sandsynligt  efter  hvad  der  siden 
skete,  og  mulig  har  han  taget  sig  selv  Orlov  uden  Povl 
Laxmands  Samtykke.  I  dennes  Brev  til  Kongen  forekommer 
en  Ytring,  som  kunde  tyde  hen  paa  noget  saadant.  Laxmand 
fortæller  nemlig,  at  der  er  Folk,  som  forlade  Flaaden  uden 
Tilladelse,  og  føjer  til:  «Det  Folk,  som  Eders  Naade  finder 
optegnet  i  dette  Skrift,  dem  har  jeg  givet  Orlov;  dersom 
andre  ville  beraabe  sig  paa  mig,  da  gjøre  de  det  uden 
Hjemmel  eller  Tilladelse*. 

Den  22de  Juni  var  Povl  Laxmand  i  Kjøbenhavn.  Hans 
første  Besøg  gjaldt  naturligvis  Kongen,  og  der  forlyder  intet 
om,  at  denne  har  modtaget  ham  unaadigt.  Da  han  gik  til- 
bage fra  Slottet  og  var  kommet  over  Højbro,  mødte  han 
Ebbe  Strangesen  og  Bjørn  Andersen.  De  to  « Staldbrødre* 
—    som    de    kalde    sig.    selv  —  havde    den    Dag  « spist    og 


« Eders  Naades  Raad  som  paahørtc,  kan  vel  undervise  E.  N.  der  noget 
af,»  skriver  Povl  Laxmand.  Brevet  er  trykt  i  Aarsb.  fra  Geh.  Arch. 
IV.   308. 


POVL    LAXMAND.  295 

drukket*  sammen,  og  Vinen  har  sandsynligvis  gjort  Ebbes 
Sind  endnu  mere  ophidset  mod  Rigshovmesteren.  Strax  da 
de  mødtes,  droge  begge  deres  Værger  og  huggede  løs  paa 
hinanden.  Bjørn  Andersen  vilde  lægge  sig  imellem,  men 
maatte  snart  værge  sig  selv,  og  i  denne  Kamp  er  det  da, 
at  Rigshovmesteren  blev  dødelig  saaret  og  derpaa  kastet  i 
Vandet  med  det  haanlige  Tilraab:  «Du  hedder  Laxmand, 
Du  har  hjemme  i  Vandet,  svøm  nu!»  Drabsmændene  flygtede 
bort  og  kom   lykkelig  i  Behold  til  deres  Hjem  ^). 

Endnu  den  Dag  i  Dag  hviler  der  en  Skygge  af  Mis- 
tanke paa  Kong  Hans  som  den,  der  direkte  eller  indirekte 
har  foranlediget  Povl  Laxmands  Drab.  Næppe  en  Maaned 
efter  rejste  Kongen  jo  Anklagen  for  Majestætsforbrydelse 
og  Landsforræderi  mod  den  døde  Rigshovmester,  og  det 
laa  da  nær  saa  vel  for  Samtiden  som  Eftertiden  at  knytte 
en  vis  Kausalforbindelse  mellem  de  to  Begivenheder.  Af 
den  ovennævnte  Fremstilling  vil  det  imidlertid  ses,  at  Drabet 
utvivlsomt  skyldes  en  personlig  Tvist  mellem  de  to  Mænd, 
der  ere  Hovedpersonerne  i  dette  sørgelige  Drama.  Dette 
fremgaar  end  yderligere  af  et  hidtil  ikke  kjendt  Aktstykke. 
Det  er  et  Brev  fra  Ebbe  Strangesens  Hustru,  Kirstine  Bryske, 
skrevet  fire  Maaneder  efter  Povl  Laxmands  Drab  og  rettet 
til  Henrik  Krummedige.  Hun  skildrer  først  heri  den  Sorg 
og  Frygt,  hun  har  for  Ebbe  « efter  slig  en  Skade,  som  han 
nu  er  kommet  udi»,  og  ønsker,  at  han  saa  hurtig  som  muligt 
maa  faa  Sagen  bragt  til  Ende.  Hun  antyder,  at  der  er 
Folk,  som  gjerne  ville  forhale  Afgjørelsen,  men  det  kan  ikke 
være  Ebbes  Venner.  Derfor  ønsker  hun,  at  Henrik  Krum- 
medige  skal    møde    hende    og  Ebbe   paa  Fyn   og    aftale   det 


')  Laxmands  Drab  er  ofte  fremstillet,  vi  skulle  kun  henvise  til  de  bekjendte 
Fremstillinger  af  Kolderup-Rosenvinge  i  Historisk  Tidsskrift  III,  Allen, 
Paludan-Møller  og  Brasch,  Gamle  Ejere  af  Bregentved.  Fremstillingen 
ovenfor  afviger  i  enkelte  Punkter  fra  de  nævnte  Forfatteres  og  støtter 
sig  hovedsagelig  paa  det  af  Prof.  Kr.  Erslev  i  Danske  Mag.  4.  Række 
VI.   2S7 — 88  fremdragne  Aktstykke. 


296  POVL    LAXMAND. 

fornødne.  Thi,  skriver  hun,  «er  I  den,  som  jeg  tiltror  frem 
for  nogen  at  tale  Ebbes  Bedste  baade  til  min  Herres  Naade 
og  til  Hr.  Laxmands  Venner. •>->  Det  skulde  sikkert  ikke 
have  været  nødvendigt  at  tale  Ebbes  Sag  for  Kongen,  naar 
denne  selv  havde  staaet  bag  ved  hele  Katastrofen. 

Henrik  Krummedige  var  den  rette  Mand  til  at  bringe 
en  slig  Sag  i  Orden.  Han  havde  selv  et  Drab  paa  sin 
Samvittighed  og  det  af  en  endnu  mere  graverende  Be- 
skaffenhed. Imod  givet  Lejde  havde  han  ombord  paa  sit 
eget  Skib  dræbt  Knud  Alfsen,  da  denne  kom  for  at  under- 
handle med  ham  om  Fred.  Han  havde  strax  skaffet  sig  et 
lovligt  Vidnesbyrd  for  sin  Handlings  Berettigelse,  thi  —  er- 
klærede Tylvten  —  Knud  Alfsen  havde  selv  villet  overtræde 
Lejdet  og  var  kun  blevet  forekommet;  Hr.  Henrik  havde  endog 
faaet  Kongens  egen  Billigelse:  «Du  har  vist  Dig  som  en  tro 
Dannemand».  Næppe  en  M.'aned  efter,  at  Kirstine  Bryske 
havde  skrevet  sit  Brev  til  Henrik  Krummedige,  blev  Povl 
Laxmands  Sag  afgjort.  Den  8de  November  1502  fældede 
Rigsraadet  —  blandt  hvis  Medlemmer  vi  træffe  Sten  Bille 
som  Nr.  i  af  de  verdslige  Raadsherrer,  Henrik  Knudsen  og 
Jørgen  Parsberg,  samt  Hans  Bille  som  den  sidste  i  Rækken 
og  derfor  den  yngste  —  Dommen  over  den  døde  Mand  og 
tilkjendte  Kongen  alt  Hr.  Povl  Laxmands  Gods,  Jord  og 
Løsøre  i  Erstatning  for  den  Skade  han  havde  gjort  Kongen 
ved  I  °  at  ophidse  det  svenske  Rigsraad  til  Ulydighed  mod 
Kongen,  2  "^  at  sende  hemmelige  Bud  til  Kongens  Fjender  i 
Stockholm  og  3  "  at  kalde  Kongen  en  for  Danmarks  Rige 
skadelig  Herre  og  Konge.  I  den  sidste  Ytring  spore  vi  en 
Gjenlyd  af  Ærkebiskop  Birgers  Klager  mod  Povl  Laxmand 
det  foregaaende  Aar,  og  i  Ærkebispen  har  vi  utvivlsomt 
den  Mand,  som  har  faået  sat  Rettergangen  i  Scene,  ligesom 
den  snilde  Jens  Andersen  Beldenak  har  været  den,  der  har 
angivet  Maaden,  hvorpaa  den  skulde  føres.  Men  med  denne 
Dom  var  ogsaa  Ebbe  Strangesens  Handling  retfærdiggjort, 
og  Kongen  har  vel  ogsaa  kunnet  kalde  ham  ligesom  Henrik 


POVL    LAXMAND.  297 

Krummedige,  «en  tro  Dannemand«.  Tre  Dage  efter  finde 
vi  Ebbe  Strangesen  optaget  i  Rigsraadet,  Drabsmanden  ind- 
tog den  Dræbtes  Plads.  Men  disse  F'orhold  kunne  ikke 
betragtes  fra  et  moderne  moralsk  Synspunkt.  Er  det,  som 
alt  tyder  hen  paa,  saa,  at  Povl  Laxmand  og  Ebbe  Strangesen 
som  gamle  Fjender  møde  hinanden  paa  Højbro  og  der,  som 
det  hedder,  «skiftede  Hug»^),  da  var  det  ikke,  som  det  altid 
siges,  et  lumskeligt  Snigmord,  men  den  blodige  Afgjørelse  af 
et  personligt  Mellemværende,  som  Datidens  Historie  frembyder 
saa  mange  Exempler  paa.  Det  kriminelle  laa  i,  at  Værgerne 
vare  dragne  paa  Slottets  fredhellige  Grund,  og  derfor  var  det 
nødvendigt  at  tale  Ebbes  Sag  hos  Kongen.  Vi  se  endvidere,  at 
der  endnu  i  Oktober  Maaned  har  været  Tale  om  en  mindelig 
Overenskomst  mellem  Ebbe  Strangesen  og  Hr.  Laxmands 
Venner  angaaende  Bøderne  for  Drabet.  Pifter  Rigsraadets  Dom 
har  ogsaa  dette  været  ufornødent,  der  var  ingen  længere,  der 
kunde  eller  turde  optræde  paa  Povl  Laxmands  Vegne  -). 

Povl  Laxmands  Død  og  Domfældelse  blev  en  Kilde  til 
Velstand  for  hans  mange  Fjender.  Rigshovmesteren  havde 
jo  været  Landets  rigeste  Mand,  han  havde  ejet  5  Hoved- 
gaarde med  dertil  hørende  14  Møller  og  900  Bøndergaarde. 
Al  denne  Herlighed  inddroges  nu  under  Kronen,  og  Kongen 
solgte  eller  bortskjænkede  Godset.  Blandt  dem,  der  bleve 
berigede  med  Rigshovmesterens  møjsommeligt  sammen- 
skrabede Gods,  træfife  vi  først  og  fremmest  hans  afsagte 
Fjender:  Ærkebiskop  Birger,  der  fik  Aagerup  Hovedgaard  i 
Skaane,  og  Biskop  Jens  Andersen,  der  fik  hans  Gaard  i 
Kjøbenhavn ;  endvidere  Henrik  Krummedige,  der  kjøbte  det 
prægtige  Herresæde  Valden  i  Halland,  der  senere  fra  ham 
gik  i  Arv   til    hans  Datter  Sofie,    Eske  Billes  Hustru;    en  af 


')  I  Rigsraadets  Erklæring  angaaende  Bjørn  Andersens  Deltagelse  i  Drabet 
hedder  det  udtrykkeligt,  at  Ebbe  Strangesen  og  Povl  Laxmand  « mødtes 
og  skiftede  Hug  sammens,  «de  begyndte  strax  at  slaa  paa  hverandre«. 

')  Jeg  har  ovenfor  kun  omtalt  .Sagen  i  sine  Hovedtræk,  men  agter  ved 
Lejlighed  at  gjøre   den   til  Gjenstand  for  en   nærmere  Udvikling. 


298  TORBEN    BILLiJ. 

Laxmands  gamle  Tjenere,  Christiern  Andersen,  der  mulig 
har  kunnet  fremføre  nogle  Vidnesbyrd  imod  sin  fordums 
Herre,  forlenedes  med  Asserbo  Slot,  og  endelig  træffe  vi 
mellem  disse  begunstigede  ogsaa  Edel  Mikkelsdatters  Hus- 
bond, Torben  Bille.  1 503  kjøbte  han  af  Kongen  en  Gaard 
i  Korsør,  som  Povl  Laxmand  havde  ejet,  og  samtidig  dennes 
Hovedgaarde  Sandholt  og  Arreskov  i  Fyn  med  alt  tilliggende 
Gods.  For  hvilken  Pris  Torben  Bille  har  kjøbt  disse  Gaarde, 
vides  ikke,  men  det  tør  vel  antages,  at  han  er  kommet 
billigt  dertil;  de  nævnte  Gaarde  hørte  med  til  det  Gods, 
som  han  i  sit  Testamente  bestemte  skulde  tilhøre  hans 
Hustru  efter  hans  Død,  saa  længe  hun  levede  og  uden  hans 
Arvingers  Indsigelse.  Heri  siger  han  udtrykkelig,  at  han 
har  kjøbt  disse  Ejendomme,  efter  at  han  havde  faaet  hende 
til  Hustru^).  Kort  efter,  c.  1503,  blev  ogsaa  Torben  Bille, 
som  ovenfor  omtalt,   Medlem   af  Rigsraadet. 

I  de  følgende  Aar  finde  vi  de  to  Brødre  Hans  og 
Torben,  tilligemed  deres  Farbroder  Sten  sysselsatte  med 
Rigets  Sager.  Som  Medlemmer  af  Rigets  Raad  have  de 
taget  levende  Del  i  alle  de  vigtige  Begivenheder,  som  op- 
fylde de  sidste  ti,  saa  bevægede  Aar  af  Kong  Hans's  Re- 
gering. Da  Sten  Sture  efter  Opfordring  af  Liibeckerne  og 
nordtyske  Fyrster  endelig  besluttede  sig  til  at  sende  Dron- 
ning Christine  tilbage  til  Danmark,  var  Sten  Bille  en  af  de 
skaanske  Raadsherrer,  som  den  8de  September  fra  Aahus 
udstedte  Lejdebreve  for  de  Svenske,  som  fulgte  Dronning 
Christine  til  Grændsen.  Han  har  utvivlsomt  ogsaa  ledsaget 
den  unge  Kong  Christiern,  da  denne  paa  Hallands  Grændse 
i  Slutningen  af  Aaret  modtog  sin  Moder,  som  han  ikke  havde 
set  i  henved  tre  Aar  ^).  Dronning  Christines  Tilbagekomst 
til  Danmark  gav  Anledning  til  fornyede  Underhandlinger 
med   Sverig,   hvor  imidlertid   Sten   Sture  i  Slutningen  af  1503 


*)  Danske  ArcLivregistraturer  IV.   227.      Wegener,   Abrahamstruii   I.   47. 
^)  Hadorph,   Sw.   Rimkronike  S.   386 — 87. 


DELTAGELSE    I    RIGETS    ANLIGGENDER.  299 

var  død  og  Svante  Nielsson  Sture  derpaa  valgt  til  Rigsfor- 
stander. Den  20de  Januar  1504  har  Sten  Bille  været  samlet 
med  det  skaanske  Rigsraad,  blandt  hvis  Medlemmer  han 
stadig  optræder  som  den  første  efter  Ærkebispen  i  Lund, 
og  derfra  udstedt  Lejdebrev  for  Hemming  Gad  med  to 
svenske  Rigsraader  til  at  komme  til  et  Møde  i  Halmstad 
med  det  danske  Rigsraad  og  derfra  uhindret  begive  sig  til 
Kongen  og  tilbage  igjen  ^).  Samtidig  ønskede  Kongen,  at 
de  skaanske  Rigsraader  skulde  komme  over  til  Kjøbenhavn, 
hvor  det  sjællandske  Rigsraad  var  forsamlet  til  vigtige  Raad- 
slagninger  med  Kongen  om  de  svenske  Anliggender.  Men 
den  strænge  Vinter  forbød  dem  at  komme  over  fra  Malmø, 
hvor  de  tøvede  i  fire  Nætter,  til  Kjøbenhavn,  og  selv  fra 
Helsingborg  kunde  et  Bud  ikke  naa  over  til  Sjælland  -). 
Kongen  gjorde  sig  paa  den  Tid  megen  Umage  for  at  vinde 
indflydelsesrige  svenske  Rigsraader  for  sig,  saaledes  den 
tapre  Aage  Hansen  og  Hr.  Ture  Jonsen  Roos.  Den  sidste 
fik  blandt  andet  Kongens  og  Dronningens  Brev  paa  noget 
Gods  i  Skaane  og  Halland,  som  Sten  Bille  havde  faaet  i 
Befaling.  Det  hedder  nemlig  i  Brevet:  « endog  at  Hr.  Sten 
Bille,  Landsdommer  i  Skaane,  har  i  Befaling  af  vor  kjære 
Hene  Husbonde  samme  Gods  at  annamme  til  sig,  dog  skal 
det  være  fornævnte  Hr.  Ture  Jonsen,  Fru  Birgitte  (Erik 
Ottesen  Rosenkrands'  Enke)  og  Hr.  Tures  Børn  til  gode 
og  Bistand*^).  Det  er  formodentlig  noget  af  Povl  Laxmands 
Gods,  thi  dette  benyttedes  stadig  af  Kongen  som  Lokke- 
middel. Det  med  det  svenske  Rigsraads  Sendebud  aftalte 
Møde  fandt  endelig  Sled  i  Kjøbenhavn  i  Begyndelsen  af 
Maj  1504,  og  den  i8de  Maj  sluttedes  her  en  Vaabenstilstand  paa 
et  Aar  (fra  17de  Juni  1504  til  iste  Juli  1505)^  ligeledes  af- 
taltes et  Møde  mellem  alle  tre  Rigers  Raad  i  Kalmar  14  Dage 


')  Hadorph,  a.   .St.     S.   3S7— 88. 

')   Aarsbereln.   fra   Geh.   Arch.   IV.    31  I  — 12. 

')  Danske   Magazin  4.   Række  V.   Si. 


300  BILLERNE    SOM    LENSMÆND. 

før  St.  Hans  Dag  1505  for  at  slutte  en  endelig  Fred  og  bi- 
lægge al  Strid  og  Tvedragt  mellem  Rigerne.  Overenskomsten 
besegledes  af  Rigsraadet,  blandt  hvilke  nævnes  Sten  Bille, 
samt  Hans  og  Torben  Bille.  Det  er  første  Gang,  at  Torben 
Bille  forsegler  som  Rigsraad,  han  er  dog  sandsynligvis  ind- 
traadt  i  Rigsraadet  allerede  1503.  I  Overenskomsten  nævnes 
særlig  Billernes  gode  Ven,  den  landflygtige  Svensker  Niels 
Bosen  Grip,  der  1502  var  fulgt  med  Kongen  tilbage  til 
Danmark  og  nu  blev  forlenet  med  Borgholm  Slot  paa  Oland. 
Erik  Trolle  var  derimod  forblevet  i  Sverig,  hvor  han  i  de 
følgende  Aar  spillede  en  vigtig  Rolle  som  Unionsven  ^). 

I  dette  og  det  følgende  Aar  træde  endnu  tre  af  Bille- 
ættens yngre  Medlemmer  ind  i  Lensmændenes  Række. 
Den  19de  Juni  1504  forlenes  Peder  Billes  Søn  Erik  Bille 
med  Næsby  hoved  Slof  paa  Fyn,  som  hørte  til  Dronning 
Christines  Livgeding-).  I  Begyndelsen  af  det  følgende  Aar 
aftræder  Sten  Bille  Gladsaxe  Len,  som  derpaa  overdrages 
til  Eriks  Broder  Knud  Bille,  og  endelig  bliver  omtrent 
samtidig  Anders  Bille  forlenet  med  Stegehus  og  Møen  efter 
Jørgen  Ruds  Død.  Han  maatte  udbetale  Jørgen  Ruds  Enke, 
Christine  Eriksdatter  Rosenkrands  2000  Mark  danske  Penge 
for  det  Pant,  hendes  afdøde  Husbond  og  hun  havde  i  Stege 
Slot  og  Len.  Den  3dje  April  1505  overgav  Fru  Christine 
Slotsloven  til  Anders  Bille  og  overleverede  ham  hele  Slots- 
inventariet.  Det  var  en  vigtig  og  ansvarsfuld  Post,  som  her 
overdroges  den  unge  28aarige  kongelige  Hofsinde,  og  i  denne 
Stilling  skulde  Anders  Bille  snart  lægge  betydelige  Evner 
for  Dagen,  da  nogle  Aar  efter  Krigen  med  Hansestæderne 
udbrød^).  Endnu  et  Medlem  af  den  yngre  Slægt  begynder 
i  disse  Aar  sin  glimrende  Løbebane:  Ove  Bille,  Peder  Billes 
Søn.     Han    var    1499    traadt    ind    i    Kongens    Kancelli,    den 


')    Hadorph,  a.  St.   S.  390 — 95. 
*)    Danske  Mag.  4.  R.   V.  85,  88. 

^)    Aktstykkerne    ang.     Slege    findes    i    Geh.    .\rch.    Top.    Sam],    p.    Papir. 
Stege   I — 6. 


MØDET  I  KALMAR  I505.  3OI 

sikre  Vej  til  Opnaaelsen  af  et  af  Landets  Bispedømmer. 
Biskop  Johannes  af  Roskilde  havde  1501  overdraget  ham 
Kanonikatet  «de  Rota»  i  Roskilde  Domkirke,  han  var  nu 
Sekretær  i  Kancelliet  og  skulde  snart  opnaa  Kanslerværdig- 
heden ^). 

Aaret  1504  gik  hen  uden  mærkelige  Begivenheder,  og 
Tiden  nærmede  sig  til  det  store  Møde  i  Kalmar.  Kong 
Hans  nærede  ikke  længer  store  Forhaabninger  om,  at  det 
skulde  komme  til  Fred  med  Sverig,  hvor  Svante  Sture  nødig 
vilde  opgive  den  Magt,  han  saa  nylig  havde  faaet  i  Hæn- 
derne. Kongen  udrustede  derfor  en  betydelig  Flaade,  ind- 
kaldte alle  Lensmændene  og  Opbud  fra  Stæderne,  og  i  Be- 
gyndelsen af  Juni  styrede  en  af  de  prægtigste  Flaader, 
henved  60  Skibe  stærk,  som  endnu  var  sejlet  ud  fra  de 
danske  Havne,  Kursen  til  Kalmar.  Kongen  var  selv  om- 
bord, ledsaget  af  sin  Svigersøn,  Kurfyrst  Joachim  af  Branden- 
burg, som  var  mødt  med  124  Svende,  to  Hertuger  af 
Mecklenburg  og  et  Sendebud  fra  hans  Søstersøn,  Kong 
Jakob  IV  af  Skotland.  Iblandt  Anførerne  paa  denne  Flaade 
træffe  vi  baade  Hans  og  Torben  Bille,  Anders  Bille  synes 
derimod  ikke  at  have  været  med  paa  Toget.  Hans  Bille 
kommanderede  paa  Skibet  Barbara,  paa  hvilket  Kongen  selv 
var  ombord.  Torben  Bille  havde  Anførsel  over  de  engelske 
Skibe* ,  hvorved  utvivlsomt  forstaas  Skibe,  som  Kongen  havde 
kjøbt  i  England.  Torben  havde  selv  24  Svende  i  Følge, 
Udbuddet  fra  hans  to  Len.  lait  beløb  Krigsstyrken  sig  til 
ca.  3000  Mand,  en  efter  Datidens  Forhold  betydelig  Styrke, 
saa  meget  mere  som  den  jo  ikke  var  beregnet  paa  Krig, 
men  kun  paa  at  imponere  Svenskerne").  Forgjæves  ventede 
man    imidlertid    paa    Svante  Sture    og    det   svenske  Rigsraad, 


^)    jN'ye  danske   Mag.   I.    198. 

*)  Se  Fortegnelsen  over  Kong  Han's  Krigsstyrke  ved  Kalmar  hos  Styffe, 
Bidrag  t.  Skandinav.  Hist.  IV.  46 — 49.  At  Kongen  selv  var  ombord 
paa  Barbara,  ftemgaar  af,  at  Kongens  egne  Skytter  nævnes  blandt 
Besætningen. 


302 


KALMAR    DOM. 


Dagene  gik  og  ingen  mødte,  ja  der  kom  ej  engang  Bud  for 
at  angive  Grunden  til  Udeblivelsen.  Da  den  største  Del  af 
den  til  Mødet  bestemte  Tid  var  forløben,  samledes  de  to 
Rigers  Raad  til  Afgjørelsen  af  Mellemværendet  med  de 
Svenske,  og  efter  at  de  nødvendige  Formaliteter  vare  iagt- 
tagne, fældede  Raadet  den  iste  Juli  den  uRvnkundige  Kalmar 
Dom,  ved  hvilken  Svante  Sture  og  9  Medlemmer  af  det 
svenske  Raad  erklæredes  som  Oprørere  og  Majestæts- 
forbrydere  for  «at  have  mistet  Ære,  Frihed  og  Privilegier  og 
Naader,  som  de  nogen  Tid  haft  have  eller  have  kunde  af 
nogen  Herre  eller  Konge. »  Endvidere  kjendtes  Kongen 
berettiget  til  paa  ny  «at  indsættes  i  sit  Rige  Sverig*  samt 
Dronningen  til  at  nyde  sin  « Morgengave*  i  Sverig;  alt  de 
oprørskes  Gods,  deriblandt  den  afdøde  Sten  Stures,  erklæredes 
for  forbrudt  til  Kronen.  Baade  Hans  og  Torben  Bille  have 
som  Rigsraader  hængt  deres  Segl  under  denne  Dom,  Sten 
Bille  var  derimod  ikke  til  Stede  ved  Mødet,  hvorimod  Ove 
Bille  i  Forening  med  Tyge  Vincentius  Lunge  have  forseglet 
til  Vitterlighed^).  Det  kan  ogsaa  her  tilføjes,  at  Billernes 
nære  Slægtning,  Arvid  Trolles  Søn,  Jakob  Trolle,  blev  for- 
lenet med  Kalmar  Slot,  som  nu  blev  en  meget  ansvarsfuld 
Post,  da  Kampen  i  Norden  i  de  følgende  Aar  særlig  kom 
til  at  dreje  sig  om   denne  vigtige  militære  Position. 

Hermed  var  Broen  afbrudt  for  en  fredelig  Overens- 
komst med  Sverig;  Krigen  udbrød  strax  og  fortsattes  fra 
1506 — /jop.  Det  var  ikke  en  Krig,  som  udmærkede  sig  ved 
store  Feltslag,  men  den  førtes  overalt  i  Norden  med  smaa 
Overfald  og  Kaperier,  en  Slags  Guerillakrig,  der  ikke  førte 
til  endelige  Afgjørelser,  men  pinte  og  udmattede  begge  de 
krigsførende  Parter. 

Enhver  kjender  Navnene  paa  de  danske  Søhelte,  som  i 


^)  Hvitfeldt  S.  1053 — 54,  1056.  Om  Kalmardomnien  jvfr.  Paludan- 
Mullers  ypperlige  Fremstilling  i  De  første  Konger  af  den  oldenborgske 
Slægt  S.   207  —  14. 


ANDERS    RILLE.  3O3 

denne  Krig  gjorde  deres  Navne  frygtede  af  Fjenderne  saa 
vel  ved  deres  Tapperhed,  som  ved  den  Grumhed,  hvormed 
de  optraadte;  Otto  Rud,  Søren  Norby  og  Jens  Holgersen 
Ulfsand  ere  de  mest  bekjendte.  Til  disse  slutter  sig  —  om 
end  i  anden  Række  —  ogsaa  Anders  Bille.  Hans  Navn  er 
ikke  i  denne  Krig  knyttet  til  nogen  særlig  Heltedaad,  og 
lians  Virksomhed  afbrydes  henimod  Slutningeri  af  Krigen  af 
en  blodig  Voldshandling,  der  paadrog  ham  Kongens  Vrede 
og  skaffede  ham  selv  megen  Fortræd.  Men  som  dristig 
Sømand  har  ogsaa  han  deltaget  med  Liv  og  Lyst  i  Fejden, 
medens  hans  to  Brødre  synes  at  have  siddet  hjemme  paa 
deres  Forleninger  og  kun  deltaget  i  Rigsraadets  Forhandlinger 
samt  ledsaget  Kongen  paa  hans  Møder  med  Liibeckerne  og 
de  Svenske^).  Hans  Bille,  hvem  vi  hidtil  jævnlig  have 
truffet  som  Krigsmand,  har  formodentlig  i  disse  Aar  giftet 
sig  paa  ny  og  foretrukket  Hjemmets  Glæder  for  Krigens 
Strabadser,  og  Torben  Bille  har  i  sit  Hjem  ligeledes  haft 
Glæder  og  tillige  Bekymringer,  der  have  hindret  ham  i  at 
udfolde  nogen  særlig  Kraft  og  Energi. 

Aaret  1506  hengik  uden  større  Krigsforetagender  fra  de 
Danskes  Side  Jens  Holgersen  var  tidlig  i  Søen,  men  havde 
dette  Aar  ikke  videre  Held  med  sig.  Anders  Bille  synes 
dette  Aar  at  have  været  hjemme,  han  var  netop  paa  denne 
Tid  bleven  trolovet  med  Oluf  Stigsens  Datter  Pernille.  Det 
er  ret  mærkeligt,  at  denne  Forbindelse  kom  i  Stand;  Oluf 
Stigsen  var  ikke  Billerne  god;  men  det  er  rimeligt,  at  For- 
lovelsen forst  er  bleven  forkyndt  efter  Oluf  Stigsens  i  Slut- 
ningen af  1505  indtrufne  Død.  Hans  Enke  Anne  Movrids- 
datter  Gyldenstjerne  fik  nemlig  strax  en  alvorlig  Proces  paa 
Halsen  med  sin  Stifdatter  og  Svigersøn  Tyge  Brahe  og  har 
derfor  trængt  til  en  kraftig  og  dygtig  Mand  til  Stotte. 
Anders  Billes  Navn  var  allerede  saa  anset,  at  hun  ikke 
kunde  vente  nogen  bedre   Svigersøn.     Pernille   var  imidlertid 


')    Jvfr.   Danske   Mag.  4.   K.   IL   281, 


304  ANDERS    BILLE    OG    PERNILLE    KROGNOS. 

endnu  for  ung  til  at  indtræde  i  Ægtestanden,  og  Anders 
Bille  maatte  vente  halvtredje  Aar,  inden  Ægteskabet  kom  i 
Stand.  Han  fik  dog  strax  en  Trøst  for  denne  Udsættelse, 
idet  Fru  Anne  Movridsdatter,  sandsynligvis  paa  selve  Tro- 
lovelsesdagen ,  hvor  blandt  andre  ogsaa  gamle  Hr.  Sten 
Bille  og  Anders'  Broder  Hans  Bille  vare  nærværende,  for- 
lenede ham  med  sin  egen  Fædrenegaard  Markiegaard  i 
Skaane.  Det  hedder  i  det  den  23de  Marts  udstedte  For- 
lenin gsbrev,  at  Anders  Bille  «skal  nyde  og  bruge  Gaarden, 
indtil  Gud  føjer  det  saa,  at  han  fanger  min  Datter  Pernille 
til  sig  i  Ægteskab,  og  da  skal  han  annamme  hendes  rette 
fædrene.  Efter  Brylluppet  skal  han  beholde  Gaarden  i  to 
samfulde  Aar,  paa  det  han  skal  være  mig  des  ydermere  til 
Kjærlighed,  Vilje  og  Bestand.  >•  Selv  om  Pernille  døde  før 
Ægteskabet,  skulde  han  alligevel  beholde  Gaarden  to  Aar  fra 
hendes  Dødsdag  at  regne.  Hun  fandt  det  til  Slutning  nød- 
vendigt at  tilføje  et  Forbud  mod,  at  hendes  Arvinger  gjorde 
Anders  Bille  nogen  Hindring  « fordi  han  saa  bruger  og  i 
sit  Værge  haver  haft  fornævnte  Markie  Gaard  og  Gods,  thi 
jeg  haver  det  gjort  af  kjærligt  Laan  og  aldrig  derpaa 
annammet  Penge  eller  Sølv  eller  noget  Værd  1  nogen 
Maade»  ^).  Anders  Bille  paatog  sig  herved  en  Slags  Be- 
skyttelse for  sin  Svigermoder  og  sin  Forlovede,  men  han 
kunde  ogsaa  med  Glæde  paatage  sig  det,  thi  Frøken  Per- 
nille besad  foruden  andre  fortrinlige  Egenskaber  den  i  hans 
Øjne  vistnok  fortrinligste,  at  være  en  af  Danmarks  rigeste 
Arvinger.  At  han  trolig  opfyldte  sin  Forpligtelse  ligeoverfor 
sin  Svigermoder,   er  der  mange  Vidnesbyrd  om. 

Man  mærker  tydelig,  at  Aaret  1506  ikke  var  noget 
stærkt  bevæget  Krigsaar,  thi  Kilderne  til  Billernes  Historie 
flyde  ret  rigeligt  dette  Aar.  Det  ene  Møde  afløser  det 
andet,    der    skiftes    i  Allinde    efter    Fru  Cecilie,    man    ordner 


^)    Conc.    i    Danske    Adels     Breve    5,    14.      Udt.   i   Brasch,    Bregentved    S. 
1 1 1  — 12. 


MØDET    I    KIEL.  3O5 

Bøderne  for  Bent  Pedersen  Billes  Død,  og  Hans  Bille  stævner 
Henrik  Krummedige  til  Møde  i  Anledning  af  en  Arvesag^). 
Endelig  deltage  næsten  alle  Slægtens  Medlemmer  i  det 
store  Møde,  som  Kong  Hans  i  Begyndelsen  af  Jimi  afholdt 
i  Kiel  med  Liibeckerne  og  Hertug  Frederik.  Kongen  havde 
faaet  Smag  for  ved  slige  Lejligheder  at  optræde  med  en 
Kraftudfoldelse,  som  kunde  virke  imponerende.  Alle  Lens- 
mænd bleve  tilsagte,  deres  Følge  skulde  være  saa  talrigt 
som  muligt.  Dragten ,  som  Følget  skulde  bære ,  blev  fore- 
skrevet; denne  Gang  skulde  Graat  med  Gult  i  være  Hoved- 
farven. Iblandt  dem,  som  den  30te  Maj  skulde  mode  ved 
Laalands  Albue  og  have  Kost  og  Spisning  med  indtil 
Mikkelsdag,  nævnes  Hr.  Sten  Bille  med  16  Mand,  Hans 
Bille  med  10,  Torben  og  Anders  hver  med  hver  8,  Gregers 
Jepsen  Ulfstand  med  4,  Henrik  Knudsen  med  16  Mand.  I 
Begyndelsen  af  Juni  fandt  Mødet  i  Kiel  Sted ;  talrige  nord- 
tyske Fyrster,  Henrik  af  Braunschweig,  Joachim  af  Branden- 
burg, Magnus  af  Lauenburg,  Henrik  af  Lyneburg,  Henrik  af 
iMecklenburg  og  Kongens  Broder  Hertug  Frederik  vare  til 
Stede.  Alle  disse  Fyrster  vare  Liabeckernes  Fjender,  og  det 
maa  have  været  ubehageligt  for  de  lybske  Sendebud  at 
færdes  mellem  de  hovmodige  Adelsmænd,  der  ved  alle 
Lejligheder  haanede  og  spottede  dem,  fremfor  alle  Kong 
Hans's  Søkapitainer,  der  pralede  med  de  kostbare  Herme- 
linsdragter,  de  havde  taget  paa  de  kaprede  lybske  Skibe. 
Selvfølgelig  undlod  Liibeckerne  ikke  til  Gjengjæld  at  sende 
en    hvas    Pil    ud    imod    Kong    Hans.      Naar    Kongen    var    i 


^)  sKjære  Hr.  Henrik.  Som  Eder  vel  fortænker,  at  I  lovede  mig  i 
Kalmar,  at  mine  Søskende  og  jeg  skulde  være  i  Fællig  med  Eder  til 
Heellod,  som  vi  i  Fjor  vare,  thi  heder  jeg  Eder  kjærligen,  at  I  under- 
viser denne  Eders  Svend  Oluf  Jensen  om,  hvorfor  det  ikke  tilforn  er 
bestilt;  jeg  vil  bestille  det  saa,  at  der  skal  komme  gode  Karle  at  drage 
paa  mine  Søskendes  og  mine  Vegne.  Hermed  Eder  Gud  befalendes. 
Malmø,  S.  Mathei  ap.  Dag  ('^'9)  1506.*  Orig.  i  Danske  Ad.  Breve 
4.    128. 

20 


306  DEN    DANSKE    FLAADE     I  507. 

Raadssalen,  fortalte  de,  havde  han  siddende  ved  sin  ene 
Side  en  Frue  og  ved  den  anden  en  Jomfru;  men  det  var 
efter  Folks  Sigende  ikke  andet  end  to  Skjøger^).  Sigtede 
mon  Liibeckerne  hermed  til  Fru  Edel,  hvem  Hemming  Gad 
omtrent  paa  samme  Tid  med  rene  Ord  kaldte  ved  det 
samme  hæslige  Navn?  Kort  efter  Mødet  besøgte  Kongen 
Fru  Edel  paa  Sandholt  i  Fyn,  og  det  kan  Jo  være  muligt, 
at,  hun  har  været  med  i  Kiel  og  at  Kongen  har  ledsaget  hende 
til  hendes  Hjem").  Resultatet  af  Mødet  var  et  fordelagtigt 
Forlig  for  Kong  Hans  og  en  Aftale  om  et  nyt  Møde  til 
næste  Aar  i  Nykjøbing  paa  Falster,  hvor  den  endelige  Fred 
skulde  sluttes.  Den  7de  Juli  1507  kom  Freden  i  Nykjøbing 
i  Stand,  hvorved  Liibeckerne  forpligtede  sig  til  at  afbryde 
al  Forbindelse  med  Sverig,  indtil  de  havde  formaaet  dette 
Land  til  at  underkaste  sig  Kong  Hans;  Sten,  Hans  og  Torben 
Bille  have  sat  deres  Segl  under  dette  Forlige). 

I  Aaret  1507  knytter  Interessen  sig  særlig  til  den  danske 
Flaades  Foretagender.  Den  23de  Oktober  1506  havde 
Svenskerne  under  Hemming  Gads  Anførsel  erobret  Kalmar 
Stad,  men  Slottet,  hvor  Joachim  Trolle  førte  Befalingen, 
holdt  sig  tappert  mod  deres  Angreb.  Det  var  en  af  den 
danske  Flaades  vigtigste  Opgaver  i  de  følgende  Aar  at 
undsætte  Slottet  med  Folk  og  Levnetsmidler,  og  det  lykkedes 
ogsaa.  Æren  herfor  tilkommer  vel  væsentligst  Jens  Holgersen 
Ulfstand,  den  djærve  Lensmand  paa  Gulland,  men  Anders 
Bille  deler  Æren  med  ham.  Tidlig  paa  Foraaret  var  han  i 
Søen,  og  allerede  i  Midten  af  April  laa  den  danske  Flaade 
i  Kalmar  Sund  under  Jens  Holgersens  og  Anders  Billes 
Befaling.  Den  bestod  af  4  store  « Fløjskibe »,  deriblandt 
«Snakahaffnena ,   et    Skib,    som    Sten    Sture    i  sin  Tid    havde 


')    Allen,   De   tre  nord.   Rigers  Hist.   I.   372  —  74. 
'')    Zeitschr.   d.   Vereins   f.   Liibeck.   Gesch.    I.    145. 
=;    Hvitfelt  S.    1068. 


SØKA.MPK     1507.  307 

foræret  Kongen,  to  snraii  Jagter,  og  en  Del  Smaaskibe,  ialt  15, 
der  x'are  stillede  af  de  gejstlige  Herrer  paa  Sjælland.  Kalmar 
Slot  blev  forsynet  med  Levnetsmidler,  man  foretog  Land- 
gange hist  og  her  til  stor  Ærgrelse  for  Hemming  Gad,  der 
ikke  kunde  hindre  det  med  sin  ringe  Besætning.  «Jeg  og 
de  gode  Mænd,»  skriver  han  i  sit  ejendommelige  energiske 
Sprog,  «æde  baade  Lever  og  Lunge  i  os,  vi  have  intet  at 
udrette  noget  med  og  de  fare  skinbarligen  frem  lige  for 
Næsen  af  os^).»  Efter  Provianteringen  af  Slottet  sejlede  en 
Del  af  Flaaden  nord  paa  gjennem  Kalmar  Sund,  og  i  Be- 
gyndelsen af  Maj  gjordes  Landgang  i  Stockholm.s  Skjær- 
gaard.  Herfra  gik  Toget  over  til  den  finske  Bugt,  hvor 
over  50  Handelsskibe  bleve  kaprede,  og  endelig  sejlede  ni 
Skibe  til  Aalandsøerne,  erobrede  Kastelholm  Slot  den  20de 
Juli  og  afbrændte  ^s  af  Øens  Gaarde,  medens  Resten  maatte 
betale  en  stor  Brandskat.  Det  berettes  senere  af  Svaning, 
at  Severin  Norby  havde  Anførselen  over  den  sejrrige  Flaade, 
men  det  er  rimeligere  at  antage,  at  Jens  Holgersen  og 
Anders  Bille  have  udført  denne  Bedrift;  thi  disse  to  Mænd 
nævnes  stadig  dette  Aar  som  Anforere  for  Flaaden,  medens 
Severin  Norby  ikke  findes  nævnt  i  nogen  samtidig  Kilde 
fra  dette  Aar.  I  Avgust  laa  Anders  Bille  med  sine  Skibe 
under  Gulland,  og  her  fik  han  Meddelelse  fra  Niels  Bosen 
paa  Borgholm  om,  at  de  Svenske  havde  samJet  en  betydelig 
Troppestyrke  for  at  erobre  og  storme  Kalmar  Slot.  Det  er 
formodentlig  saaledes  ogsaa  Anders  Bille,  der  i  Begyndelsen 
af  Septbr.  paa  ny  viser  sig  ved  Kalmar  med  sine  Skibe.  I 
Midten  af  Maaneden  kom  Jens  Holgersen  til  med  7  Skibe, 
og  der  kæmpedes  i  de  følgende  Dage  med  de  Svenske  i 
Kalmar  Stad.  Herfra  drog  en  Del  af  Flaaden  til  Solves- 
borg  og  samledes  atter  med  Jens  Holgersen  i  Begyndelsen 
af    Oktober.       I    Slutningen    af    Maaneden     sejlede    Flaaden 


')    Styffe,   a.   St.   V.    171.      Handl.    ror.   Skand.   Hist.   XX.    124. 

20* 


308  ANDERS    BILLE    OG    JENS    HOLGERSEN. 

hjem;     Jens     Holgersen    var    i     Midten    af    November     paa 
Galland  ij. 

Resultatet  af  dette  Togt,  som  havde  varet  fra  April  til 
November,  var  ikke  ret  betydeligt.  Det  var  lykkedes  at 
forstærke  Kalmar  og  erobre  Aalandsøerne,  og  forskjellige  Steder 
langs  Kysten  vare  blevne  plyndrede;  rigtignok  havde  Hemming 
Gad  i  Kalmar  Stad  modstaaet  alle  Forsøg  paa  at  tage 
Staden,  men  Flaaden  havde  til  Gjengjæld  bibragt  Sverig  et 
betydeligt  Tab  ved  at  hindre  al  Handel  og  opbringe  en 
Mængde  Skibe.  Byttet  var  stort,  og  efter  Tidens  Skik  og 
Brug  deltes  det  mellem  Kongen,  Skibsførerne  og  Mand- 
skabet. ;\nders  Bille  kom  i  den  Anledning  i  Strid  med 
Jens  Holgersen  angaaende  Delingen  af  noget  Byttegods ;  den 
sidste  mente,  at  Anders  Bille,  som  havde  solgt  et  Par  tagne 
Skibe  med  deres  Indhold  i  Kjøbenhavn,  havde  beregnet 
ham  og  hans  Folk  for  lidt.  Hvem  der  havde  Ret ,  vides 
ikke,  men  Jens  Holgersen  sendte  imidlertid  en  Høvedsmand 
til  Kjøbenhavn  for  at  gjøre  sine  Fordringer  lige  over  for 
Anders  Bille  gjældende'-). 


')  Efter  Styffe,  a.  St.  V.,  Indledningen  og  forskj.  Aktstykker  i  Handl, 
ror.  Sk.  Hist.  XX  og  Grønblad,  Nya  kållor  till  Finlands  Medeltidshist. 
Brevene  fra   1507. 

'■')  sSoni  Eders  Naade  vel  fortænker,  at  E.  N.  skrev  mig  til  i  Foraaret, 
at  mit  Folk  skulde  følge  Anders  Bille,  og  hvad  de  fik  skulde  »bytes« 
i  Kjøbenhavn,  og  jeg  og  mit  Folk  skulde  faa  derudaf,  hvad  os  burde 
have;  efter  E.  N.'s  Skrivelse  rettede  jeg  mig  efter,  og  det  Skib,  som 
Anders  Bille  og  mit  Folk  tog  til  Paaske,  der  var  udi:  9  Læster  Mjød, 
3  Læster  Tjære,  11  smaa  Hundred  Klapholt  og  340  Stkr.  Kabelgarn 
foruden  andet  Smaaplok,  som  solgt  var  for  8  Mark,  og  saa  dertil 
Skibet.  Og  var  udi  en  anden  Skude,  som  de  og  finge,  .  .  .  Jern  og  to 
Kister  her  paa  Havet.  Mit  Folk  annammede  105^2  Mark;  haabes  mig, 
at  E.  N.  flyr  mig  og  mit  Folk,  hvad  os  bør  at  have  derudaf  og  ant- 
vorde  det  denne  Brevviser  Niels  Vinther,  og  beder  jeg  E.  N.  ydmyge- 
ligst,  at  E.  N.  vilde  værdes  til  at  skrive  mig  her  et  .Svar  paa  igjen 
med  denne  Brevviser.  Kjære  Herre ,  som  E.  N.  rører  i  E.  N.'s 
Skrivelse,  at  Anders  Bille  haver  fornøjet  mit  Folk  for  det  Gods,  de 
toge    tilhobe,    da    sender    jeg    den    samme    Svend    til  E.   X.,    som    var 


ANDERS    BILLE    OG    NIELS    HACK.  3O9 

Efter  sin  Hjemkomst  opholdt  Anders  Bille  sig  paa  sit 
Len,  Stege  Slot  paa  Møen,  og  her  besøgte  Kong  Hans  ham 
den  20de  Decbr,  ^)  Ved  Juletid  plejede  Kong  Hans  i 
Almindelighed  at  opholde  sig  hos  Torben  Bille  og  Fru 
Edel  paa  Vordingborg,  og  Anders  Bille  er  formodenlig  fulgt 
med  Kongen  og  har  aflagt  et  Besøg  hos  sin  Broder  og 
Svigerinde.  Han  var  nemlig  i  Kongens  Følge,  da  denne  i 
de  første  Dage  af  Januar  1508  drog  over  til  Skaane.  Man 
ventede  almindelig,  at  de  Svenske  denne  Vinter  vilde  gjøre 
et  Indfald  i  Skaane,  og  Kong  Hans  havde  derfor  samlet  en 
Del  Folk,  hvormed  han  selv  vilde  laigge  sig  i  Vinterkvarter 
i  denne  Landsdel.  Hellig  tre  Kongers  Aften  var  lian  i 
Helsingborg,  hvor  Ærkebispen,  Rigsraadet  og  den  skaanske 
Adel  med  et  talrigt  Følge  havde  givet  Møde.  Næsten  alle 
Medlemmer  af  Billeslægten  vare  til  Stede,  alle  i  Følge 
kongelig  Befaling  med  deres  væbnede  Svende.  Kun  Anders 
Bille  var  ikke  tilkaldt  som.  Lensmand,  han  var  blevet  ud- 
nævnt til  Fodermarsk  og  fulgte  i  denne  Egenskab  med 
Kongen  paa  hans  Rejse.  Iblandt  de  tilstedeværende  var 
ogsaa  den  gamle  Rigsraad  Niels  Hack  fra  Hackeberga  i 
Skaane,  en  af  Ærkebiskop  Birgers  hadskeste  Fjender.  Mellem, 
ham  og  Anders  Bille  opstod    der   den  8de  Januar    en    heftig 


Høvedsmand  paa  mit  Skib,  og  som  annammede  Pengene  af  Anders  Bille, 
han  kan  ydermere  undervise  E.  N.,  hvad  Penge  han  fik  og  hvad 
<dedinge>  han  gjorde  med  Anders  Bille.  Jeg  veed  der  ikke  mere 
udaf,  uden  som  de  sige  for  mig.  Kjære  n.  H.,  værdes  E.  N.  at  vide, 
at  mig  var  sagt,  at  E.  N.'s  Folk  sagde  den  Tid,  de  kom  til  Kjøben- 
havn,  at  de  løbe  herfra  for  Spisning  og  Felallie.  For  Spisnings  Skyld 
havde  de  ikke  gjort  behov  at  løbe  herfra,  havde  de  ellers  villet  blive 
her,  jeg  vilde  vel  fundet  Raad  dertil  udaf  saadan  Spisning,  som  her 
falder  paa  Laudet,  ehvo  jeg  havde  pyntet  det;  men  skaansk  Sild  eller 
Kabelliav   falder  her   ikke   paa  Landet     og  var  det   mig  højt    nok   imod, 

at    de    vare    aflobne    før   jeg    kom    hjem Visborg,    den    Søndag 

næst    efter     S.     Mortens    Dag     (''^n}     1507. »      Geh.   Arch.       Indkomne 
Breve   til  Danske  Kancelli. 
^)    Paludan,   Møens  Beskrivelse   II.      289 — 90. 


3IO  ANDERS    BILLE    OG    NIELS    HACK. 

Trætte,  uvist  af  hvilken  Aar.sag,  og  Anders  Billes  Hidsighed 
løb  i  den  Grad  af  med  ham,  at  han  drog  sit  Værge  og 
dræbte  Niels  Hack.  M 

Om  Motiverne  til  denne  Handling  har  det  ikke  været 
muligt  at  finde  nogensomhelst  Oplysning.  Hvor  nær  det 
end  ligger,  at  stille  Povl  Laxmands  og  Niels  Hacks  Drab 
sammen  og  drage  Sammenligninger  mellem  de  to  Mænds 
senere  Skjæbne,  som  myrdede  to  saa  højstaaende  Rigets 
Mænd,  saa  kan  det  dog  kun  blive  den  maaske  rent  til- 
fældige ydre  Lighed  vi  opdage.  At  sætte  Ærkebispen  i 
Forbindelse  med  Drabet  —  det  skete  jo  i  hans  og  Kongens 
Nærværelse  —  er  der  ikke  mindste  Anledning  til;  at  Ebbe 
Strangesen  og  Anders  Bille  hurtig  opnaa  Kongens  Tilgivelse 
og  atter  komm.e  til  Ære  og  Værdighed,  er  kun  et  Bevis 
for,  at  den  moralske  Maalestok  den  Gang  var  en  anden  end 
nu.  Sandsynligvis  skyldtes  denne  Ulykke  gammelt  Fjend- 
skab og  ustyrlig  Heftighed.  Hvor  mange  Exempler  frem- 
byde ikke  Datidens  Historie  paa  slige  Begivenheder,  og 
Voldsmændene  nyde  bagefter,  naar  de  have  forliget  sig  med 
den  Dræbtes  Slægt  og  betalt  Bøden  for  Drabet,  den  samme 
Anseelse  hos  Samtiden.  «At  komme  for  Skade »  var  det 
betegnende  Udtryk,  som  m,\n  anvendte  i  slige  Tilfælde;  det 
antyder  en  vis  Medynk,  Cn  let  Beklagelse,  men  ingen  For- 
dømmelse. -) 

I  dette  Tilfælde  —  ligesom  i  Ebbe  Strangesens  —  kom 
dog  den  mislige  Omstændighed  til,  at  Drabet  var  fore- 
gaaet  i  selve  Kongens  Gaard.  Det  var  en  Krænkelse  af 
Kongens  Husfred,  som  allerede  i  og  for  sig  kunde  straffes 
med  Døden.  Anders  Bille  maatte  da  skyndsomst  flygte  bort 
ra  Hoffet,    fulgt  af  Kongens  Unaade.     Foreløbig   synes   han 


*)  Eo  ipso  anno  Dn.  1508.  feria  2.  post  Epiphaniam  cæditur  Helsing- 
burgi  Nicolaus  Hack  ab  Andrea  Bilde,  præsentibus  tum  in  arce  Rege 
ipso  et  Archiepiscopo  cum  aliis  nonnidlis  regni  proceribus».  Rørdam, 
Monumenta  2.   k.   II.    18 1. 

')     -Smlgn.    Brasch,    Bregentved  S.    113 — 1 14. 


ANDERS    BILLE    1    BRANDENBURG.  3  I  I 

dog  at  have  holdt  sig  skjult  paa  Sjælland,  muligvis  paa 
Abrahamstrup,  hvor  han  vides  at  have  opholdt  sig  i  Februar.  ^) 
Den  15de  April  finde  vi  ham  paa  Vordingborg,  atter  denne 
Gang  hos  Broderen  Torben  og  Fru  Edel.  -)  Han  har  mulig 
paakaldt  dennes  Intervention  hos  Kongen,  dog  uden  Held; 
thi  kort  efter  maatte  han  forlade  Landet.  Han  drog  nu 
ned  til  Brandenburg  til  Kongens  Datter  Elisabeth,  og  her 
lykkedes  det  ham  at  faa  Kurfyrsten  til  at  tale  hans  Sag  hos 
den  fornærmede  Konge.  Allerede  i  Avgust  Maaned  var 
Sagen  bragt  i  Orden.  Den  15de  Avgust  udstedte  Kurfyrsten 
et  Vidnesbyrd  for  Anders  Bille,  hvori  han  erklærede,  at 
han  paa  dennes  Opfordring  var  gaaet  i  Forbøn  for  ham  hos 
Kong  Hans,  og  at  denne  igjen  havde  taget  ham  tilNaade.^) 
Saaledes  kunde  Anders  Bille  nu  atter  vende  hjem,  thi 
Kurfyrstens  Brev  maatte  vel  have  samme  Betydning  som  et 
Slags  kongeligt  Lejdebrev.  I  September  Maaned  var  han 
hjemme,  men  hans  Stilling  var  dog  alt  andet  end  sikker, 
saa  længe  han  endnu  ikke  havde  Kongens  eget  Brev  eller 
var  udsonet  med  den  dræbtes  Slægt.  Fra  Skaane  var  han 
saa  godt  som  udelukket,  her  vilde  han  ufejlbarlig  være 
bleven  dræbt,  hvis  han  havde  vist  sig.  Slægten  Hack  var 
en  gammel  og  anset  Slægt  med  talrige  Forbindelser  blandt 
den  skaanske  Adel.  Værgemaalet  for  den  afdødes  Børn 
havde  Henrik  Krummedige  overtaget,  en  Mand,  hvis  tidligere 
Gjerninger  viste,  at  han  ikke  var  bange  for  at  benytte  sig 
af  de  voldsomste  Midler.  Et  Brev  fra  Anders  Billes  Svoger, 
Henrik  Knudsen,  oplyser  om  Situationen.  Anders  Bille  havde 
hidtil  opkrævet  Landgildet  af  Søsterens  Ejendomme  i  Skaane. 
Nu  spørger  Svogeren  ham,  om  det  ogsaa  er  hans  Vilje  og 
Lejlighed    at    gjøre    det   i   Aar;    i    bekræftende  Fald  tilbyder 


^)  Johan  Oxes  Mageskiftebrev  med  Peder  Bille,  dat.  Abrahamstrup,  25 
Februar,  forseglet  af  Torben  og  Anders  Bille.  Geh.  Arch.  Voss 
Horns  Hrd.   23. 

')    Wegener,   Abrahamstrup   S.  46 — 47. 

^)    Aarsberetn.   fra  Geh.   Arch.  I.   68. 


312  ANDERS    BILLES    BRYLLUP. 

han  at  lade  sine  Svende  ride  samnnen  med  hans  der  i  Landet^). 
Hvor  pinlig  maa  ikke  disse  Forhold  have  været  for  Anders 
Billes  Trolovede  Pernille  Krognos  og  hans  Svigermoder,  der 
havde  deres  Hjem  og  Slægt  i  denne  Egn.  Trolovelsestiden 
var  nu  til  Ende,  men  Brylluppet  kunde  ikke  fejres,  som  Skik 
og  Brug  var,  i  Brudens  Hjemstavn,  og  desuden  hvilede  endnu 
Kirkens  Band  over  Anders  Bille.  For  dette  maatte  han  først 
løses,  og  det  har  utvivlsomt  været  en  af  hans  første  Hand- 
linger efter  hans  Hjemkomst  at  underkaste  sig  den  ydmygende 
Kirkebod.  «Iført  en  Bodfærdigs  simple  ensfarvede  uldne 
Dragt,  blottet  for  ethvert  Smykke  og  uden  Vaaben  eller 
Værge,  maatte  han  ydmyg  indfinde  sig  udenfor  Kirkedøren, 
staa  aabenbar  Skrifte,  og  efter  at  have  bekjendt  sin  Synd 
modtage  Afløsning  med  Tilsagn  om  Gjenoptagelse  i  Kirkens 
Skjød,  naar  han  udførte  de  strænge  Bodsøvelser,  som  i  slige 
Tilfælde  paalagdes  -).  Efter  Udsoningen  med  Kirken  kunde 
Brylluppet  fastslaas,  og  Advent  Søndag,  den  3dje  December, 
blev  bestemt  til  Fuldbyrdelsen  af  den  hellige  Flandling^). 
Den  nævnte  Dag  .stod  Brylluppet  paa  Stege  Slot  hos  Anders 
Bille,  men  det  fejler  ikke,  at  der  jo  har  hvilet  en  tung  og 
tr3'kket  Stemning  over  Brudeparret  og  Gjæsterne.  Som  en 
truende  Uvejrsky  svævede  den  endnu  uafgjorte  Sone  med 
den  Dræbtes  Slægt  over  de  Unges  Hoved. 

Med  Kongen  var  Anders  Bille  dog  allerede  forinden 
kommet  paa  en  venskabelig  Fod.  Den  5te  November  havde 
han  været  i  Kjøbenhavn  og  faaet  afgjort  et  Pengemellem- 
værende med  Kong  Hans,  som  endnu  henstod  uafgjort  fra 
det    forrige    Aar,    da   Kalmar    Slot    blev    undsat^).       Endnu 


^)  Henrik  Knudsen  til  Anders  Bille,  Dorninge,  9.  Septbr.  150S.  Orig.  i 
Danske  Adels  Breve   5.    13. 

=*)    Allen,  a.   St.   IV.    i.   S.    160—61. 

')    Brasch,   Bregentved   S.    114 — 15. 

*)  «Vi  lians  etc.  gjør  vitterligt,  at  os  elsk.  Anders  Bille,  vor  Embeds- 
mand paa  Stege,  haver  nu  gjort  os  god  Rede  og  Regnskab  for,  hvor 
han    haver    ladet    og    udgivet    de    200  Mark,    som    han    til  vort  Behov 


ANDERS    BILLE    UDSONES    MFD    KONGEN.  31  3 

tydeligere  Bevis  paa  Kongens  Naade  var  det,  nt  Anders 
Bille  den  30te  Novbr.,  tre  Dage  før  Brylluppet  i  Stege,  havde 
Æren  af  Kongens  Besøg  paa  sin  Gaard  Søholm^).  Som 
sædvanlig  tilbragte  Kongen  atter  dette  Aar  Julen  paa  Vording- 
borg, og  herfra  modtog  Anders  Bille  flere  kongelige  Skrivelser 
angaaende  Udrustninger  til  det  paatænkte  Tog  mod  Sverig 
næste  Foraar.  Den  endelige  Udsoning  med  Kongen  fandt 
Sted  i  Marts   1509,   idet  Kongen  da  udstedte  følgende  Brev: 

sVi  Hans  etc.  gjøre  vitterligt,  at  vi  for  højbaarne  Fyrste 
og  Fyrstindes  Markgreve  Joachim  udi  Brandenburg  og  hans 
Husfrues,  vor  kjære  Datters  Vilje  og  Bøns  Skyld  have  givet 
os  elsk.  Anders  Bille,  vor  Mand  og  Tjener  og  Embedsmand 
paa  Stege,  vort  Venskab  for  den  Sag,  som  han  kom  i  Skade 
for  og  ihjæl  slog  Niels  Hack,  og  haver  han  tilsagt  os,  at 
han  selv  skal  fordrage  sig  med  den  Dødes  Venner.  Givet 
paa  vort  Slot  Kjøbenhavn,  Tirsdagen  næst  efter  Midfaste 
Søndag  Aar  etc.  1509,  under  vort  Signet.  Dominus  rex 
per  se»~). 

Det  følgende  Aar  begyndte  Retsforfølgningen  mod  Anders 
Bille  fra  Niels  Hacks  Arvingers  Side,  men  Krigsbegivenhederne 
i  de  følgende  Aar  lagde  saa  stærkt  Beslag  paa  alles  Tid  og 
Kræfter,  at  det  ikke  kom  til  nogen  x^fgjørelse,  saa  længe 
Kong  Hans  levede. 

Denne  Ulykke  havde  hindret  Anders  Bille  i  at  deltage 
i  Søkrigen  1508;  om  hans  Brødres  og  Fætres  Deltagelse 
heri  forlyder  heller  intet.  Derimod  have  de  overværet  de 
store    Fredsmøder    med    Svenskerne    i    Kjøbenhavn    i    April 


laante  af  Jens  Holgersen  nu,  som  Kalmar  Slot  undsai  vorde,  og  hvad 
han  nu  haver  deraf  igjen,  har  han  ladet  vor  Skriver  M.  Anders  Glob 
fornoje  til  gode  Rede.  Thi  lade  vi  osv.  Kjøbenhavn  Slot,  5.  Novbr. 
1508.2'      Orig.   i   Danske  Adels  Breve   5.    15. 

^)  Danske  Mag.   3.   Række   II.    147. 

')  Danske  Adels  Ereve  5.  17.  Brasch,  Bregentved  S.  115.  Tilføjelsen 
Dominus  rex  per  se,  betegner,  at  Kongen  selv  har  beliandlet  Sagen  og 
ikke  ladet  sig  den  foredrage.      (Relalor). 


314  KRIGEN     1509. 

Maaned  og  i  Varberg  i  Juni  Maaned.  De  havde  haft  den 
Ærgrelse,  at  deres  gode  Ven  Niels  Bosen  var  bleven  for- 
trængt fra  sin  Forlening  af  Kong  Hans's  Yndling  Otto  Rud, 
og  Niels  Bosen  var  derpaa  atter  gaaet  over  til  Sverig,  hvor 
han  i  det  følgende  Aar  var  en  af  Kong  Hans's  ivrigste  Mod- 
standere. Ingen  troede  paa  Freden,  og  Kongen  traf  store 
Forberedelser  til  at  kunne  bring'e  en  tilstrækkelig  Styrke  paa 
Benene  til  Foraaret  i  509.  Anders  Bille  og  alle  Lensmændene 
fik  Brev  om  at  ruste  det  ledingspligtige  Mandskab  i  sit  Len 
med  Harnisk,  Værge  og  Kost  for  fire  Maaneder  og  at  mode 
med  saa  mange  Skibe,  som  han  kunde  opdrive,  8  Dage  før 
Pinse  i  Kjøbenhavn^).  Ogsaa  Hans,  Torben  og  Knud  Bille 
skulde  selv  møde  med  deres  Mandskab,  den  gamle  Hr.  Sten 
fik  derimod  Lov  til  selv  at  blive  hjemme'-).  Anders  Bille 
skulde  tillige  lade  smede  saa  mange  Dalepile,  som  han  kunde 
overkomme  at  faa  færdige^).  Det  saa  jo  alt  meget  truende 
ud,  men  ikke  desto  mindre  blev  der  i  Januar  i  ^09  sluttet 
en  Vaabenstilstand,  som  skulde  vare  til  St.  Hansdag,  paa 
hvilken  Tid  et  nyt  Møde  skulde  afholdes  i  Malmø.  Men 
som  sædvanlig  udebleve  Svenskerne,  og  da  Stilstanden  var 
til  Ende,  sejlede  den  danske  Flaade  under  Jens  Holgersen 
og  Otto  Rud  ud,  og  efter  at  have  plyndret  og  hærjet  fle^^e 
Steder  paa  den  svenske  Kyst,  angreb  de  Natten  mellem  den 
2den  og  3dje  Avgust  Finlands  Hovedstad  Aabo,  der  blev 
saa  grundig  plyndret,  at  Mindet  herom  levede  i  lange  Tider 
og  endnu  oprippedes  af  Gustav  Vasa,  naar  han  vilde  hidse 
Svenskerne  mod  de  Danske  *).  Paa  dette  Tog  har  muligvis 
nogle  af  Anders  Billes  Svende  været  med,  thi  den  3dje  Juni 
havde  han  faaet  Befaling  til  strax  at  sende  5  Mand  med 
Harnisk,  Værge  og  Spisning  indtil  St.  Mikkels  Dag  til  Kjøben- 


')  Jahn,   Unionshistorie   S.    5S1 — 82. 

^)  Danske  Mag.  4.   Række  II.     159 — 61. 

')  Kong    Hans    til    Anders    Bille.      Vordingborg    i.  Jan.    1 509.      Orig.   kgl. 

Missiver. 
*)   Om   denne  Begivenhed   se   Allen   I.  428 — 30. 


FREU    I    KJØBENHAVN     I  5O9.  315 

havn,  hvor  de  skulde  gaa  ombord  paa  Kongens  Skibe  «at 
bhve  imod  vore  og  Rigens  Fjender*  ').  Anders  Bille  har 
derimod  ikke  selv  været  med  paa  Toget;  i  Slutningen  af 
Juli  fik  han  Tilladelse  til  at  forlade  Stege  Slot  for  at  over- 
være et  iMøde,  han  havde  aftalt  med  Predbjørn  Podebusk  i 
Skaane.  Hr.  Predbjørn  giftede  sig  nemlig  paa  den  Tid  med 
hans  Svigermoder,  Fru  Anne  Gyldenstjerne,  og  vigtige  Arve- 
interesser vare  her  at  varetage'-). 

Kampen  i  Aabo  var  den  sidste  Krigsbegivenhed  i  denne 
langvarige  Fejde,  thi  den  17de  Avgust  1509  kom  Freden  i 
Stand  i  Kjøbenhavn,  hvor  de  svenske  Sendebud  indvilgede  i, 
at  Sverig  betalte  Kong  Hans  og  Dronning  Christine  aarlig 
13,000  Mark.  Det  var  Fredspartiet  i  det  svenske  Rigsraad 
med  Erik  Trolle  i  Spidsen,  der  havde  faaet  Overtaget  over 
Svante  Sture  og  Hemming  Gad.  Erik  Trolle  underhandlede 
selv  i  Kjøbenhavn,  hvor  han  atter  traf  sammen  med  sine 
Svogre  Hans  og  Torben  Bille,  der  tillige  med  Sten  Bille 
deltoge  i   Forhandlingerne'^). 


Endnu  førend  denne  Krig  var  endt,  truedes  Norden  af 
en  endnu  farligere  og  blodigere  Krig.  Kun  nødtvungen  var 
Ltibeck  gaaet  ind  paa  Freden  i  Nykjøbing  1507,  som  lagde 
en  saa  trykkende  Hæmsko  paa  dens  Handel.  Kjobmændene 
vilde  og  kunde  ikke  længer  finde  sig  i  at  være  afspærrede 
fra  Handelen  paa  Sverig.  I  Foraaret  1509  havde  de  erklæret 
sig  løste  fra  Recessen  i  Nykjøbing,  og  i  Løbet  af  Sommeren 
forefaldt  Krigsbegivenheder,  uden  at  der  endnu  var  erklæret 


')   Brevet,   nat.   Nyborg  Slot,  3dje  Juni    1509.      Orig.    kgl.    Missiver. 

*)   Kgl.   Missiver    til    Anders    Bille,    Kjøbenhavn,    29.  Juli    1509.       Orig.   i 

Top.   Saml.   paa  Papir,   Stege   5. 
^)  Hadorph,  S.  419—22,  Hvitfeldt  S.    1069 — 70. 


3l6  KRIGSBEGIVENHEDER     I5O9. 

Krig.  Al  Handel  med  Liibeck  blev  forbudt,  og  Sildefiskeriet 
i  Sundet  standsede.  Blandt  dem,  der  strax  søgte  at  drage 
Fordel  af  Forholdene,  var  Anders  Bille,  der  af  Kongen  be- 
gjærede  og  fik  Tilladelse  for  Borgere  og  Bønder  paa  Moen 
til  i  det  kommende  Efteraar  at  sejle  til  Falsterbo  og  anden- 
steds under  Skaane  og  drive  HandeP).  Om  Efteraaret  løb 
en  statelig  Flaade  ud  fra  Liibeck  bestemt  til  Sverig,  den 
kom  forbi  Møen ,  hvorfra  der  synes  at  have  været  nogen 
Forbindelse  med  de  lybske  Skibe,  thi  Anders  Bille  skaffede 
sig  det  følgende  Aar  et  Vidne  paa,  at  hans  Svende  ikke 
havde  tvunget  nogle  Karle,  som  klagede  derover,  til  at  sejle 
ud  til  de  lybske  Skibe-).  Flaaden  hærjede  paa  Bornholm, 
forsøgte  derpaa  Landgang  paa  Gulland,  hvor  den  dog  af- 
vistes af  Peder  Billes  Svigersøn  Lavrids  Skinkel,  der  samme 
Sommer  havde  afløst  Jens  Holgersen  Ulfstand  som  Befalings- 
mand paa  Visborg ^).  I  Oktober  naaede  den  Sverig,  hvor 
den  hurtig  bragte  Liv  og  Bevægelse  i  det  danskfjendtlige 
Parti. 

Ved  Efterretningen  om  den  lybske  Flaades  Angreb  og 
Plyndringer  besluttede  Kong  Hans  at  tilføje  Liibeckerne  et 
føleligt  Slag,  medens  deres  Flaade  var  borte.  Under  Søren 
Norbys  Anførsel  landede  en  dansk  Hær  i  Nærheden  af 
Travemunde  og  vakte  Skræk  og  Rædsel  i  Liibeck.  Kongen 
fulgte  selv  efter  med  Hovedhæren.  Den  21de  Oktober  1509 
var  han  paa  Nykjøbing  Slot,  hvorfra  han  sendte  Anders 
Bille  en  indtrængende  Skrivelse  om  at  møde  strax  samme 
Aften  eller  senest  næste  Dags  Middag  med  saa  mange  Svende 
han  havde  rede,  Resten  skulde  komme  bag  efter  ^).     I  Begyn- 


')   Kongebrev  af  29.  Juli   1509   i  Top.  Saml.  p.   Papir.     Stege  5. 

'■')  Vidne   af  Stege  liorgere   af  6.   Marts  15  lo  i   Danske  Adels  Breve   5.  18. 

•')  Lavrids   Skinkels  Brev  hos   Styffe,  a.   St.   V.   372—74. 

*)  <Vor  Gunst  tilforn,  Kjære  Anders.  Vi  bede  Dig  og  endelig  ville,  at 
Du  giver  Dig  strax  ufortøvet  hid  over  til  os,  saa  at  Du  visselig  est 
her  hos  os  i  Aften  eller  i  Morgen  inden  Middag  ad  seneste,  og  tag 
da  Dine  Svende  med  Dig,   som  nu  rede  ere  med  deres  Heste.     Hvilke 


ANDERS    I-.ILI.I'..^    KOK>\.vl<    AF    MØEN.  31/ 

(lelsen  af  November  var  hele  Hæren  samlet.  Men  det  blev 
kun  et  kortvarigt  Felttog.  Hertug  Frederik  og  Stænderne  i 
Hertugdømmerne  erklærede  sig  neutrale,  og  da  man  snart 
kunde  vente  den  lybske  F'laade  hjem  fra  Sverig,  afskedigede 
Kongen  Lejetropperne  og  drog  med  sit  I.edingsmandskab 
tilbage  til  Danmark.  Den  2den  December  var  Kong  Hans  i 
Nyborg,  hvorfra  han  udstedte  Indbydelse  til  et  Rigsraads- 
møde  i  Kalundborg  i  Marts  Maaned    1510^). 

Skjønt  Liibeckerne  forst  udstedte  deres  Krigserklæring 
den  2ide  April  15 10,  sværmede  deres  Kapere  allerede  langt 
tidligere  omkring  paa  de  danske  Farvande  og  anrettede  be- 
tydelig Skade.  I  Maj  Maaned  løb  endelig  Flaaden  ud  fra 
Liibeck.  Dens  første  Besøg  gjaldt  Møen.  Liibeckerne 
skulle  være  gaaede  i  Land  ved  Borre  By,  som  dengang  laa 
ved  en  lille,  endnu  for  Fartøjer  sejlbar  Fjord.  Efter  i  Bund 
og  Grund  at  have  ødelagt  den  lille  By,  som  nu  er  en  ubetydelig 
Landsby,  og  plyndret  i  Omegnen,  ankom  de  Natten  mellem  den 
30te  Maj  og  iste  Juni  til  Stege.  Stege  var  da  en  velbe- 
fæstet By;  den  store  af  Valdemar  Atterdag  byggede  Borg 
dannede  et  Led  med  i  Fæstningsværkerne  og  beskyttede 
Byen  mod  Søsiden.  Indenfor  Stadens  Mure  havde  en  stor 
Del  af  Landbefolkningen  søgt  Tilflugt,  og  medens  Liibeckerne 
plyndrede  det  aabne  Land,  havde  Anders  Bille  truffet  alle 
Foranstaltninger  til  at  møde  et  Angreb  af  dem  med  størst 
mulig  Kraft.  De  lybske  Knægte  under  Anførsel  af  Gert 
Stolterbole  synes  ikke  at  have  ventet  stor  Modstand  af 
Stege  Borgere.  Men  heri  bleve  de  skuffede.  Den  iste  Juni 
stormede    de    Staden,     det    lykkedes    dem    at    komme    over 

flere  Dine  Svende,  du  vil  have  med  Dig  og  ikke  ere  rede,  dem  lader 
komme  efter  Dig,  og  tag  r)ine  egne  Heste  og  Harnisk  strax  med  Dig. 
Her  forlade  vi  os  visseligen  til,  at  Du  her  ingen  Forsømmelse  tager, 
thi  at  os  her  paa  stor  Magt  ligger.  Befalende  Dig  Gud.  Nykjøbing 
Slot,  de  elleve  Tusind  Jomfruers  Dag  1509.«  Orig.  kgl.  Missiver. 
^)  Kongebrev  til  Henrik  Krummedige,  Embedsmand  paa  Laholm,  Nyborg 
2.  Decbr.      Orig.   kgl.   Missiver. 


3  I  8  ANDERS    BILLES    FORSVAR    AF    STEGE. 

Gravene  op  paa  Volden ;  men  under  den  haardnakkede  Kamp 
ilede  alle  vaabenføre  Mænd  til  det  truede  Punkt,  selv  Kvinder, 
fortælles  det,  mødte  med  kogende  V^and  og  flydende  Tjære, 
medens  Bøssekugler,  Pile,  Kastespyd  og  Stene  regnede  ned 
over  dem.  Gert  Stolterbole,  som  modig  gik  i  Spidsen,  blev 
dødelig  saaret,  og  Anførerens  Fald  gav  Signalet  til  en  vild 
Flugt.  Nu  aabnedes  Byens  Porte  og  under  Anders  Billes 
Anførsel  forfulgte  Borgerne  og  Slottets  bevæbnede  Svende 
de  flygtende  Fjender.  I  P'ølge  det  lokale  Sagn  skulle  de 
have  indhentet  dem  ved  Højby  (nu  Nyborre)  og  slaget  dem 
ved  de  saakaldte  Mandshøje,  der  siges  at  være  opkaldte 
efter  denne  Kamp.  Til  Slutning  styrtede  Liibeckerne  sig  i 
Havet  og  vadede  ud,  indtil  Baadene  fra  deres  Skibe  kunde 
tage  dem  op'). 

Det  modige  Forsvar  af  Stege  har  sikret  Anders  Bille 
et  smukt  Eftermæle  som  Kriger.  Kong  Hans,  der  altid  viste 
sin  Taknemmelighed  ligeoverfor  sine  tapre  Krigere,  ydede 
strax  ham  og  de  kjække  Borgere  sin  Anerkj endelse  for  deres 
modige  Daad.  I  Midten  af  Juli  drog  han  selv  over  til  Stege-), 
og  Anders  Bille  har  nu  utvivlsomt  set  den  sidste  Rest  af 
Kongens  Unaade  forsvinde.  Frygten  for,  at  Fjenden  atter 
skulde  hjemsøge  Øen,  nødvendiggjorde  kraftige  Forsvars- 
anstalter,  og  Anders  Bille  har  derfor  ikke  kunnet  forlade  sit 
Len,  saa  længe  Krigen  varede.  Hans  Hustru  har  i  denne 
farefulde  Tid  sikkert  ikke  opholdt  sig  paa  et  saa  udsat 
Sted,  men  søgt  Ly  indenfor  Klostrets  Mure.  Herpaa  tyder 
det  hen ,  at  hun  netop  i  Krigsaaret  1 5 1 1  lod  sig  optage  i 
St.  Antonii  Orden  og  af  Forstanderen  for  St.  Antonii  Kloster 
i  Præstø    fik  Tilsagn    om    at    blive    delagtig    i    alle    de    gode 


')   Svaning,     Chron.    Joh.    regis    L.   1.   3,    Paludan,     Møens    Beskrivelse    I. 

281—82,  Allen,  a.   .St.  S.   520 — 21. 
^)  To  kongelige   Breve    daterede    15de   og    i6de  Juli   i   Orig.   kgl.   Missiver. 


hSGE     Hil. LE.  319 

Gjerninger,  der  øvedes  i  Ordenens  365  Klostre,  og  i  den 
Aflad,   som   Paverne  havde  tillagt  disse  Klostre^) 

Søkrigen  med  Hansestæderne  1510  og  151 1  danner, 
som  bekjendt,  et  Vendepunkt  i  Danmarks  Krigshistorie.  I 
disse  Aar  lægges  Grunden  til  den  store  Rigsjiaade,  som  fra 
nu  af  skulde  afløse  den  tidligere  I^edingsflaade,  og  Jens 
Holgersens  og  Severin  Norbys  store  Bedrifter  i  Kampen  med 
Liibeckerne  gjorde  Flaaden  til  Nationens  Stolthed.  Kong 
Plans  har  den  uvisnelige  Fortjeneste  at  have  skabt  denne 
Flaade.  Med  utrættelig  Energi  arbejdede  han  lige  til  sin 
Død  paa  Rygningen  og  Udrustningen  af  de  store  Krigsskibe, 
hvis  Mage  man  hidtil  ikke  havde  set  i  Østersøen.  I  Kjøben- 
havn  var  Flaadens  Hovedværft,  og  Lensmanden  her  havde 
Overopsynet  med  Flaadebygningen.  Fra  Aaret  15 10  be- 
klædtes   denne    vigtige  og  ansvarsfulde  Post  af  Esge   Bille""). 

Esge  Bille,  Peder  Billes  Søn,  var  født  ca.  1480.  Om 
hans  Ungdom  vides  intet,  hans  Navn  forekommer  ikke  i 
noget  Aktstykke  før  hans  Tiltrædelse  af  Posten  som  Lens- 
mand i  Kjebenhavn  15 10.  Men  at  man  netop  valgte  ham 
til  en  saa  ansvarsfuld  Post  i  en  saa  alvorlig  Tid,  tyder  hen 
paa,  at  han  allerede  da  maa  have  haft  et  anset  Navn.  Han 
kom  ikke  til  personlig  at  tage  Del  i  Krigen.  Hans  Hoved- 
virksomhed blev  —  som  omtalt  —  at  tilsee  Flaadens  Ud- 
rustning, at  sørge  for  dens  Aftakling,  naar  Søkrigen  var 
forbi,  at  ordne  og  fordele  det  gjorte  Bytte  m.  m.  En 
Mængde  kongelige  Befalinger  til  Eske  Bille  fra  Aarene 
1 5 10 — 12  ere  endnu  bevarede  og  vidne  om  den  utrættelige 
Udholdenhed ,  hvormed  Kongen  bar  Omsorg  for  selv  de 
mindste  Detailler^). 


')     KirkehisL    .Saml.   II.    104  —  105. 

')    Jvfr.   om   Flaaden  i  Kong  Hans's  Tid   Allen   a.    St.   I.   S.    560 — 63'. 

')  Som  Exempel  kan  anføres  følgende  Brev  fra  Kong  Hans  til  Eske  Bille 
af  30.  Septbr.  151 1  :  «Vi  bede  Dig,  at  Du  skriver  os  til,  hvor  mange 
Byssestokke,  Du  behøver  til  Kartover,  Slanger  og  Jernbosser  til  von 
vort   Behov,   og   hvor   mange   af  hvert  Slags   og   hvor   store,   tykke,   lange 


320  ESGE    BILLE    LENSMAND    I    KJØBENHAVN. 

Kort  efter  Nederlaget  paa  Møen  var  den  lybske  Flaade 
sejlet  op  i  Sundet;  den  danske  Flaade  var  endnu  for  ringe 
til  at  kunne  maale  sig  med  den  lybske,  men  der  var  truffet 
saa  gode  Forsvarsforanstaltninger,  at  Liibeckerne  intet  Sted 
kunde  gjøre  Landgang,  og  Flaaden  sejlede  derpaa  tilbage 
til  Trave.  Nu  stak  de  danske  Udliggere  i  Søen  og  op- 
bragte adskillige  lybske  Handelsskibe.  Tre  af  disse  bleve 
forte  til  Kjøbenhavn,  og  da  Kongen  formodede ,  at  der 
fandtes  noget  Sølv  ombord  paa  et  af  de  tagne  Skibe,  fik 
Eske  Bille  Befaling  til  at  undersøge  alt  Godset  og  ikke 
fordele  Byttet  mellem  Mandskabet,  før  Kongen  selv  kom  til 
Kjøbenhavn  ^). 

I  Begyndelsen  af  Juli  viste  atter  Liibeckerne  sig  i  Søen, 
36  Skibe  stærke,  hærjede  Bornholm  og  forenede  sig  derpaa 
med  den  svenske  Flaade  i  Kalmar.  I  Sverig  havde  Krigs- 
partiet nemlig  paa  ny  faaet  Overhaand ,  og  Kong  Hans 
maatte  nu  værge  sig  mod  Angreb  baade  fra  Nord  og  Syd^). 
Han  ilede  strax  til  Kjøbenhavn  og  udnævnte  Henrik  Krumme- 
dige  til  Høvedsmand  for  Flaaden.  Fra  Holland  havde 
Kongen  nylig  modtaget  Kanoner,  Bøsser  og  Takkelage,  som 
Eske  Bille  fik  Ordre  til  at  lade  bringe  ombord  paa  en 
Jagt,  der  skulde  føre  det  til  Sønderborg,  hvor  man  netop 
byggede   et   nyt    stort    Skib^).     Imidlertid    var    den    forenede 


og  brede  de  være  skulle.  Og  have  vi  tilskrevet  M.  Hans,  vor  Skib- 
bygger  der  udi  Kjøbenhavn,  at  han  skal  skrive  os  til  hvor  mange, 
hvor  store,  tykke,  lange  og  brede  cbordt«  vi  behove  til  et  Skib 
Karaffwelen  paa  300  Læster,  og  dertil  med  hvor  store,  lange  og  brede 
Bjælkerne  derudi  være  skulle,  og  desligest  hvor  stort  og  hvor  meget 
Indholtet  være  skal.  Og  have  vi  derpaa  intet  Svar  fanget  af  ham, 
bede  vi  Dig,  at  Du  forfarer  Lejligheden  derom  med  forne.  M.  Hans 
og  beskikker  det  saa,  at   vi   nu  strax   fange  der  Besked  paa.'' 

*).  Breve  fra  Kong  Hans  dat.,  Kjøge  15.  og  16.  Juli  1510.  Eske  Billes 
Svar  dat.    18.  Juli.     Orig.  kgl.   Missiver  og  Danske  Kongers  Hist.  3. 

*)    Det  svenske   Opsigelsesbrev  er  dat.   9.   Avgust    15 10.      Regesta  Dipl. 

^)  Kg.  Hans  til  Eske  Bille,  Kjøbenhavn,  6.  Avg.  15 19.  Danske  Adels 
Breve    1.    i. 


SØKRIGEN     151  I.  321 

lybsk-sven.ske  Flaade  gaaet  i  Land  paa  Lolland,  hvor  Rødby, 
Nakskov  og  Halsted  Kloster  gik  op  i  Luer.  Kong  Hans 
ilede  hurtig  den  betrængte  Landsdel  til  Hjælp,  selv  gik  han 
i  Land  paa  Falster^),  medens  Flaaden  under  Henrik 
Krummedige  tilføjede  de  lybske  Landsknægte  et  foleligt 
Nederlag  ved  Nakskov.  Liibeckerne  sejlede  derpaa  tilbage 
til  Trave,  og  der  var  foreløbig  atter  Ro  i  de  danske  Far- 
vande. I  Slutningen  af  Oktober  gik  den  danske  Flaade  i 
Havn,  og  Eske  Bille  skulde  nu  sørge  for  Aftaklingen.  «Vi 
bede  Eder,»  skriver  Kongen  til  Eske  og  Slotsskriveren  Hr. 
Anders,  <at  I  tilsee,  at  det  Takkel  og  Tov,  som  findes  paa 
vore  Skibe,  der  nu  ere  indkomne  til  Kjøbenhavn,  bliver  vel 
forvaret,  og  at  I  tilskikke  en  Skipper  paa  hvert  Skib,  som 
kan  tage  Skibet  og  de  Takkel  og  Tov,  som  derpaa  ere,  i 
Forvaring,  samt  vide  at  gjøre  Rede  derfor  og  have  dem 
færdige  til  F^oraaret,  naar  det  gjøres  behov >  -). 

I  Vintertiden  arbejdedes  der  af  al  Kraft  paa  Flaaden 
og  med  saa  godt  Resultat,  at  Kongen  i  Foraaret  15  11  kunde 
lade  en  Flaade  paa  20  store  Skibe  gaa  i  Søen^j.  I  Slut- 
ningen af  Marts  fik  Eske  Bille  Ordre  til  at  befale  Jørgen 
Kock  at  holde  sine  Skibe  sammen  og  « gjøre  sit  bedste  , 
indtil  den  øvrige  Flaade  kom  i  Søen.  Han  skulde  sende  et 
Bud  til  Flensborg,  hvor  Kongen  da  vilde  give  dem  nærmere 
Ordre,  hvor  efter  de  skulde  rette  sig'*).  Det  lykkedes  strax 
at  opsnappe  to  fjendtlige  Skibe,   af  hvis  Gods  Kongen  eftet 


'■)    Kg.     Hans    til    Eske    Bille,    Nykjøbing,    17.    Avgust    1510.       Orig.    kgl. 
Missiver. 

*)    Kg.   Hans    til    Eske    Bille,    Kallundborg   Slot,   4.   Novbr.    15 10.      D.   Ad. 
Br.    7.  2. 

3)    Allen,  a.  St.   I.    565. 

*)  Kg.  Hans  til  Eske  Bille,  Rudgaardt,  23.  Marts  1511.  Orig.  kgl. 
Missiver.  Denne  Jørgen  Kock  var  ikke,  som  det  jævnlig  siges,  den 
senere  bekjendte  Jørgen  Mønter  i  Malmø.  Han  havde  150S  og  1509 
været  i  Slotsloven  paa  Kalmar,  blev  derpaa  anvendt  i  Krigen  mod 
Liibeckerne,  men  var  død  25.  Febr.  1512,  da  hans  Enke  Mette  fik 
Kongens  Brev  paa  hans  Gods.  Orig.  kgl.  Missiver. 
I  21 


322-  SØKRIGEN    151  I. 

Sædvane  lagde  Beslag  paa  sin  Part^).  I  Slutningen  af  April 
kom  Kongen  atter  til  Kjøbenhavn,  Jens  Holgersen  udnævntes 
til  Flaadens  Befalingsmand,  og  i  Maj  begyndte  det  Togt, 
som  skulde  skaffe  Jens  Holgersen  saa  stor  Berømmelse  og 
blive  den  danske  Flaades  første  store  Bedrift.  Kong  Hans 
opholdt  sig  hele  Sommeren  dels  paa  Vordingborg,  dels  paa 
Lolland  og  Falster  for  at  være  Krigsskuepladsen  saa  nær 
som  muligt-,  den  unge  Kong  Christiern  færdedes  ogsaa  her 
paa  samme  Tid ,  og  sandsynligvis  har  en  stor  Del  af  den 
danske  Landmagt  været  samlet  paa  de  sydhge  Øer  for  at 
afværge  mulige  Angreb.  Torben  Bille  havde  dette  Aar  en 
Kommando,  men  om  hans  Virksomhed  forlyder  intet ^).  Det 
var  en  travl  Tid  for  Eske  Bille.  Næsten  daglig  kom 
kongelige  Breve  med  Ordrer,  som  strax  skulde  udføres. 
Vaaben  og  Vogne  skulde  afsendes  til  Hæren,  Breve  skikkes 
til  Jens  Holgersen  «ufortøvet»,  til  Tyge  Krabbe  paa  Helsing- 
borg og  Raadet  i  Skaane,  der  stadig  underhandlede  med 
Svenskerne,  Ammunition  og  Proviant  til  Fæstningerne,  Kabel- 
tov til  Flaaden,  o.  s.  v. 

Efterat  Jens  Holgersen  i  Maj  og  Juni  havde  hærjet 
Nordtysklands  Kyster  og  truet  Liibeck ,  Stralsund,  Wismar 
og  Rostock,  kom  en  Del  af  Flaaden  den  iste  Juli  tilbage 
paa  Kjøbenhavns  Rhed.  Men  den  utaalmodige  Konge  lod 
den  ingen  Ro.  Allerede  2den  Juli  fik  Eske  Bille  Befaling 
til  strax  at  lade  alle  de  for  Haanden  værende  Skibe  løbe 
til  Gedsor  og  forene  sig  med  Jens  Holgersen;  en  særlig 
Befaling  blev  givet  til  Klavs  Bille,  ogsaa  kaldet  Norby; 
han  skulde  begive  sig  i  Land  til  Kongen,  der  ønskede 
at  tale  med  ham^).  I  Juli  Maaned  løb  endelig  den 
lybske    Flaade    i    Søen.     Efter    i    nogen   Tid    at   have   ventet 


')    Samme  til  Samme.     Flensborg,    i.  April    151 1.     Orig.  kgl.  Missiver. 
^)    Kg.    Hans    befaler    23.    Juni    fra    Vordingborg    Eske    Bille    at    lade    de 

Skibe,  som  Torben  Bille  paa  Kongens  Befaling  sender  til   Kjøbenhavn, 

med  Kalksten.     Orig.  kgl.   Missiver. 
^)    Breve  af   l.   og  2.  Juli.      Orig.   kgl.   Missiver. 


SØKRIGEN     151  I.  323 

paa  Stralsunderne,  sejlede  den  over  til  Bornholm  i  den  Tro, 
at  den  danske  Flaade  ikke  mere  vilde  komme  i  Søen. 
Dette  var  dog  en  Fejlretning.  Jens  Holgersen  sejlede  dem 
dristig  i  Møde,  og  den  9de  Avgust  stod  det  store  Søslag 
under  Bornholm,  hvor  den  danske  Flaade  for  første  Gang 
tog  Kampen  op  med  en  jævnstor  lybsk  Flaade.  Der  stredes 
hele  Dagen,  og  først  Natten  skilte  de  kæmpende  Flaader. 
En  Del  af  de  danske  Skibe  gik  til  Grønsund,  hvorhen  Eske 
Bille  fik  Ordre  til  at  sende  alle  de  Skuder,  som  laa  ved 
Kjøbenhavn  med  Fetalie,  saa  hurtig  som  muligt;  «er  det 
saa, »  skriver  Kongen,  ^at  de  ikke  have  Bør  at  komme  ud 
med,  da  gjor  Din  yderste  Flid  dertil,  at  de  faa  nogle  af 
Byen,  der  kunne  hjælpe  dem  at  ro  dem  ud  med  Skuderne >/  ^). 
Den  danske  Flaade  var  fra  nu  af  Herre  paa  Søen;  forfulgte 
af  Jens  Holgersen  styrede  Liibeckerne  hjem,  og  Krigen  var 
endt  for  dette  Aar. 

Til  Lands  blev  Krigen  ført  med  afvexlende  Lykke; 
Kalmar  og  Borgholm  Slotte  maatte  strax  overgive  sig  til 
Svenskerne,  da  der  ingen  Undsætning  kunde  komme  fra 
Danmark.  Men  i  Skaane  og  Vestergotland  førte  de  Danske 
en  heldig  Krig,  som  dog  ikke  skal  omtales  her,  da  ingen  af 
Billerne  synes  at  have.  taget  Del  deri.  Fredspartiet  i  Sverig 
havde  imidlertid  atter  faaet  Vind  i  Sejlene,  og  da  Svante 
Sture  den  2den  Januar  1512  pludselig  døde,  vare  Hindringerne 
for  en  fredelig  Overenskomst  ryddede  af  Vejen.  Fredsværket 
kunde  atter  begynde,  og  i  dette  tog  Sten  og  Hans  Bille 
levende  Del.  Hr.  Sten  havde  med  Bekymring  set,  at  Krigen 
med  Sverig  brød  ud  igjen.  I  Forening  med  Ærkebispen  og 
Tønne  Parsberg  havde  han  i  Juli  Maaned  1510  opfordret 
Kongen  til  at  frigive  nogle  tagne  svenske  Skibe  og  erstatte 
det  derpaa  værende  Gods,  «paa  det  at  Brøsten  skulde 
ej     findes     hos     os,     at    Recessen    skal    jo     gjøres     fuldt >-). 


*)    Kg.    Hans     til    Eske    Bille,     Nykjøbing     ii.    Avg.     151 1.       Orig.    kgl. 

Missiver. 
')    Brev  af   13.  Juli    15 10.      Danske  Kongers  Hist.    3. 


324  MAGESKIFTER. 

Men  da  stod  Krigens  Udbrud  ikke  længer  til  at  hindre. 
Med  Glæde  har  han  sikkert  nu  set,  at  Forholdene  vare 
gunstige  for  Stridens  Bilæggelse.  Baade  han  og  Hans  Bille 
vare  til  Stede  ved  Mødet  i  Halmstad  Februar  15 12  i  For- 
ening med  Ærkebispen,  Tyge  Krabbe,  Henrik  Krummedige 
og  Tønne  Parsberg.  Her  ordnede  man  i  Hovedsagen  Freds- 
betingelserne med  Sverig  samtidig  med,  at  Kong  Hans  selv 
i  Flensborg  aftalte  de  væsentligste  Punkter  med  Liibeckerne. 
Den  endelige  Afgjørelse  fandt  Sted  paa  det  store  Møde  i 
Malmø  i  Slutningen  af  April.  Her  sluttedes  den  23de  April 
1 5 12  de  to  gunstige  Fredstraktater  med  Sverig  og  Liibeck, 
som  atter  sikrede  Freden  i  Norden.  Af  de  danske  Rigs- 
raader  have  Sten  Bille  underskrevet  som  den  første  af  de 
verdslige  Raader,  Hans  og  Torben  Bille  som  de  sidste  i 
Rækken  ^) 

Den  10-aarige  Krig  var  saaledes  til  Ende.  Den  havde 
selvfølgelig  optaget  alles  Tid  og  Kræfter,  hvad  der  fremgaar 
af  den  næsten  fuldstændige  Mangel  paa  Oplysninger  om 
Billernes  private  Forhold  i  disse  Aar.  Med  Undtagelse  af 
de  nødvendige  Skiftesamlinger  efter  Fruerne  Cecilie  og 
Ermegaard  findes  der  nu  kun  Meddelelser  om  nogle  Mage- 
skifter mellem  Billerne  indbyrdes,  især  efter  Peder  Billes 
Død  1508.  Hans  Sønner  mageskiftede  med  deres  Farbroder 
Sten  og  deres  Fætre  Knud  og  Axel  Gyldenstjerne  to  Gaarde 
i  Ebbeskov  og  Klippinge  mod  disses  Part  i  Englerup  Mølle*). 
Ogsaa  Torben  Bille  og  Anders  Bille  overlod  dem  deres 
Parter  i  samme  Mølle  mod  nogle  Gaarde  i  Tudse  Herred^). 

Desto  mere  Interesse  frembyder  et  samlet  Overblik  over 
Slægtens  offentlige  Virksomhedsomraade  ved  Slutningen  af 
Kong   Hans'   Regering.      Det  vil  af  dette  Overblik    fremgaa, 


1)     Hvitfeldt  S.    1081  —  83.      Aarsberetn.   fra   Geh.   Arch.      IV.      367. 

')     Mageskifterne     ere    daterede    Næstved,    5.    og    8.   April    15 10.      Orig.    i 

Geh.  Arch.   Voss,   Sømme   Hrd.   2   og  Faxe  Hrd.   3   og  4. 
';    Dateret  Kalundborg  4.  Nov.  15 10.  Orig.  i  Geh.  Arch.  Stævns  Hrd.  3  og  4. 


BILLERNES    LEN    C.     I  5  12.  325 

at  denne  Tidsperiode  betegner  det  store  Gjennembrud,  af 
hvilket  Bille-Ætten  fremgik  som  en  af  Landets  i  politisk 
Henseende  mest  indflydelsesrige   Slægter. 

Følgende  store  Len  bestyredes  af  Billerne:  Vesterstad  i 
Skaane  (Sten  Bille),  Skjoldenæs  (Hans  Bille),  Abrahamstrup 
og  X'ordingborg  (Torben  Bille),  Stege  med  Møen  (Anders 
Bille),  Næsbyhoved  (Erik  Bille),  Gladsaxe  i  Skaane  (Knud 
Bille),  Kjøbenhavn  (Eske  Bille),  Holbæk  (Klavs  Bille,  Norby, 
siden  15 12).  I  Rigsraadet  sad  Sten,  Hans  og  Torben  Bille. 
Fra  1506^)  beklæder  Mester  Ove  Bille  Kanslerembedet,  han 
var  tillige  Provst  i  Odense  og  Viborg,  ja,  det  var  endog  paa 
Tale  at  faa  den  unge  Mand  udvalgt  til  Ærkebiskop  efter 
Birger"-).  Den  gamle  Sten  Bille  er  endnu  Landsdommer  i 
Skaane.  Det  maa  tillige  bemærkes,  at  de  fleste  Med- 
lemmer af  Slægten  vare  ganske  unge  Mænd,  fødte  lidt  før 
og  lidt  efter  1480.  Denne  Fremdragen  af  Bille-Ætten  til 
Indflydelse  og  Magt  kan  ikke  være  tilfældig.  Det  skal  senere 
vises,  at  Billerne  i  et  for  Kong  Hans'  Dynasti  afgjørende 
Øjeblik  staa  last  og  brast  med  Kongens  Søn.  Det  kan 
heller  ikke  lades  upaaagtet,  at  der,  som  allerede  ofte  an- 
tydet i  det  foregaaende,  har  bestaaet  store  Modsætninger  i 
politisk  Opfattelse  mellem  Kongedømmet  og  den  danske 
Adel  i  Kong  Hans'  Tid.  Et  betegnende  Træk  er  det,  at 
Kong  Hans  efter  Povl  Laxmands  Drab  og  Eskil  Gøyes  Død 
ikke  finder  Anledning  til  at  besætte  de  saa  vigtige  Embeder, 
Rigshovmesterens  og  Marskens  Det  hænger  utvivlsomt  sam- 
men med  den  Stræben  henimod  kongeligt  Enevælde,  som  er 
ejendommeligt  for  Datidens  Fyrster.  Denne  Stræben  mødte 
her  i  Danmark  fra  Adelens  Side  en  levende  Modstand,  der 
netop  kort  efter  Kongens  Død  fik  et  meget  kraftigt  Udtryk. 
Under  saadanne  Forhold  er  det  forstaaeligt,  at  Kong  Hans  ved 
at  fremdrage  enkelte  Slægter,  ja  endog  ved  at  optage  Uadelige 


')     Se  ndfr.    S.   339. 

■■')    Hist.  Tidsskr.  4.  R.  IV.     72—73. 


326  BILLERNES    LEN    C.     1 5  12. 

i  Rigsraadet  og  skafife  Mænd  af  borgerlig  Herkomst  de 
højeste  gejstlige  Værdigheder  har  sogt  at  skaffe  sig  og  sin  Søn 
en  Støtte  imod  den  misfornøjede  Adel.  At  Bille-Ætten  særlig 
har  været  i  Besiddelse  af  Kong  Hans'  Gunst,  er  utvivlsomt. 
Sjællands  vigtigste  Fæstninger  bestyredes  af  dem,  og  da  Kon- 
gen i  Slutningen  af  1512  forlod  Øen,  overdrog  han  Eske  Bille 
den  øverste  Myndighed  i  hans  Fraværelse  og  gav  ham  Ret  til  at 
opbyde  de  ledingspligtige,  hvis  noget  Angreb  truede  fra  Sverig. 
At  Billerne  til  Gjengjæld  have  følt  sig  stærkt  knyttede  til 
Kong  Hans'  Dynasti,  frembyder  den  følgende  Tids  Historie 
flere  Exempler  paa ;  om  de  have  sympatiseret  med  en 
stærk  enevældig  Kongemagt,  skulde  vi  lade  være  usagt;  der 
foreligger  intet  Vidnesbyrd  derom,  og  Slægten  optræder,  som 
bekjendt,  i  Reformationstiden  —  om  end  under  et  andet 
Dynasti   —  som  Forkæmper  for  Rigsraadsvældet. 

Vi  nærme  os  Slutningen  af  Kong  Hans'  indholdsrige  og 
bevægede  Liv.  Det  staar  dog  tilbage  at  kaste  endnu  et 
Blik  paa  hans  Forhold  til  den  Kvinde,  hvem  Rygtet  erklærede 
for  hans  Elskerinde. 

Spørge  vi  Samtidens  Kilder,  fremtræder  Rygtet  om  Kong 
Hans'  Kjærlighedsforbindelse  til  Fru  Edel  i  bestemt  Form  i 
den  svenske  Rimkrønikes  ovenfor  S.  267  anførte  Beretning 
om  Dronning  Christines  Hofjomfru.  I  Sverig  har  Rygtet 
været  stærkt  udbredt.  Da  man  i  Slutningen  af  Aaret  1 506 
frygtede  for  et  Angreb  paa  de  sydlige  svenske  Provinser, 
beroligede  Aage  Hansen  Svante  Sture  med,  at  Fru  Edel 
« tager  honum  (Kong  Hans)  væll  then  Resen  afif»  ^).  Det 
følgende  Aar  søger  Biskop  Ingemar  af  Wexio  ogsaa  at  be- 
rolige Svante  Sture  med  den  Efterretning,  at  Kong  Hans 
« endnu  er  paa  Vordingborg  hos  Fru  Edel»  ^).  Vi  have 
allerede  tidligere  anført  det  svenske  Rigsraads  officielle 
Skrivelse    til    en    tysk    Fyrste    om    den    '<løse  Person »,    som 


•)     Handl.   ror.   Skand.   Hist.   XX.      76. 
')     Sammesteds   XX.      183 — 86. 


KONG  HANS  OG  FRU  EDEL.  32/ 

Kong  Hans  liavde  ført  med  sig  til  Sverig  «sin  ædle  Hustru 
til  Forhaanelso).  At  hermed  sigtes  til  Edel  Mikkelsdatter, 
er  vel  sandsynligt,  ligesom  Hemming  Gads  og  den  lybske 
Krønikes  Beretning  om  Kongens  Kjærlighedsforhold  formo- 
■dentlig  har  samme  Adresse.  Et  højst  ejendommeligt  Vidnes- 
byrd foreligger  i  et  Brev  fra  Kong  Hans'  Søstersøn  Jakob  IV 
af  Skotland.  Han  beklager  sig  heri  over,  at  hans  Sendebud 
i  Danmark,  Robert  Forman,  af  ildesindede  Mennesker  er 
blevet  beskyldt  for  at  have  kaldt  de  danske  Kvinder  for 
uhøviske  og  ukydske.  Robert  Forman  erklærer  paa  det  be- 
stemteste, at  sligt  har  han  aldrig  ytret,  og  Kong  Jakob 
fordrer  derfor,  at  Bagvaskeren  skal  bevise  sin  Anklage  eller 
staa  til  Rette  for  sit  Udsagn  ^).  Det  ligger  nær  at  sætte 
denne  ejendommelige  Beskyldning  i  Forbindelse  med  de  om 
Kong  Hans  og  Fru  Edel  udbredte  Rygter,  især  da  Kongen 
tager  sig  saa  ivrigt  af  Sagen. 

Medens  alle  disse  samtidige  Rygter  holde  sig  til  en  vis 
Almindelighed  uden  at  anføre  Detailler,  skildres  Forholdet 
mellem  Kong  Hans  og  Edel  Mikkelsdatter  hos  Hvitfeldt  med 
større  Bredde  og  mere  levende  Farver.  Hundrede  Aar  efter 
ved  man  langt  mere  om  dette  intime  Forhold,  end  Samtidens 
Kilder  lader  ane.  Hvitfeldt  skriver:  « Medens  Dronning 
Christine  nu  var  anholdt  i  Sverig,  begav  sig  Kong  Hans  til 
alle  Haande  Vellyst,  ligesom  han  ikke  havde  været  gift; 
han  hørte  ilde  for  nogle  Fruer  af  Adel,  særdeles  for  Lens- 
mandens Hustru  paa  Vordingborg,  saa  at  det  siges  om  hende, 
at  da  hun  laa  paa  sit  yderste,  skal  hun  have  sagt  til  Kongen, 
at  hun  frygtede,  hun  havde  en  ond  Samvittighed  for  hans 
Skyld.  Kongen  svarede:  «Ædel  var  Du  i  Live,  saa  est  Du 
og  i  Døden »  > 

«Bisperne  og  alle  Mænd  vidste  at  tale  derom.  Engang 
kom  Biskop  Jens  Andersen  Beldenak  til  en  norsk  Herremand 
ved  Navn  Asmund  Ovant,  Kongens  Kammærjunker,   og  sagde 


')     Aarsberelninger  fra   Geh.   Arch.    I.   60 — 61. 


328  KONG  HANS  OG  FRU  EDEL. 

til  ham;  «Vedst  Du  ikke  Asmund,  min  Herre  er  vred  paa 
Dig».  fNej>^  svarede  han.  «Da  raader  jeg  Dig  til,»  sagde 
Bispen,  at  du  gjør  Din  Undskyldnings.  «Hvad  har  jeg  da 
gjort>),  siger  han.  Bispen  svarede:  «Du  skal  have  sagt  om 
Lensmandens  Frue  paa  Vordingborg,  at  Kongen  maatte  ikke 
tro,  at  han  havde  hende  alene,  thi  Otto  Rud  stod  der  saa 
vel  som  han;  nu  i  Aar,  da  Kongen  var  paa  Jagt  i  Vording- 
borg Len,  skal  Otto  have  haft  lige  saa  stor  Omgængelse 
med  hende  som  Kongen». 

&  Denne  fattige  Norbagge  undskyldte  sig  hos  Kongen 
for  den  Snak  og  svor,  at  han  aldrig  havde  sagt  sligt. 
Kongen  vilde  vide  hans  Hjemmelsmand;  han  svarede:  Biskop 
Jens.  Guds  Dros),  siger  Kongen,  «Bispen  er  en  Skalk». 
Dermed  vilde  Bispen  baade  straffe  Kongen  for  hans  onde 
Levnets  Skyld  og  lade  Kongen  vide,  at  han  horte  ilde  for 
sin  Løsagtighed,  saa  og,  at  der  stod  flere  vel  anskrevne  hos 
hende  end  han  alene. »  ^) 

Kong  Hans'  Historieskriver  Svaning,  hvis  Barndom 
falder  i  Christiern  II's  unge  Dage,  og  som  har  skrevet  sin 
Krønike  om  Kong  Hans  c.  1 560,  udtaler  sig  i  Modsætning 
til  Hvitfeldt  med  stor  Forsigtighed:  « Medens  Kong  Hans», 
skriver  han,  « gjorde  Forberedelser  til  at  højtideligholde  sin 
Datters  Bryllup,  begyndte  det  Rygte  almindelig  at  udbrede 
sig,  at  lian  svigtede  sin  lovlige  og  kyske  ægteskabelige 
Kjærlighed  og  havde  hengivet  sig  til  en  anden.  Dette  falske 
og  løgnagtige  Rygte  agtede  han  saa  ringe,  at  han  aldrig 
ansaa  det  for  Umagen  værd  at  modsige  det  eller  søge  at 
rense  sig  derfor,  ligesom  han  hverken  anklagede  eller  straffede 
dem,  som  bleve  beskyldte  for  at  have  udbredt  det.»') 

Af  disse  Vidnesbyrd  fremgaar  det  altsaa  med  Sikkerhed, 
at  der  i  Samtiden  har  verseret  et  almindeligt  udbredt  og 
meget   troet  Rygte    om,    at  Fru  Edel  paa  Vordingborg  stod 


>)    Hvitfeldt  s.    1048. 

^)     Suaningius,   Cronicon  Johannis   Fol.   B   b   v. 


KONG  HANS  OG  FRU  EDEL.  329 

i  særdeles  Gunst  hos  og  havde  Indflydelse  paa  Kong  Hans. 
Det  er  ikke  aldeles  sikkert,  men  dog  ret  sandsynligt,  at  det 
svenske  Rigsraads,  Hemming  Gads  og  den  lybske  Krønikes 
Udtalelser  ere  myntede  paa  hende.  Det  maa  endelig  anses 
for  givet,  at  fremmede  have  fældet  nedsættende  Domme  om 
Datidens  danske  Kvinder;  og  at  Ophavsmanden  til  disse 
Domme  angives  at  være  en  Skotte,  har  tillige  en  ejen- 
dommelig Interesse.  Thi  i  Skotland  opdroges  en  Del  unge 
danske  Adelsmænd,  deriblandt  Torben  Billes  Fætter  Mogens 
Bille,  og  desuden  kjendte  man  her  en  ikke  andet  Steds  om- 
talt Datter  af  Kong  Christiern  I,  hvis  Søn  ogsaa  blev  op- 
draget ved  det  skotske  Hof  og  hvis  Herkomst  er  tvivlsom.'') 
Rygtets  Sandsynlighed  bestyrkes  ogsaa  af  forskjellige 
Kjendsgjerninger.  Vel  tør  man  ikke,  som  det  er  gjort, 
lægge  særlig  Vægt  paa,  at  Kongen  lader  sin  Hustru  blive 
tilbage  i  det  oprørske  Sverrig,  eller  derpaa,  at  Dron- 
ningen efter  sin  Tilbagekomst  til  Danmark  og  efter  sin 
Pilegrimsrejse  til  Wilsnack  tager  Ophold  paa  Næsbyhoved 
Slot  og  kun  yderst  sjælden  har  holdt  Hof  sammen  med 
Kongen.  Det  kunde  tyde  paa  et  spændt  Forhold  imellem 
de  to  Ægtefæller,  men  det  Ixan  ogsaa  have  andre  Aarsager. 
Dronningens  personlige  Nærværelse  i  Sverig  kunde  faa  Be- 
tydning for  de  mange,  som  endnu  holdt  fast  ved  Unionen. 
Den  langvarige  Krig  med  Sverig  og  Hansestæderne  krævede 
Kongens  Nærværelse  paa  mange  forskjellige  Punkter  og  af- 
brød selvfølgelig  Fredens  Sysler  og  Nydelser.  Derimod  har 
man  medRette  gjort  opmærksom  paa-),  atKongen  var  en  hyppig 
Gjæst  paa  Abrahamstrup,  Vordingborg  og  Sandholt;  thi  dette 
forholder  sig  i  Virkeligheden  saa  og  bestyrkes  jo  ogsaa  af 
de  Svenskes  Meddelelser.  Især  er  det  karakteristisk,  atKongen 
jævnlig  tilbringer  den  glade  Juletid  i  Torbens  og  Fru  Edels 
Selskab.     Ofte  sendes  der  Klaret,  Emster  01,  Syltetøjer  m.  m. 


')    Jvfr.   Historisk  Tidsskrift  4.   Række  VI.   98—107. 
^)   Wegener,  Abrahamstrup  I.  43. 


330  TORBEN    BILLES    TESTAMENT. 

i  den  Anledning  til  Vordingborg,  ja  Lensmanden  paa  Kjø- 
benhavns Slot  faar  endog  Befaling  til  at  sende  kostbare 
Klæder  og  «den  hvide  Kjole,  som  Markus  Skrædders  Søster 
har  syet»,  til  Vordingborg').  Alt  sligt  tyder  jo  hen  paa  en 
usædvanlig  Interesse,  der  har  været  aabenlys  nok  til  at 
fremkalde  og  bestyrke  det  let  levende  Rygte.  Paafaldende 
er  ogsaa  den  Interesse,  Kongen  viser  for  Fru  Edels  Broder, 
Lavrids  Mikkelsen.  Han  var  Kongens  Sekretær  og  blev  paa 
dennes  Anbefaling  Degn  i  Kjøbenhavn  og  Provst  i  Roskilde 
1510  efter  Erik  Walkendorfs  Forflyttelse  til  Trondhjems 
Ærkestift.  Han  døde  senere  i  Paris.-)  Om  Torben  Bille 
selv  kunne  vi  ikke  danne  os  noget  klart  Begreb.  Vi  kjende 
ham  kun  af  det  ene  ovenfor  gjengivne  Brev  til  Moderen, 
der  antyder  en  vis  Svaghed  i  hans  Karakter.  For  Edel  har 
han  utvivlsomt  næret  varme  og  kjærlige  Følelser.  I  Aaret 
1 508  synes  han  at  have  været  alvorlig  syg,  han  overværede 
ikke  det  Rigsraadsmøde  og  de  Forhandlinger  med  de 
Svenske,  som  den  15de — 17de  April  holdtes  i  Kjøbenhavn. 
Derimod  har  han  samme  Dag  udstedt  følgende  Disposition 
til  I'ordel  for  sin  Hustru: 

«Jeg  Torben  Bille,  Høvedsmand  paa  Vordingborg  paa 
vor  naadige  Herres  Vegne,  gjør  alle  vitterligt  med  dette 
mit  aabne  Brev,  at  jeg  haver  undt,  lovet  og  tilsagt  min 
kjære  Hustru  Edele  Nielsdatter  (!),  om  hun  min  Død  over- 
levendes vorder,  at  hun  skal  nyde  og  beholde  i  sin  Livstid 
uden  al  Afgift  kvit  og  fri  uden  alle  mine  Arvingers  Gjensigelse 
i  nogen  Maade  alle  de  Gods,  som  jeg  haver  kjøbt,  siden 
jeg  fik  hende  til  min  Hustru,  som  ere  Sandholt,  Arreskov 
med  alle  deres  Gods  og  rette  Tilliggelse,  og  en  min  Gaard 
liggende  i  Odense  i  Fyn  med  den  min  Gaard,  som  jeg 
kjøbte  i  Kjøbenhavn,  med  alle  deres  rette  Tilliggelse;  og 
tiUige  alle  de  Gods,  som  jeg  herefter  kjøber  eller  panter  efter 


')  Kg.  Hans  t.  Eske  Bille.    Kalundborg,  30.  Septbr.  1511.    Or.  kgl.  Missiver. 
'■')  Top.   Saml.  p.  Papir,  Roskilde  Nr.  94.     Aarsb.  fra  Geh.  I.   37 — 45. 


TORKEN    BILLE    OG    FRU    EDEL.  .  331 

denne  Dag,  skal  forskrevne  min  Hustru  ogsaa  beholde,  som 
forskrevet  staar.  Dog  skal  Godset  efter  hendes  Død  skiftes 
og  jævnes  hendes  og  mine  Arvinger  imellem,  som  det  sig 
bør  efter  Loven.  Til  Vidnesbyrd  hænger  jeg  mit  Indsegl 
neden  for  dette  mit  aabne  Brev  med  disse  god  Mænds,  som 
jeg  dertil  bedet  haver,  som  ere  Hr.  Henrik  Knudsen,  Ridder, 
Høvedsmand  paa  Torning,  min  kjære  Svoger,  Hans  Bille, 
Høvedsmand  paa  Skjoldenæs,  Anders  Bille,  Høvedsmand  paa 
Stege,  mine  kjære  Brødre,  at  de  ogsaa  hænge  deres  Indsegl 
med  mit  neden  for  dette  mit  aabne  Brev.  Givet  paa  Vording- 
borg, Lørdag  næst  før  Palme  Søndag,  Aar  efter  Guds  Byrd 
1508  »  ^) 

For  saa  vidt  denne  testamentariske  Bestemmelse  virkelig 
er  udstedt  i  gyldig  Form  —  den  findes  nemlig  nu  kun  i  en 
Koncept  eller  Kopi  —  vidner  den  om  Torben  Billes  store 
Omhu  for  at  sikre  sin  Hustrus  Stilling  efter  hans  Død.  Den 
synes  at  antyde,  at  Ægteparret  paa  det  Tidspunkt,  Brevet 
udstedtes,  ingen  lev^ende  Børn  havde.  Der  blev  dog  ingen 
Anvendelse  for  Testamentet,  thi  Torben  Bille  synes  at  have 
overlevet  sin  Hustru,  og  i  alle  Tilfælde  fik  Ægteparret  Børn, 
saa  at  Arvereglerne  nu  vare  givne  i  Følge  Loven.  I  Tids- 
rummet mellem  1508  og  15 12  maa  Fru  Edel  have  født 
mindst  to  Børn,  og  da  den  yngste  af  disse  Børn  fik  Navnet 
Edel,  er  det  rimeligt  at  antage,  at  Moderen  er  dod  kort 
efter  Datterens  Fødsel,  da  denne  ellers  neppe  vilde  have 
faaet  Moderens  Navn. 

I  Aaret  15  12  finde  vi  Torben  Bille  nærværende  i  Malmø 
den  23de  April  ved  Forhandlingerne  med  Liibeck  og  Sverig. 
Faa  Dage  efter  var  Kongen  og  Rigsraadet  i  Kjøbenhavn 
(27de  April).  I  Begyndelsen  af  Maj  (den  4de)  drog  Kongen 
fra  Kjøbenhavn  gjennem  Sydsjælland  til  Falster,   men  vendte 


')  Danske  Adels  Breve  4.  143.  Trykt  efter  en  Afskrift  i  Wegener, 
Abrahamstrup  I.  46 — 47.  IJrevet  er  i  den  nederste  Rand  mutileret, 
der  synes  ikke  Spor  til  Forsegling ;  det  er  altsaa  kun  en  Koncept  eller 
en  Kopi. 


332  TORBEN    BILLES    DØD. 

allerede  de  første  Dage  af  Juni  tilbage  til  Kjøbenhavn.  Han 
har  sandsynligvis  baade  paa  Ud-  og  Hjemvejen  besøgt  Vor- 
dingborg, men  det  har  kun  været  kortvarige  Ophold.  I 
Midten  af  Juli  var  det  danske  Rigsraad  paa  ny  samlet  i 
Kjøbenhavn.  For  tredje  Gang  maatte  det  anerkjende  Chri- 
stiern  som  sin  Faders  Efterfølger  ^).  Næsten  alle  Billerne 
vare  til  Stede  i  Kjøbenhavn,  deriblandt  ogsaa  Torben  Bille. 
Den  13de  Juli  har  han  sat  sit  Segl  under  Hyldingsbrevet, 
og  den  15de  Juli  under  Broderen  Anders  Billes  Mageskifte- 
brev  med  Fætrene  fra  S  vanholm.  Fra  Kjøbenhavn  er  han 
taget  hjem  til  Abrahamstrup,  hvor  Kong  Hans  besøgte  ham 
den  25de  Juli.  Denne  Dag  har  Kongen  udstedt  to  Breve 
fra  Abrahamstrup;  i  det  ene  tillader  han,  at  en  Eng,  an- 
gaaende  hvilken  Torben  Bille  havde  faaet  Kongens  Befaling, 
herefter  maatte  ligge  til  Skibby  Præstegaard"-);  i  det  andet 
befaler  han  Eske  Bille  strax  at  sende  Kongens  Tjener  Jep 
Graves  til  Hertug  Christiern  i  Helsingborg^).  Ogsaa  dette 
Besøg  har  kun  været  ganske  kortvarigt,  thi  fire  Dage  efter 
var  Kongen  i  Nyborg,  hvorfra  han  han  har  skrevet  et  For- 
retningsbrev til  Eske  Bille'*). 

Det  var  sidste  Gang,  at  Kong  Hans  besøgte  Torben 
Bille  paa  Abrahamstrup;  i  Avgust  Maaned  døde  Torben  og 
allerede  den  iste  Septbr.  var  Vordingborg  Slot  forlenet  til 
Oluf  Nielsen  Rosenkrans^).  Fru  Edel  maa  være  død  kort 
før,  og  Hans  Bille  overtog  som  ældste  Farbroder  Formynder- 
skabet for  Børnene.  I  sit  Testament  havde  Torben  Bille 
skænket  4  Bøndergaarde  foruden  Povl  Laxmands  Gaard  i 
Korsør    til   Antvorskov  Kloster    «for    Messer   at   holde » "^j.     I 


■)  Allen,  a.  St.  II.   574-75. 

^)  Orig.   i   Gavnø  Archiv.      15arners   Afskrift   i   Univ.    Bibi.   Addit.    177   Fol. 

^)  Wegener,  Abrahamstrup   1.   48 — 49. 

*)  Kg.     Hans    t.    Eske    Bille,    Nyborg    Slot,      den    29.    Juli.       Orig     kgl. 

Missiver. 

')  Suhm,   Samlinger  II,    i.   S.    105 — 106. 

')  Archivregistralurer   IV.   67 — GU. 


TORBEN    RILLES    DØD.  333 

Antvorskov  Klosterkirke  blev  han  altsaa  begravet,  og  her 
fandtes  endnu  i  forrige  Aarhundrede  hans  Ligsten.  Paa  den 
læstes  der:  Torbernus  Bille,  occisus^).  Er  det  en  Fejllæs- 
ning af  den,  som  har  indsendt  Fortegnelsen  over  Ligstenene 
i  Antvorskov  til  Pontoppidans  Værk  <sMarmora  Danica  ,  eller 
skulde  der  her  foreligge  et  fra  Graven  selv  hentet  Vidnes- 
byrd om  et  blodigt  Drama,  der  har  gjort  Ende  paa  den  vel 
næppe  40-aarige  unge  Mands  Liv?  Og  hvem  var  i  saa  Til- 
fælde Drabsmanden  ? 

Desværre  er  det  forgjæves  at  søge  at  besvare  disse 
Spørgsmaal;  thi  Ligstenene  i  Antvorskov  Klosterkirke  ere 
forlængst  tilintetgjorte,  og  de  fra  Samtiden  bevarede  Kilde- 
skrifter ere  saa  sparsomme  med  Oplysninger  om  den  Tids 
Menneskers  personlige  Forhold,  at  vi  nu  ikke  engang  tør 
opstille  nogen  Gisning  om  det  mærkelige  Tilfælde,  at  tre 
til  hinanden  saa  nær  knyttede  Personer,  som  Kong  Hans, 
Torben  Bille  og  Fru  Edel,  omtrent  samtidig  forsvinde  fra 
Livets  Skueplads. 

Kong  Hans  besøgte  endnu  engang  dette  Aar  Abraham- 
strup;  den  iite  September  15 12  var  han  for  sidste  Gang 
paa  det  Sted,  hvortil  hans  og  Edels  Navne  altid  ville  være 
knyttede.  Efteraaret  tilbragte  han  med  Rejser  paa  Falster 
og  i  Sydsjælland,  indtil  han  i  Slutningen  af  November  vendte 
tilbage  til  Kjøbenhavn.  Svaning  har  opbevaret  en  Del  Sagn 
og  Rygter  om  hans  sidste  Ophold  i  Kjøbenhavn,  der  til- 
kjendegive  sig  som  Varsler  om  Kongens  nærforestaaende 
Død,  men  nærmest  tyde  hen  paa,  at  der  har  hersket  en  vis 
febrilsk  Uro  i  Sindene.  Det  var  hans  Agt  at  tilbringe  de 
første  Maaneder  af  det  nye  Aar  i  Jylland.  I  Midten  af 
Decbr.  forlod  han  Kjøbenhavn  efter  at  have  overdraget  Eske 
Bille  en  Slags  øverste  Kommando  i  Sjælland.  Han  frygtede 
for,  at  Vinteren  kunde  bringe  et  uventet  Angreb  fra  Sverig 
paa  Skaane,   og  befalede  derfor  Høvedsmændene  i  Sjælland 


*)    Pontoppidan,   Marmora  Danica   I.    143. 


334  KONG    HANS      SIDSTE    DAGE. 

Og  Rigsraadet  der  at  holde  sig  rede  til  at  drage  over  til 
Skaane  med  saa  mange  Svende,  de  kunde  opdrive,  naar 
Eske  Bille  derom  tilskrev  dem  ^).  Blandt  dem,  som 
særlig  fik  Opfordring  til  at  møde,  var  ogsaa  Klavs  Bille, 
der  i  Løbet  af  Sommeren  15 12  var  bleven  udnævnt  til 
Høvedsmand  paa  Holbæk').  Juletiden  tilbragte  Kongen 
paa  Nyborg  og  i  Odense,  hvor  hans  Hustru  sluttede  sig  til 
ham;  endnu  8de  Januar  opholdt  han  sig  i  Odense,  hvorfra 
han  tilskrev  Anders  Bille,  at  Hans  Pogvisk  havde  truet  med, 
at  han  vilde  bortføre  Jomfru  Ida  (Gøye)  af  Klostret.  Anders 
Bille  skulde  derfor  lade  Jomfruen  vel  forvare,  saa  at  hun 
kunde  være  hos  Anders'  Hustru,  indtil  Mogens  Gøye  kom 
over  og  hentede  hende ^).  Nogle  faa  Dage  efter  drog  han. 
ledsaget  af  Dronningen,  Christiern  og  en  Del  Raadsherrer, 
samt  Kansleren  Ove  Bille  over  til  Jylland.  Lige  til  det 
sidste  vare  hans  Tanker  optagne  af  Flaadebygningen.  Brev 
paa  Brev  sender  han  til  Eske  Bille  herom.  Hvis  der  er 
Mangel  paa  lange  Træer  til  det  nye  Skib,  som  er  under 
Bygning  i  Kjøbenhavn,  skulde  Eske  ride  ud  i  Kongeskoven 
i  Stævns  Herred  i  Forening  med  Mester  Hans  Skibbygger 
og  hugge  5  eller  6  Træer.  Han  bliver  ikke  træt  af  at 
minde  om  dette  nye  Skibs  hurtige  Bygning,  der  er  ligesom 
en  febrilsk  Uro  over  Kongen  i  disse  hans  sidste  Dage. 
Endnu  den  6te  Februar  skriver  han  fra  Viborg  til  Eske  Bille 
om    dette    og    andre   Foretagender^).     Paa    Rejsen    gjennem 


')    Kg.    Hans'     Brev    til     Lage    Urne,     Eiskop    i    Roskilde,     og    Raadet    i 

Sjælland.     Khhvn,   Slot,  30.  Novbr.    15 11.     Danske  Kgrs.  Hist.  3. 
*)    Kg.    Hans   til    »Ciaves    Bylæ» ,     Embedsmand      paa   Holbæk.      Kbhvn. 

Slot,  9.  Decbr.    15 12.      Orig.   kgl.   Missiver.    Endnu    13.  Juni    var  Peder 

Nielsen  Høvedsmand  dér.     Orig.  kgl.   Missiver. 
')    Kg.  Hans  til  Eske  Bille,   Nyborg  23.  Dec.    15 12.     Orig.  kgl.   Missiver. 

Kg.    Hans    til    Anders    Bille,    Odense    8.  Januar    1513.     Danske  Adels 

Breve  5.   20. 
*)    Breve   af  23.   Decbr.    1 5 12,   24.  Jan.    15 13,   6.  Febr.  15 13   til   Eske  Bille. 

Orig.  kgl.  Missiver. 


KONG    HANS      DØD.  335 

Jylland  styrtede  Kongen  med  Hesten  og  forslog  sig  slemt. 
Ved  sin  Ankomst  til  Aalborg  var  han  syg,  og  den  20de 
Februar  døde  han  i  denne  Stad.  Paa  sit  Dødsleje  anbefalede 
han,  efter  hvad  Hvitfeldt  fortæller,  særlig  Ove  Bille  til  sin 
Søn.  «Han  bad  ham.v  skriver  Hvitfeldt,  «forhandle  med 
Biskop  Ove  Bille,  at  han  fremdeles  vilde  blive  hans  Kansler; 
men,»  sagde  han,  «jeg  tror  næppe,  han  vil  gjøre  det;  bed 
ham  dog  for  min  Skyld,  at  han  bliver  en  Tid  lang,  vil  han 
ikke  for  Din  egen  Skyld,  da  bed  ham  gjøre  det  for  min 
Skylds^).  Det  er  ikke  uden  Interesse,  at  Kong  Hans' sidste 
Breve  og  sidste  Tanker  knytte  sig  paa  den  ene  eller  anden 
Maade  til  Billerne.  Det  havde  været  hans  Ønske  at  knytte 
alle  disse  unge,  dygtige  Mænd  til  sin  Søn,  for  at  denne  i 
dem  kunde  have  en  Støtte  imod  den  Del  af  Adelen, 
som  mulig  vilde  søge  at  indskrænke  den  unge  Konges 
Myndighed.  Dette  Ønske  fik  han  ogsaa  opfyldt,  thi  under 
den  Strid,  som  kort  Tid  efter  Kongens  Død  udbrød  mellem 
Rigsraadet  og  den  unge  Kong  Christiern,  siges  det  udtrykke- 
ligt,  at  ingen  andre  end    ^de  Biller »   støttede  ham-). 


^)  Hvitfeldt  S.  1090.  Skjønt  Hvitfeldt  i  hele  sin  Beretning  om  Kong 
Hans'  sidste  Dage  har  fulgt  Svaning  næsten  ordret ,  er  Beretningen 
om  Ove  Bille  dog  hans  egen  og  kan  vel  henføres  til  Familiesagnene. 
Der  er  dog  intet,  der  taler  imod  det,  det  skulde  da  være,  at  Christiern 
vides  at  have  sat  Pris  paa  Ove  Bille,  og  endog  har  ønsket  ham  ud- 
nævnt til  Ærkebiskop. 

^)    Ture  Jonsson  til  Sten  Sture,    I  o.  April   1 5 13.     Allen,  a.   St.   II.    584. 


336 


III. 
Christiern  II's  Tidsalder. 

Det  stærke  Opsving,  som  Bille-Ætten  under  Kong  Hans' 
Regering  havde  taget  i  politisk  Henseende,  fortsættes  under 
Christiern  II.  De  unge  Mænd,  som  i  Unionskampene  i  Aar- 
hundredets  Begyndelse  havde  høstet  Erfaringer  og  vundet 
Anseelse,  stode  nu  i  deres  fulde  Kraft.  Christiern  II's  Re- 
geringstid lagde  hurtig  fuldt  Beslag  paa  deres  Virksomhed 
og  Evner;  nær  knyttede  til  Kongehuset  kom  de  til  at  tage 
fremragende  Del  i  Tidens  politiske  Begivenheder;  men  heller 
ikke  de  undgik  dog  den  almindelige  Forfølgelse  imod  Adelen, 
som  karakteriserer  Slutningen  af  Christiern  II's  Regering,  og 
vi  finde  da  ogsaa  enkelte  af  Slægtens  Repræsentanter  som 
Deltagere  i  de  store  Begivenheder,  der  medførte  Kongens 
Fald. 

Hovedinteressen  knytter  sig  i  dette  Tidsrum  nærmest  til 
de  to  Brødre  Hans  og  Anders  Bille  samt  først  og  fremmest 
til  deres  to  Fætre  Ove  og  Eske  Bille.  Forinden  vi  gaa  over 
til  at  skildre  disse  Mænds  og  deres  Brødres  Levnetsløb, 
skulle  vi  dog  i  Korthed  give  en  Fremstilling  af  den  indre 
politiske  Stilling  ved  Christiern  II's  Tronbestigelse. 

Omtrent  6  Uger  efter  Kong  Hans'  Død  kunde  den  som 
holdningsløs  Partigænger  bekjendte  svenske  Adelsmand  Ture 
Jonsson  Roos  meddele  den  unge  Sten  Sture  højst  mærkelige 
Efterretninger  fra  Danmark.  En  Del  af  det  jyske  Rigsraad 
—  fortæller  han  —  havde  ved  selve  den  gamle  Konges 
Dødsleje  nægtet  den  unge  Konge  Huldskab  og  Troskab,  ja 
endog  opfordret  Hertug  Frederik  paa  Gottorp  Slot  til  at 
antage    sig   Riget.      «Der    er    stor   Uenighed   i   Landet, »    ud- 


BILLERNES    TROSKAB    MOD    KONGEHUSET.  337 

bryder    han,    «de    ere    skiltes    fra    hinanden  i  Fjendskab,    og 
ingen  andre  har  sluttet  sig  til  Kongen  end  de  Biller. ^^) 

Støttet  paa  denne  og  en  senere  Udtalelse  af  Kong 
Frederik  I  efter  hans  Tronbestigelse  har  Allen  søgt  at  be- 
vise, at  der  allerede  i  Aaret  1 5 1 3  har  været  gjort  et  Forsøg 
af  den  jydske  Adel  paa  at  udføre  det,  som  først  lykkedes 
den  i  Aaret  1523,  at  udelukke  Christiern  II  fra  Tronen. 
Rigtignok  har  Paludan- Muller  i  sit  Værk  «De  første  olden- 
borgske Konger*  karakteriseret  dette  som  et  blot  og  bart  Rygte, 
der  savnede  ethvert  fast  Grundlag.  Men  dette  synes  dog 
lidet  rimeligt.  Dels  har  Frederik  I  erklæret,  at  han  efter 
Kong  Hans'  Død  fik  Tilbud  om  at  bestige  den  danske 
Trone,  men  vægrede  sig  ved  at  modtage  Tilbudet;  dels 
vidner  Kong  Christierns  Optræden  i  Tiden  umiddelbart  efter 
Faderens  Død  om,  at  han  selv  har  næret  nogen  Frygt  for 
at  blive  overrumplet.  Endnu  den  22de  Februar  var  han  i 
Aalborg,  men  allerede  den  3dje  Marts  finde  vi  ham  i  Mid- 
delfart, hvorfra  han  underretter  fremmede  Fyrster  om  sin 
Faders  Død,  den  7de  Marts  er  han  i  Odense,  hvor  Kong 
Hans'  Lig  blev  bisat  i  Graabrødrenes  Kirke;  endnu  9de 
Marts  opholder  han  sig  her,  men  gjør  derpaa  en  hurtig 
Rejse  over  til  Sønderjylland,  hvor  han  opholder  sig  dels  paa 
Aabenraa  Slot,  dels  paa  Torning  Slot  hos  Billernes  Svoger 
Henrik  Knudsen  Gyldenstjerne.  Her  overdrager  han  Hen- 
ning Pogwisch  i  sit  Navn  at  modtage  Forleningen  med 
Hertugdømmerne  af  Biskoppen  af  Liibeck,  iler  derpaa  til 
Sjælland,  hvor  han  den  28de  Marts  opholder  sig  paa  Kal- 
lundborg  og  den  31de  Marts  endelig  indfinder  sig  i  Kjøben- 
havn.  Under  denne  Rejse  afgaar  Skrivelse  paa  Skrivelse  til 
Lensmændene  paa  Øerne  og  i  Skaane,  der  ere  prægede  af 
den  Uro,  der  opfyldte  Kongen.  Særlig  Eske  Bille  paa  Kjø- 
benhavns   Slot    modtager   den    ene    Ordre    efter    den    anden. 


')    Brevet,    som    er    dat.   Gælsta,    Sønd.   e.   Quasimodogeniti    ('°/j)    1 5 13    er 
trykt  hos   Allen,   a.   St.   II.    584. 
i-  22 


2,3'^  BILLERNES    TROSKAB    MOD    KONGEHUSET. 

Gang  paa  Gang  indskærpes  det  ham  at  forvare  Slottet  godt 
og  ikke  tilstede  andre  Adgang  dertil  end  dem,  han  kjender 
fuldtud;  han  skal  skaffe  Proviant  til  Slottet  fra  de  andre 
Fæstninger  paa  Øen,  for  at  Folkene  kunde  blive  samlede 
dér,  indtil  Kongen  selv  kommer;  han  skal  udruste  Skibe  og 
antage  Baadsmænd  til  at  bemande  dem  med  o.  s.  v.,  o.  s.  v. 
Ture  Jonssons  Udtalelse,  at  ingen  andre  end  «de  Biller* 
havde  sluttet  sig  til  Kongen,  kan  selvfølgelig  ikke  opfattes 
bogstaveligt.  Overalt  paa  Øerne  havde  Kongen  trofaste  Til- 
hængere, og  han  havde  fremfor  alt  den  store  Fordel,  at  i 
Følge  hans  tidligere  Hylding  og  Valg  skulde  Rigets  Slotte 
strax  lyde  under  hans  Haand.  Men  Ytringen  er  i  og  for 
sig  højst  oplysende.  Den  viser,  hvorledes  man  i  Alminde- 
lighed opfattede  Bille- Slægten  som  nær  knyttet  til  Konge- 
huset, og  den  viser  ogsaa,  hvilken  Betydning  man  allerede 
tillagde  denne  Slægt.  Utvivlsomt  er  det  da  ogsaa,  at  Bil- 
lerne vare  Kong  Christiern  trofaste  Støtter  og  Raadgivere, 
og  at  de  have  bidraget  deres  til,  at  den  i  Jylland  ulmende 
JMisfornøjelse  ikke  fik  Lov  til  at  udbrede  sig  paa  Øerne. 
Det  er  bekjendt  nok,  at  paa  Mødet  i  Kjøbenhavn  Juni  og 
Juli  1 5 13  blev  Christiern  valgt  til  Konge,  dog  først  efter 
vidtløftige  Forhandlinger  med  Rigsraadet  og  den  menige 
Adel  om  Haandfæstningens  Form  og  Indhold.  Den,  som 
paa  Kongens  Vegne  ledede  disse  vigtige  Forhandlinger,  saa 
vel  de  skriftlige  som  mundtlige,  var  Ove  Bille. 


I. 

Ove   Bille 

som   Kansler  og  Bisp   i   Aarhus  til    1523. 

Peder  Billes  og  Anna  Gyldenstjernes  Søn,  Ove  Bille, 
kan  antages  at  være  født  mellem  1475  og  1480  paa  Svan- 
holm,  snarere  nærmere  mod  det  første  end  det  sidste  Aar. 
Sin  første  Undervisning    har    han    vel  faaet  ved  Universitetet 


OVE    BILLES    UNGDOAL  339 

i  Kjøbenhavn,  hvor  lians  Fætter  Hans  Rille  1485  var  bleven 
indskrevet  som  Student;  dog  herom  vides  intet  sikkert,  da 
der  kun  er  bevaret  Brudstykker  af  den  ældste  Universitets- 
matrikel.  At  han  derpaa  har  rejst  og  studeret  i  Udlandet 
ved  fremmede  Universiteter,  tør  vel  anses  for  givet,  men 
om  hans  Studiers  Beskaffenhed  vide  vi  intet  og  heller  ikke, 
hvor  han  har  erhvervet  sig  Magistergraden.  Ved  Aaret  1500 
var  han  imidlertid  kommet  hjem  igjen,  og  1501  overdrog 
Biskop  Johan  Jepsen  af  Roskilde  ham  det  ved  Magister 
Eske  Broks  Død  ledigblevne  Kanonikat  «de  Rota»  i  Ros- 
kilde Domkirke.  Han  indstilledes  dertil  af  Ridderen  Hr. 
Lage  Brok,  som  havde  Præsentationsretten  dertil.^) 

Allerede  forinden  var  han  traadt  ind  i  Kongens  Kancelli, 
i  hvilket  han,  som  han  selv  siger,  tjente  Kongen  daglig  i 
21  Aar.  Efter  at  have  tjent  som  Sekretær  og  formodenthg 
i  Kraft  af  denne  Stilling  overværet  og  medunderskrevet 
Kalmardommen  af  iste  Juli  1505,  blev  han  det  følgende  Aar 
1506  udnævnt  til  Kongens  Kansler.-)  I  14  Aar  beklædte 
han  denne  Stilling,  som  sikkert  ikke  har  været  noget  ganske 
let  og  behageligt  Hverv  under  Konger  med  Kong  Hans'  og 
Christiern  II's  lunefulde  og  mistænksomme  Sind.  Der  er 
imidlertid  Vidnesbyrd  nok  om,  at  Ove  Bille  her  var  fuld- 
stændig paa  sin  Plads.  Kong  Hans  skal  have  sat  særdeles 
stor  Pris  paa  ham  og  i  varme  Ord  anbefalet  ham  til  sin 
Søn.  Af  de  Ytringer,  der  da  tillægges  den  gamle  Konge, 
skulde  det  synes  at  fremgaa,  at  Ove  Bille  selv  har  ønsket 
at  træde  tilbage  under  den  nye  Konge.  Han  bad  ham 
blive    i    sin   Stilling,    om    ikke    for    hans  Søns  saa    for   hans 


')    Nye   danske   Mag.   I.    198,  jvfr.   Script,   rer.   Dan.   I.    193. 

^)  Danske  Mag.  3.R.I.  166,  Hvitfeldt  S.  1056;  Kong  Hans's  Brevbog,  som  helt 
igennem  er  skrevet  med  Ove  Billes  Haand,  begynder  med  Aaret  1506, 
hvorfor  jeg  antager,  at  O.  B.  allerede  dette  Aar  er  udnævnt  til  Kansler, 
skjønt  han  efter  Dokumenter  forst  kan  paavises  at  have  beklædt  dette 
Embede  1 509.  Jvfr.  de  samlede  Oplysninger  om  Ove  Bille  i  Nye 
Danske  Mag.  I.    194  ff. 

22* 


340  OVE    BILLE    SOM    KANSLER. 

Skyld.  Denne  Bemærkning  stemmer  ikke  godt  overens  med 
den  gode  Mening  om  Ove  Bille,  som  Christiern  II  bevislig 
havde  allerede  i  Faderens  Tid.  Da  Ærkebiskop  Birger  15 12 
formodedes  at  ville  nedlægge  sit  Embede  og  at  ville  anbe- 
fale sin  Kansler,  Hr.  Adser,  til  sin  Efterfølger,  skrev  Chri- 
stiern øjebUkkelig  til  Faderen  herom  og  bad  ham  udtrykkelig 
tænke  paa,  at  O^^e  Bille  var  bedre  skikket  dertil.^)  Brevet 
vidner  om  Christiern  II's  venskabelige  Følelser  lige  overfor 
Ove  Bille,  og  at  disse  bleve  besvarede  af  den  unge,  omtrent 
jævnaldrende  Kansler,  kan  ikke  drages  i  Tvivl,  naar  man  ser 
hen  til  hans  Optræden  imod  Kongen  i  de  trange  Tider,  da 
Oprørerne  styrtede  Christiern  II  fra  Tronen. 

Kanslerembedet,  som  Ove  Bille  i  en  saa  lang  Række 
af  Aar  skulde  ofre  sine  bedste  Kræfter,  var  et  saare  an- 
strængende,  men  tillige  meget  anset,  indflydelsesrigt  og  ind- 
bringende Hverv.  Christiern  II  udfærdigede  senere  nøjagtige 
Instruxer  for  sit  Kancelli  og  sine  Hofembedsmænd,  og  vi 
tør  vel  antage,  at  her  kun  er  nøjere  betegnet,  hvad  der 
allerede  længe  havde  været  Skik  og  Brug.  Kansleren  skulde 
møde  tidlig  om  Morgenen  hos  Kongen,  om  Sommeren  Klok- 
ken 6,  om  Vinteren  Kl.  7.  Han  skulde  ordne  alle  de  ind- 
kommende Sager,  hvoraf  enkelte  mindre  vigtige  kunde  af- 
gjøres  af  ham  selv  i  Forbindelse  med  nogle  af  Rigets  Raader; 
Resten  skulde  han  foredrage  for  Kongen,  modtage  dennes 
Befalinger  og  besørge  dem  udførte  af  Kancelliembedsmændene. 
Fra  Klokken  12 — 3  skulde  han  atter  være  til  Stede  paa  Slottet, 
lede  Forretningerne,  tilsee  sine  Underordnede  og  forhandle 
med  Kongen.  Hele  den  udenlandske  Korrespondance  skulde 
gaa  gjennem  hans  Haand,  og  nøjagtige  Registre  føres  over 
alle  ind-  og  udgaaende  Sager,  saa  vel  indenlandske  som 
udenlandske.  Det  var  saaledes  hele  den  daglige  Forretnings- 
gang, der  paahvilede  Kongens  Kansler,  hvad  enten  den  angik 


*)    Hist.   Tidsskr.   4.  R.   IV.    72  —  73.      «\Vell  ethers  nåde  werdes  at  tencke 
ther  paa  ethers   nådes   cansseler  er  ther  bedre   fallen  ther  tilU. 


OVE    BILLE    SOM    KANSLER.  34I 

indre  Anliggender,  som  Lenssager,  Skattesager  og  Retssager, 
eller  ydre  Anliggender,  som  skriftlige  Forhandlinger  med 
fremmede  Stater,  udenlandske  Sendebuds  Audiens  m.  m. 
Lønnen  bestod  i  Sportler,  idet  der  betaltes  en  vistnok  ube- 
stemt Sum  for  hvert  Brev,  der  udgik  fra  Kancelliet;  det 
indkomne  deltes  imellem  Kansleren  og  Skriverne.  ^)  Foruden 
disse  Indtægter  havde  Kanslerne  sædvanlig  ogsaa  et  eller 
andet  indbringende  Prælatur.  Ove  Bille  var  saaledes  allerede 
1 5 10  Provst  i  Lund  og  15 12  endvidere  Provst  i  Viborg. 
Han  forenede  saaledes  tre  gejstlige  Embeder,  og  maatte 
derfor  efter  de  kanoniske  Regler  skaffe  sig  Pavens  Tilladelse 
dertil,  som  imidlertid  i  slige  Tilfælde  let  erhvervedes 
efter  kongelig  Forbøn.-)  Sine  gejstlige  Embeder  maatte 
han  imidlertid  lade  bestyre  af  «Procuratorer»  eller  Stedfor- 
trædere. Aage  Jepsen  Sparre,  Kannik  og  senere  Ærke- 
bi.skop  i  Lund,  var  Be.styrer  af  Domprovstiet  dér;  om 
Domprovstiet  i  Aarhus,  som  bortgaves  af  Kongen,  vides 
derimod  intet. 

Som  Chef  for  Kancelliet  havde  Ove  Bille  sit  egentlige 
og  sædvanlige  Opholdssted  i  Kjøbenhavn,  om  han  end  ofte 
fulgte  Kongen  paa  dennes  Rejser  rundt  om  i  Riget.  Hans 
Stilling  var  meget  bunden,  han  kunde  ikke  uden  kongelig 
Tilladelse  fjærne  sig  fra  sin  Post.  Han  maatte  saaledes  en- 
gang afsige  en  Indbydelse  fra  sin  Svigerinde,  Eske  Billes 
Hustru,  om  at  komme  over  til  Eliinge  i  Skaane  og  døbe 
hendes  førstefødte  Søn,  da  Kongen  havde  nægtet  ham  Rejse- 
tilladelse, fordi  der  var  fremmede  Gesandter  i  Kjobenliavn, 
som  Kongen  en  af  de  første  Dage  vilde  give  Audiens.  Til 
Gjengjæld  maatte  en  Mand,  der  stadig  havde  Adgang  til 
Kongen,  have  rig  Lejlighed  til  at  udøve  Indflydelse  i   mange 


')    Nye  danske  Mag.   1.   313  — 16. 

^)  Nye  danske  Mag.  I.  199 — 200.  I  et  Brev  fra  Biskop  Nicolaus  1  Aar- 
hus, dat.  Aakier,  11.  Febr  1512,  kaldes  O.  B.  «ecclesiarum  Lundensis 
et  Vibergensis  præpositus».  Orig.  i  Danske  Kgrs.  Hist.  Fase.  3.  Jvfr. 
om  den   pavelige  Dispensation,  Aarsber.  fra  Geheimearch.   I.  49. 


342  OVE    BILLE    SOM    KANSLER. 

personlige  og  offentlige  Anliggender,  og  der  er  heller  ingen 
Tvivl  om,  at  Ove  Bille  baade  har  besiddet  Evner  og  Vilje 
dertil.  Derom  vidner  talrige  Breve  og  Anmodninger,  som 
angaa  de  mest  forskjellige  Sager  og  ere  skrevne  af  Personer 
i  forskjellige  Stillinger.  Fra  Konger  og  Fyrster  modtog 
han  Breve  om  at  forebringe  Kongen  Sager  af  Vigtighed, 
Sendebud  i  Udlandet  undlade  ikke  at  meddele  ham 
personlig  Resultatet  af  deres  Forhandlinger,  Lensmænd,  som 
ere  i  Forlegenhed,  Adelsmænd,  der  have  Retstrætter  med 
deres  Naboer,  søge  om  hans  Raad  og  Mellemkomst  hos 
Kongen,  i  vigtige  Retssager  henstilles  det  til  ham  at  afsige 
Dommen  o.  s.  v.  M  I  denne  betydningsfulde  Stilling  fik  Ove 
Bille  Anledning  til  at  udvikle  sine  rige  Evner  og  erhverve 
sig  en  Anseelse  som  maaske  ingen  anden  af  Tidens  betyde- 
ligere Mænd. 

Ove  Bille  havde  ledsaget  Kong  Hans  paa  hans  sidste 
Rejse  i  Riget  Vinteren  15 12 — 13  og  han  var  til  Stede  ved 
Kongens  Dødsleje  i  Aalborg.  Han  har  selvfølgelig  ledsaget 
Christiern  II  i  de  første  Maaneder  af  dennes  Regering,  og 
vi  finde  ham  ved  Kongens  Side  i  Kjøbenhavn  den  iite 
April  1513-).  Han  var  allerede  af  Kong  Hans  udnævnt  til 
Medlem  af  Rigsraadet  ^),  derimod  har  han  ikke  som  Rigs- 
raad  forseglet  Kong  Christierns  Haandfæstning.  Dette  hænger 
utvivlsomt  sammen  med  det  Hverv,  som  Kongen  overdrog 
ham,  at  lede  Forhandlingerne  med  Rigsraadet  om  Haand- 
fæstningens  Affattelse.  Aktstykkerne  til  denne  Forhandling 
findes  endnu  og  give  et  godt  Indblik  i  Forretningsgangen 
ved  Haandfæstningernes  Affattelse.  Kansleren  aabnede 
Mødet  i  Kongens  Navn  med  en  Tale,   hvori  Kongen  takkede 


*  Brev  fra  Kong  Jakub  af  Skotland,  1 6.  Juli  1506  i  Epistolæ  regum 
Scotorum  I.  65.  Lage  Urne  til  Ove  Bille,  31.  Marts  1511.  .Aarsb. 
fra  Geheimearch.  VI.  11.  En  Del  utrykte  Breve  meddeles  i  det  føl- 
gende. 

')    Diplomatår.  Norveg.  II.   769. 

•*)    Hist.   Tidsskr.  4.   Række  V.   34,   Anm.   2. 


OVE    BILLES    VIRKSOMHED     I5I3.  343" 

Rigsraadet,  fordi  det  havde  givet  Møde  og  for  den  Troskab 
det  havde  vist  hans  afdøde  Fader,  samt  bad  om  dets  Hjælp 
til  at  komme  til  Kronen  og  Riget  som  fuldmægtig  Herre 
og  Konge.  Derpaa  begyndte  Forhandlingerne  om  Haand- 
fæstningens  Artikler  og  Ordlyd.  Rigsraadet  stiller  nye, 
skriftlige  Forslag  og  Ændringer  til  den  gamle  Haandfæst- 
ning,  som  Kongen  skriftlig  besvarer,  medens  han  samtidig 
stiller  andre  Forslag.  1  Almindelighed  ere  de  enkelte  Ar- 
tikler kortfattede  og  uden  Motiver,  de  nærmere  Forhandlinger 
foregaa  derfor  mundtlig  mellem  Kansleren  som  Kongens 
Fuldmægtig  og  Ordførere  for  Rigsraadet.  Efterat  Parterne 
ved  gjensidig  Imødekommenhed  ere  blevne  enige,  affattes 
det  endelige  Udkast,  sandsynligvis  af  Kansleren,  og  forsynes 
derpaa  med  Kongens  og  de  tilstedeværende  Rigsraaders 
Segl. 

Forhandlingerne  paa  Herredagen  15 13  fik  en  særegen 
Betydning,  fordi  ogsaa  den  menige  Adel  indgav  Forslag  til 
Rigsraadet  om  Ændringer  i  Haandfæstningen,  og  skal  man 
tro  en  senere  Udtalelse  om  Begivenhederne,  synes  det  endog 
at  være  gaaet  temmelig  tumultuarisk  til.  Kanslerens  Stilling 
ved  slige  Forhandlinger  har  utvivlsomt  været  ret  vanskelig  og 
krævet  en,  om  vi  tor  bruge  det  Udtryk,  vis  parlamentarisk 
Evne  for  at  mægle  imellem  de  ofte  ret  modstridende  Opfat- 
telser. Resultatet  denne  Gang  blev,  som  bekjendt,  en  Haand- 
fæstning,  der  i  fuldt  Maal  gav  Adelen  som  Stand  betragtet 
de  største  Rettigheder  og  en  ejendommelig  Særstilling,  me- 
dens den  paa  den  anden  Side  lod  Kongemagten  gjenvinde 
nogle  af  sine  \ed  Kong  Hans'  Haandfæstning  tabte  Rettig- 
heder. ^)  Hvor  stor  Betydning  man  kan  tillægge  Ove  Bille 
som  Ordfører  for  Kongen  og  Mellemmand  mellem  denne  og 
Rigsraadet,     kan    selvfølgelig    ikke    paavises;     men    vi    tage 


')  Om  Forhandlingerne  se  Allen  I[.  26  ff.  Om  Haandfæstningens  Be- 
tydning jvfr.  Paludan -Muller,  De  forste  Konger  af  den  Oldenborgske 
Slægt   S.   289  ff. 


344  KONG    CHRIS riERNS    GIFTERMAAL. 

næppe  fejl  i  at  antage,  at  Haandfæstningen  var  et  fuldt  Ud- 
trv'k  ogsaa  for  hans  og  hans  Slægts  politiske  Anskuelser, 
naar  den  paa  engang  fastslog  Adelens  Standsrettigheder  og 
tillige  værnede  om  Kronens  gamle  Rettigheder. 

I  de  Forhandlinger,  som  gik  forud  for  Beslutningen  om 
Kong  Christierns  Giftermaal  med  Carl  V's  Søster  Isabella, 
har  Ove  Bille  taget  levende  Del.  Han  nævnes  særlig  blandt 
de  Mænd,  med  hvem  Kongen  overvejede  Sagen  allerede  i 
Foraaret  15 13,  og  har  selvfølgelig  ogsaa  været  til  Stede  paa 
Herredagen  i  Viborg  November  15 13,  hvor  den  endelige 
Beslutning  toges  og  Sendebudene  til  Kejserhoffet  udvalgtes. 
I  Forening  med  den  ene  af  Gesandterne,  den  vidtberejste 
sjællandske  Adelsmand  Albert  Jepsen  Ravensberg,  sendtes 
han  i  Januar  Maaned  15 14  over  til  Sønderjylland,  hvor  han 
hos  sin  Slægtning  Henrik  Knudsen  Gyldenstjerne  paa  Tor- 
ning Slot  traf  sammen  med  de  to  andre  Sendebud,  Mogens 
Gøye  og  Biskop  Gotskalk  Ahlefeld  af  Slesvig.  Han  med- 
bragte nye  Instruktioner  fra  Kongen,  om  hvilke  han  for- 
handlede med  Gesandterne  i  Slotsherrens  Overværelse,  og 
som  disse  havde  nogle  Betænkeligheder  ved  at  gaa  ind  paa. 
Særlig  vakte  det  deres  Forbavselse,  at  Kongen,  som  hidtil 
havde  været  bestemt  paa  at  lade  dem  anholde  om  Prinsesse 
Isabellas  Haand,  nu  paalagde  dem  at  skaffe  han  hendes  Sø.ster 
Eleonore,  der  var  berømt  som  en  af  Tidens  store  Skjøn 
heder,  til  Hustru.  Ove  Bille  maatte  love  at  skaffe  dem 
nøjere  Oplysning  om  Kongens  Mening  hermed,  og  Sagen 
blev  da  ogsaa  ordnet  i  Overensstemmelse  med  den  først 
tagne  Beslutning.^) 

Det  var  ingen  Sinecare  at  være  Kong  Christierns  Kansler 
og  Fortrolige.  Næppe  hjemkommen  fra  Sendefærden  til 
Torning  maatte  Ove  Bille  drage  med  Kongen  til  Jylland  og 
derfra  igjen  tilbage  til  Kjøbenhavn,  da  Kongens  Kroningsdag 


^)    Schlegel,    Sainml.    z.    dan.    Gesch.    IT,    4.    .S.    70 — 71,    98 — lOO.       Jvfr. 
Allen  II.    101,    iio — II. 


OV1-:    BILLES    VIRKSOMHED    OG    BETYDNING.  345 

forestod.  Forinden  denne  højtidelige  Dag  indtraf,  aflagde 
Kong  Christiern  et  kort  Besøg  i  Skaane,  hvor  Ove  Bille  den 
Ilte  Maj  gæstede  sin  Broder  Knud  paa  Gladsaxe.  Allerede 
fem  Dage  efter  var  Kongen  i  Kjøbenhavn,  vistnok  tidligere 
end  formodet;  thi  Ove  Bille  ytrer  i  et  Brev,  at  Kongen  ikke 
vilde  følge  den  oprindelig  lagte  Rejseplan  i  Skaane,  men 
uformodet  havde  opgivet  Rejsen  til  Ystad  og  Trælleborg.  ^) 
I  Slutningen  af  Maj  og  Begyndelsen  af  Juni  samledes  den 
danske  Adel  i  Kjøbenhavn.  Kongens  Kroning  fandt  Sted 
med  stor  Pragt  den  14de  Juni,  og  vi  finde  næsten  hele 
Bille- Slægten  forsamlet  i  Hovedstaden  i  denne  højtidelige 
Anledning.  Baade  Hans  og  Anders  Bille  bleve  slagne  til 
Riddere  ved  Kroningen  ;  derimod  var  Eske  Bille  ikke  til  Stede; 
kort  før  var  han  draget  over  til  sin  nye  Forlening  Hagenskov 
paa  Fyn.  Næppe  var  Kroningen  i  Kjøbenhavn  overstaaet, 
før  Kongen  ilede  til  Norge.  Ogsaa  her  ledsagedes  han  af 
Kansleren,  der  overværede  hans  Kroning  i  Oslo  og  indtil 
Midten  af  Avgust  forblev  i  Norge.  Over  Varberg  gik  Rejsen 
tilbage  til  Kjøbenhavn,  og  herfra  kunde  Ove  Bille  melde 
Fru  Anne,  Henrik  Krummediges  Hustru,  sin  Hjemkomst 
Natten  til  den    29de  Avgust. ") 

Vi  skulle  selvfølgelig  ikke  forfølge  Ove  Billes  Virksom- 
hed fra  Dag  til  Dag;  det  vilde  være  det  samme  som  at 
gjenopfriske  Erindringen  om  alle  de  Begivenheder  af  poli- 
tisk Betydning,  som  foregik  i  Danmark  i  det  Tidsrum,  i 
hvilket  han  beklædte  Stillingen  som  Kongens  Kansler.  Det 
er  desuden  heller  ikke  muligt  at  faa  noget  klart  Begreb  om 
den  personlige  Indflydelse,  han  har  haft  paa  Begivenhedernes 
Gang.  Ove  Billes  store  Erfaring  og  Forretningsdygtighed 
har  Kongen  utvivlsomt  forstaaet  at  drage  Nytte  af.  Men 
meget  tyder  dog  hen  paa,   at  hans  Indflydelse  som  Kongens 


')    Ove  Bille    til    Henrik   Krummedige,     Gladsaxe,     ii.   Maj    15 14.       <Jt-ig.   i 

Kongl.   Bibi.      Ny  kgl.    .Saml.    1301    e.    Fol. 
')    Orig.   i   Ny  kgl.    Saml.    1301    e.   Fol. 


346  OVE    BILLES    FORHOLD    TIL    CHRISTIERN    II. 

Raadgiver  lidt  efter  lidt  er  dalet  betydeligt.  Christiern  II 
havde  for  meget  af  Selvherskerens  Natur  til  længe  at  kunne 
finde  sig  i  nogen  direkte  Paavirkning,  og  snart  trænge  sig 
jo  frem  i  første  Række  blandt  hans  Raadgivere  Mænd  af 
lav  Herkomst,  som  han  kunde  benytte  som  sine  Haandlangere 
i  langt  højere  Grad  end  de  adelsbaarne  Mænd,  hvis  Tjeneste 
han  havde  taget  i  Arv  efter  sin  Fader.  Ove  Billes  Stilling 
til  Kongen  kan  ikke  være  blevet  uberørt  heraf,  og  han  maa 
tilsidst  have  befundet  sig  mærkelig  ensom  mellem  Kongens 
nærmeste  Omgivelser,  en  Sigbrit,  en  Didrik  Slagheck  og 
andre. 

Interessant  vilde  det  have  været  at  kjende  Ove  Billes 
Opfattelse  af  Kong  Christierns  Forhold  til  Dyveke  og  af 
den  store  Katastrofe  i  Christierns  Liv,  Dyvekes  Død  og 
Torben  Oxes  Henrettelse.  Det  var  Begivenheder,  der  maa 
have  berørt  ham  selv  personlig  i  høj  Grad,  da  Torben  Oxe 
og  dennes  Medanklagede,  Knud  Pedersen  Gyldenstjerne, 
begge  vare  hans  kjødelige  Fætre.  Men  herom  foreligger 
der  kun  faa  og  meget  løse  Efteretninger.  At  en  Mand  af 
Ove  Billes  aabne,  retskafne  og  pletfri  Karakter  har  kunnet 
lade  disse  Forhold  og  Begivenheder  gaa  hen  uden  at  give 
sin  Mening  til  kjende  og  gjøre  .sin  Indflydelse  gjældende, 
er  utænkeligt.  Saa  meget  mere  maa  det  beklages,  at  han 
som  Kongens  første  Tjener  har  været  nødsaget  til  at  lade  sig 
bruge  af  Kongen  som  Skjærmbrædt  i  Forhold,  som  han 
ingenlunde  har  kunnet  billige.  Da  Kejser  Maximilian  i  Aaret 
1 5  16  efter  Christierns  Bryllup  med  hans  Sønnedatter  Isabella 
sendte  Siegmund  von  Herberstain  til  Danmark  for  at  bevæge 
Kongen  til  at  sende  Dyveke  bort,  gav  Christiern  et  koldt 
og  afvisende  mundtlig  Svar,  men  var  ikke  at  bevæge  til 
at  give  Gesandten  et  skriftligt  Svar.  Det  eneste,  denne 
opnaaede,  var  en  lille  Skrivelse  under  Kanslerens  Haand- 
segl.  Hvad  denne  Skrivelse  indeholdt,  vide  vi  ikke;  men 
Ove  Bille  har  naturligvis  kun  kunnet  skrive  efter  sin  Herres 
Diktat,  og  Kong  Christierns  Mening  var  jo  tydelig    nok    ud- 


OVK    BILLES    FORHOLD    TIL    CHRISTIERN'    II.  347 

talt  i  hans  mundtlige  Svar:  han  vilde  ikke  lade  sig  tvinge 
til  at  sende  Dyveke  bort.^) 

Endnu  vanskeligere  var  Ove  Billes  Stilling  i  Sagen  mod 
Torben  Oxe  og  Knud  Gyldenstjerne.  Hvor  slet  en  Karakter 
;' Tben  Oxe  end  synes  at  have  været,  saa  var  dog  Kongens 
Fremgangsmaade  imod  ham  saa  uretfærdig,  at  den  med  Rette 
maatte  vække  Torbens  Standsfællers  og  hans  Slægts  Harme. 
I  Ritrsraadet,  som  frikjendte  Torben  Oxe  for  Kongens  Tiltale 
)g  o!n  hvilket  Christiern  II  skal  have  brugt  den  Ytring: 
» havde  jeg  haft  saa  mange  Frænder  og  Venner  i  Raadet 
som  Torben,  da  havde  jeg  vel  fanget  en  anden  Dom,:>  sad 
dengang  tre  Biller:  Ove,  Hr.  Sten  og  Hans  Bille,  desuden 
dis^e-^  Svogre,  Henrik  Knudsen  Gyldenstjerne  og  Joachim 
Lykke.  Det  er  disse  Frænder,  Kongen  maa  have  sigtet  til 
med  sin  Ytring,  og  der  er  derfor  intet  usandsynligt  i  den 
Efterretning,  som  Hvitfeldt  har  bevaret,  at  Ove  Bille  kort 
efter  Torbens  Henrettelse  gik  til  Kongen  og  sagde,  «at  han 
dermed  havde  gjort  en  ond  Gjerning  og  bragt  sig  alt 
Ridderskabet  paa  Halsens.  Det  er  klart,  at  Ove  Bille 
maatte  længes  efter  at  fritages  for  en  Virksomhed,  som  nu 
havde  mistet  al  Tiltrækning  for  ham  efter  den  Forandring, 
der  var  foregaaet  med  Kf)ngen  efter  Dyvekes  Død.  Hans 
m'.lde  og  mod  Kongehuset  saa  venlige  Sindelag  viste  sig 
dog  deri,  at  han  endnu  i  to  Aar  blev  i  Kongens  Tjeneste; 
Kong  Christiern  selv  bevarede  ogsaa  sit  Venskab  for  ham 
og  bidrog  kraftig  til  at  fore  ham  ind  i  den  nye  Virksomhed, 
son-:  fra  nu  af  skulde  optage  alle  hans  Kræfter  og  i  den 
paafolgende  bevægede  Tid  bringe  ham  en  endnu  større 
;-:^".r._\delse  og  Anseelse,   end   han   for  havde   havt. 

lL;"jennem  det  kongelige  Kancelli  gik  Vejen  til  Rigets 
Bispeseeder.  Skjønt  Kanslerens  Virksomhed  udelukkende 
\zr  af  verdslig  Natur,  beklædtes  Embedet  i  Almindelighed 
:if  er.   gejstlig  Mand,    der  tillige   nød   Indtægterne  af  forskjel- 

■      A'lelung,   Siegmund   v     Herbersiain   S.   35. 


348  OVE    BILLES    VALG    TIL    BISKOP    I    AARHUS. 

lige  kirkelige  Embeder  uden  dog  at  behøve  at  besørge 
disse  Embedsforretninger  personlig.  Ove  Bille  havde  saa- 
ledes  været  Provst  baade  i  Lund  og  Viborg,  det  sidste 
Embede  havde  han  senere  faaet  pavelig  Tilladelse  til  at 
ombytte  med  Degnedømmet  i  Roskilde.^)  I  Aaret  1520 
ønskede  den  joaarige  Biskop  Niels  Klavsen  af  Aarhus  at 
træde  tilbage  fra  sit  Embede,  og  med  Kongens  Anbefaling 
rejste  Ove  Bille  over  til  ham  i  Foraaret  1520  for  at  forhandle 
med  ham  om  Afstaaelsen  af  Bispedømmet  til  sig.  Sagen 
blev  hurtig  bragt  i  Orden.  Den  gamle  Biskop  forbeholdt 
sig  en  Del  af  Bispestolens  Indtægter,  særlig  Silkeborg  Slot, 
hvor  han  boede  til  sin  Død  1532.  Efter  at  være  valgt  af 
Kapitlet  til  Biskop  fik  Ove  Bille  i  Avgust  Maaned  1520 
pavelig  Bekræftelse  paa  Valget.  Der  er  udstedt  flere  Pave- 
breve i  denne  Anledning.  Først  fritoges  Ove  Bille  for  alle 
kirkelige  Straffe,  Banlysninger  og  andre  gejstlige  Domme, 
som  han  kunde  være  ifaldet,  fordi  han  ikke,  som  de  kirkelige 
Regler  foreskrev,  havde  været  til  Stede  ved  Kapitlerne  og 
bestyret  sine  Embeder.  Dernæst  tillod  Paven  ham  at  lade 
sig  vie  af  hvilken  katholsk  Biskop,  han  vilde,  til  Bisp  i  Aar- 
hus med  Hjælp  af  to  eller  tre  andre  Bisper,  efter  at  han 
havde  aflagt  Ed  efter  den  F'orskrift,  som  Paven  sendte  ham 
i  samme  Brev.  Tillige  skulde  han  sende  Paven  et  skrevet 
Exemplar  af  sin  Edserklæring,  forsynet  med  sit  Segl.  Det 
har  sagtens  været  den  Omstændighed,  at  der  manglede  i 
Øjeblikket  en  indviet  lundisk  Ærkebisp,  der  har  nødt  Ove 
Bille  til  at  tye  til  Paven  og  denne  til  at  udføre  Sagen  paa 
den  her  antydede  Maade.  Eden,  som  han  forpligtede  sig 
til  at  aflægge,  indeholdt  de  sædvanlige  Løfter  om  at  forsvare 
den  hellige  romerske  Stol  mod  alle  Angreb,  at  forfølge  og 
straffe  alle  dens  Fjender,  Kjættere  og  Skismatikere,  at  over- 
holde alle  apostoliske  Regler  osv.  Naar  han  tillige  maatte 
love    at   hjælpe  Pavens  Legater   og  Sendebud    og    staa   dem 


')     Nye  danske   Mag.   I.    203 — 204. 


OVE    BILLES    BREV    TIL    SIN    MODER.  349 

dem  bi  saa  vel  ved  deres  Ankomst  som  ved  deres  Afrejse,  har 
Paven  ved  dette  Løfte  utvivlsomt  tænkt  paa  den  Behandling, 
Afladskræmmeren  og  Legaten  Arcimboldus  det  foregaaende 
Aar  havde  maattet  døje  i  Danmark.  Tillige  skulde  han  for- 
pligte sig  til  hvert  tredje  Aar  at  besøge  Paven  i  Rom,  men 
for  dette  Løfte  fritog  Paven  ham  endnu  samme  Aar  paa 
Grund  af  den  lange  Rejse  og  de  dermed  forbundne  store 
Udgifter.  Søndagen  den  23de  Oktober  blev  derpaa  Ove  Bille 
højtidelig  indført  i  Aarhus  Domkirke  af  Biskop  Niels  Klavsen. 
Han  fortæller  selv  sin   Moder  herom  i  følgende  Brev: 

« Sønlig,  ydmyg  og  kærlig  Hilsen  tilforn  sendt  med 
Gud.  Kjære  Moder,  takker  jeg  Eder  kjærhg  og  gjerne 
for  moderlig  Kjærlighed  og  for  alt  godt,  I  mig  altid 
gjort  og  bevist  haver,  hvilket  I  skal  finde  mig  velvillig 
til  at  forskylde  med  al  sønlig  Kjærlighed,  som  mig  bør 
at  gjøre.  Kjære  Moder,  maa  I  vide,  at  i  den  hellige 
Trefoldigheds  Navn  efter  den  almægtigste  Guds  Forsyn 
blev  jeg  nu  i  Søndags  indført  i  Aarhus  Domkirke,  og 
har  min  Herre  Bispen  af  Aarhus  antvordet  mig  Aarhus 
Domkirke  og  Bispedømme;  den  almægtige  Gud  og  Hr. 
Sancte  Clemens  og  alle  vore  Patroner  unde  mig  den 
Naade,  at  jeg  maa  saa  forestaa  mit  Embede  og  Regi- 
mente, at  det  maa  vorde  Gud,  Hr.  Sancte  Clemens  til 
Lov,  Hæder  og  Ære  og  den  hellige  Kirke  til  Bestand 
og  mig  til  Lykke,  Glæde  og  Salighed.  Jeg  kan  aldrig 
fuldt  takke  den  almægtigste  Gud,  Hr.  Sancte  Clemens 
og  alle  vore  Patroner  for  deres  Velgjerninger,  de  have 
bevist  mig,  og  deslige  kan  jeg  ikke  fuldt  takke  den 
gode  Herre,  min  Herre  Bispen,  for  de  faderlige  Vel- 
gjerninger, Hans  Naade  mig  gjort  haver. »^) 


Aktstykker  til  Oplysning  om  Ove  Billes  Valg  til  Biskop  i  Aarhus  findes 
i  Nye  danske  Mag.  I.  204 — 209,  Danske  Mag.  3.  Række  I.  163 — 64, 
Ny  kirkehist.    Saml.    VI.    574 — 75. 


350  OVE    BILLES    VIRKSO:^IHED     I  52  I — 2^ 

Det  er  et  ret  oph'sende  Træk,  at  Christiern  II  efter 
Ove  Billes  Tilbagetræden  lod  Kanslerembedet  staa  ubesat  i 
to  Aar.  Han  var  nu  selv  sin  egen  Kansler  og  lod  alle  For- 
retninger besørge  ved  underordnede  Sekretærer  og  Sknvcre. 
Dette  har  utvivlsomt  tiltalt  ham  mere  end  at  have  en  Mand 
af  Ove  Billes  store  Erfaring  og  Anseelse  som  en  S!ags 
Mentor  ved  sin  Side.  I  sin  nye  Stilling  kunde  Ove  K:V.^ 
dog  ikke  undlade  af  og  til  at  lade  sin  advarende  Røst  hore. 
Da  Oprøret  i  Sverig  1521  bredte  sig  videre  og  videre,  >kre\- 
han  et  Brev  til  Kongen,  hvori  han  indtrængende  opfordrede 
ham  til  at  sende  nye,  dygtige  Høvedsmænd  derop.  «0g  e: 
det  raadeligt,»  skriver  han,  «at  det  raed  det  første  sker  fo: 
Eders  Naades  Bedstes  Skyld,  som  Eders  Naade  selv  vei 
ydermere  kan  betænke,  bedendes  ydmyg,  at  Eders  Naade 
vil  dette  undfaa  i  en  god  Mening  af  mig»^).  Paa  den  anden 
Side  var  Ove  Bille  overordentlig  beredvillig  til  at  yde  sit 
Bidrag  til  de  store  Omkostninger,  som  Kongen  paadrog  sig 
og  Riget  ved  Hverving  af  store  Skarer  af  Lejetropper  til 
Underkuelsen  af  Oprøret  i  Sverig  og  til  Kampen  moc  Lu- 
beckerne.  Allerede  1521  maatte  han  ikke  mindre  end  fire 
Gange  personlig  give  Møde  hos  Kongen  med  væbnede 
Svende  i  et  Antal  fra  20  indtil  30.  Endnu  i  April  Maaned 
1522  beklagede  Kongen,  at  han  paa  Grund  af  « Tidens 
Lejligheds  ikke  kunde  hjemsende  hans  Svende,  der  frem- 
deles maatte  blive  liggende  i  Varberg  paa  Bispens  Bekost- 
ning. -)  Det  var  derfor  kun  rimeligt  Vederlag,  naar  Kongen 
nu  til  Ove  Bille  fornyede  det  Forleningsbrev,  som  han  tid- 
ligere   havde    givet    den    gamle    Biskop   Niels   Klavsen    paa 


^)    Nye  danske  Mag.   I.    165. 

^)    Jvfr.   Danske   Mag.   3.    Række   I.    166    og    et   Brev    fra  Chr.   II.    ul   Ov- 

Bille,    dat.    Kjøbenhavn,     11.    April    1522.      Heri    beder    Kongen    Bispe!-. 

snarest  at    sende  Fetallie,    Klæder  og   Fenge  til   Svendene,     <da  F  Ik  ■ 

bliver   uvilligt,   hvis   de   det  ikke   fangende.'^   vorder».      Langebeks   L'>:'u  - 

matar. 


OVE    BILLtS    VIRKSOMHED     I  52  I 23.  35  I 

Hald,  Onsild  o\i  Støvring  Herreder,  for  hvilke  Bispen  havde 
laant  Kongen  4000  rhinske  Gylden  og    1500  Mark. 

Endnu  større  Krav  stilledes  der  til  Ove  Bille,  saa  vel 
som  til  de  andre  Bisper  og  Lensmænd,  i  Aaret  1522.  Det 
var  i  dette  Aar,  at  Kongen  kom  i  Strid  med  LUbeckerne 
samtidig  med,  at  han  maatte  gjøre  Pengeofre  for  at  hindre 
Hertug  Frederik  i  at  slutte  sig  til  Lijbeck.  Ove  Bille  har 
selv  opgivet,  hvor  ofte  han  har  maattet  mode  personlig  eller 
stille  Krigsfolk  til  Rigets  Tjeneste.  I  Juni  Maaned  var  han 
en  af  de  Gesandter,  som  Kong  Christiern  sendte  til  Klostret 
Reinfeld  ved  Lubeck  for  at  underhandle  med  LUbeckerne. 
Han  mødte  her  med  24  Heste  «og  stod  den  Rejse  ham  i 
mange  Penge »,  skriver  han  selv,  utvivlsomt  med  Rette;  thi 
til  Gesandternes  store  Harme  maatte  de  i  8  Dage  ligge  i 
Reinfeld,  uden  at  nogen  Fuldmægtig  fra  Lubeck  værdigede 
at  give  Møde.  Samtidig  havde  han  28  Svende  til  Hest 
liggende  i  Varberg,  hvor  han  maatte  holde  dem  i 
halvandet  Aar  paa  sin  Bekostning.  Da  LUbeckerne  derpaa 
om  Sommeren  faldt  ind  i  Danmark,  hærgede  de  danske 
Kyster  og  afbrændte  Helsingør,  udrustede  han  ligeledes 
14  Karle  til  Hest,  som  bleve  sendte  over  til  Sjælland 
og  Falster.  Og  endelig  sendte  han  ved  Mikkelsdagstid  16 
Mænd  til  Skibs  til  Kjøbenhavn,  hvilke  bleve  overførte  til 
Sverig,  hvorfra  kun  tre  vendte  hjem.  ^) 

Disse  Byrder  faldt  paa  ham  selv  personlig,  og  hvor  store 
de  end  vare,  kunde  de  dog  uden  større  Vanskeligheder 
bæres  af  det  rige  Stift.  Langt  større  Opofrelser  krævede 
Kongen  derimod  af  Gejstlighedens  store  Masse,  Domkapit- 
lerne, Abbeder,  Priorer  og  alle  menige  Præster,  som  i  Følge 
deres  Privilegier  vare  skattefrie.  Han  opfordrede  dem  nemlig 
i  April  1522  til  at  udrede  en  Indkomstskat,  der  beløb  sig 
til  en  Tredjedel  af  Aarets  visse  Indtægter  og  det  samme 
Beløb  af  deres  Løsøre.      For    at  formaa  Gejstligheden    til    at 


')    Danske   Mag.   3.   Række  I.    166,  jvfr.   Allen   III,   2.   .S.   266. 


352  OVE    BILLES    HENGIVENHED    FOR    CHRISTIERN    II. 

gaa  ind  paa  denne  store  Byrde,  sendte  Kongen  sine  Sekre- 
tærer rundt  til  Bisperne  med  Opfordring  til  dem  om  at 
sammenkalde  Gejstligheden  i  deres  Stift  og  personlig  faa 
dem  til  at  gaa  ind  paa  hans  Fordring.  Atter  ved  denne 
Lejlighed  viste  Ove  Bille  Kongen  den  største  Imødekommen- 
hed. Paa  et  Møde  i  Aarhus  opfordrede  han  Gejstligheden  i 
indtrængende  Ord  til  at  stotte  Kongen  i  disse  farefulde  og 
vanskelige  Tider,  og  hvor  meget  de  end  beklagede  sig,  ja 
nogle  erklærede  endog,  at  de  havde  saa  lidt  tilovers,  at  de 
knap  kunde  kjøbe  sig  et  Par  nye  Hoser,  saa  maatte  de  dog 
give  efter.  Ove  Bille  havde  vel  fortjent  den  Tak,  Kongen 
sendte  ham   for  hans  Medvirkning  i   denne   Sag.  ^) 

Den  Hengivenhed,  Ove  Bille  vedblev  at  vise  Christiern  II, 
blev  netop  i  det  samme  Aar  sat  paa  en  haard  Prøve,  da 
hans  nærmeste  Slægtninge  ramtes  af  en  haard  Forfølgelse. 
Desto  større  Vidnesbyrd  om  hans  retskafne  Sindelag  er  det, 
at  han  under  de  kort  efter  indtræffende  store  Ulykker  for 
Kongen  i  det  længste  stod  ham  bi  og  gjorde  alt,  hvad  han 
formaaede,  for  at  afværge  det  Slag,  der  berøvede  Christiern  II 
hans  Trone.  Forinden  vi  skildre  disse  Begivenheder,  skulle 
vi  dog  først  følge  hans  Brødres  og  Fætres  Virksomhed  under 
Christiern  II's  Regering. 


2. 
Eske    Bille 

som  Lensmand  paa  Hagenskov  15  14 — 1522. 

Eske  Billes  tidlige  Ungdomshistorie  er  os  fuldstændig 
ubekjendt.  Tør  man  slutte  fra  det  Indtryk  af  Kundskab  og 
Dannelse,  som  hans  Brevvexling  giver,  ligger  det  nær  at 
formode,  at  han  har  tilbragt  nogle  Aar  ved  Kjøbenhavns 
Universitet    os    senere    udvidet    sine  Kundskaber    og    høstet 


^)    Kg.  Chr.   II.    til    Ove  Bille,    11.  April    og    14.  Maj    1522.       Langebeks 
Diplomatår.      Jvfr.   Allen  III,   2.   S.   299  —  300. 


ESKE    BILLES    KARAKTER.  353 

Erfaringer  ved  Rejser  i  fremmede  Lande.  Hans  Svoger 
Henrik  Gyldenstjerne  og  Broderen  Mogens  Bille  rejste  1501 
til  det  hellige  Land,  og  dette  Exempel  kan  let  have  smittet 
den  unge  Eske,  om  han  end  ikke  er  naaet  saa  vidt  omkring 
som  Broderen.  Først  i  Aaret  15 10  møde  vi  ham  som  fuld- 
myndig Mand,  der  i  Forening  med  sine  ældre  Brødre  Ove 
og  Erik  og  som  Fuldmægtig  paa  de  andre  Søskendes 
Vegne  foretager  Mageskifter  med  Fætrene  paa  Timgaard  i 
Jylland  og  paa  Søholm  i  Sjælland.  Samme  Aar  bliver  han 
Lensmand  paa  Kjøbenhavns  Slot,  og  det  lykkes  ham  hurtig 
at  vinde  Kong  Hans'  og  Christiern  II's  Tillid.  Han  viser 
strax  en  ualmindelig  Evne  til  at  lede  og  organisere,  parret 
med  en  hensynsløs  Energi,  der  ikke  viger  tilbage  for  en  ofte 
utidig  Strænghed  ved  Undersøgelsen  af  Misbrug,  der  vel  havde 
til  Maal  at  hævde  og  styrke  Retten,  men  jævnlig  førte  langt 
ud  over  Maalet.  Han  var  en  højst  brugbar  Mand  i  en  Tid, 
der  krævede  en  saa  stærk  Anspændelse  af  alle  Kræfter,  som 
de  sidste  Aar  af  Kong  Hans'  Regering,  og  vi  have  allerede 
vist,  at  denne  Konge  forstod  at  skatte  og  tillige  at  benytte 
ham.  Den  største  Tillid  viste  han  den  unge  højst  tredive- 
aarige  Mand,  da  han  ved  sin  Bortrejse  fra  Sjælland  i  De- 
cember 1 5 12  gjorde  ham  til  en  Slags  øverste  Statholder 
paa  Øen.  En  Række  Breve  til  ham  fra  Kongen  paa  dennes 
sidste  Rejse  vidne  om  Kong  Hans'  Tillid  og  Hengivenhed 
for  ham.  Disse  Følelser  gik  i  Arv  til  Sønnen,  Christiern  II, 
og  Eske  Bille  svigtede  ikke  den  Tillid,  der  blev  vist  ham. 
Kjøbenhavns  Slot  forvarede  han  trofast,  og  han  var  Befalings- 
mand paa  Slottet  under  Forhandlingerne  ørn  Haandfæstningen 
Juni  og  Juli    1 5  13. 

Hvor  stor  politisk  Betydning  end  Stillingen  som  Befalings- 
mand i  Kjobenhavn  kan  have  haft,  var  selve  Lenet  dog  kun 
et  ringe  Len  med  smaa  Indtægter.  Det  er  derfor  ikke  til 
at  undres  over,  at  vi  næppe  et  Aar  efter  Christierns  Tron- 
bestigelse finde  Eske  Bille  som  Lensmand  paa  Hagenskov  i 
Fyn.  Den  iste  Maj  15 14  fik  han  kongeligt  Forleningsbrev 
L  23 


354  ESKE    BILLE    PAA    HAGENSKOV. 

paa  Hagenskov  Slot  og  Len  med  Forpligtelse  til  aarlig  at 
give  Kongen  i  Afgift  700  Mark  danske  Penge,  to  Nætters 
Gjæsteri,  gjøre  Regnskab  for  Oldengjæld  og  Sagefald  i  Lenet, 
hvoraf  han  selv  skulde  have  Halvdelen  og  Kongen  den  anden 
Halvdel;  derimod  skulde  Kongen  ene  beholde,  hvad  Vrag 
der  faldt  i  Lenet.  Han  .skulde  endvidere  —  som  det  hedder 
i  Lensbrevene  —  bygge  og  forbedre  Slottet  og  holde  Godset 
ved  Magt  og  Bønderne  ved  Lov  og  Ret  samt  ej  forhugge 
eller  forhugge  lade  de  Skove,  der  tilligge,  til  Upligt.  To 
Dage  efter  fik  han  Kvittering  for  aflagt  Regnskab  for  Ind- 
tægt og  Udgift  af  Kjøbenhavns  Len,  og  med  sædvanlig 
Ilfærdighed  ilede  Eske  Bille  øjeblikkelig  over  til  sit  nye 
Len.^) 

Hagenskov  Slot,  det  nuværende  Frederiksgave,  laa  om- 
trent halvanden  Mil  sydost  for  Assens  paa  en  Høj  eller 
Banke,  hvoraf  der  endnu  findes  Levninger  i  Frederiksgaves 
Have.  Slottet  er  bekjendt  i  vor  Historie  som  Fængsel  for 
Ærkebiskop  Jakob  Erlandsen.  Det  var  fra  det  15de  Aar- 
hundrede  af  et  kongeligt  Len,  hvortil  laa  det  omliggende 
Baag  Herred.  Blandt  Lensmændene  kan  særlig  mærkes  Ebbe 
Strangesen,  Povl  Laxmands  Drabsmand;  Eske  Billes  umid- 
delbare Forgjænger  var  vistnok  Peder  Lykke.  Lenet  var 
stort  og  indbringende,  om  end  Afgiften  var  ret  betydelig  i 
Forhold  til  andre  Lens  Afgifter.  To  Aar  efter  kunde  Eske 
Bille  staa  sig  ved  at  faa  Forleningsbrevet  fornyet  paa  10  Aar, 
men  denne  Gang  imod  at  betale  800  Mark  danske  Penge  i  aarlig 
Afgift,  holde  4  Heste  i  Borgeleje  og  oven  i  Kjøbet  forpligte 
sig  til  at  opbygge  Kongen  et  Stenhus  dér  paa  Slottet;  Kon- 
gen forbeholdt  sig  Afgjørelse  af,  om  han  selv  eller  Eske 
skulde  opføre  Huset;  i  første  Tilfælde  skulde  Eske  give 
Kongen  «en  redelig  Penning  derfor».-) 


1)    Suhm,    Saml.    II,    2.    S.    S ;    II,    i.   S.    117.      Den    15.    Maj    er  han    til 

Stede  paa  Baag  Herredsting.     Top.  Saml.  p.  Pap.  Hagenskov  3. 
^)    Suhm,  Samlinger  II,  2.  S.  9  og   19. 


ESKE    BILLES    TROLOVELSE    MED    SOFIE    KRUMMEDIGE.  355 

Da  Eske  Bille  flyttede  over  til  Hagenskov,  var  han 
allerede  trolovet  med  en  af  Danmarks  rigeste  Arvinger,  Henrik 
Krummediges  og  Anna  Ruds  unge  Datter,  Sofie.  Henrik 
Krummedige  var  en  af  Tidens  mest  fremragende  Mænd :  en 
tapper  Kriger  og  forslagen  Diplomat,  en  hensynsløs  og  gru- 
som Fjende,  men  fremfor  alt  en  stor  Godssamler.  Efter  sin 
Fader,  Hartvig  Krummedige,  havde  han  arvet  uhyre  store 
PLjendomme  i  det  søndenfjældske  Norge,  særlig  Gaarden 
Brunlaug  nær  ved  Laurvig.  Hans  Moder  var  en  Daiter  af 
Anders  Hack  til  Mogenstrup  i  Skaane ;  efter  hende  arvede 
han  Gods  i  Skaane  og  Halland.  Som  norsk  Rigsraad  og 
som  Befalingsmand  først  paa  Aggershus  og  Bahus,  siden  paa 
Laholm  i  Halland  havde  han  haft  rig  Lejlighed  til  at  skaffe 
sig  pohtisk  og  personlig  Indflydelse.  I  Skaane  og  Halland 
erhvervede  han  sig  ved  Kjøb  store  Godser,  først  Vallen  i 
Halland,  siden  Eliinge  i  Skaane  og  endelig  Mogenstrup  i 
samme  Landsdel.  ^)  Sofie  var  eneste  Arving  til  disse  store 
Besiddelser,  der  senere  skulde  gjøre  Eske  Bille  til  en  af 
Landets  største  Godsbesiddere  og  skaffe  ham  Navnet  «Eske 
den  rige*.  Trolovelsen  fandt  sandsynligsvis  Sted  i  de  første 
Maaneder  af  Aaret  15 13,"")  men  Ægteskabet  blev  udsat 
nogle  Aar  paa  Grund  af  Brudens  Ungdom,  og  kan  først 
være   indgaaet    15 16    eller    1517.^)      Det    nye    Stenhus,    som 


^)  Samlede  Efterretninger  om  Henrik  Krummedige  findes  i  Danske  Mag. 
3.  Række   adet  Bind. 

^)  Eskes  Søster  Marine,  Joakim  Lykkes  Hustru  sigter  sandsynligvis  hertil 
i  et  Brev,  dat.  Østrup,  Tamperfredag  (®  2I  1513,  hvori  l>un  skriver: 
<Kjære  Broder,  om  de  andre  Ærinder,  Du  skriver  mig  til  om,  den 
værdige  Trefoldighed  da  unde  mig  den  Glæde,  at  jeg  maatte  spørge 
det,  at  det  maatte  gange  efter  Din  Vilje  baade  udi  de  Maader  og  i 
andre,  da  skal  Du  tro  det  er  Sandingen,  at  jeg  vilde  det  saa  gjerne 
som  nogen  de  Søskende  det  have».  Orig.  i  Danske  Adels  Breve  7.  8. 
Dog  omtaler  Eske  først  i  et  Brev  af  24.  Marts  15 14  Sofie  som  sin 
Trolovede.     Ibid.   7.    10. 

')  Sofie  maa  være  født  c.  1500;  1502  sendtes  hun  som  et  lille  spædt 
Barn  ned    til   Bedsteforældrene    paa  Vedbygaard    (Vedel   Simonsen,    Ru- 

23* 


356  PEDER    BILLES    FØDSEL. 

opbyggedes  paa  Hagenskov,  blev  saaledes  de  unge  Ægtefolks 
første  Hjem.  15 18  fødte  Fru  Sofie  under  Eskes  Fraværelse 
paa  Toget  til  Sverig  15 18  en  Søn,  som  blev  født  hos 
Bedsteforældrene  paa  Ellinge  og  den  31te  Oktober  blev 
opkaldt  efter  Farfaderen.  Ove  Bille  skulde  have  forrettet 
Daaben,  men  maatte  sende  Afbud.  Det  smukke  Brev,  hvori 
Farbroderen  undskylder  sin  Udeblivelse,  lyder  saaledes: 

Venlig  og  kjærlig  Hilsen.  Kjære  Frænke,  synderlig 
gode  Ven,  takker  jeg  Eder  kjærlig  og  gjerne  for  alt 
godt,  som  I  mine  Venner  og  mig  bevist  have,  hvilket 
jeg  gjerne  vil  forskylde,  saa  længe  jeg  lever,  hvor  det 
i  min  Magt  er.  Kjære  Frænke,  maa  I  vide,  at  jeg  vilde 
gjerne  givet  mig  over  til  Ellinge  nu  paa  Søndag  og 
hjulpet  min  Broders  unge  Søn  til  sin  Kristendom,  som 
min  Broder  mig  tilskrev;  og  skrev  jeg  derom  min 
kjære  naadige  Herre  til  med  Mester  Herold  til  Kallund- 
borg,  at  Hans  Naade  vilde  give  mig  Lov.  Da  fik  jeg 
nu  min  Herres  Skrivelse  med  min  Frændes,  Hr.  Henrik 
Krummediges  Bud,  som  kom  ind  fra  min  Herre  fra 
Kallundborg,  at  Hans  Naade  vilde  være  her  med  det 
første  og  at  jeg  skulde  ingensteds  drage,  før  Hans 
Naade  kom  hid,  for  Kongen  af  Frankrigs  Sendebud, 
her  ligger,  og  andre  Sendebud,  her  ligge,  som  Hans 
Naade  nu  strax  forsender  her  af  Landet.  Vil  jeg  dog, 
kjære  Frænke,  have  og  elske  min  kjære  Broders  unge 
Søn  som  min  egen  kjære  Gudsøn;  Gud  unde  ham  at 
leve  og  blive  ham  tækkelig  og  Fader  og  Moder  og  For- 
ældre  og  Venner    til    Glæde,    Lykke    og   Bestand,    som 


derne  I.  67).  Heise  lader  Eskes  og  Sofie  Krummediges  Søn  Peder 
Bille  blive  født  allerede  1514  (Hist.  Tidsskr.  5.  Række  V.  281);  han 
blev  imidlertid  først  født  15 18  (se  nedenfor  anf.  Brev  af  Ove  Bille), 
og  da  Knud  Henriksen  Gyldenstjerne  i  et  Brev  til  Eske  af  25.  Septbr. 
1 5 16  ikke  finder  Anledning  til  at  hilse  Sofie,  formoder  jeg,  at  Ægte- 
skabet først  stiftedes    1517- 


FORHANDLINGER  OM  SVANHOLM.  35/ 

mig  med  Guds  Hjælp  vil  tilhaabes.  Og  takker  jeg 
Eder,  kjære  Frænke,  kjærlig  og  gjerne  for  den  store 
Umage,  som  I  haft  haver  hos  min  Broders  Husfrue  i 
hans  Fraværelse.  Kjære  Frænke,  beder  jeg  Eder  gjerne 
at  I  ville  skrive  mig  til,  hvorledes  min  Frænde,  Hr. 
Henrik,  og  Eder  lider.  Raader  og  byder  over  mig  som 
over  Eders  egen  Broder.  Hermed  Eder  Gud  altid  befalet. 
Haffnie,  vigilia  beatorum  Symonis  et  Jude  aposto- 
loruni    15(18).^) 

Offue  Bilde. 

Udskrift:  Ærlig  og  velbyrdig  Kvinde  P>u  Anne, 
Hr.  Henrik  Krummediges,  sin  kjære  Frænke,  kjærligen 
sendes  det  Brev. 

Det  havde  været  Eske  Billes  Ønske  at  formaa  sine 
Søskende  til  at  udlægge  ham  deres  Parter  i  Svanholm.  I 
Begyndelsen  af  15  13  var  Broderen  Mogens  Bille  vendt  tilbage 
fra  Skotland,  hvor  han  i  nogle  Aar  havde  opholdt  sig  ved 
det  derværende  Hof,  og  Eske  greb  nu  Lejligheden  til  at 
sammenkalde  alle  sine  Medarvinger  til  et  Skiftemøde  i  Næstved 
i  Marts  Maaned  15 14.  Forinden  forhandlede  han  med  sine 
Søskende  enkeltvis,  og  fra  en  enkelt  af  dem,  Marine,  Joakim 
Lykkes  Hustru,  vides  han  at  have  faaet  et  imødekommende 
Svar.-)  Men  som  det  ofte  plejede  at  gaa  paa  hine  Tiders 
Søskendeskifter,  man  kunde  ikke  enes  om  at  overlade  en 
enkelt  Arving  hele  Ejendommen  mod  Udbetaling  af  de 
enkelte  Arveparter.  Resultatet  blev  ogsaa  denne  Gang, 
at    man    maatte    lade    sig     nøje     med     at     « sidde     i     Fællig 


O  Orig.  i  Kgl.  Bibi.  Ny  kgl.  Saml.  1301  e.  Fol.  Aarstallet  er  utydeligt, 
men  det  fremgaar  af  Bemærkningen  om  den  franske  Gesandt,  som  fik 
Afsked  i   Oktober   15 18.     Jvfr.  Allen  II,    567,   Anm.    19. 

')  « Kjære  Broder,  om  Svanholm,  Du  skriver  mig  til,  om  Gud  gav  det 
saa,  at  jeg  kunde  spørge,  at  baade  Du  og  de  andre  mine  Brødre  kunde 
samle  Eder  og  forliges  om  det,  da  skal  min  Del  være  god  at  fange 
derudi».     Østrup,   18.  Febr.    15 13.     Danske  Adels  Breve  7.   8. 


358  ESKE    BILLE    SOM    LENSMAND. 

Og  Flæd  ,  som  det  hed,  det  vil  sige  i  Fællesbo  med  hver- 
andre. Det  var  en  Kilde  til  stadig  Ærgrelse  for  den  drif- 
tige og  praktiske  Eske,  men  forgjæves  kæmpede  han  i  en 
Række  af  Aar  for  at  naa  sit  Maal.  Endnu  1529  klager  han 
i  bitre  Ord  over  sine  Brødre,  fordi  de  ikke  have  villet  gaa 
ind  paa  hans  Tilbud,  hvad  der,  som  han  siger,  har  været  til 
stor  Skade  for  dem  og  deres  Børn.  ^)  Da  dette  Haab  glip- 
pede, var  det,  at  han  forlod  Kjøbenhavns  Len  og  drog  over 
til  Fyn,   som  nu  skulde  blive  hans  Hjem  i  femten  Aar. 

Hans  Virksomhed  som  Lensmand  paa  Hagenskov  falder 
i  to  Retninger,  dels  hans  Deltagelse  i  Rigets  almindelige 
Anliggender,  dels  hans  Optræden  som  Embedsmand  lige- 
overfor Bønderne  i  sit  Len.  I  førstnævnte  Henseende  giver 
hans  efterladte  Brevsamling  fortrinlige  Oplysninger  til  Tidens 
almindelige  Historie.  Disse  ere  dog  alle  benyttede  af  Allen  i 
hans  store  Værk  og  skulle  derfor  kun  her  kortelig  berøres. 
Han  var  saaledes  en  af  de  første,  der  fik  paalidelige  Efter- 
retninger om  Resultatet  af  det  danske  Gesandtskabs  Sen- 
delse  til  Kejser  Maximilian  15 14.  Thi  det  var  ham,  som  i 
Slutningen  af  Avgust  fik  Ordre  til  at  modtage  den  hjemven- 
dende Biskop  Gotskalk  af  Slesvig  i  Assens  og  føre  ham 
gjennem  Fyn  over  Nyborg  til  Kallundborg.  -)  Det  kunde 
derfor  heller  ikke  være  nogen  Nyhed  for  ham,  da  Kongen 
tre  Maaneder  efter  meddelte  ham,  at  han  var  bleven  trolovet 
med  Kongen  af  Spaniens  «medelste-'  Datter  og  med  Guds 
Hjælp  ventede  hende  ind  i  Riget  den  følgende  Sommer.^) 
At  Eske  Bille  ogsaa  fik  en  Indbydelse  til  at  overvære 
Brylluppet  og  «gjøre  sig  glad  med  os  og  flere  Herrer  og 
Fyrster,  vore  Venner  og  vore  kjære  Undersaatter»,  var  en 
Selvfølge.      Han  skulde  møde   med    fire  Svende    i    en  Dragt, 


')    Mødet    i    Næstved    den    27.   Marts    15 14    er    omtalt    i    et    Brev    af    24. 

Marts   1 5 14.     Danske  Adels  Breve   7.  8. 
*)    Chr.   Il  til  Eske   Bille.       Kbhvn.,    22.   Avg.    15 14.       Orig.    i    Geh.    Arch. 

Chr.  II.  Fase.  34.    i. 
^)    Samme  til  samme.     Nyborg,  29.  Novbr.    15 14.     Ibid.   Fase.   34.   2. 


ESKE    BILLE    SOM    LENSMAND.  359 

hvis  Monster  Kongen  sendte;  de  skailde  ikke  bære  Glavind 
og  Harnisk,  men  Annbryst.  E.ske  Bille  selv  opfordredes  til 
at  deltage  i  Dystrenden  og  i  de  Turneringer,  hvormed 
Festen  skulde  forherliges.  ^)  Ulykkeligvis  var  den  strænge 
Lensmand  paa  samme  Tid  kommet  i  Strid  med  Loven;  i 
Forening  med  nogle  andre  havde  han  dræbt  eller  ladet  dræbe 
en  Mand  i  Gjelsted  Sogn.  Kort  før  han  rejste  til  Brylluppet, 
havde  han  dog  skaffet  sig  Afløsning  af  Odensebi.spens  Poni- 
tentiarius,  og  i  selve  Bryllupsfestlighederne  kunde  han  deltage 
med  roligt  Sind;  thi  ogsaa  han  var  medindbefattet  i  den 
almindelige  Syndsforladelse,  som  Ærkebispen  af  Lund  paa 
den  allerhelligste  Fader  Pavens  Vegne  lige  efter  Kronings- 
messen  forkyndte  alle,  der  havde  været  til  Stede  ved  Kro- 
ningen og  Messen.'"')  Han  havde  den  Fornøjelse  at  modtage 
Kongeparret  paa  sin  Borg,  da  Christiern  og  Elisabeth  i 
Efteraaret  1515  gjennemrejste  Landet  og  paa  Tilbagevejen 
kom  gjennem  Fyn.^)  Ogsaa  det  følgende  Aar  i  Juli  Maaned 
besøgte  Kongen  ham,  og  ved  denne  Lejlighed  aftaltes  for- 
modentlig de  nærmere  Bestemmelser  ved  hans  nye  Gavebrev 
og  angaaende  Opførelsen  af  en  ny  Hovedbygning  paa  Hagen- 
skov. *) 

Snart  fulgte  nu  den  krigerske,  bevægede  Del  af  Kong 
Christierns  Regering,  hvor  Lensmændenes  og  Folkets  Kræfter 
bleve  anspændte  til  det  yderste.  Som  Lensmand  skulde  Eske 
Bille  indkræve  Landehjælpen  af  Lenet  og  indsende  den  til 
Kongen,  tillige  skulde  han  sende  sine  fire  Svende  med  Har- 
nisk   og    Værge    paa    egen    Kost    og    Tæring     til    Kongens 


')  Samme  til  samme.  Kblivn.  29.  April  og  11.  Maj  15 15.  Ibid.  Fase. 
35-    '    OS  3-     Nielsen,   Kjøbenhavns   Diplomatår.   IV.   341. 

^)    Ann.   f.   nord.   Oldkynd.    1853,   S.  4  —  5,  jvfr.   Allen   II.   222. 

")  Chr.  II.  t.  Eske  Bille.  Kbhvn.,  17.  Sept.  Orig.  i  Geh.  Arch.  "  Chri- 
stiern II.  Fase.  35.  6.  Jvfr.  Vedel  Simonsen,  Odense  Byes  Hist.  II,  i. 
S.    134- 

")  Chr.  II.  til  Eske  Bille.  Kbhvn.,  6.  Juli  15 16.  Orig.  i  Geh.  Arch. 
Christiern   II.   Fase.   37.   3. 


360  ESKE    BILLE    SOM    LENSMAND. 

Tjeneste.  15 17  slap  han  selv  fri  for  at  deltage  i  Toget  til 
Sverig,  men  hans  Svende  fik  Ordre  til  at  møde  fra  Kristi 
Himmelfartsdag  til  Mikkelsdag,  og  efter  d«res  Hjemkomsl 
fra  Sverig  maatte  han  paany  sende  dem  til  Skaane  og  Hal- 
land, hvor  de  paa  hans  Bekostning  laa  fra  Mortensdag  og 
Vinteren  over  for  at  afværge  Angreb  fra  Svenskernes  Side 
paa  Grænseprovinserne^).  Allerede  i  Januar  Maaned  15 18 
kom  et  nyt  Opraab  fra  Kongen  til  den  danske  Adel.  Kong 
Christiern  vilde  i  egen  Person  angribe  Sverig  med  al  den 
Magt,  han  kunde  samle ;  Eske  Bille  skulde  møde  med  sine  4 
Svende,  dog  saaledes  at  han  selv  og  en  af  Svendene  skulde 
være  «vel  færdiget  til  Hest  med  saadant  Harnisk  og  Glavind, 
som  det  sig  høver  .  Det  paalagdes  ham  endvidere  at  ud- 
ruste en  Skude  til  Hestene  med  Havre  og  Straafoder.-)  Ved 
Paasketid  mødte  det  indkaldte  Lensmandskab  i  Kjobenhavn; 
men  forinden  Afrejsen  fejredes  den  unge  Prins  Hans'  Daab, 
hvortil  Eske  Bille  ogsaa  havde  modtaget  en  særlig  Ind- 
bydelse, med  Turneringer  og  store  Hoffester,  der  varede  i 
elleve  Dage.  Kongen  selv  deltog  i  Dystrenden  og  lettede 
blandt  andre  ogsaa  Eskes  Broder  Mogens  Bille  af  Sadlen.^) 
I  Juni  Maaned  drog  den  stolte  Hær  og  Flaade  af  Sted  paa 
det  saa  sørgeligt  mislykkede  Tog  til  Stockholm,  hvorfra 
Kongen  kun  medbragte  de  fire  Gidsler,  som  han  forræderisk 
havde  bortført.  I  Midten  af  Oktober  var  Toget  til  Ende, 
I  Eskes  Fraværelse  havde  hans  Hustru  født  den  Søn,  hvis 
Daab  vi  ovenfor  have  omtalt. 

Atter  1 5 19  var  Eske  Bille  og  hans  Svende  opbrudte  til 
Krigen,  som  dette  Aar  førtes  paa  Sverigs  østlige  Kyster  og 
i    Halland    og    Vestergotland,    men    vi    savne    Oplysning    om 


')    Samme   til  S.amme.       Kalundborg,   5.   April    og    22.   Sept.    15 17.       Orig. 

kgl.   Missiver. 
^)    Samme  til   Samme.      Kbhvn.,    17.  Jan.    151S.      Orig.    kgl.   Missiver.      Jvfr. 

Allen  II.     494 — 95. 
3)    Allen   IT.   228—29.      dr-   H.   til  Eske   Hille.       Kbhvn.,   24.   Febr.    15 18. 

Orig.   i   Geh.   Arch.      Christiern   II.   Fase.   39.    17. 


ESKE    BILLE    SOM    LENSMAND.  36I 

hans  personlige  Deltagelse  deri.  ^)  Det  følgende  Aars  Krigs- 
forberedelser  stillede  selvfølgelig  store  Krav  til  Lensmændene. 
I  April  Maaned  var  Eske  Bille  i  Kjøbenhavn,  hvor  han  fik 
Kvittering  for  1679  Mark  danske,  13  lødig  Mark  Sølv  og 
10  Lod.  som  han  havde  overantvortet  Kongen, -)  Han  hørte 
imidlertid  til  de  Lensmænd,  som  dette  Aar  fik  Lov  til  at 
sidde  hjemme.  Da  Belejringen  af  Stockholm  imidlertig  trak 
i  Langdrag,  drog  Kong  Christiern  i  Juni  Maaned  tilbage  til 
Danmark  for  at  skafie  Penge  og  paaskynde  nye  Udrust- 
ninger og  Tilsendelsen  af  Levnetsmidler  til  Belejringshæren. 
Og  nu  fik  ogsaa  Eske  Bille  Tilsigelse  til  at  give  Møde. 
Han  skulde  være  rede  med  sine  Svende,  naar  Mogens  Gøye 
tilsagde  ham,  samt  sørge  for  Kost  og  Hestefoder  og  eget 
Skib  for  sig  og  dem  indtil  Mortensdag.  ^)  Det  synes  dog, 
som  om  han  slap  for  selv  at  drage  af  Sted.  Thi  den  31te 
Juli  1520  fik  hans  Svend  Kvittering  for  at  have  udbetalt  i 
Lejren  for  Stockholm  Afgiften  af  Hagenskovs  Len  for  det 
løbende  Aar  med  801^2  Mark.*)  Han  var  i  Slutningen  af 
Avgust  hjemme,  da  Dronning  Elisabeth  befalede  ham  at 
sende  en  Del  Malt  og  saltet  Kjød  til  Kjøbenhavn  til  at  for- 
syne Belejringshæren  med.^)  Forøvrigt  havde  han  ogsaa 
vist  Kongen  den  Villighed  at  gaa  i  Kavtion  for  en  stor  Sum 
Penge,  som  Christiern  II.  havde  laant  af  nogle  holstenske 
Adelsmænd ,  og  for  hvilke  en  Del  danske  Adelsmænd 
lovede  at  gaa  i  Borgen  mod  at  faa  Torning  Slot  i  Under- 
pant.^) 

Hermed  ophører  Efterretningerne  om  Eske  Billes  ofi'ent- 
lige    Virksomhed    i    Christiern   II's    Tid;    fra    1521     til     1523 


*)  Samme  til  Samme.     Kbhvn.,   24.   Febr.    15 19.      Orig.   kgl.   Missiver. 

^)  Suhm,   Samlinger  II,    2.   S.   40. 

')  Chr.  II.    til  Eske  Bille.      Kbhvn.,    29.  Juni     1520.       Orig.    i   Geh.   Arch. 

Christiern   II.   Fase.  45.  4. 

*)  Suhm,   Samlinger  II,   2.   S.   41. 

')  Annaler  f.    nord.   Oldkynd.    1855    S.    54. 

*)  Heise,   Fam.   Rosenkrantz's  Hist.   II.   Dipl.   S.  44. 


362  ESKE    BILLES    STRÆNGHED    MOD    BØNDERNE. 

foreligger  der  intet  Vidnesbyrd  om  Udbetaling  af  Lensaf- 
gifter,  Tilsigelse  til  Møder,  til  at  yde  Nathold  og  Gjæsteri, 
til  at  møde  med  sine  Svende  etc.  Grunden  er  den,  at  Eske 
Bille  var  faldet  i  Kongens  Unaade  og  havde  mistet  sit  Len. 
Fra  det  første  Øjeblik,  vi  møde  Eske  Bille  som  Lens- 
mand, blive  vi  opmærksomme  paa  de  hyppige  kongelige 
Befalinger  til  ham  om  at  vise  Læmpe  og  Skaansel  imod  de 
ham  undergivne  Bønder.  Allerede  Kong  Hans  maatte  ofte 
paaminde  ham  derom.  I  September  15  u  fik  han  Ordre  til 
at  løsgive  en  Bonde,  der  ■5: tilhørte*  Abbeden  i  Sorø  imod 
vederhæftig  Borgen^),  og  i  Februar  Maaned  15 12  fandt 
Kong  Hans  sig  foranlediget  til  at  tilskrive  ham  følgende 
skrappe  Brev : 

«Vor  Gunst  tilforn.  Som  Du  nu  skriver  os  til  om 
noget  Brev,  Du  est  begjærende  til  Almuen  dér  omkring 
i  Kjøbenhavn,  da  sende  vi  Dig  nu  samme  Brev,  bedende 
Dig  og  ville,  at  Du  farer  dér  med  det  læmpeligste,  Du 
kan,  og  «beleffuei>  Almuen  med  gode  Ord,  saa  det 
ganger  læmpeligt  til.»-) 

At  denne  Paamindelse  ikke  har  baaret  synderlig  Frugt, 
vise  flere  Opfordringer  til  Eske  Bille  om  ikke  at  gribe  til 
saa  voldsomme  Forholdsregler  som  at  fejde  paa  Bønder, 
fordi  de  havde  ligget  i  Slagsmaal  med  andre  Kronens  Bønder 
eller  skudt  Dyr  i  Kongens  Skove,  eller  for  lignende  Sager,  men 
at  tiltale  og  forfølge  dem  ad  Rettens  Vej.  Da  Christiern  II 
kom  til  Kjøbenhavn  i  April  Maaned  1513,  maa  Misstemningen 
mod  den  strænge  Lensmand  været  voxet  til  en  betænkelig 
Grad ;  thi  Kongen  maatte  strax  skride  ind  og  sende  Eske 
Bille  følgende   alvorlige  Formaningsbrev: 


^)  Kg.  Hans  til  Eske  Bille.  Kalundborg,  21.  Sept.  1511.  Orig.  kgl. 
Missiver. 

^)  Kg.  Hans  til  Eske  Bille.  Odense,  25.  P"'ebr.  1512.  Orig.  kgl.  Mis- 
siver. Jvfr.   Allen  II.    17. 


ESKE    BILLE    OG    BØNDERNE    I    BAAG    HERKED.  363 

«Vor  Gunst  tilforn.  Vi  bede  Dig  og  ville,  at  Du 
altingest  retter  Dig  efter  og  lader  den  menige  Mand, 
fattige  og  rige,  som  udi  Dit  Len  boende  og  bosiddende 
ere,  vederfares  baade  til  Herredsthing  og  andensteds 
det,  lovlig  Skjæl  og  Ret  er,  og  beskikke  Dig  redelig 
og  skjællig  imod  dem,  saa  at  Brøsten  ej  skal  findes  hos 
Dig,  at  Du  derudinden  rammer  og  vider  vort  Bedste, 
som  vi  Dig  tiltro  og  Dig  selv  Magt  paaligger. » ^) 

Som  Lensmand  paa  Hagenskov  fik  Eske  Bille  at  gjøre 
med  en  kraftig  og  stridbar  Bondebefolkning,  og  da  han  selv, 
som  vi  ovenfor  have  set,  ikke  tog  med  blide  Hænder,  hvor 
han  mente  at  være  i  sin  Ret,  maatte  det  snart  komme  til 
Sammenstød  mellem  ham  og  Bønderne.  Det  første  Møde 
paa  Baag  Herredsthing  den  15de  Maj  15 14  løb  dog  ret 
fredeligt  af.  Eske  Bille  adspurgte  Almuen,  om  Sandemændene 
i  Herredet  plejede  at  gjøre  Sandemændsed  og  Tog  til  Lands- 
thinget  eller  til  Baag  Herredsthing,  og  fik  et  Vidne  af  24 
Dannemænd,  at  de  havde  aldrig  hørt  andet  af  Arilds  Tid, 
end  at  Herredets  Sandemænd  altid  havde  gjort  Ed  paa  Baag 
Herredsthing  og  ikke  paa  Landsthinget.  Ligesaa  vidnede 
de  samme  Mænd,  <  at  den  menige  Almue  raabte  alle  med  et 
«Mundhoff»  til  Eske  Bille,  at  han  vilde  vel  gjøre  og  kund- 
gjøre  Kong  Christiern,  at  Hans  Naade  vilde  værdes  til  for 
Guds  Skyld  og  Retfærdighed  og  tilstede,  at  samme  Sande- 
mænd maatte  gjøre  deres  Ed  og  Tog  til  Baag  Herred,  som 
de  tilforn  havde  gjort  af  Arilds  Tid ».-)  Men  Freden  varede 
ikke  længe.  Uden  at  tøve  begyndte  nemlig  Eske  Bille  strax 
efter  sin  Tiltrædelse  af  Lenet  at  paatale  al  Slendrian,  som 
kunde  have  indsneget  sig  under    de    foregaaende  Lensmænd, 


')    Chr.  II.    til    Eske    Bille,     Kbhvn.,     ii.   April    1513.       Orig.    i    Chr.   II. 

33   a-   5-      J'^'f''-   Allen  II.    17. 
^)    Baag    Herredsihings vidne    af    15.    Maj    15 14.       Orig.     i    Top.    Saml.    p. 

Papir.      Hagenskov   3. 


364  ESKE    BILLE    OG    BØNDERNE    I    BAAG    HERRED. 

der  synes  hyppig  at  have  skiftet.^)  Hver  Uge  mødte  enten 
han  selv  eller  hans  Skriver  Tønnis  Jensen  paa  Herredsthinget 
og  forlangte  Vidnesbyrd  om  de  Rettigheder,  som  tilkom 
Lensmanden  paa  Hagenskov.  Han  krævede,  hvad  der  ogsaa 
var  hans  Ret,  at  «de  Dannemænd,  Kronens  Tjenere  i  Baag 
Herred, »  skulde  selv  føre  deres  Landgilde,  Smør  og  Penge, 
til  Hagenskov,  som  Sædvane  havde  været  fra  Arilds  Tid.-) 
Han  undersøgte  nøje  alle  Kronens  Adkomstbreve  til  Bønder- 
godset og  paatalte  med  Strænghed,  naar  en  Bonde  uden 
paavislig  Ret  havde  unddraget  sig  sine  Forpligtelser.  Bon- 
den Clement  Andersen  i  Haarby,  som  kun  kunde  beraabe 
sig  paa  et  Adkomstbrev,  der  var  udstedt  af  en  af  de  tidligere 
Lensmænd,  Hans  Johansen,  blev  uden  videre  jaget  ud  af  sin 
Gaard;  Jens  Drud  i  Ebberup,  der  havde  unddraget  Lens- 
manden en  Del  af  hans  Rettigheder,  blev  nødt  til  paany  at 
«age  Hø  om  Høsten,  give  Gjæsteri,  fode  Fornød,  give  Konge- 
skat og  alt  andet,  som  andre  menige  Kronens  Bønder  dér  i 
Byen  skylde*.^)  Find  Pedersen  i  Bukkerup  og  hele  hans 
Slægt  bleve  udviste  af  deres  Gaarde  og  maatte  ved  høje 
Bøder  skaffe  sig  Forlig  med  Lensmanden.  ^)  Muligvis  hid- 
rører det  Drab  paa  Bonden  Mads  Lavridsen  i  Gjelsted  i 
Vends  Herred,  for  hvilket  Eske  Bille  og  hans  Svende  maatte 
skaffe  sig  Afløsning,  ^)  fra  en  lignende  Strid,  hvis  Detailler 
vi  imidlertid   ere  ukjendte  med. 

Særlig   P'orbitrelse   vakte    dog   Eske  Billes   kraftige   Op- 
træden for  at  værne  om  Kronens  Skove.     I  hans  som  i  alle 


')    Siden    1506    findes    tre    Lensmænd    paa  Hagenskov.     Ebbe   Strangesen, 

Christiern  Sommer  og  Peder  Lykke. 
^)    Baag    Herredsthingsvidne    af   31.  Juli     15 14.       Orig.    1    Top.    Saml.    p. 

Papir.     Hagenskov  5. 
^)    Baag  Herredsthingsvidner  af  2ide  Avg.    1514  og   7de  Maj    1515.      Orig. 

i  Top.   Saml.  p.  Papir.     Hagenskov  6  a  og  Danske  Adels  Breve  7.  12. 
*)    Flere    Dokumenter    herom    i    Top.    Saml.     p.     Papir.       Hagenskov     lO, 

Danske  Adels  Breve   7.    14,   Vedel   Simonsen,  Hagenskov  S.   28. 
•'*)  Se  ovfr.  S.  359. 


ESKE    BILLES    INTERESSE    FOR    SKOVENE.  365 

andre  Lensmænds  Breve  var  der  indfort  et  alvorligt  Paalæg 
om  ikke  «at  forhugge  eller  forhugge  lade  Kronens  Skove  til 
Upligt».  Skovene  vare  Landets  Stolthed,  og  Kongerne, 
særlig  Hans  og  Christiern  II,  værnede  med  den  største  Omhu 
om  deres  Bevarelse.  ^)  I  Kong  Hans'  Tjeneste  maa  Eske 
Bille  have  faaet  aabent  Øje  for  den  store  Mishandling,  Sko- 
vene vare  udsatte  for  paa  Grund  af  Almuens  Letsindighed 
og  Overgreb.  Hvor  ofte  havde  han  ikke  selv  som  Lens- 
mand i  Kjøbenhavn  maattet  rejse  ud  i  Kongeskovene  og 
udpege  de  Træer  til  Fælding,  der  vare  nødvendige  til  Byg- 
ning af  Kongens  Skibe.  Den  Kraft,  hvormed  han  strax  op 
traadte  i  sit  nye  Len,  kan  derfor  kun  tjene  ham  til  Ære. 
I  Forening  med  i6  dertil  udvalgte  Mænd  drog  han  strax 
rundt  i  Herredet  for  at  syne  Skovene.  Paa  Halvøen  Helnæs, 
der  strækker  sig  ud  i  Lille  Bælt,  lod  han  afmærke  64  gamle 
udgaaede  Bøgetræer  samt  mange  Fælder  af  El  og  Lind,  som 
maatte  hugges  «uden  Skovskade v  til  Hjælp  for  den  fattige 
Almue;  thi  denne  havde  jo  i  Følge  gammel  Vedtægt  Ret 
til  at  hugge  i  Kronens  Skove,  hvad  de  havde  Behov  til 
Husbygning,  Plove,  Vogne  etc,  dog  ikke  frugtbærende 
Træer,  som  Eg  og  Bøg,  men  kun  El  og  Lind  Derimod 
var  Skoven  i  Ungersbjerge  ilde  hugget  og  medfaret,  over 
100  grønne  Ege  og  Bøge  vare  afhuggede  siden  sidste  Mik- 
kelsdag, og  en  Bonde  i  Agernæs  havde  forhugget  sin  Skov 
saaledes,  at  han  blev  dømt  fra  Gaarden  og  kun  maatte  blive 
ved  den,  hvis  han  kunde  faa  sin  Husbonds  Minde. ")  Dette 
var  dog  kun  en  Begyndelse ;  Undersøgelsen  af  Skovene  synes 
at  være  bleven  en  sand  Lidenskab  hos  Eske  Bille.  Der 
gaar  ikke  et  Aar,  uden  vi  Gang  paa  Gang  finde  ham  paa 
Skovsyn  og  stadig  med  det  samme  sørgelige  Resultat:  Sko- 
vene vare  forhuggede   «saa  uskjællig,    at  de    ikke    kunde  for- 


')  Jvfr.   Allens  smukke  Skildring  i  hans   store  Værk  IV,    i.   S.   6i — 67. 
^)    Baag    Herredsthingsvidne     af     5.    Juni     15 14.        Top.     Saml.    p.     Papir. 
Hagenskov  4. 


366  BØNDERNES    FORBITRELSE    MOD    ESKE    BILLE. 

svare  det  enten  for  deres  Husbonde  eller  for  nogen  anden ». 
Under  Tiden  fandtes  det,  at  Bønderne  havde  tiltaget  sig 
Retten  til  Skove,  der  tilhørte  Kronen,  saaledes  Hesleskov  i 
Søllested  Sogn  og  Spynekjær  Skov,  der  naturligvis  fandtes 
yderlig  medtagne.  ^)  Endnu  oftere  hændtes  det,  at  Bønderne 
nægtede  at  betale  Oldengjæld  af  de  Svin,  de  dreve  paa 
Skoven;  men  Eske  Bille  var  lige  saa  utrættelig  i  at  forfølge 
slige  Forseelser  med  høje  Bøder  eller  Udsættelse  af  Gaardene. 
Selv  hvor  han  lod  Naade  gaa  for  Ret,  undlod  han  ikke  at 
afkræve  Overtræderne  yderligere  Forpligtelser.  Saaledes 
maatte  en  Del  Bønder  «med  samlet  Haand»  love  for  to  af 
deres  Medbrødre,  «at  de  vilde  indkomme  for  Kongen,  naar 
Eske  Bille  paaæsker,  her  i  Fyn,  og  staa  til  Rette  for,  hvad 
de  have  forhugget  den  Skov,  som  til  deres  Gaard  ligger, 
hvad  Kongen  derpaa  dømmer. »  Ifald  Eske  skulde  blive 
anklaget  for  Kongen,  fordi  han  ikke  havde  straffet  «disse 
aabenbare  Gjerninger  og  Skader,  som  gjort  er  paa  fornævnte 
Skov,  og  bliver  stævnet  og  kaldet  uden  Lands  herfor »,  da 
skulde  Forloverne  skikke  de  to  Bønder  i  Rette  for  Kongen 
eller  selv  møde  paa  deres  Vegne  og  svare  for  dem  eller 
bøde  20  Øxne.  -) 

At  Eske  Bille  ved  denne  skrappe  Paatale  af  Kronens 
og  Lensmandens  Ret  maatte  paadrage  sig  Almuens  For- 
bitrelse, falder  af  sig  selv.  Men  han  handlede  dog  her  i  saa 
fuld  Overensstemmelse  med  Loven  og  med  Kongens  egne 
Anskuelser,  at  der  ikke  af  den  Grund  kunde  rejses  nogen 
begrundet  Klage  imod  ham.  Et  lille  Træk  viser  dog,  at 
Christiern  II  fulgte  hans  Færd  med  et  vaagent  Øje,  og  det 
burde  have  været  et  Fingerpeg  for  Eske  Bille  om  at  gaa 
lidt  forsigtigere  til  Værks.  Da  Eske  havde  ladet  den  oven- 
for omtalte  Bonde,  Clement  Andersen  i  Haarby,  sætte  ud  af 


')    Vidne  af  3.   Maj    1515.      Top.   Saml.   p.   Papir.      Hagenskov   8. 
^)    Dok.,   dat.    Uagenskov,    10.    Avg.    15 17.      Top.    Saml.   p.   Papir.      Hagen- 
skov   17. 


ESKE    BILLE    OG    HANS    ANDERSEN    I    BUKKERUP.  367 

sin  Gaaid,  fik  han  kort  efter  Kongens  Brev  om  at  befale 
den  nye  Bonde,  hvem  Eske  havde  overdraget  Gaarden,  at 
lade  Clement  beholde  «sin  Herberg«  der  i  Gaarden^).  Men 
Eske  Bille  har  aabenbart  ikke  haft  et  klart  Blik  for  Kongens 
Opfattelse  af  Bøndernes  Tilstand,  thi  han  indviklede  sig 
dybere  og  dybere  i  en  Sag,  som  skulde  bringe  ham  de 
alvorhgste  Bekymringer  og  tilsidst  medføre  Kongens  Unaade 
og  hans  eget  Fald. 

Herredsfogden  i  Baag  Herred,  Lensmandens  nærmeste 
underordnede  Embedsmand,  var  dengang  en  Bonde  ved 
Navn  Hans  Andersen.  Han  boede  i  Bukkerup  og  havde  en 
talrig  og,  som  det  synes,  anset  og  velhavende  Slægt").  Kong 
Christiern  havde  15  13  skænket  ham  en  Gaard  i  Mygind;  men 
Gaardens  tidligere  Ejer,  som  havde  faaet  den  af  Kong  Hans 
i  Lensmandens  Christiern  Sommers  Tid,  paastod,  at  denne 
og  Hans  Andersen  havde  i  forvendt »  ham  Gaarden,  fordi 
han  ikke  vilde  give  dem  «stor  Gunst  og  Gave;  derfor^). 
Hans  Andersen  og  Eske  Bille  arbejdede  i  Begyndelsen  godt 
sammen;  Herredsfogden  optraadte  i  Forening  med  Skriveren 
paa  Hagenskov  Tønnis  Jensen  i  de  fleste  af  de  Sager,  Eske 
Bille  havde  mod  Herredets  Bonder.  Men  i  Aaret  15 18  fik 
Lensmanden  Lejlighed  til  at  undersøge  de  to  iMænds  Forhold 
nærmere,  og  han  kom  da  til  Klarhed  over,  at  de  begge 
havde  været  svigagtige  og  ved  deres  Optræden  paadraget 
ham  selv  ond  Omtale.  Han  lod  dem  derfor  møde  paa 
Hagenskov  den  11  te  Maj  15 18  og  i  flere  Adelsmænds,  Bor- 
geres  og    Bønders    Nærværelse    spurgte   han   dem,    <  om   han 


^)    Chr.   II.   t.   Eske  Bille,    Kbhvn.    I2.    Marts    15 15.       Top.    Saml.    p.   Pap. 

Hagenskov    7. 
^)    Sagen    mellem    Eske    Bille    og    Hans    Andersen    er    indgaaende    og  med 

stor    Skarpsindighed    behandlet    af   Paludan-Muller    i    Ann.   f.   nord.   Old- 

kynd.    1853   S.    3   ff.     En   stor  Del  hidtil  upaaagtede  Dokumenter  i  denne 

Sag  har   det   lykkedes   mig  at   linde. 
^)    Anders  Lavridsen  i  Smerups  Vidnesbyrd,    dat.    Assens,    5.   Marts    15 19. 

Top.   Saml.  p.   Papir.     Hagenskov   20. 


368  ESKE    BILLE    OG    HANS    ANDERSEN. 

nogensinde  havde  givet  dem  Befaling  til  at  tage  nogen 
Gunst  eller  Gave  af  nogen  dér  i  Lenet,  naar  de  skulde  skrive 
Kongens  Skat,  paa  hans  Vegne  og  Behov,  og  tillige,  om 
han  nogen  Tid  havde  givet  dem  Befaling  til  at  tage  nogen 
Gunst  eller  Gave  til  eget  Behov  af  nogen  Mand».  De  sva- 
rede begge,  «at  han  aldrig  havde  givet  dem  nogen  saadan 
Befaling,  men  hvad  de  havde  taget,  det  havde  de  taget  af 
deres  eget  «Aaraad»  og  vilde  selv  lide  og  undgjælde  der- 
for. Ifald  de  havde  forurettet  nogen  dér  i  Lenet  imod  Lov 
og  Ret,  da  havde  de  gjort  det  paa  deres  eget  '  Aaraad»  og 
Hals  og  ikke  paa  Eske  Billes*  ^).  Kort  efter  drog  Eske 
Bille  ind  paa  Hans  Andersens  Gaard  i  Bukkerup,  opbrød 
hans  Brevæske,  gjennemlæste  Brevene,  tog  derpaa  alle  de 
kongelige  Breve  ud  og  lagde  dem  i  en  Æske,  Resten  gjemtes 
i  et  Skrin,  og  begge  Gjemmer  forsegledes  derpaa  med  Hans 
Andersens  Broders  og  flere  tilstædeværendes  Segl,  inden  de 
bleve  bragte  til  Hagenskov  -).  Her  lod  han  atter  Gjem- 
merne  aabne  i  Overværelse  af  Jens  Bang,  Borgemester  i 
Assens,  og  Hans  Læge,  Byfoged  sammesteds,  der  gjennem- 
læste Brevene  og  paa  ny  lagde  dem  ned  i  Skrinet  samt  for- 
seglede dette  med  deres  SegP). 

Dette  var  Begyndelsen  til  en  Retsforfølgning  mod  Hans 
Andersen,  som  gik  ud  paa  at  vise,  at  han  havde  taget  imod  Gun.st 
og  Gaver  af  Bønderne  paa  Kongens  Vegne  uden  at  give 
Kongen  eller  Lensmanden,  hvad  der  tilkom  dem.  Med  stor 
Ihærdighed  opsøgte  Eske  Bille  en  Række  Klagemaal  imod 
den  utro  Herredsfoged  og  lod  sig  give  Vidnesbyrd  paa 
Herredsthinget  for  deres  Rigtighed.  De  drejede  sig  næsten 
alle  om   Gaver  af  Øxne  og  Køer,    som  Bønderne  vidnede  at 


^)    Orig.  i  Top.  Saml.  p.   Papir.     Hagenskov   12. 

^)    To  Erklæringer   udstedte   af  Las  Hvidh  i  Lagaard,    Lavrids  Andersen  i 

Vitofte,    uden    Datum,    i    Danske    Adels   Breve    33.    61    og   Langebeks 

Diplomatår.    15 18. 
')    Jens  Bangs  og  Hans  Læges    Vidnesbyrd,  dat.  Assens,  30.  Novbr.    15 18. 

Top.   Saml.  p.  Papir.     Hagenskov   15. 


ESKE    BILLE    OG    HANS    ANDERSEN.  369 

have  maattet  yde  i  Bøder  eller  Afgifter  til  Kongen,  men  som 
de  senere  havde  set  græsse  paa  Hans  Andersens  Marker,  ja 
endog  kunde  bevise,  at  han  atter  havde  solgt  til  andre.  Et 
enkelt  Exempel  maa  være  tilstrækkeligt.  Peder  Andersen  i 
Brydegaard  beretter  saaledes,  at  han  havde  lovet  Kongen  8 
Øxne,  fordi  han  fik  Kongens  Livsbrev  paa  sin  Gaard.  Efter 
kongelig  Befaling  sendte  han  derpaa  de  8  Øxne  til  Hans 
Andersen  i  Bukkerup;  men  denne  sendte  strax  de  tre  tilbage 
med  den  Besked,  at  de  vare  for  smaa,  og  tillige  med  Op- 
fordring til  at  kjøbe  et  Par  smukke  Øxne  af  Lavrids  Peder- 
sen i  Skovgaard,  dem  vilde  han  gjærne  tage  imod.  Peder 
Andersen  svarede  imidlertid,  at  han  ikke  havde  Penge  at 
kjøbe  slige  Øxne  for.  Iblandt  de  5  Øxne,  som  Hans  Ander- 
sen beholdt,  var  der  en  sortbroget  og  rødbroget,  som  Peder 
Andersen  havde  faaet  af  sin  Broder  Morten.  Nu  hændtes 
det,  at  en  Dag  i  Fasten  kom  Peder  Andersens  Drenge 
løbende  hjem  fra  Marken,  hvor  de  vogtede  Svin,  og  sagde: 
«P"aer!  de  to  brogede  Øxne,  I  fik  af  Jeres  Broder,  saa  vi 
nu  blive  drevne  til  Assens*.  Peder  Andersen  tog  da  strax 
sin  Broder  og  sine  Sønner  med  sig  og  gik  til  Assens,  hvor 
de  ganske  rigtig  fandt  de  to  Øxne,  som  Hans  Andersen 
havde  solgt  og  som  nu  bleve  indskibede  nede  ved  Stranden. 
De  ilede  strax  op  til  Borgemesteren  Jens  Bang,  men  da  de 
kom  ned  til  Stranden  igjen,  havde  Skibet  lagt  fra  Broen  og 
der  var  intet  at  gjøre  derved  ^). 

Men  foruden  disse  Sager  havde  Hans  Andersen  paa- 
draget  sig  en  alvorlig  Anklage,  som  fremfor  nogen  anden 
skulde  hidføre  hans  Undergang.  Sagens  Akter  ere  ikke  alle 
til  Stede,  men  Gangen  i  den  synes  at  have  været  følgende. 
Ved  Dom  var  han  tilfunden  at  «give  Lov»  angaaende  Retten 
til  et  Pund  Rug  af  Haarby  Kirke.  I  Forening  med  12 
Venner    og   Frænder   havde    han    aflagt  Ed;    men    da   Kirke- 


Assens  Bythings vidne  af  8.  Decbr.  1512.     Top.   Saml.  p.  Papir.     Bukke- 
rup   I.     Jvfr.   Ann.   f.    nord.    Oldkynd.    1858   S. '5— 8 
L  24 


370  ESKE    BILLE    OG    HANS    ANDERSEN. 

værgen,  af  hvem  han  erklærede  at  have  faaet  det  omtalte 
Pund  Rug,  afsvor  Sagen  med  en  Tolvmandsed,  blev  der  rejst 
Sag  mod  ham  og  hans  Mededsmænd  for  falsk  Ed.  Tillige 
maatte  en  Del  af  hans  Slægt  og  Venner  gaa  i  Borgen  for 
ham.  Hans  Andersen  og  hans  Venner  begave  sig  nu  per- 
sonlig til  Kong  Christiern  og  anklagede  Eske  Bille  for  ulovlig 
Fremfærd  imod  dem,  og  Kongen  synes  strax  at  ville  have 
Sagen  standset.  Igjennem  Hans  Andersen  selv  lod  han 
Lensmanden  tilsende  et  Brev,  hvis  Indhold  vi  ikke  kjende, 
men  som  foranledigede  Eske  Bille  til  at  tilskrive  Kongen 
følgende  Brev: 

«Min  ydmyge,  tro  Tjeneste,  Eders  Naades  Værdighed 
altid  ydmygelig  forskrevet  med  vor  Herre.  Kjære  naa- 
dige  Herre,  værdes  Eders  Naade  at  vide,  at  mig  er  til 
videndes  vorden,  at  der  er  nogle  af  Hans  Andersens 
Forløftingsmænd  dragne  af  Sted  til  E.  N.  at  kære  paa 
mig.  Da  maa  E.  N.  vide,  at  jeg  ikke  haver  talt  dem 
til  om  Løftet,  siden  jeg  fik  Eders  Naades  sidste  Skri- 
velse, som  Hans  Andersen  mig  sendte  \  ikke  vil  jeg  det 
heller  før  jeg  faar  Eders  Naades  Skrivelse.  Dog  fik  jeg 
nogle  af  samme  Øxne,  førend  jeg  nu  sidst  fik  Eders 
Naades  Skrivelse,  men  jeg  har  ingen  set  af  disse  Mænd, 
som  nu  vilde  kære  paa  mig.  Kjære,  naadige  Herre, 
Sagen  er  den,  at  de  ville  kære  paa  mig,  fordi  jeg,  det 
første  jeg  kom  hjem  «sisten  dags»  af  Eders  Naades 
Rejse,  tog  nogle  Dannemænd  med  mig  og  foer  ud  i 
Eders  Naades  Enemærker,  som  ligge  her  til  Slottet, 
som  er  Bukkerupsholm;  hvilke  Skove  og  Enemærker 
Hans  Andersen  havde  i  Befaling  af  mig  paa  Eders 
Naades  Vegne.  Udi  Bukkerupholm  fandtes  loo  grønne 
Ege  nys  afhuggede  og  fiere,  i  «Havgerne»  fandtes  60 
Ege  nys  afhuggede  og  flere,  og  en  Part  af  disse  For- 
løftingsmænd, som  nu  ere  hos  E.  N.,  have  hugget  somt 


£SKK    BILLE    OG    HANS    ANDERSEN.  37  I 

cif  samme  Skov  ^).  Deslige  have  de  ogsaa  skiftet  og 
partet  Eders  Naades  Enemærker,  Højleskov  og  Bukke- 
rupholm,  for  dem  selv  og  Hans  Andersen  af  Bukkerup 
med  dem,  og  dertil  med  fordølges  Eders  Naades  Olden- 
gjæld.  Jeg  vidste  ikke,  at  de  havde  saaledes  skiftet 
og  byttet  Eders  Naades  Enemærker  før  nu.  Nu  «twylerv 
dem  paa,  at  de  skulde  blive  kvitte  ved  deres  Gaarde 
for  slige  Stykker,  de  have  gjort,  E.  N.  uvitterligt,  og 
mene  de  nu  klarlig  at  gaa  slige  Stykker  kvit,  som  de 
nu  gjort  have,  med  aabenbar  Løgn;  thi  jeg  er  ikke  til 
Vedermaalstale  med  dem  for  Eders  Naade.  Beder  jeg 
ydmygelig,  at  E.  N.  vilde  værdes  til  og  lade  alting  op- 
staa  med  hvad  Sager,  de  have  at  rette  for  E.  N.,  og 
ingen  Dom  give  paa  nogen  Sag,  før  jeg  kan  komme  til 
Vedermaalstale  med  dem  for  E.  N.  med  de  Beviser, 
jeg  har  paa  de  samme  Mænd.  Det  skal  med  Guds 
Hjælp  gavne  E.  N.  store  Penge,  naar  E.  N.  faar  Sand- 
heden at  vide,  hvorledes  Hans  Andersen  og  disse  hans 
Staldbrødre,  som  nu  ere  hos  E.  N  ,  og  flere  hans 
Slægtninge  og  Venner  have  i  lang  Tid  regeret  her 
i  Baag  Herred.  Haver  jeg  ogsaa  Eders  Naades  Stæv- 
ning over  Hans  Andersen  og  disse  samme  Mænd,  som 
nu  hos  E.  N.  ere,  at  de  skulde  møde  mig  for  E.  N. 
nogen  Tid  efter  Jul  om  nogle  Sager  og  Skyllinger,  jeg 
haver  dem  til  at  tale  paa  Eders  Naades  Vegne,  at  E. 
N.  vilde  værdes  til  at  lade  det  staa  saa  længe'-].  Kjære 
naadige  Herre,  fornemmer  disse  samme  Mænd  og  vel 
og  flere  af  Hans  Andersens  Slægtninge  og  Venner,  at 
jeg  forstaar,  hvorledes  det  er  ganget  og  faret  med  Eders 
Naades  Enemærker  her  i  Herredet ,  og  med  Eders 
Naades  Gaarde,  her  er  ødelagte,  og  med  Eders  Naades 


')    Herom   findes  der  et  Vidne,    udstedt    af   Baag    Herredsthing    13.    Decbr. 

15 18.      Top.   Saml.   p.   Papir.      Hagenskov    17. 
^)    Her    udelades    et    Stykke,    som    indeholder    en    særlig    Klage    over    en 

af  Forloverne,   som   har  hugget  til  Upligt  i  Lysholt  Skov. 

24* 


372  HANS  ANDERSENS  HENRETTELSE. 

Landgilde,  som  er  fordulgt  og  formindsket,  og  at  mange 
falske  Domme  er  ganget  her  til  Thinge,  som  jeg  har 
Bevis  paa.  De  mene,  at  de  skulde  faa  her  stor  Skade 
for,  naar  E.  N.  faar  Sandheden  at  vide,  thi  de  mærke, 
at  jeg  agter  at  tale  derpaa  paa  Eders  Naades  Vegne; 
thi  vare  de  gjærne  af  med  mig,  paa  det  de  maatte  saa 
have  Eders  Naades  Enemærker,  Gaarde,  Jorder,  Sage- 
fald og  anden  Eders  Naades  Rettigheder  borte  til  for- 
gjæves,  E.  N.  og  Kronen  til  stor  Skade,  som  de  hertil 
have  haft.  Hermed  E.  N.  de  hellige  Trefoldighed  tit 
evig  Tid  befalende.  Hagenskov,  Tirsdagen  efter  S.  Lucie 
Dag  (14de  December)    15 18. 

Eders  Naades  tro  Tjener 
Eske  Bille.^) 

Som  man  vil  bemærke,  lægger  Eske  Bille  i  denne  Rede- 
gjørelse  af  sit  Forhold  til  Herredsfogden  særlig  Vægten  paa 
dennes  Overtrædeise  af  de  kongelige  Forbud  mod  at  øde- 
lægge Skovene;  han  antyder  kun,  at  han  ogsaa  har  andre 
Anklagepunkter,  for  hvilke  Hans  Andersen  og  hans  Frænder 
skulle  stævnes  for  Kongens  Domstol  kort  efter  Jul.  For- 
øvrigt giver  han  en  almindelig  Karakteristik  af  Mandens  og 
hans  Slægts  og  Venners  Forhold  til  Lov  og  Ret  i  Herredet. 
Derimod  fremgaar  det  af  Brevet,  at  Eske  Bille  nøje  vil  have 
skjælnet  mellem  de  Sager,  for  hvilke  Hans  Andersen  skulde 
staa  til  Ansvar.  Hvorledes  Sagen  er  ført  videre,  se  vi  os 
ikke  i  Stand  til  at  oplyse ;  vi  møde  den  først  igjen  i  det 
sidste  afgjørende  Moment,  hvor  Dommen  fældes.  Men  Retter- 
gangen maa  have  været  usædvanlig  hurtig,  og  formodentlig 
har  Eske  Bille  ikke  ladet  den  bringe  for  Kongens  Retter- 
thing,  thi  det  var  paa  Herredsthinget  i  Foraaret  15 19,  at 
Hans  Andersen  blev  dømt  og  henrettet.  Eske  Bille  lod 
senere  tage  to  Vidnesbyrd  om,    hvorledes    det   var    gaaet   til 


^)    Orig.   i   Geh.   Arch.   Samling  Chr.   II.   39.    18. 


HANS  ANDERSENS  HENRETTELSE.  3/3 

den  Dag,  Hans  Andersen  blev  lienrettet,  og  efter  disse  Er- 
klæringer er  Sagen  forløbet  paa  følgende  Maade:  Hans  An- 
dersen er  i  Lænker  bleven  ført  til  Thinget.  Her  har  Eske 
Bille  anklaget  ham,  særlig  for  den  ovenomtalte  Sag  angaaende 
et  Pund  Rug  af  Haarby  Kirke  og  for  at  have  taget  imod 
Bestikkelser  af  Jens  Svendsen  i  Saltofte,  der  skulde  bøde  to 
Øxen  til  Kongen.  Da  Kirkeværgen  derpaa  afsvor  Sagen  med 
Tolvmandssed  og  Hans  Andersen  selv  tilstod  sig  skyldig  i  den 
sidstnævnte  Forbrydelse,  forlangte  Eske  Bille  ham  dømt  efter 
Loven.  Dommeren  udnævnte  derpaa  8  uvillige  Mænd  og 
bad  dem  «handtere  Sagen  saa,  at  der  skete  Eske  Bille  Ret 
paa  Kongens  Vegne  og  Hans  Andersen  ingen  Uret,  som  de 
vilde  være  bekjendt  for  Gud  og  forsvare  for  Kongen*. 
Derpaa  blev  Hans  Andersen  dømt  til  Døden  og  strax 
hængt.  ^) 

At  denne  Sag  har  sat  Sindene  i  den  stærkeste  Bevæ- 
gelse, er  klart.  Og  det  maa  betragtes  som  et  Forsøg  paa 
et  Slags  Retfærdiggj oreise,  at  Eske  Bille  kort  efter  fandt  sig 
foranlediget  til  at  kræve  et  Vidnesbyrd  af  Almuen  om  sin 
Embedsførelse.  Dette  skete  paa  Herredsthinget  den  23de 
Maj  1 5 19,  altsaa  lige  efter  Hans  Andersens  Død.  Det  hed- 
der herom:  «Han  skjød  sit  Maal  til  Skjæls,  hvorledes  han 
havde  skikket  sig  i  Herredet  med  Kronens  Bønder  og  Tje- 
nere og  med  den  menige  Almue,  siden  han  først  annammede 
Lenet  og  til  denne  Dag,  og  sagde:  Kan  nogen  Mand,  den 
ene  eller  den  anden,  skylde  mig  med  Rette,  at  jeg  har 
skattet  eller  forurettet  ham  saa  meget  som  en  Hvid,  saa  vil 
jeg  give  ham  en  Skilling  igjen,  inden  jeg  gaar  af  Thinget». 
Derpaa  udnævntes  en  Stokkenævn  af  24  Mænd,  der  gik 
ud  og  raadslog  med  andre  Herredsmænd  og  derefter  vid- 
nede, at  Eske  Bille  havde  skikket  sig  og  faret  med  sine 
Ærinder  i  Herredet  som  en  Dannemand  og  aldrig  beskattet 


')    Baag    Herredsthingsvidner    af    6.  Juni    1519    og    13.  Avg.    1520.     Top. 
Saml.  p.   Papir,   Hagenskov  22  a  og  Bukkerup  2. 


374  £SKE    BILLE    OG    HANS    ANDERSENS    SLÆGT. 

nogen  Mand  med  Urette  for  saa  meget  som  en  Hvid,  saa 
længe  han  havde  været  deres  Herredshøvding.  Det  samme 
vidnede  hele  den  menige  Herredsalmue,  som  var  forsamlet 
paa  Thinge.^) 

I  den  følgende  Tid  fik  Eske  Bille  fuldt  op  at  gjøre  med 
at  indkræve  Bøderne  for  Hans  Andersens  Forbrydelse  og  for 
de  Løfter  og  Eder,  dennes  Venner  og  Slægtninge  havde 
indgaaet  for  ham.  De  sædvanlige  Stævningsbreve  udstedtes, 
men  hele  den  for  hine  Tider  egne  vidtløftige  Exekutionsproces 
med  Inddrivelsen  af  Bøderne  og  selvfølgelige  Hindringer  og 
Lovtrække  rier  fra  Modpartens  Side  trak  Sagen  i  I^angdrag. 
Bøderne,  som  for  Mededsmændene  beløb  sig  til  150  Øxne, 
vare  dog  indbetate  i  Juli  Maaned  15  20;  men  nu  vægrede 
de  sig  ved  at  betale  Procesomkostningerne,  og  selvfølgelig 
maatte  der  paa  ny  Stævninger  og  Indmaninger  til  for  at  bringe 
Sagen  til  Ende.^)  Hovedmanden  for  Modstanden  imod  Eske 
Bille  var  Hans  Andersens  nære  Slægtning,  Bonden  Hans 
Lunde,  en  Mand,  der  senere  i  Grevefejdens  Tid  skulde  er- 
hverve sig  et  Navn  som  Folkefører,  og  han  og  hans  Venner 
fremstode  nu  med  Paastande  om,  at  Hans  Andersen  var 
bleven  uretfærdig  dømt  og  henrettet.  Vi  kjende  ikke  til- 
strækkelig til  Sagens  Detailler  til  at  kunne  afgjøre  med  Vis- 
hed, hvem  der  deri  havde  Ret.  Dog  synes  det,  som  om 
Eske  Bille  har  gaaet  for  hurtig  til  Værks  og  muligvis  ikke 
iagttaget  alle  Lovens  Former.  Det  synes  saaledes  ret 
mærkeligt,  at  han  har  kunnet  undgaa  at  lade  Sagen  komme 
for  Kongens  Retterthing,  hvad  Hans  Andersen  udtrykkelig 
siges  at  have  forlangt.  En  anden  Sag  er  det,  at  Hans  An- 
dersens Forbrydelser  utvivlsomt  have  været  bevislige  nok,  og 
at  Eske  Bille  for  saa  vidt  har  haft  Retten  paa  sin  Side.  I 
alle  Tilfælde  maatte  Eske  Bille    søge  Forlig   med    sine  Mod- 


■)    Ordret  antort  hos  .Allen   IV,    i.   S.    169. 

^)    Aktstykkerne    herom    findes    i   Top.   Saml.   p.   Papir,    Orig.   V.g\.   Missiver 
og  Ann.   f.   nord.   Oldkynd.    1853. 


ESKE    RILLE    OG    HANS    ANDERSENS    SLÆGT.  3/5 

standere,  og  det  kom  virkelig  i  Januar  Maaned  1521  til  en 
Sammenkomst  mellem  dem  paa  Baag  Herredsthing,  hvor  et 
Stokkevidne  erklærede,  at  Eske  Bille  paa  den  ene  Side  og 
Hans  Lnnde  og  Hans  Andersens  øvrige  Slægtninge  vare 
blevne  venlig  og  vel  forligte  om  Hans  Andersens  Død,  saa 
at  det  skulde  være  en  evig  død,  aftalen  Sag  til  evig  Tid, 
ligervis  som  det  aldrig  gjort  var.  ^) 

Men  næppe  var  Christiern  II  kommet  hjem  fra  Sverig, 
før  Sagen  tog  en  anden  Vending.  Bønderne  fandt  som  altid 
hos  ham  et  villigt  Øre,  han  underkjendte  den  over  Hans 
Andersen  fældede  Dom,  og  den  af  ham  nu  fældede  nye  Dom 
gik  ud  paa,  at  Hans  Andersens  Lig  skulde  nedtages  og  be- 
graves i  indviet  Jord,  og  at  Eske  Bille  og  de  otte  Doms- 
mænd skulde  bøde  til  Frænderne.  Den  15de  Maj  1521 
mødtes  derpaa  begge  Parter  paa  Landsthinget  i  Odense;  men 
Bøndernes  Fordringer  vare  saa  høje,  at  Eske  Bille  ikke 
vilde  gaa  ind  paa  dem,  og  hans  Tilbud  atter  bleve  ikke 
modtagne  af  Hans  Andersens  Frænder.  Sagen  blev  saa 
udsat  i  3  Uger,  inden  hvilken  Tid  den  skulde  endelig 
afgjøres. -) 

Hans  Andersens  Slægtninge  havde  stillet  de  Fordringer, 
at  Eske  Bille  skulde  betale  2000  Mark  og  fire  Stykker  Leysk 
(Klæde  fra  Leyden),  tilbagegive  de  Gaarde,  som  Hans  An- 
dersen havde  haft  i  Værge,  udrede  lOO  Mark  for  hans 
Jordefærd,  6  Pund  Vox,  6  Begængelser,  b  Kirkekor,  sex 
Aarsmesser,  hans  Boeslod  og  tillige  de  Øxne  og  Sagefald, 
Eske  havde  afskattet  Hans  Andersens  Forlovere.  Eske  Bille 
tilbød  derimod  lOO  Mark  Penge,  20  Øxne,  20  Mark  Penge 
for  hans  Jordefærd,  et  Stykke  Leysk,  to  Pund  Vox,  fire 
Kirkekor,  to  Begængelser,  en  Aarsmesse  og  hans  Boeslod, 
samt  lovede  at  ville  yderligere  gjøre,  hvad  gode  Dannemænd 
tilsagde  ham,    og    overhovedet    fuldgjøre   den  Dom,    Kongen 


')  Ann.  f.  nord.  Oldkynd.  1853  S.  17—18. 
^)  Ann.  f.  nord.  Oldkynd.  1853  S.  18—19. 


3/6  KSKE    BILLES    BØDER    FOR    HANS    ANDERSENS    DØD. 

havde  afsagt.  Man  ser  heraf,  at  Eske  Bille  paa  det  givne 
Tidspunkt  har  maattet  erkjende,  at  den  over  Hans  Ander- 
sen fældede  Dom  var  gaaet  denne  for  nær,  og  at  han  var 
forpligtet  til  at  give  Bøder  derfor.  Der  kan  derfor  heller 
ikke  være  nogen  Tvivl  om,  at  han  virkelig  har  maattet  be- 
tale en  Del  af  disse  Bøder,  hvorom  der  ogsaa  findes  et 
enkelt  Vidnesbyrd. ')  Det  synes  endog,  at  man  med  Magt 
har  villet  tvinge  ham  til  at  betale  de  høje  Bøder,  der  for- 
langtes af  ham;  thi  han  blev  nødsaget  til  at  ty  til  sin  Slægt 
om  Hjælp,  og  fra  Anders  Bille,  der  selv  havde  nydt  godt 
af  sin  Families  Bistand  i  et  lignende  Tilfælde,  fik  han  ogsaa 
Tilsagn  om  Hjælp  med  Løfte  om,  at  Anders  selv  vilde  tale 
med  sin  Broder,  sine  Fættere  og  Svogre  om  at  staa  ham 
bi.  -)  Vi  kunne  imidlertid  ikke  gjøre  Rede  for  Sagens  Ud- 
gang;  muligvis  er  den  blevet  trukken  i  Langdrag;  det  ser 
endog  ud  til,  at  der  har  været  en  Fejde  mellem  Eske  og 
Bønderne,  og  at  den  første  har  været  truet  paa  Livet.  ^)  Den 
følgende  Tids  store  politiske  Begivenheder  forandrede  imid- 
lertid Forholdene  til  Eskes  Fordel.  Thi  der  findes  en  Er- 
klæring af  23de  April  1526,  udstedt  af  5  fynske  Adelsmænd, 
hvori  de  udtale,  at  Kong  Christiern  i  Overværelse  af  flere 
Medlemmer  af  Rigsraadet  havde  afsagt  den  Dom,  at  Eske 
Bille  skulde  være  «kvit  og  aarsage»  for  Hans  Andersens 
Død.  *)  Men  hvornaar  denne  Dom  er  afsagt  og  hvorledes 
dens  Ordlyd  har  været,  vides  ikke.  Paludan -Muller,  der 
har  gjort  hele  denne  Strid  til  Gjenstand  for  en  særdeles 
skarpsindig  Undersøgelse,  formoder,  at  Eske  Bille  «i  Kongens 
højeste  Nød  1523  har  faaet  Sagen  oprippet  og  da  bevirket 
en  tumultuarisk  Erklæring,  at  han  ikke  havde  forset  sig.  »^) 
Midt   under    denne   Strid    havde  Kongen    imidlertid    ført 


')  Vedel  Simonsen,  Hagenskov  S.   31. 

^)  Ann.   f.   nord.   Oldkynd.    1853   S.   21. 

^)  Se  nedenfor  S.  379 

*)  Ann.   f.   nord.   Oldkynd.    1S53   S.    15—16. 

*)  Ibid.   S.   21. 


ESKE    BILLE    FJÆRNES    FRA    HAGKNSKOV.  377 

et  alvorligt  Slag  imod  Eske  Bille.  Herom  har  denne  selv 
givet  følgende  Oplysning  faa  Maaneder  efter  Kongens  Flugt, 
da  han  fremtraadte  for  Rigsraadet  og  erklærede,  '<at  han 
har  Kong  Christierns  aabne  beseglede  Brev,  at  han  skulde 
nyde  og  beholde  Hagenskov  Slot  og  Len  i  lo  samfulde  Aar, 
hvilket  Slot  og  Len  han  og  derefter  havde  udi  fri,  rolig 
Besiddelse  paa  femte  Aar,  indtil  Kong  Christiern  med  Vold 
og  Magt  og  uforbrudt  med  sine  aabne  beseglede  Breve  til 
Lenet  og  Almuen  forbød  dem  at  svare  ham  og  derved  uden 
Dom  og  Ret  udkastede  og  skilte  ham  ved  samme  Slot  og 
Len  og  derover  beskattede  ham  svære  Penge  af  uden  Skyld 
og  Brøde».^)  Dette  maa  være  sket  i  Sommeren  1521,") 
altsaa  samtidig  med,  at  Kongen  underkjendte  den  over  Hans 
Andersen  fældede  Dom.  Sandsynligvis  har  Kongen  beraabt 
sig  paa  den  Bestemmelse  i  Lensbrevet,  at  Lensmanden  «skal 
holde  Bønderne  ved  Lov  og  Ret» ;  men  hans  Adfærd  i 
denne  Sag  er  forøvrigt  kun  et  Udslag  af  den  tjendtlige 
Stemning  imod  Adelen,  hvortil  Christiern  II  i  sine  sidste 
Regeringsaar  havde  ladet  sig  ophidse.  Hvor  det  var  ham 
muligt  at  ramme  en  Lensmand,  betænkte  han  sig  ikke  paa 
at  gaa  til  den  sidste  Yderlighed,  fratage  ham  Lenet  og  ind- 
sætte Regnskabsfogder  og  Skrivere  til  at  bestyre  det.  ^) 
Hagenskov  Len  blev  dog  overgivet  til  en  Adelsmand,  thi 
den  26de  Novbr.  maatte  Eske  Bille  overlevere  Slotsinventariet 
til  Povl  Skinkel  paa  Kongens  Vegne.  ^)  Polv  Skinkel  har 
dog  ikke  beholdt  Lenet  længere  end  til  1 523,  thi  den  28de 
Marts  fik  Jakob  Hardenberg  Forleningsbrev  paa  Baag  Her- 
red imod  700  Marks  Afgift;  dog  omtales  ikke  Hagenskov 
Slot  i  Lensbrevet,   og  det  er  jo   muligt,    at  Herredet    er   lagt 


^j    Rigsraadets     Erklæring    af    9.     Avg.     1523.        Afskr.    i    Ny    kgl.     Saml. 

1301    e.    Fol. 
^)     10    Aars    Brevet    er    udstedt    8.   Septbr.    1516;     spån.    femte   Aars     maa 

altsaa  være  inden   8de   Septbr.    152 1. 
^)    Jvfr.   Erslev,    Konge  og  Lensmand   i   det    i6de  Aarhundrede   S.   38   ff. 
*)    Ann.   f.   nord.   Oldkynd.   S.   20. 


3/8  ESKE    BILLE    OG    FRU    SOFIE. 

ind    under    Nyborg   Len,    som  Jakob  Hardenberg    bestyrede 
siden    1522. 

Saaledes  var  Eske  Bille  nu  en  hjemløs  Mand.  Hvor  han 
i  de  følgende  Aar  har  opholdt  sig,  er  ikke  klart;  thi  der 
haves  ingen  Breve  fra  ham  i  Tidsrummet  Sommeren  1521 
til  Sommeren  1523.  Hans  Hustru  Sofie  drog  over  til  sine 
Forældre  i  Skaane;  men  ogsaa  her  var  der  Sorg  og  Harme 
imod  Christiern  II.  Thi  Henrik  Krummedige  havde  ligesaa 
lidt  den  Tort  at  blive  berøvet  sine  Forleninger  og  var  for 
Øjeblikket  i  Kongens  højeste  Unaade.  Man  kan  ikke  und- 
lade at  se  en  vis  Forbindelse  imellem  de  to  Stormænds, 
Svigerfaderens  og  Svigersønnens,  Fald ;  de  havde  begge 
været  meget  nær  knyttede  til  hinanden,  og  under  den  hæf- 
tige  Strid,  som  Henrik  Krummedige  havde  haft  med  Eskes 
Fætter  Torben  Oxe  om  Retten  til  Mogenstrup  Gods  i  Skaane, 
og  i  hvilken  Kongen  havde  indtaget  den  samme  vaklende 
Holdning  som  i  Sagen  mellem  Hans  Andersen  og  Eske 
Bille ,  havde  denne  sidste  staaet  Svigerfaderen  bi  med 
Raad  og  Daad.  Henrik  Krummedige  havde  imidlertid  sine 
store  Godser  at  trække  sig  tilbage  til,  hvor  han  rolig  kunde 
afvente  Begivenhedernes  Gang;  Eske  Bille  derimod  stod  nu 
uden  noget  Hjem  og  har  selvfølgelig  maattet  søge  Tilflugt 
hos  Svigerforældrene.  Om  hans  og  Fru  Sofies  vanskelige 
Stilling  i  disse  Aar  foreligger  der  et  Vidnesbyrd  i  en  Skrivelse 
fra  Eskes  Fætter,  Holger  Gregersen  Ulfstand,  Lensmand  paa 
Laholm  Slot  i  Halland  og  Ejer  af  Hickeberg  i  Skaane,  til 
Sofie  Krummedige.  Brevets  ejendommelige  Tone,  den 
u.skrømtede  Velvilje  og  Hjertelighed  imod  Fætteren  og  hans 
Hustru,  det  røber,  berettiger  til  at  give  det  Plads  i  denne 
Familiehistorie.     Det  lyder  saaledes: 

« Venlig  og  kjærlig  Hilsen  nu  og  altid  forsendt  med 
vor  Herre.  Kjære  velbekjendt,  synderlig  gode  Ven,  maa 
I  vide,  at  jeg  tror,  at  det  skal  skøt  (snart)  være  imod 
den    Tid,    at  I  skulle    lægges    i    Barselseng,    den    alsom 


holg?:r  grkgersens  brkv  til  fru  SOFIE.  379 

mægtigst  Gud  unde  Eder  en  god  Lykke  at  komme 
vel  over,  Eder  og  os  alle  Venner  til  Glæde. 
Kjære  velbekjendt,  maa  I  vide,  at  her  er  stærke  Tiden 
der  her  oppe,  at  de  lybske  er  i  Sundet,  og  de  af 
Dansken  (Danzig)  skulde  være  sønden  under  Skaane 
Side.  Thi  veed  jeg  ikke,  om  det  er  raadeligt,  at  I 
bliver  noget  Sted  uden  dér,  som  I  er  noget  forvaret. 
Er  det  saa,  at  I  ville  fare  ind  paa  Hickeberg,  da  siger 
jeg  Eder  paa  min  Sjæl  og  Sandingen,  at  al  den  Ro  og 
Mag  og  Mad  og  01,  som  jeg  kan  afstedkomme,  det 
skal  være  Eder  saa  rettelig  vel  undt,  som  I  laa  i  Eders 
eget  Hus ,  saa  sandt  hjælpe  mig  Gud ,  jeg  vil  gjøre 
baade  Eske  og  Eder  det  Skjæl,  jeg  vilde  have  af  Eder. 
Jeg  vil  og  tænke  til  at  fly  Gaarden  med  Bøsser  og 
Værger  og  Krudt,  at  det  skal  være  med  Guds  Hjælp 
uden  Fare  dér,  det  jeg  ikke  andet  kan  tro.  Kjære  vel- 
bekjendt, jeg  haver  spurgt,  at  Eske  er  i  «ylle  vare  hånd 
i  landets  (sic);  da  vilde  jeg  og  have  skrevet  ham  til. 
Er  det  saa,  at  I  tror,  at  det  bliver  ufehgt  der  nede  i 
Landet,  da  farer  der  ind  og  værer  selv  Hustru  og  Hus- 
bond, med  Guds  Hjælp  det  skal  gavne  Eder  baade  om 
Barselkosten  og  andet.  Her  med  100,000  gode  Nætter. 
Gud  unde  mig  at  spørge  gode  Tidender  fra  Eder  og 
alle  vore  Venner.  Maa  I  vide,  kjære  velbekjendt,  at 
Hille  lader  sige  Eder  mange  og  gode  Nætter.  Skrevet 
snarlig  og  vel  nied  min  egen  kostelig  Haandskrift.  A( 
Lageholm,  fredagen  efter  St.  Bartholem.æi  Dag  (29de 
Avgust)   1522.     Beder  ikke  ondt  for  Skriveren. 

Holger  Gregersen. 

Udskrift:      Ærlig   og    velbyrdig   Kvinde    Fru    Sofie, 
Eske  Billes,  kjærligen  sendes  dette  Brev  ^). 


^)    Orig.   i   Danske  Adels  Breve   7.    20. 


380  ERIK    BILLE. 

Fru  Sofie  har  dog  ikke  benyttet  det  venlige  Tilbud; 
hun  opholdt  sig  i  Oktober  Maaned  1522  hos  Faderen  paa 
Eliinge,   hvor  hun  afventede  sin  Nedkomst^). 

Eske  Bille  var  nu  ved  Begivenhedernes  Magt  tvunget 
ovet  i  den  mod  Kong  Christiern  fjendtlig  sindede  Fraktion 
af  den  danske  Adel.  Oprøret  1523  traf  ogsaa  ham  som  en 
af  de  talrige  misfornøjede,  og  han  blev  da  ogsaa  en  af  dem, 
der  kom  til  at  høste  de  største  og  varigste  Frugter  af  Om- 
væltningen. 


Iblandt  Peder  Billes  og  Anne  Gyldenstjernes  øvrige 
Sønner,  skulle  vi  paa  dette  Tidspunkt  kun  omtale  Erik  Bille. 
Han  døde  nemlig  i  dette  Tidsrum  uden  at  have  spillet  nogen 
betydelig  Rolle  i  det  offentlige  Liv,  og  hans  Slægt  uddøde 
i  første  Led.  Som  allerede  omtalt,  var  han  Dronning  Chri- 
stines Lensmand  paa  Næsbyhoved  fra  Aaret  1504-),  15 10 
mageskifter  han  i  Forening  med  sine  Brødre  med  sine  Fætre 
(se  ovenfor  S.  324);  han  nævnes  her  efter  Ove,  men  før  Eske 
og  Mogens  Bille,  hvad  der  antyder,  at  han  har  været  ældre 
end  disse.  Han  tjente  samtidig  som  Hofsinde  og  nævnes 
som  saadan,  da  han  paa  Valgmødet  i  Kjøbenhavn  15 13  af 
Christiern  II  blev  forlenet  med  Holbæk  Slot  og  Len  med 
Merløse  og  Tudse  Herreder  paa  20  Aar.  I  Lensbrevet  for- 
pligtedes han  til  paa  egen  Bekostning  at  sætte  Spir  paa 
Taarnet  og  gjøre  det  færdigt,  hvorimod  Kongen  skulde  levere 
Mursten  og  Tagsten  dertil.  Han  vedblev  foreløbig  at  tjene 
Kongen  som  Hofsinde;  hvis  han  opgav  denne  Stilling  skulde 


')    Holger  Gregersen   til  Henrik   Krummedige,    Hickeberg,    6.   Oktbr.    1522. 

Han    sender    Hilsener    til    Henriks    Hustru    og    til    Fru    Sofie.        Danske 

Adels  Breve  36.  91. 
^)    Lensbrevet,    dat.    '^e    1504.       Danske    Mag.   4   R.   V.   85,  jvfr.   S.   88   og 

91   Anm. 


ERIK    BILLES    HUSTRU    OG    BØRN.  38  I 

han  holde  4  Borgelejeheste  paa  Slottet.  Han  var  gift  med 
Johanne  Sparre,  Datter  af  Rigsraaden  Henrik  Aagesen 
Sparre  til  Hageløse,  der  den  3dje  Juni  15 17  fik  Kongebrev 
om,  at  hun  maatte  beholde  Holbæk  i  Aar  efter  sin  Hus- 
bonds Død,  hvis  denne  skulde  falde  i  Krigen  mod  Sven- 
skerne dette  Aar  ^).  Erik  Bille  kom  dog  lykkelig  hjem  denne 
Gang,  men  i  et  af  de  følgende  Aar  15 18  eller  15 19  maa 
han  være  faldet  i  Krigen;  thi  i  Oktober  15 19  giver  hans 
Enke  som  Indehaver  af  Holbæk  Len  en  Bonde  i  Brætved 
kvit  og  fri  for  en  Sag  angaaende  Blodskam,  for  hvilken 
han  var  sagsøgt").  Fru  Johanne  fik  derpaa  18de  Marts  1520 
Tilladelse  af  Kong  Christiern  til  at  lade  sig  overdrage  af  sin 
hader  det  Pantebrev  paa  Søborg  Slot  og  Len,  som  denne 
havde  faaet  af  Kongen,  og  beholde  Slottet  i  10  Aar  og  der- 
næst saa  længe,  indtil  Pantet  blev  indløst").  1527  overtog 
hendes  Broder  Pantelenet.  Hun  havde  imidlertid  giftet  sig 
anden  Gang  med  Hr.  Aage  Brahe  til  Sirekjøbing,  der  imid- 
lertid allerede  døde  1525,  og  hvem  hun  overlevede  i  43 
Aar,  idet  hun  først  døde  20de  Marts  1568.  Erik  Bille,  som 
blev  begravet  i  Antvorskov  Kloster,  efterlod  sig  to  Børn : 
Sønnen  Hans,  der  døde  ugift,  uvist  naar,  som  Hofjunker,  og 
Datteren  Anne,  der  blev  gift  første  Gang  med  Jens  Nielsen 
Rotfeld  til  Bratskov,  der  døde  1558,  og  anden  Gang  med 
Otto  Emmiksen  til  Stensgaard,  der  var  født  1531  og  altsaa 
sikkert  mere  end  30  Aar  yngre  end  sin  Hustru.  Hun  over- 
levede Moderen  og  døde  først  den    i8de  Avgust   1574*). 


')   Suhm,   Saml.  II,    i.   S.  155. 

^)    Geh.   Arch.   Christ.   II.   66.   9. 

')    Suhm,   Saml.   II,    i.   S.    190  —  91. 

*)    Thiset,   Stamtavler  over   danske  Adelsslægter  II.   202. 


382  HANS    BILLE. 

Brødrene  Knud  og  Mogens  Bille,  hvis  Deltagelse  i  Begiven- 
hederne i  Christiern  II's  Tid  kun  er  ringe,  skulle  først  om- 
tales i  det  følgende  Tidsrums  Historie.  Forinden  vi  gaa 
over  til  dette,  skulle  vi  følge  de  to  Brødre,  Hans  og  Anders 
Bille,  Bent  Billes  Sønner,  hvis  Skæbner  vi  ovenfor  under 
Kong  Hans  have  haft  Lejlighed  til  at  skildre. 

3- 
Hans  Bille 

som    Lensmand  paa  Skjoldenæs  til    1522. 

Hans  Bille  var  som  Bent  Billes  ældste  Søn  Slægtens 
første  Repræsentant  og  Hoved  efter  Faderens  Død.  Som 
den  ældste  af  den  yngre  Slægt  er  det  ogsaa  ham,  der  først 
opnaar  Forleninger,  først  bliver  Medlem  af  Rigsraadet  og  endnu 
i  en  meget  ung  Alder  bliver  benyttet  i  Stats-  og  politiske 
Anliggender  mere  end  nogen  af  sine  Brødre  eller  Fættere  i 
Kongerne  Hans'  og  Christiern  II's  Tid.  Han  har  ikke  været 
uden  Kundskaber,  thi  1485  blev  han  indskrevet  ved  Kjøben- 
havns Universitet,  hvor  han  altsaa  har  haft  Lejlighed  til  at 
erhverve  sig  nogen  Dannelse.  Imidlertid  røber  hverken  hans 
Breve  eller  Handlinger  nogen  ejendommelig  Karakter.  I 
Evner  og  Handlekraft  stod  han  langt  tilbage  for  sin  snilde, 
højt  begavede  Broder  Anders  og  for  sine  rigt  udstyrede 
Fætre,  Ove,  Eske  og  Klavs  Bille.  Han  erhvervede  sig  imid- 
lertid i  sit  lange  Liv  den  habile  Dygtighed,  som  Erfaring  og 
mangeaarig  Deltagelse  i  offentlige  Anliggender  kunde  give, 
men  rigtignok  heller  ikke  mere.  Da  Ulykkerne  tilsidst  under 
Grevefejdens  Tid  væltede  sig  ind  over  ham  og  Broderen 
Anders,  forstod  den  sidste  med  beundringsværdig  Smidighed 
at  vinde  Ære  og  Tillid  igjen,  medens  Hans  Bille  maatte  til- 
bringe Resten  af  sit  Liv  i   Glemsel  og  Unaade. 

Hans  Bille  boede  dels  paa  Egede,  som  han  havde  arvet 
efter  sin  Farmoder,  dels  paa  Skjoldenæs  Slot,  hvis  Ruiner 
endnu  ses    i   Nærheden    af   det    nuværende    Skjoldenæsholm. 


HANS    BILLE.  383 

Han  havde  efter  sin  første  Hustrus  Død  (se  ovenfor  S.  261), 
giftet  sig  paa  ny  1505  med  Inger  Korfitsdatter  Rønnov. 
Det  følgende  Aar  stod  Kong  Hans  Fadder  til  deres  ældste- 
fødte  Søn,  der  opkaldtes  efter  Farfaderen  ^).  Kongen  viste 
i  det  hele  Hans  Bille  stor  Yndest;  foruden  Skjoldenæs  havde 
han  forlenet  ham  med  Afgifterne  af  Faaborg  og  omliggende 
Øer.  Ogsaa  med  Christiern  II  stod  han  i  Begyndelsen  paa 
den  venskabeligste  Fod.  Han  har  selvfølgelig  som  Rigsraad 
hængt  sit  Segl  under  Haandfæstningen,  ved  Kroningen  blev 
han  slaaet  til  Ridder,  og  kort  efter  udnævntes  han  til  i  For- 
ening med  Ærkebispen  af  Trondhjem,  Erik  Valkendorf,  og 
Rigshovmesteren  Mogens  Gøye  at  afhente  Kongens  Brud  i 
Nederlandene.  At  han  særlig  blev  valgt,  vidner  om,  at  han 
baade  har  besiddet  Sprogkundskaber  og  tillige  har  forstaaet 
at  træde  frem  med  ridderlig  Anstand  og  Værdighed;  thi 
der  lagdes  netop  ved  den  Lejlighed  megen  Vægt  paa,  at  de 
Danske  ikke  skulde  staa  tilbage  i  ydre  Optræden  og  Glans 
for  den  rige  nederlandske  Adel,  der  ikke  var  fri  for  at  be- 
tragte Nordboerne  med  en  vis  Overlegenhed.  Det  taler  til 
Hans  Billes  Fordel  i  saa  Henseende,  at  den  kritiske  Erik 
Valkendorf  satte  ham  til  Befalingsmand  paa  den  unge  Dronnings 
Skib.  Hjemrejsen  \'ar,  som  bekjendt,  alt  andet  end  heldig. 
I  Storm  og  Uvejr  tumledes  Skibene  omkring  paa  Havet  og 
i  den  sørgeligste  Tilstand,  lidende  af  alle  Søsygens  Kvaler 
og  Efterveer,  naaede  Elisabeth  til  Helsingør,  hvorfra  hun 
nogle  Dage  efter  sejlede  henimod  Kjøbenhavn  og  modtoges 
af  sin  Ægtefælle   ved   Hvidøre. 

Hans  Bille  deltog  ligesom  de  fleste  af  sine  Brodre  og 
Fættere  paa  Toget  til  Sverig  15 18.  Det  nævnes  udtrykkelig, 
at  Hans,  Eske,  Ove,  Anders  og  Erik  Bille  vare  til  Stede, 
og  der  er  stor  Rimelighed  for,  at  ogsaa  Mogens  Bille,  der 
deltog  i  Turneringerne  kort  før  Kongens  Afrejse,  og  Klavs 
Stensen  Bille  have  været  med.     De  have  saaledes  overværet 


^)    Geh.   Arch.   Dr.   Christines  Regnskabsbøger. 


384  HANS    BILLE. 

eller  deltaget  i  det  uheldige  Slag  ved  Bræ-nuekirke  den  21de 
Juli  1518,  hvor  baade  Svenske  og  Danske  lede  saa  store 
Tab,  og  hvor  formodentlig  Erik  Bille  er  faldet.  I  Begyn- 
delsen af  Avgust  maatte  Belejringen  af  Stockholm  opgives 
paa  Grund  af  Mangel  paa  Levnetsmidler  og  Lejetroppernes 
Mytteri.  Hæren  blev  ført  ombord  paa  Flaaden,  der  sejlede 
ud  gjennem  Skjærgaarden,  hvor  der  jævnlig  gjordes  Land- 
gang og  store  Strækninger  ødelagdes  med  Ild  og  Sværd.  I 
Slutningen  af  Maaneden  aabnede  Christiern  Underhandlinger 
med  Sten  Sture.  Den  28de  Avgust  afsendtes  Niels  Høg, 
Hans  og  Anders  Bille  af  Kongen  med  Fuldmagt  til  at  for- 
handle med  Sten  Sture  om  Kongens  .Overtagelse  af  Rege- 
ringen i  Sverig.  Instruxen  er  undertegnet  af  Ove  Bille 
« efter  Kongens  Befaling  i  Raadets  Nærværelse*.  De  For- 
dringer, Kongen  stillede,  vare  saa  store,  som  om  de  kunde 
være  dikterede  efter  et  vundet  Slag  og  ikke  efter  et  Nederlag 
og  efter  at  have  maattet  opgive  Belejringen  af  Sverigs  Ho- 
vedstad. Underhandlerne  havde  derfor  heller  intet  Held 
med  sig;  efter  lange  Samtaler  frem  og  tilbage,  som  aaben- 
bart  ere  fortsatte  i  flere  Dage,  vedtog  man  endelig  den  12te 
September  Vaabenstilstand  fra  den  14de  September  1518  til 
Juli  Maaned  1520,  samt  et  Møde  mellem  begge  Landes 
Rigsraader  i  Ny  Varberg  den  lode  Juli  1519.^)  Kort  efter 
foreslog  Kongen  Sten  Sture  et  personligt  Møde  ombord  paa 
sit  Skib,  men  Hr.  Sten  vilde  ikke  indlade  sig  paa  en  Sam- 
menkomst, som  alle  hans  Raadgivere  indstændig  fraraadede 
ham.  Kongen  tilbød  nu  selv  at  komme  til  Sten  Sture  imod 
at  der  stilledes  ham  Gidsler.  Herpaa  gik  Hr.  Sten  ind;  en 
Del  af  det  danske  Rigsraad  sejlede  ud  og  modtog  Gidslerne, 
men  Kongen  satte  .strax  Sejl  til  og  førte  Gidslerne  med  sig. 
Om  Hans  Billes  politiske  Virksomhed  under  Kong  Chri- 
stiern er  der  intet  mere  at  berette.  Derimod  blev  ogsaa 
han  Gjenstand    for  Kongens    Forfølgelse    i    x^nledning    af  sin 


')    Danske    Mag.   3.    R.   IL   238—42. 


BØNDERNES    KLAGER    OVER    HANS    BILLE.  385 

Optræden  ligeoverfor  Bonderne.  Allerede  fra  15  17  foreligger 
der  en  Klage  over  ham  fra  Abbeden  i  Ringsted,  Peder 
Nielsen,  der  meddeler  Kongen,  at  Klostrets  Tjenere  i  Siger- 
sted have  indgivet  Klage  over  «nogen  Forfang  og  Skade», 
som  Hans  Bille  paa  Skjoldenæs  har  gjort  dem,  hvorfor  han 
beder  Kongen  «skikke»  dem,  hvad  der  er  Lov  og  Ret^). 
Hvorledes  denne  Sag  forløb,  kjende  vi  ikke  noget  til  Men 
omtrent  ved  Aaret  1521  eller  1522  indløb  der  til  Kongen 
et  Brev  med  talrige  Klager.  Brevskriveren  nævner  sig  ikke 
i  Brevet,  men  er  utvivlsomt  vel  kjendt  af  Kongen  eller  af 
Skriverne  i  Kancelliet.  Disse  Klager  vare  rettede  imod 
mange  af  Lensmændene,  og  blandt  dem  forekommer  ogsaa  en 
meget  vidtløftig  og  detailleret  Klage  over  Hans  Billes  Op- 
træden imod  Skjoldenæs  Lens  Bønder.  Vi  skulle  anføre  en 
Del  af  de  Forbrydelser,  for  hvilke  Hans  Bille  sigtedes  og 
som  ansaas  af  Kongen  for  at  være  saa  store,  at  de  beret- 
tigede ham  til  at  fratage  Hans  Bille  Lenet. 

Jens  Arildsen  klager  over,  at  Hans  Bille  førte  ham  af 
Broby  og  til  Skovsgaard,  efter  at  han  kun  havde  siddet  en 
Vinter  i  Broby,  og  beskattede  ham  10  Mark  for  en  Td. 
Smør,  som  han  havde  udgivet.  En  anden  Bonde  havde 
lovet  Hans  Bille  et  Stykke  Deventersk  (Klæde),  hvis  han 
vilde  «fri  ham  ud  af  Hr.  Mads  Eriksens*  og  ind  paa  Kronens 
Gods.  Skjont  Hr.  Hans  ikke  opfyldte  sit  Løfte,  maatte  Bon- 
den dog  betale  ham  i  Par  Øxne  og  4  Td.  Havre  og  i  Td. 
Smør  i  Stedet  for  Klædet.  Mads  Jul  klager  over,  at  han, 
efter  at  han  kun  havde  siddet  en  Maaned  paa  sin  Gaard, 
blev  truet  med  at  blive  kastet  ud,  hvis  han  ikke  vilde  give 
Hr.  Hans  Bille  to  Gylden  og  en  Sølvske.  Jens  Tuesen  blev 
ført  af  sin  Gaard  og  ind  paa  en  øde  Gaard;  han  maatte  give 
fire  Mark  for  at  faa  sin  Gaard  igjen.  En  Mand,  som  for  20 
Aar  siden  havde  besvangret  en  Kvinde,  maatte  nu  betale   20 


Abbeden    til  Kg.   Chr.   II.      Ringsted,    25de    Juni    15 17.       Top.   Saml.   p. 

Papir.      Ringsted   Kloster  7. 

I.  25 


386  HANS    BILLE    AFSÆTTES. 

Mark  og  blev  oven  i  Kjøbet  voldgjæstet.  Flere  Klager  gaa 
ud  paa,  at  Hans  Bille  havde  modtaget  Penge,  undertiden 
endog  ret  betydelige  Summer,  for  at  skaffe  Folk  deres  Ret 
og  Oprejsning  for  lidt  Skade,  men  havde  undladt  at  opf^'lde 
sine  Løfter.  Brevskriveren  selv  havde  maattet  bøde  20  Gylden, 
fordi  han  havde  sendt  en  Karl  og  ikke  selv  var  kommet  til 
Hovarbejde  paa  Egede;  hans  Broder  havde  faaet  en  Hest 
redet  ihjæl  af  Hr.  Hans'  Foged,  en  anden  Slægtning  havde 
maattet  betale  40  Mark  og  i  Par  Øxne,  fordi  han  havde 
skudt  en  Hjort,  som  plejede  at  løbe  ind  i  hans  Kaalhave, 
etc.   etc.  ^). 

Det  er  sandsynligvis  disse  Klager,  der  have  bevæget 
Kongen  til  at  fratage  Hans  Bille  Skjoldenæs.  1522  havde 
en  kongelig  Skriver  Bestyrelsen  deraf  og  aflagde  Regnskab 
til  Kongen.  Hans  Bille,  Kongehusets  trofaste  Ven,  var  saa- 
ledes  ogsaa  tvunget  over  i  Kong  Christierns  Fjenders 
Rækker,  og  han  blev  ogsaa  en  af  dem,  der  tidligst  sluttede 
sig  til  Opstanden. 


4- 

Anders  Bille 

som  Lensmand  paa  Stege  til    1533- 

Anders  Bille,  Bent  Billes  og  Ermegaard  Frilles  yngste 
Søn,  hvis  Virksomhed  under  Kong  Hans's  Regering  vi  oven- 
for (S.  289 — 92,  308 — 19)  have  skildret,  var  født  den  4de 
April  1477.  Efter  Faderens  Død  1494  blev  der  strax  fore- 
taget Skifte  paa  Iversnæs  hos  Svogeren  Henrik  Knudsen 
Gyldenstjerne;  men  som  I7aarig  umyndig  og  den,  der  (som 
han  ved  en  senere  Lejlighed  udtrykker  sig)  «vidste  mindst 
om  vor  Arv  og  Skifte*,  kunde  Anders  Bille  ikke  strax  selv 
overtage    sin    Arvepart.      I    5    Aar    sad  Moderen    inde    med 


^)    Orig.   i   Geh.   Arch.   Chr.   II,    69.    12. 


ANDERS    BILLES    UNGDOAL  387 

hans  fædrene  Arv,  og  han  hjalp  hende,  som  han  senere 
roste  sig  af,  med  at  bestyre  hendes  og  sine  egne  Ejendomme.^) 
Hans  af  Naturen  rige  Evner  og  store  Sans  for  praktisk  Virk 
somhed  kunde  kun  øges  og  skærpes  under  Moderens  Paa- 
virkning;  men  de  mindre  heldige  Træk  i  hans  Karakter, 
Selviskhed  og  Tvetydighed,  fandt  ikke  nogen  Modvægt  i 
en  Opdragelse,  som  blev  ledet  af  Eggert  Frilles  Datter. 
Naar  vi  senere  se  Anders  Bille  i  sit  Livs  afgørende  Øjeblikke 
indtage  en  uklar  og  tvetydig  Holdning,  uden  faste  Stand- 
punkter, bærende  Kappen  paa  begge  Skuldre,  med  det  eneste 
Maal  saa  vidt  muligt  at  sikre  sin  Person  og  sit  Mammon, 
spore  vi  heri  en  Arv  efter  hans  højtbegavede,  men  lidet 
karakterfaste  Morfader.  Ligesom  denne  manglede  han  San- 
sen for  og  Evnen  til  under  tvivlsomme  Forhold  at  træffe 
det  rette  Valg.  Derfor  førtes  han  stadig  ind  i  mislige  Situa- 
tioner, som  han  dog  med  vidunderlig  Smidighed  forstod  at 
rede  sig  ud  af,  saa  at  det  stadig  lykkedes  ham  at  vinde 
den  tabte  Tillid  tilbage. 

Indtil  Moderens  Død  1504  boede  han  paa  Søholm  i 
Stævns  Herred.  Ved  de  foreløbige  Skifter  efter  Fru  Erme- 
gaard  i  Odense  og  paa  Søholm,  Juni  og  Oktober  1504,  til- 
faldt der  ham  en  Del  spredtliggende  Gaarde  paa  Langeland, 
i  Fyn  og  i  Skaane ;  efter  Faderen  havde  han  faaet  Gods  i 
Sjælland,  og  hans  Bestræbelser  gik  nu  ud  paa  at  erhverve 
sine  Brødres  og  sin  Søsters  Parter  i  Søholm.  Dette  lykke- 
des ham  først  henved  Aaret  1530,  men  fra  c.  15 14  skriver 
han  sig  til  Søholm,  som  han  sandsynligvis  har  bestyret  siden 
Moderens  Død.  Her  byggede  han,  kjøbte,  pantede  og 
mageskiftede  sig  Gods  til,  saa  at  Godset,  da  Anders  Bille 
efter  det  store  Skifte  1527  i  Aaret  1529  erhvervede  sig 
kongeligt  Dombrev  paa  Søholm,  bestod  af  2  Hovedgaarde 
JSøholm  og  Frøslevgaard)   2  Møller  (Holtug  og  Hvine),  7  be- 


')     Indlæg    og    Optegnelse    af    Anders    Bille     i    en    Arvestrid    med    Gylden- 
stjernerne paa  Iversnæs.      D.  Ad.  Br.  5.  8. 

25* 


388  ANDERS    BILLE    PAA    STEGE. 

byggede  og  4  ode  Gaardsæder,  90  bebyggede  og  4  øde 
Gaarde,  i  Bol,  i  Hus  og  et  Fiskerleje  med  et  ode  Bygge- 
sted.^) 

Søholm  blev  saaledes  x'\nders  Billes  og  hans  Hustrus 
egentlige  Hjemsted,  men  hyppigst  have  de  dog  haft  deres 
Opholdssted  paa  Stege  Slot,  som  Anders  Bille  forlenedes 
med  af  Kong  Hans,  efter  at  have  udbetalt  Jørgen  Ruds 
Enke,  Christine  Eriksdatter  Rosenkrans,  Pantesummen  2000 
Mark  Penge.  Den  3dje  April  1505  modtog  han  Slotsloven 
og  Inventariet  paa  Slottet^),  og  hermed  begynder  hans  Virk- 
somhed som  Lensmand  paa  Stege  med  Møns  to  Herreder 
som  Tilliggende,  hvor  han  herskede  som  en  Konge  til  sin 
Død  1555  med  Undtagelse  af  Aarene  1536 — 40,  da  Greve- 
fejden og  dens  Følger  berøvede  ham  al  offentlig  Virksom- 
hed. Hans  aarlige  Afgift  af  Lenet  var  kun  400  Mark  foruden 
den  Pantesum,    han    havde    indestaaende   deri,    og  som    1 529 


')  Stævns  Herredsthings  Vidne  af  !0.  Dec.  1528,  at  Hr.  Per  Nielsen,  Hr. 
Anders  Billes  Kapellan  og  Foged  paa  Søholm,  fremkaldte  alle  hans 
Tjenere  i  Stævns  Herred  og  adspurgte  dem  om  deres  Landgilde.  Or. 
i  Top.  S.  p.  Pap.  Søholm  59.  Kongebrev,  at  Hr.  Anders  Billes  Bud 
mødte  med  et  fjerde  kgl.  Dombrev  paa  Søholm  Hovedgaard  og  Gods. 
Ibid.  Søholm  60.  15.  Juli  1512  og  13.  Juli  1518  tilmageskifter  Anders 
Bille  sig  Gods  i  Frøslev,  henholdsvis  af  sine  Fætlre,  Ove,  Erik,  Eske 
og  Mogens,  og  af  sin  B.oder  Hans  paa  Broderen  Torbens  Børns  Vegne. 
Or.   i  Voss,   Stævns   Hrd.   4  og  i   D.    Ad.   Br.  4.    132. 

^)  Inventariet  bestod  af:  100  Sider  Flæsk,  112  Faare-  og  Lammekroppe, 
7  Kokroppe,  i  Td.  ferske  Sild,  i  Td.  Smør,  2  Td.  Mel,  I ',2  Læst 
Uanskøl,  (i  Læst  i  Herrekjælderen,  \2  Læst  i  Spisekjælderen),  i  Td. 
Tydskøl,  4  Td.  god  Mjød,  80  Gaasekroppe,  i  Haandkværn,  3  Brygger- 
kar,  I  Bryggerpande,  7  Gryder,  3  Kjedler,  (den  største  paa  ',2  Td.), 
I  Rist,  I  Bradspid,  i  Bradjærn,  i  god  Tinkande,  12  Herrefade,  10 
store  og  smaa  Stobe,  4  Tinkander,  i  Smørvægt,  2  gode  Duge,  i  Bænke- 
dyne, 6  nye  Hynder,  i  Herre  Seng,  i  anden  Seng,  i  Bøsse  og  i  Otting 
fuld  af  Pulver  (Krudt).  Paa  Ladegaarden  fandtes  12  Køer,  4  Kalve, 
20  Faar,  20  Lam,  20  gamle  Svin,  20  Grise,  2  Vognheste,  i  Vogn,  33 
Pd.  Rug  og  7  Skpr.  Sæd.  Paa  Loftet  fandtes  i  Pd.  Hvede,  2  Læster 
I^yg  o?   J   Læst  Havre.     Or.  i  Top.   S.  p.  Pap.  Stege  2. 


ANDERS    BILLE    PAA    STEGE.  389 

blev  forhøjet  med  looo  Mark.  De  tidligere  Lensmænd 
havde  kun  i  Ny  og  Næ  opholdt  sig  i  deres  Forlening,  men 
Anders  Bille  varetog  med  Kraft  og  Dygtighed  sit  Hverv. 
Han  lod  strax  foretage  et  Syn  over  Kronens  Skove  paa 
Møn.  Resultatet  heraf  var,  at  Grønved  Skov  og  Nørre  Skov 
vare  meget  ilde  medfarne  i  Jørgens  Ruds  Tid,  mange  Bøge 
vare  «dødhugne»  og  de  fleste  medtagne  af  « gammelt  Hug 
og  nytJ>.  Derimod  vare  Klinteskov  og  Hovedskov  ved  Ulfs- 
hale  «ved  deres  Velmagt«  og  de  Skove  i  «Fellighs»,  som 
Mogens  Gøye  for  6  Aar  siden  havde  skiftet  ind  til  Kronen, 
betydelig  forbedrede.  ^) 

Anders  Billes  Virksomhed  paa  Møn  har  hos  alle  Historie- 
skrivere fundet  stor  Berømmelse,  og  med  Rette  Hans  tapre 
Forsvar  af  Stege  mod  Liibeckernes  Angreb  1511,  hans  Om- 
sorg for  Stege  Slots  Befæstning-),  hans  Varetagelse  af  Bor- 
gernes og  Bøndernes  Interesse  gennem  Erhvervelse  af  Konge- 
breve til  Fordel  for  deres  Handel  og  Næring,  endelig  en 
skrap  Ov'crholdelse  af  Lov  og  Ret  har  sikret  ham  et  Ry  for 
Kraft  og  Dygtighed,  som  ikke  er  ufortjent.  Det  kunde  dog 
ikke  undgaaes,  at  der  ogsaa  opstod  Misfornøjelse  imod  ham 
især  hos  Borgerne  i  Stege,  og  denne  skulde  senere  i  Greve- 
fejden faa  et  for  ham  meget  føleligt  Udslag.  Han  havde 
jævnlig  Retstrætter  med  snart  en,  snart  en  anden  af  Borgerne, 
dels  om  Retten  til  Gaarde,  hvori  han  havde  erhvervet  sig 
Pant,  dels  om  Vold  og  Overlast,  som  hans  Svende  skulde 
have  udøvet.  1509  klages  der  saaledes  over,  at  han  havde 
ladet  sine  Svende  drage  en  Mand  med  Vold  og  Magt  ud 
af  Kirken,  og  det  følgende  Aar  synes  der  at  have  været 
Mytteri   blandt  Borgerne  i  Stege,   hvis  Borgemester  fik  Ordre 


')  Synsforretningen  er  dat.  Stege,  7.  April  1505.  Or.  i  Top.  S.  p.  Pap. 
Stege  3  b. 

^)  1 5 10  lod  han  bygge  en  Vold  omkring  Stege  Slot.  Kgbrev  til  Bøn- 
derne paa  Møn,  25.  Maj   15 10.  Top.  S.  p.  Pap.  Stege  8. 


390  ANDERS    BILLE    PAA    STEGE. 

til  at  møde  og  staa  til  Ansvar  for  Kongen.^)  Dog  faar  man 
i  det  hele  Indtryk  af,  at  Anders  Bille  har  forstaaet  at  skifte 
Ret  og  Skjel  lige,  naar  han  blot  ikke  selv  var  Part  i  og 
havde  Interesse  i  Sagen;  thi  i  saa  Tilfælde  var  han  ikke  let 
at  komme  til  Rette  med.  Jævnlig  træffer  man  Breve,  hvori 
vedkommende  give  Anders  Bille  Pant  i  deres  Ejendomme 
mod  Forpligtelse  til  at  overlade  ham  disse,  hvis  Pante- 
summen ikke  skulde  være  tilbagebetalt  14  Dage  efter 
den  fastsatte  Termin  -).  Ja  der  findes  endog  et  Exempel 
paa,  at  en  af  hans  Jævnbyrdige,  Adelsmanden  Ejler  Bryske 
til  Dallund,  maatte  love  at  betale  den  ham  laante  Sum 
med  det  dobbelte  Beløb,  hvis  ikke  Laanet  var  tilbage- 
betalt paa  den  fastsatte  Forfaldsdag.  Ejler  Bryske  indbe- 
rettede Sagen  til  Kongen,  hvorover  Anders  Bille  følte  sig 
hojlig  krænket.'^)  En  ganske  karakteristisk  Sag  er  følgende. 
Kronbonden  og  Skovfogden  Jens  Hvid  af  Hjelm  (Damsholte 
Sogn  paa  Møn)  var  bleven  sat  i  Stege  Taarn,  fordi  han 
havde  solgt  af  Kronens  Skove  (Grønved)  180  Læs  grøn  Bøg 
til  egen  Fordel.  Hans  Slægtninge  tillige  med  to  Borgemestre 
i  Stege  mødte  den  19de  Januar  15 17  i  Slottets  Borgestue 
og  bad  Anders  Bille  om  at  give  Jens  Hvid  sit  Venskab 
igjen.  Efterat  denne  var  hentet  ned  fra  Taarnet,  bad  alle 
Hr.  Anders  om  «for  Guds  Skyld »  at  tage  af  hans  Gods  og 
Penge  for  denne  hans  Forseelse;  men  Hr.  Anders  svarede 
nej,  «han  vilde  ikke  tage  hans  Gods  eller  give  ham  sit  Ven- 
skab, at  man  ikke  skulde  sige,  at  han  vilde  beskatte  Jens 
Hvid  Penge  af  med  Jern  eller  Taarnet»;  Sagen  vilde  han 
bringe  ind   for  Kongen,  for  Lands-  eller  Herredsthinget,  hvor 


')     Dok.   af  8.   Juni    1509.      Or.   i  Top.   S.   p.   Pap.    Stege   80.      Kgebrev    af 

21.  Marts    15TO  til  Anders  Bille.     Ibid.   Stege  45. 
')     Markvard    Skades    Forpligtelsesbrev    t.    Anders  Bille,    Stege,     10.   Sept. 

15 1 5.      Or.   i  D.   Ad.   Br.    5.   30. 
^)     Ejler   Bryskes   Gjældsbrev   t.   Anders  Bille,    Kbhvn.,   22.   Juli    15 15.      Or. 

i    D.   Ad.    Br.     11.    92.      Anders    Bille    t.   Chr.   II.    11.    Nov.     1515.      D. 

Saml.    76   a. 


ANDKRS    BILLE    PAA    STEGE.  391 

Jens  Hvid  helst  vilde  møde,  og  dér  skulde  han  tiltales  for 
ulovlig  Skovhugst.  «Da  bad  Jens  Hvid  atter  meget  for  sig 
og  lovede  at  tjene  Hr.  Anders  bestandig,  om  han  fik  beholde 
Livet,  og  de  andre  bad  med  ham».  Nu  gav  Anders  Bille 
efter  og  forlangte  i  Erstatning  et  Stykke  sort  «Leydisk» 
(Klæde  fra  Leyden)  og  24  lødige  Mark,  de  andre  bød  ham 
Klædet  og  20  lødige  Mark.  Efter  nogen  Prutten  enedes 
man  da  om,  at  Jens  Hvid  skulde  betale  Klædet  og  22  Mark. 
Nogle  Maaneder  efter  bevidnede  Jens  Hvid,  at  Kontrakten 
var  sluttet  med  hans  fri  Vilje  og  Samtykke  for  ikke  at 
komme  til  at  staa  til  Rette  for  ulovlig  Skovhugst,  og  han 
forpligtede  sig  til  aldrig  at  tiltale  Hr.  Anders  for  samme 
Penge  og  Klæde,  da  han  havde  betalt  det  for  sin  Brødes 
Skyld.  1) 

P'ra  en  mere  uegennyttig  Side  viste  Anders  Bille  sig 
ligeoverfor  nogle  jydske  Fiskere,  som  imod  Forpligtelse  til 
at  betale  Baadepenge  havde  Ret  til  at  sælge  deres  F'isk  ved 
«Judelejet»  udenfor  Brynnehøje  Fiskerleje,  men  som  af  en 
eller  anden  Grund  vare  blevne  fornærmede  paa  Anders  Bille 
og  ikke  vilde  betale  deres  Baadepenge,  men  lovede,  «at  han 
skulde  fange  blodige  Negle  derover ».  Da  Jyderne  endelig 
gik  i  sig  selv  og  betalte  Pengene,  tilgav  Anders  Bille  dem 
og  erklærede  sig  fuldkommen  tilfreds.-) 

1 5 10  og  1522  blev  Møn  haardt  hjemsøgt  af  Liibeckerne, 
der  hærjede  og  plyndrede  Landet  saa  grundigt,  at  Befolk- 
ningen ikke  kunde  udrede  Skatter  og  Afgifter.  Der  fandtes 
paa  Møn  15 19  c.  550  Bondefamilier,  der  vare  i  Stand  til  at 
betale  den  i  Løbet  af  15 18  inddrevne  Fetalieskat.  ^)  Men 
tre  Aar  efter  klagede  Borgemestre  og  Raad  i  Stege  til 
Kongen  over,  at  de  vare  saa  « udtærede »,  at  de  ikke  kunde 
underholde  de   350  Landsknægte,  som  han  havde  lagt  der  i 


')    Or.  i  Top.   S.  p.  Pap.  Stege    13  og   14. 

^)     Stege   Bythingsvidne  of   i.    Oktbr.    15 14.      Or.   i  Top.  S.   p.  Pap.   Møn  i. 

^)     D.   Ad.  Br.   5.   41,  jvfr.   Allen  III,    i.      S.    10  og  362. 


392  ANDERS    BILLES    POLITISKE    VIRKSOMHED. 

Byen;  thi,  sige  de,  «der  kom  ingen  Torvedag  ^/2  Pd.  Korn 
paa  Markedet,  fordi  Landet  er  mere  end  Halvdelen  brændt 
af  Fjender  og  Skalke,  og  Almuen  har  intet  fanget  til  Fiskeri, 
som  de  kunde  have  at  bjærge  sig  med;  mange  ere  nu  saa 
forarmede,  at  de  ville  rømme  af  Byen  for  Armod.*  ^)  Selv- 
følgelig havde  Anders  Bille  ogsaa  lidt  et  stort  Tab,  især  da 
Bønderne  ikke  vare  i  Stand  til  at  udrede  deres  Afgifter. 
I  sin  Beretning  til  Kongen  fortæller  han,  at  han  nu  kun  har 
i  Kornrente  2  Læster  Byg  til  Slottet,  at  der  er  brændt  for 
ham  over  500  Mark  Rente  der  paa  Landet,  og  at  mange 
af  Bønderne  ere  bortrømte,  saa  at  Lenet  først  sent  vil  kunne 
komme  til  Kræfter.  Han  ønskede  derfor,  at  Kongen  skulde 
forlene  ham  med  Baarse  Herred  i  Sjælland;  men  Christiern  II, 
som  dog  den  Gang  søgte  at  imødekomme  saa  mange  af 
sine  Tilhængere  som  muligt,  da  Oproret  i  Jylland  var  udbrudt, 
vilde  kun  indrømme  ham  Lenet  kvit  og  frit  saa  længe, 
indtil  Anders  Bille  atter  havde  oprettet  sin  Skade.  Fndnu 
efter  Kongens  Bortrejse  fra  Kjøbenhavn  indsendte  Anders 
Bille  en  ny  Opfordring  til  Christiern  II  om  at  imødekomme 
hans   Ønske,  skjønt  naturligvis  nu  uden  Virkning.  -) 

Anders  Bille  var  en  Mand,  der  stadig  forstod  at  henlede 
Opmærksomheden  paa  sig.  Fra  hans  første  Optræden  i 
Krigen  1502,  da  Otto  Rud  anklagede  ham  for  Fejghed,  og 
lige  til  Grevefejdens  Tid,  da  hans  Navn  var  paa  alles  Læber, 
foreligger  der  en  Række  af  Vidnesbyrd  om  hans  Deltagelse 
i  Tidens  store  Begivenheder.  I  sin  Ungdom  vandt  han  sig 
et  Navn  som  Kriger,  senere  udmærkede  han  sig  som  en  snild 
og  hensynsløs  Diplomat.  Med  Chri.stiern  II  stod  han  paa  en 
venskabelig  Fod,  og  der  foreligger  ikke  fra  Kongens  Side 
et  eneste  Skridt  mod  ham,   der  kunde  tyde  hen  paa  Misfor- 


^)     Or.  i  Top.  S.  p.  Pap.  Møn  2. 

^)  Chr.  II.  t.  Anders  Bille,  Kbhvn.  4.  April  1523.  Or.  i  Top.  S.  p.  Pap. 
Stege  20.  Christiern  Winter,  kgl.  Sekretær,  t.  A.  B.,  Kbhvn.  12.  April 
1523.  Saml.  Chr.  II.  50.  3.  Anders  Bille  t.  Chr.  II.,  Kbhvn.  30. 
April   1523.     Top.  S.  p.  Pap.   Møn  3. 


ANDERS    BILLES    POLITISKE    VIRKSOMHED.  393 

nøjeise  med  hans  Virksomhed,  saaledes  som  med  Eske  og 
Hans  Billes.  Ved  Kroningen  i  Kjøbenhavn  den  ilte  Juni 
1 5 14  eller  muligvis  i  Oslo  (29de  Juli  samme  Aar)  blev  han 
slaaet  til  Ridder.^)  Han  deltog  i  Toget  til  Sverig  15 18  og 
var  en  af  de  Underhandlere,  som  med  Sten  Sture  afsluttede 
Vaabenstilstanden  den  12te  September.  Derimod  deltog  han 
ikke  i  det  store  Tog  1520;  han  hørte  til  de  Lensmænd,  som 
fik  Befaling  til  at  blive  hjemme  og  værge  Landet  mod 
mulige  Angreb  fra  Liibeckerne.  Han  var  tilligemed  Eske 
Bille  blandt  Forloverne  for  de  store  Laan  paa  17,200  Mark 
og  39,000  Mark  lybsk,  som  Christiern  II  i  Januar  13 19  og 
1520  lod  optage  hos  en  Del  slesvigske  og  holstenske  Adels- 
mænd. Da  Kongen  aldrig  tilbagebetalte  Laanet,  kom  Anders 
og  Eske  i  en  vanskelig  Stilling  lige  overfor  Laanyderne,  som 
senere  skal  omtales.'-^) 

Man  har  udtalt  den  Formodning,  at  Anders  Bille  skulde 
være  bleven  optaget  i  Rigsraadet  af  Christiern  II.  Som  Be- 
vis herfor  anfores  et  af  Kongen  den  lode  August  udstedt 
Brev,  hvori  han  kaldes  «vor  Mand,  Raad  og  Embedsmand 
paa  Stege».^)  Beviset  taber  dog  en  Del  af  sin  Betydning 
derved,  at  Brevet  ikke  er  udstedt  til  Anders  Bille,  men  til 
Indbyggerne  paa  Møn,  som  faa  Befaling  til  at  indlevere 
deres  Skatter  og  Afgifter  til  Hr.  A.  B.,  vor  Mand  og  Raad 
etc.  ^)  Betegnelsen  forekommer  inden  i  Brevet  og  ikke  som 
Udskrift,  hvilket  sidste  vilde  have  haft  nogen,  dog  ikke  af- 
gjørende  Betydning.  Det  svækkes  ogsaa  af  den  Omstæn- 
dighed,   at   der  saa  vel    fra  Aaret    1522    efter    lode  August, 


'}  Endnu  i  Breve  udstedte  i  Kjbhvn.  i.  Juli  1 5 14  benævnes  han  velbyrdig- 
Svend;  fra  den  følgende  Tid  indtil  4.  Febr.  1515  foreligger  der  intet 
Brev  til  A.  B.,  men  1  ét  sidstnævnte  Dag  udstedt  Brev  kaldes  han 
Hr.   A.   B. 

^)     Allen   III,    1.   S.   8  — 10.      Heise,   Fam.   Rosenkranlz,   Diplom.   S.  44. 

^)  Bricka  i  Hist.  Tidsskrift  4.  R.  V.  52  fl",  jvfr.  Heises  Modbemærkning 
smstds.   5.   R.   I.   553. 

*)     Or.   i  Rigsark.   Top.   S.   p.   Pap.   Stege   53. 


394  ANDERS    BILLE     OG    NIELS    HACKS    ARVINGER. 

som  fra  den  første  Halvdel  af  Aaret  1523  findes  talrige  saa 
vel  af  Christiern  II.  og  Frederik  I.  som  af  kongelige  Sekre- 
tærer og  selve  Rigsraadet  udstedte  Breve  til  Anders  Bille, 
hvori  han  kun  benævnes  « Embedsmand  paa  Stege ».^)  Særlig 
ere  Breve  fra  Rigsraadsmedlemmerne  i  Juni  1523  af  afgjørende 
Betydning;  disse  vilde  utvivlsomt  ikke  have  undladt  at  kalde 
ham  Raad,  hvis  han  allerede  af  Christiern  II.  var  bleven 
udnævnt  dertil.  -)  Vi  maa  saaledes  antage,  at  han  først  er 
kommet  ind  i  Raadet  i  Frederik  I. 's  Tid,  og  vi  skulle  senere 
fremstille,  under  hvilke  Omstændigheder  og  paa  hvilken  Tid 
dette  er  sket. 

Paa  Valgrigsdagen  i  Kjøbenhavn  Juli  15 13  lykkedes  det 
Anders  Bille  at  komme  til  Forlig  med  Niels  Hacks  Arvinger 
angaaende  Sonen  for  Drabet.  ^)  I  Følge  Loven  vare  Drabs- 
mandens Slægtninge  forpligtede  til  at  udrede  de  to  Tredje- 
dele af  Bøden,  og  det  var  derfor  naturligt,  at  disse  forhand- 
lede og  aftalte  Bødens  Størrelse  med  den  Dræbtes  Slægt. 
Vi  finde  derfor  ogsaa  Repræsentanterne  for  de  3  Grene  af 
Billeslægten  tillige  med  Repræsentanter  for  de  paa  Kvinde- 
linjen beslægtede  Familier  afgjøre  Sagen  paa  Anders  Billes 
Vegne  med  Henrik  Krummedige,  Knud  Gøye  og  Anders 
Hack,  den  Dræbtes  Søn  og  nærmeste  Frænder.  Det  er 
sandsynligvis  Henrik  Krummedige,  der  paa  disses  Vegne  har 
ledet  Forhandlingerne,  og  ham  skyldes  det  utvivlsomt,  at 
Bøden    blev    skruet    op    til    en    Størrelse,    hvortil    der    ikke 


')  Saaledes  af  4.  og  12.  April  1523  fra  Chr.  II.  og  Sekretæren  Christiern 
Winter,  Top.  S.  p.  Pap.  Stege  20,  Saral.  Chr.  II.  50.  3,  og  af  I.  og 
4.    Juni     1523     fra    PVederik    I.        Rigsark.    D.    Kg.    Hist.     10.    39,     34 

og  43- 

^)  Breve  af  i.  og  4.  Juni  fra  5  Rigsraader  (Ove  og  Hans  Bille,  Tyge 
Krabbe,  Knud  Henriksen  og  Lavrids  Skinkel)  t.  A.  Bille  »nobili  viro 
ae  strenuo  militi,  cognato  et  amico  nostro  sincerrimo».  D.  Ad.  Br.  5. 
44 — 45i  samt  et  Brev  fra  Ove  Bille  af  10.  Juni  1523  med  samme  Ud- 
skrift.    Ny   kgl.   Saml.    1301    e   Fol. 

^)     Om   Drabet  se   ovenfor  S.   309 — 10. 


AN'DERS    BILLE    OG    NIELS    HACKS    ARVINGER.  395 

kjendes  Mage  i  vor  Historie.  Den  26de  Juli  15 13  tilsagde 
Sten  Bille,  Niels  Høg,  Tyge  Krabbe,  Axel  Brahe,  Hans 
Bille,  Knud  Bille,  Johan  Oxe  og  Holger  Gregersen  Ulfstand 
de  ovennævnte  tre  Mænd,  paa  Anders  Billes  Vegne,  i  «Bod, 
Wander  og  Høffskhed  for  ærlig  og  velbyrdig  Mand  Niels 
Hacks  Død»,  3500  Mark  i  tre  Terminer,  den  sidste  Mikkels- 
dag 1 5 14,  endvidere  3  Læster  Korn  Jordegods,  «som  godt 
er  for  sit  Landgilde*,  og  i  « Høviskhed*  et  Klenodie  til  en 
Værdi,  som  skulde  bestemmes  af  6  Venner  paa  hver  Side. 
Denne  Sum  forpligtede  de  sig  og  Arvinger  til  at  indbetale 
til  de  fastsatte  Terminer.  ^) 

De  3,500  Mark  repræsentere  en  Værdi  af  7000  Tdr. 
Rug,  som  dengang  betaltes  med  8  o  Tønden.  Ved  3  Læster 
Korn  Jordegods,  som  godt  er  for  sit  Landgilde,  forstaas  3 
Gange  288  Skæpper  Uds?rdshartkorn,  beregnet  paa  den 
sædvanlige  Maade,  at  der  for  hver  Skæppe  Landgilde,  Bon- 
den har  at  svare,  skal  leveres  ham  3  Skæpper  Kornsæds- 
Land.  Altsaa  skulde  Anders  Bille  udlægge  saa  meget 
Jordegods,  som  ydede  1  Læst  =  288  Skæpper  Landgilde- 
korn, d.  e.  efter  skaansk  og  sjællandsk  Maal,  Tønden  å  6 
Skæpper,  =  48  Tdr.  hart  Landgildekorn.  Og  det  skulde 
være  bebygget,  ikke  øde  Bondegods  i  fuld  Drift,  saa  at  det 
virkelig  kunde  svare  den  Landgilde,  hvortil  det  taxeredes. 
Klenodiet  vurderedes  til  en  Sum  af  lOO  ungerske  Gylden, 
o :   200  Lod   Sølv. 

Som  det  af  Brevet  fremgaar,  forpligtede  Brevudstederne 
sig  og  Arvinger  til  at  udbetale  hele  Summen  paa  Anders 
Billes  Vegne.  Efter  Loven  skulde  han,  som  ovenfor  omtalt, 
have  betalt  en  Tredjedel,  forinden  Slægtningene  fuldgjorde 
deres  F"orpligtelse.  Har  han  gjort  dette,  saa  maatte  oven- 
nævnte Bøde  forhøjes  med  en  Tredjedel;  men  dette  er  ikke 
Tilfældet,  og  det  synes  virkelig,  at  der  her  har  foreligget  et 
Tilfælde,    hvor    Slægten    har    været    forpligtet    til    at    udrede 


')     Danske   Mag.   3.   Række   II.    148. 


396  ANDERS    BILLE    OG    NIELS    HACKS    ARVINGER. 

hele  Bøden.  Der  findes  nemlig  en  Fortegnelse,  udarbejdet 
af  Anders  Bille  selv,  over  alle  Bidragyderne  med  Angivelse 
af,  hvad  hver  enkelt  havde  tilsagt  ham  at  udrede.  Paa 
denne  Liste  staar  Farbroderen  Sten  og  Anders'  Søster  Karine 
opførte  med  de  største  Beløb,  henholdsvis  250  og  200  Mark, 
dernæst  Broderen  Hans  samt  den  afdøde  Broder  Torbens 
Børn  med  ^  -2  Læst  Korn  hver.  Derefter  følge  Fætrene 
(Kansleren  Ove  Bille  med  180  Mark,  Knud  Bille,  Johan  og 
Torben  Oxe  samt  Tyge  Krabbe  og  Lavrids  Grubbe  med 
150  Mark  hver).  De  øvrige  Slægtninge  opføres  med  Summer, 
der  variere  mellem  100  og  50  Mark.  Hele  den  indkomne 
Sum  beløber  sig  til  3,130  Mark,  1  Læst  Korn  og  3  Pd.  Korn. 
Men  desuden  har  Anders  Bille  med  sin  sædvanlige  Omsigt 
optegnet  Navnene  paa  dem,  der  nok  havde  lovet  ham 
Bidrag,  men  ikke  opfyldt  deres  Forpligtelse.  Det  ses  saa- 
ledes,  at  Slægten  har  skullet  udrede  hele  Summen,  som  er 
bleven  paalignet  den,  men  at  Anders  Bille  har  maattet  staa 
inde  for  Betalingen  og  har  udredet  de  resterende  Summer, 
der  løb  op  til  370  Mark  og  Klenodiet.  Det  sidste  vides 
han  at  have  udredet  med  100  ungerske  Gylden  i534  til 
Holger  Ulfstand,  der  var  gift  med  Lene  Hacksdatter.  Man 
faar  herved  Indtrykket  af,  at  Drabet  paa  Niels  Hack  har 
været  en  Handling,  der  betragtedes  som  vedkommende  hele 
Slægten,  muligvis  en  Hævn,  i  alle  Tilfælde  en  Gjærning, 
som  ikke  tyngede  Anders  Billes  Samvittighed  eller  berøvede 
ham  Slægtens  Venskab  og  Agtelse.  ^) 

De  to  første  Udbetalinger  skete  i  betimelig  Tid;  deri- 
mod bleve  de  resterende  Summer  først  udbetalte  15 18  og 
1 5 19,  hvad  der  selvfølgelig  fremkaldte  Misfornøjelse  og  sta- 
dige Manebreve.  Henrik  Krummedige  viste  sig  ganske 
medgjørlig;  han  frasagde  sig  senere  P'ormynderskabet  for 
de  umyndige  Børn.  Anders  Hack  var  derimod  meget  utaal- 
modig  og  lod  ingen  Lejlighed   gaa  forbi  til  at  minde  Anders 


')     Lisien  findes  i  Rigsark.   Personalhist.   Samling.      Bille. 


AXDERS    BILLE    OG    PREDRJØRN    PODERUSK.  39/ 

Bille  om  hans  Forpligtelse.  I  Januar  Maaned  15 19  kunde 
endelig  Anders  i^ille  se  hele  denne  besværlige  Sag  endt; 
den  9de  Januar  overleverede  han  alle  Kvitteringerne  for  de 
udgivne  Penge  til  Anders  Hack,  der  igjen  udstedte  en  Er- 
klæring til  Anders  Bille  om,  at  de  3,500  Mark  vare  «fuld- 
gjorte»  i  alle  Maader.  ^)  Allerede  den  iste  Juli  15 14  havde 
Anders  Bille  faaet  Kvittering  for  Udleveringen  af  3  Læster 
Korn  i  Skaane-);  da  Henrik  Krummedige  og  Anders  Hack 
imidlertid  klagede  over,  at  «de  ikke  vare  saa  gode,  som  de 
burde  være»,  tilbød  Anders  Bille  at  lade  Sagen  afgjore  af 
fælles  Venner.  Naar  Johan  Bjørnsen  af  Nielstrup  blandt 
Bidragyderne  staar  opført  med  3  Pd.  Korn,  er  dette  maaske 
det  Beløb,  som.  Anders  Bille  har  maattet  udrede,  for  at  Jorde- 
godset kunde   være    «saa  godt,   som   det  burde  være».^) 

Anders  Billes  Ægteskab  med  Pernille  Olufsdatter  Krog- 
nos  fejredes,  som  ovenfor  omtalt,  paa  Stegehus  den  3dje 
Decbr.  150S.  Aaret  efter  giftede  hans  Svigermoder  sig  med 
Hr.  Predbjorn  Podebusk  til  Vosborg  i  Jylland,  en  stridbar  og 
rænkefuld,  men  klog  og  dristig  Herre,  der  kom  til  at  spille 
en  vigtig  Rolle  i  Danmarks  Historie  som  en  af  Hovedmæn- 
dene for  Oprøret  mod  Christiern  II.  Med  Anders  Billes 
Fader  havde  han  i  sin  Tid  fort  en  haardnakket  og  hensynsløs 
Strid  om  Ringe  Mølle  i  Fyn,  der  endog  havde  udartet  til 
Haandgribeligheder,  og  det  varede  heller  ikke  længe,  inden 
han   og  Anders  Bille  ragede  uklar    med    hinanden.      Allerede 


')  Danske  Mag.  3.  R.  II.  148 — 49.  Anders  Hr.cks  Erklæring  i  Rigsark. 
Reg.   69,   Adelen   i   Danmark,   Bille  4. 

")  Orig.  i  Rigsark.  Sverig,  Reg.  51.  Skaanske  uvisse  Gaarde  og  Gods. 
44. 

')  Brevvexling  mellem  Anders  Bille  og  Henrik  Krummedige  i  D.  Ad.  Br. 
36.  78 — 80.  Conc.  til  Johan  Bjørnsens  Brev  til  Anders  Bille,  dat.  første 
Lørdag  i  Faste,  uden  Aar,  hvori  han  erklærer  at  være  A.  B.  dette 
Beløb  »pligtig  paa  Kjøns  Vegne  til  Hjælp  og  Trøst  for  den  store 
Skade,  som  lir.  Anders  udi  kom  desværre  for  Kiels  Hacks  Død». 
D.   Ad.   Br.   5.   6. 


398  ANDERS    BILLE    OG    PREDBJØRN    PODEBUSK. 

i  Sommeren  1509  har  der  været  et  Sammenstød  imellem 
dem^).  151 1  tiltalte  Predbjørn  Podebusk  Anders  Bille  paa 
Lunde  Landsthing  og-  forlangte,  at  han  skulde  udlevere  Mar- 
kie  Gaard  og  Gods,  hvilket  hans  Svigermoder  kun  havde 
givet  ham  «som  et  venligt  Laan  til  en  Tid».  Anders  Bille 
mødte  ikke  selv,  men  hans  Fuldmægtig  Hans  Mogensen, 
Vikar  i  Kjøbenhavn,  fremlagde  en  kongelig  Vidisse  af  et 
Brev,  hvorved  Fru  Ane  Gyldenstjerne  forlenede  ham  med 
Markie  Gaard  og  Gods  i  Skaane  for  Livstid.  Landsdom- 
meren, Hr.  Sten  Bille,  og  de  øvrige  Dommere  erklærede, 
at  Sagen  «for  Tvivlsmaals  Skyld »  burde  indankes  for  Kon- 
gen. -)  Sagens  Udfald  var  vistnok  til  Gunst  for  Anders  Bille, 
der  i  alt  Fald  15 13  besad  Gaarden^).  Men  det  følgende 
Aar  kom  det  til  et  Forlig,  hvorved  Predbjørn  Podebusk  paa 
sin  Hustrus  Vegne  udlagde  Anders  Bille  en  Del  Gods  i 
Skaane,  som  denne  skulde  beholde  for  Livstid  uden  Afgift, 
«og,»  hedder  det,  «skal  fornævnte  Gaards  og  Godses  Rente 
aldrig  regnes  Anders  Bille  eller  Arvinger  udi  noget  Skifte 
eller  Opbebærelse  til  denne  Dag  og  ej  hvad  han  deraf  op- 
bærendes  vorder  i  hans  Livstid,  for  den  Vilje  og  Kjærlighed 
han  beviste  os,  da  han  oplod  os  det  Brev,  min  Hustru  havde 
givet  ham  paa  Markie  Gaard  og  Gods,  som  hun  ham  givet 
havde,  før  han  hendes  Datter  i  Senge  fik.»^)  Gyldigheden 
af  denne  Overdragelse  vilde  Fru  Anes  Arvinger  senere  ikke 
anerkjende,  fordi  de  ikke  havde  givet  deres  Samtykke  dertil 
og  Predbjørn  Podebusk  som  sin  Hustrus  Lavværge  havde 
handlet  paa    egen  Haand.     En    kongelig  Retterthingsdom    af 


')  Kgbrev  til  Anders  Bille  af  29.  Juli  1509;  han  faar  Tilladelse  til  at  for- 
lade Stege  for  at  besøge  det  Møde  med  Hr.  Predbjørn  Podebusk. 
Or.   i  Top.    S.   p.   Pap.      Stege    5. 

*)     hunde  Landsthings   Dom    af  10.    Maj    151 1.       Or.  i  D.   Ad.   Br.   51.  48. 

')  Stege  Bythings  Vidne  af  8.  Avg.  15 13  om  en  Tyv,  der  havde  stjaalet 
35  Mark  fra  Anders  Bille  paa  dennes  Gaard  Markie.  Or.  i  Top.  S. 
p.   Pap.      Stege    10. 

*)    Dok.  af  29.  Juni    15 14.      Kopi   i  D.  Ad.  Br.   51.  83. 


STEN    BILLE    TIL    ALLINDE.  399 

5te  Avgust  1545  kjendte  dog  Livsbrevet  ved  Magt,  fordi 
Fru  Ane  selv  havde  forlenet  ham  dermed  og  tillige  havde 
overlevet  sin  anden   Husbond  ^) 

Ved  Skiftet  efter  Fru  Pernilles  Fader,  som  afholdtes 
paa  Bollerup  den  19de  Maj  15 15,  tilfaldt  Krapperup  Gaard 
og  Gods,  der  vurderedes  til  2  Læster  Korn,  de  to  Søstre 
Pernille  og  Jfr.  Ane  Olufsdatter -).  Da  denne  15 17  giftede 
sig  med  sin  Stedbroder,  Klavs  Podebusk,  mageskiftede  Anders 
Bille  sin  Hustrus  Part  i  Krapperup  mod  tilsvarende  Gods  i 
Skaane  ^).  Foruden  denne  Part  havde  han  faaet  andre  be- 
tydelige Ejendomme  i  de  skaanske  Provinser,  ^)  og  da  han 
tiUige  efter  sin  Fader  havde  arvet  Gods  i  denne  Landsdel, 
kunde  han  ogsaa  henregnes  til  Skaanes  betydeligere  Gods- 
ejere. Dog  søgte  han  ikke  her  som  paa  Sjælland  at  samle 
et  større  Godskomplex. 


5- 
Sten  Bille  til  Allinde  og  Lyngsgaard. 

Landsdommer  i   Skaane.      (c.    1446 — c.    1520.) 

Sten  Bille,  Torben  Billes  og  Fru  Sidsel  Lunges  yngste 
Søn,  overlevede  alle  sine  Søskende.  Han  var  født  c.  1446 
og  bar  foruden  Navnet  Sten  ogsaa  Navnet  Basse  efter  sin 
Mormoders  Broder,  Hr.  Sten  Basse.  °)  I  Anvendelsen  af 
disse  Navne  var  han  meget  inkonsekvent.  I  det  første 
Dokument,    hvori    hans    Navn    optræder    (1469),    kaldes    han 


^)    Brasch,   Bregentved  S.    126 — 27. 

')    Ibid  S.    117. 

')     Mageskiftebrevet  dat.   Kbhvn.    26.   April    15 18.      Afskr.   i  Ny   kgk  Saml. 

1 30 1   e.  Fol. 
*)     15 12  afholdtes  Skifte  i  Lund  mellem  Predbjørn  Podebusk,  Tyge  Brahe, 

og  Anders  Bille  efter  Oluf  Stisens   første  Hustru,   Fru   Gertrud,    dennes 

Søn   Hr.  Knud  Trudsen  Hase    samt    Jfr.  Ingeborg  Olufsdatter    og    Stig 

Olsen.     Or.   i  Skaanske  Jordebøger  96   a.    i. 
^)     Se   ovfr.   S.    179   og  S.   242. 


400  STEN    BILLE    TIL    ALLINDE. 

« Basse  Bille >\  men  3  Aar  efter  kalder  han  sig  i  Dokumenter, 
udstedte  samme  Dag,  baade  Sten  og  Basse  Bille.  Ja  saa 
usikker  er  Betegnelsen,  at  man  endog  i  samme  Brev  kan 
finde  begge  Navne.  ^)  Endelig  fremtræder  som  en  tredje 
Variant  Navnet  Sten  Basse-),  som,  hvis  Sagnet  om  Navnets 
Adoption  efter  gamle  Hr.  Sten  Basse  er  sandt,  utvivlsomt 
maa  være  den  rette  Betegnelse  Men  denne  er  yderst  .sjældent 
anvendt,  og  ligesom  for  at  berove  den  al  Betydning,  har  Hr. 
Sten  i  sit  Segl  Navnet  Sten  Bille.  Efter  1487  ere  de  to 
Basse- Varianter  konsekvent  bortkastede,  og  fra  nu  af  fore- 
kommer kun  Navnet  Sten  Bille.  Lyskander  har  i  sit  Rim- 
værk vidtløftig  dvælet  ved  Hr  Stens  Snildhed  ved  at  bevare 
Billle-Navnet: 

"Tir.   Sten  hed  hånd,   en   Bille  goud, 

Som   Basse   Bille  sig  kalde  loud, 

De  Bille  til  gaffn  og  goude. 

Hans   Morfader^)  vaar  en   Basse  from, 

Den  slegt  vaar  wde  og   moxen  om, 

Saa  nødigt  lod  de  den   falde; 

Thi  bunde   de  met  Hr.   Sten   en  pagt, 

Sit  mørne  folck   til  ære  oc  agt 

Skulle   hånd  sig  en  Basse  kalde. 

Min   Billelig  æth  (suared   hånd  der  paa) 

Den   vil   ieg  ingenlund   stande  fra, 

Der  lil   kand  ingen   mig  trenge. 

Det  Billelig  woben   oc   ferne  skiold 

Del   fører  ieg  som   en  ridder  bold 

Aidt  til   min  ydderste  ende. 

Dog   vil  ieg  ære  mit  mørne   bloud 

Oc  føre   det   naffn   som   en   ridder  goud 

Oc  lade   mig   Basse   kalde. 

Der  paa  gaffue   de  hannem  guld   oc   søU, 

Arffue  oc   eye   oc   breffue  der  til, 

Det   monne  ham   vel  befalde. 


')    Rigsark.   Voss.  Horns  Herred  66. 

^)    Kolderup  Rosenvinge,   GI.  danske  Domme  I.   20  og  flere  Steder. 

')     Heri  fejler  L.,   det   var  hans   Moders   Morbroder. 


STEN    BILLE    TIL    ALLINDE.  40I 

Hånd  tog  det  naufifn  '),  lod  wobenet  staa, 

Oc  altid  derefter  sig  skriffue  laa : 

Sten   Bille,   som   kaldes  Basse. 

Oc  fulde   saa  ferne  oc   mørne  æth; 

Men    Hille  naffn   blev  aldrig  forgæth, 

Hånd   kunde  det   listelig  passe.  »^) 

Men  Ly.skander  har  dog  ikke  kjendt  Sagens  rette 
Sammenhæng,  naar  han  siger,  at  Hr.  Sten  altid  skrev  sig 
Sten  Bille,  som  kaldes  Basse,  og  lod  sig  nøje  med  at  føre 
Billevaabnet;  i  Virkeligheden  har  han  aldrig  benyttet  denne 
Navnebetegnelse,  og  Bassenavnet  forsvinder  længe  for  hans 
Død  uden  anden  rimelig  Grund  end  den,  at  han  hverken 
har  haft  Lyst  eller  F'orpligtelse  til  at  benytte  det. 

Sten  Bille  fik  ved  Skiftet  1492  Allindemagle^j  Hoved- 
gaard  med  tilliggende  Gods  i  Sognet  og  en  Del  spredt- 
liggende  Gods  i  Sjælland,  Fyn  og  Skaane.  Men  allerede 
langt  tidligere  havde  han  mageskiftet  sine  Parter  i  de  andre 
Hovedgaarde,  Svanholm  og  Søholm,  med  sine  Brødre  mod 
disses  Parter  i  Allindeinagle.  Lignende  Transaktioner  har 
han  efter  al  Sandsynlighed  truffet  med  Søstrene,  og  1492 
maa  han  antages  at  have  været  Enebesidder  af  Slægtens 
gamle  Hovedgaard. 

I  nogle  Aar  skriver  han  sig  til  Krapperup^)  i  Skaane, 
hvori  han  havde  Part  ved  sit  Giftermaal  med  Eline  Krognos. 
Med  denne  sin  første  Hustru  havde  han  6  Børn,  som  alle 
døde  tidlig,  men  hvoraf  nogle  dog  maa  have  overlevet 
Moderen,  der  var  død  før  1477,  siden  Sten  Bille  kunde  tage 
Arv  og  Lod  efter  sin  Hustru.  I  Skiftet  efter  Stig  Olufsen 
Krognos  fik  han  udbetalt   1000  rh.   Gylden    for    sine  Parter  i 


')     En  Variant  har  vislnok  rigtigere  go  ud  s. 

^)     Klavs    Lyskander,    Billeslægtens    Rimkrønike,    udg.    af    H     F.   Rørdam, 

S.    13—14- 
■*)     Saaledes   kaldes  den  i  Skiftebrevet,    men  ellers    sædvanlig    kun  Allinde. 
*)     Saaledes     '^  s     1476,     efter    en    Orig.    i    Gavnø    Arkiv,    og    ^' s     1477, 

Langebeks   Diplomatår. 
I.  26 


402  STEN    BILLE    TIL    ALLINDE    OG    LYNGSGAARD. 

Hovedgaardene  og  udlagt  betydeligt  Gods  i  Skaane.  I 
Modsætning  til  Broderen  Bent  synes  han  at  have  staaet  paa 
en  fortrolig  Fod  med  sin  afdøde  Hustrus  Moder  og  Broder, 
og  heri  maa  vel  Grunden  søges  til,  at  han  bosatte  sig  i 
Skaane,  hvor  han  omtrent  1490  blev  forlenet  med  Gladsaxe 
Len,^)  og  hvor  han  ved  Arv,  Kjøb  og  Mageskifte  samlede 
et  større  Godskomplex,  hvoraf  han  oprettede  Hovedgaarden 
Lyngsgaard.  Iblandt  de  ham  udlagte  Gaarde  efter  Stig 
Olufsen  forekommer  ogsaa  en  Gaard,  Longsgaarden  kaldet, 
som  i  Afgift  ydede  i  Td.  Smør,  og  hvortil  han  henlagde 
Gods,  saa  at  han  fra  1510  næsten  udenlukkende  skriver  sig 
til  Lyngsgaard").  Her  har  han  formodentlig  opslaaet  sin 
Bolig,  efterat  han    1504  havde  fratraadt  Gladsaxe  Len. 

Til  Skaane  er  hele  hans  Virksomhed  knyttet;  fra  c. 
1495  beklæder  han  her  Embedet  som  Landsdommer,  hvilket 
han  vides  at  have  bestyret  lige  til  15 16,  da  han,  sandsynlig- 
vis paa  Grund  af  Alderdom,  resignerede  dette  Embede^). 
Forinden  han  modtog  dette  hæderlige  Hverv,  havde  han 
gjort  sig  bekjendt  som  Lovkyndig,  da  han  i  Sommeren  1492 
sendtes  til  Gulland  for  i  Forening  med  Rigshovmesteren 
Povl  Laxmand,  Biskop  Niels  Glob  i  Viborg  og  den  ansete 
Rigsraad  Niels  Høg  at  stifte  Forlig  mellem  Lensmanden 
Jens  Holgersen  og  Almuen  paa  Gulland.  Ved  samme  Lej- 
lighed stadfæstede,  gjennemsaa  og  forbedrede  Udsendingene 


')  8.  Juni  1490  skriver  han  sig  til  Ciladsaxe,  da  han  mægler  Forlig 
mellem  Abbeden  i  Tommerup  Kloster  og  Fru  Ingeborg  Holgersdatter. 
Rigsark.   Reg.    51.      (Registranten  S.   495.) 

*)  8.  April  1 5 10  i  Mageskiftebrevet  med  Brodersønnerne  paa  Svanholm. 
Rigsark.   Voss.   Sømme  Hrd.   2. 

^)  Allerede  18.  Januar  1494  fungerer  han  paa  Lunde  Landsthing  paa 
Landsthingsdommerens  Vegne.  Registr.  t.  Reg.  5'i  ^-  37-  Som 
Landsthingsdommer  nævnes  han  første  Gang  26.  Octobr.  1496  (Wege- 
ner, Abrahamstrup  S.  41 — 42),  sidste  Gang  6.  Marts  1516  (Suhm,  Nye 
Saml.  II.  3,  S.    154). 


STEN    BILLES    POLITISKE    VIRKSOMHED.  4O3 

den  gamle  Gullands  Lov  ^).  Den  af  Sendebudene  afgivne 
Beretning  vidner  om  megen  Retfærdighedsfølelse  og  billig 
Hensyntagen  til  Almuens  Klager  over  den  haarde  Lensmand, 
hvad  der  vel  ogsaa  var  en  politisk  Nødvendighed,  da  Sten 
Sture  og  Iver  Axelsøn  paa  hin  Tid  kastede  lystne  Blikke 
efter  den  rige  0,  og  mange  Gullændere  sagdes  at  staa  i 
hemmelig  Forbindelse  med   Svenskerne. 

Sten  Billes  Ry  for  Upartiskhed  og  Maadehold  berettiger 
til  at  antage,  at  han  har  haft  en  væsentlig  Del  i  det  heldige 
Udfald  af  denne  Mægling.  De  samme  Egenskaber  kom  han 
til  at  lægge  for  Dagen  dels  i  sin  Virksomhed  som  Lands- 
dommer, hvorom  der  foreligger  talrige  Vidnesbyrd,  dels  i  de 
næsten  utallige  Forhandlinger,  som  det  blev  hans  Lod  at 
føre  med  de  Svenske.  Ved  Kroningen  1483  var  han  blevet 
Ridder,  og  faa  Aar  efter  —  i  alle  Tilfælde  før  1489 -)  — 
blev  han  optaget  i  Rigsraadet.  F'ra  Aaret  1498  indtager 
han  den  første  Plads  blandt  Rigsraaderne  efter  Rigshov- 
mesteren  og  Marsken.  Hans  Navn  savnes  ikke  i  noget  offent- 
ligt Aktstykke  fra  hin  Tid;  at  fremstille  hans  politiske  Virk- 
somhed vilde  derfor  blive  det  samme  som  atter  at  skildre 
Hovedtrækkene  i  Kong  Hans's  bevægede  Liv.  Vi  henvise 
derfor  til  den  ovenfor  givne  Fremstilling,  hvor  Sten  Billes 
Virksomhed  jævnlig  er  berørt,  og  indskrænke  os  til  her  kun 
at  fremhæve  et  enkelt  Træk.  Det  er  den  Maadeholdets  og 
Billighedens  Tone,  som  gaar  igjennem  de  af  ham  eller  i 
Forening  med  ham  udstedte  Breve,  hvad  enten  han  opfordrer 
det  svenske  Rigsraad  til  ikke  at  gjøre  Opstand  mod  Kong 
Hans,  førend  de  have  indanket  deres  Sag  for  alle  tre  Rigers 
Raad,    eller    han    opfordrer    Kong  Hans   til    at    imødekomme 


')  Om  denne  Sendelse  jvfr.  Danske  Mag.  3.  R.  III.  loi  — 103,  Strelov, 
Den  Guthilandiska  Cronica  S.  236  —  39  og  Schlyter,  Corpus  jucis  Sueo- 
Gotor.   aniiqvi  VII.   219 — 27. 

^)     Schafers  Hanserecesse   II.      Nr.   285. 

26* 


404  STEN    BILLE    TIL    ALLINDE. 

de  Svenskes  billige  Fordringer,  «paa  det  at  Brøsten  skulde 
jo  ej  findes  hos  os,  at  Recessen  skal  jo  fuldgjøres.»  \)  Vi 
møde  her  et  Grundtræk  i  hans  Karakter,  som  gjør  ham  til 
en  af  sin  Slægts  nobleste  Personligheder.  I  det  lange  Tids- 
rum, i  hvilket  vi  træffe  hans  Navn  i  Tidens  Historie  (c.  1466 
— 1520),  finde  vi  ikke  et  eneste  Spor  af  de  mindre  heldige 
Egenskaber,  der  klæbe  ved  saa  mange  af  hans  Samtidige, 
—  Gridskhed  efter  Gods  og  Guld,  Haardhed  imod  Under- 
ordnede, Voldsomhed  i  Optræden  og,  sidst  men  ikke  mindst, 
Trættekjærhed.  Og  dog  gaar  hans  Liv  ikke  stille  og  ube- 
mærket hen;  mere  end  maaske  nogen  anden  af  sin  Slægt 
før  ham  har  han  deltaget  i  og  følt  sig  hendraget  til  politisk 
og  anden  offentlig  Virksomhed.  Som  ældste  Repræsentant 
for  sin  Slægt  formaar  han  at  hævde  og  bevare  den  dermed 
følgende  Anseelse,  og  hans  Betydning  som  kyndig  Retslærd, 
erfaren  Politiker  og  retfærdig,  upartisk  Haandhæver  af  Lov 
og  Ret  gjør  ham  skikket  til  at  optræde  som  Mægler  og  Raad- 
giver  i  vanskelige  Sager.  Hans  Liv  frembyder  vel  intet  af 
de  drastiske  Optrin,  hvorpaa  hans  Samtidiges  Liv  er  saa  rigt, 
men  til  Gjengjæld  hviler  der  et  Skjær  af  overlegen  Dyg- 
tighed og  uplettet  Hæderlighed  over  det.  Det  var  kun  et 
ringe  Vederlag  for  ydede  Tjenester,  naar  Christiern  II.  15 14 
skjænkede  ham  Byskatten  i  Lund  for  10  Aar  og  15 17  for- 
lenede ham  med  med  Byfogediet  sammesteds.  I  Lund  ejede 
han  en  Gaard,  og  det  var  formodentlig  i  denne,  at  den  af 
Kongen  mistænkte  og  siden  forfulgte  pavelige  Legat  Arcim- 
bold  boede    1519-). 

Allerede    før    1479    havde    Sten    Bille    indgaaet    et    nyt 


')  Aarsberetn.  fra  Geheimearch.  IV.  299 — 300.  Rigsarch.  Danske  Kongers 
Hist.    3. 

')  Brev  fra  Arcimbold  til  Sigbrit,  dat.  in  curia  1).  Stenonis  Bille,  Lun- 
densis  Diocesis.  Langebeks  Diplomatår,  jvf.  ogsaa  Allen,  III.,  I. 
S.  406 — 407. 


STEN    BILLES    GIFTERMAAL.  405 

Gifterniaal  med  Margrethe  Rønnov,  Datter  af  den  bekjendte 
Rigsmarsk  Klavs  Rønnov  til  Hvidkilde  i  Fyn  ^). 

xHand  (Hr.   Klavs)   gaff  mig  inden   min   fiegerste  tied 
En  Enckemand  baade  mild  og  blid, 
I  Skone   den   Herre   boude» 

lader  Lyskander  Fru  Margrethe  fortælle  i  Rimkrøniken,  og 
han  slutter  Verset  paa  følgende  smukke  og  vist  nok  træffende 
Maade: 

«Vi  leffde  tilsammen  y  mongen   goud  dag, 

Oc  werden  gick   vel   met  alle   wor  sag, 

Sin   Naade   os   Gud   bethede. 

Min   Herre   sad  offuer  ald   Skoneland 

Alt  som  en  fader  for  menige  mand 

Oc   dømde  der  alle   sage, 

Oc  waar  met   Kongen  y  Rigens   Raad 

Oc  styrcked  de  lande  met  wise  daad. 

Sig  selff  til  megen   wmage. 

Gud  øgte  wort  hus  met  børn  oc   bloud, 

Huor  wed   mange  slegter  er  kommen  paa  foud, 

Bode  Skafver  oc  Rosensparre. 

Siden  døde   vi  hen   atf  alderdoras  meen, 

I   Wram  da  huiler  sig  nu  wore  been,  - 

Oc  Sielen   y  Engle  skare. » 

Af  7  Børn  døde  de  3  unge.  Hans  to  efterlevende  Sønner, 
Torben  og  Klavs,  opkaldte  efter  Farfaderen  og  Morfaderen, 
bleve  begge  berømte  Mænd.  Torben  var  den  sidste  Ærke- 
bisp i  Lund  —  den  anden  af  Billeætten,  som  har  beklædt 
denne  høje  Værdighed  — ;  Klavs  erhvervede  sig  et  beromt 
Navn  som  Kriger  og  Statsmand  og  en  af  sin  Tids  rigeste 
Mænd;  allerede  i  Faderens  Levetid  var  han  en  højt  anset 
Mand.     Døtrene,   Birgitte  og  Elline,  bleve    gifte    henholdsvis 


')  I  et  Brev  fra  Gustaf  Karlsson  af  15.  Maj  1479  lil  Fru  Ermegaard 
Frille  beder  han  hende  takke  Basse  Bille  og  Fru  Margrethe  for  deres 
Venlighed  mod  hans  Hustru.     Styffe,  Bidrag  IV.  66 — 67. 


406  STEN    BILLE    TIL    ALLINDE. 

med  Jens  Torbernsen  Rosenspaire  til  Skalholt  og  med  Mov- 
rids  Skave  til  Eskildstrup.  Birgittes  berømte  Søn,  Sten 
Rosensparre,  er  opkaldt  efter  Morfaderen.  Hvilken  af  de 
to  Søstres  Bryllup  det  var,  at  Hr.  Sten  højtideligholdt  Søn- 
dagen før  Mikkels  Dag  15  i6  paa  Lyngsgaard,  kunne  vi  ikke 
angive ;  formodentlig  var  det  den  ældres,  Birgittes  ^). 

Sten  Bille  levede  endnu  21.  Juli  1520,  da  han  var  til 
Stede  paa  Vidskiøfle  for  i  Forening  med  en  Del  andre  af 
Skaanes  ansete  Mænd  at  skille  en  Trætte  mellem  den  ud- 
valgte Ærkebisp  i  Lund,  Jørgen  Skodborg,  og  Tyge  Brahe ^). 
Fra  nu  af  forekommer  hans  Navn  ikke  i  noget  Dokument, 
og  han  er  sandsynligvis  død  kort  efter,  i  en  Alder  af  nogle 
og  halvtjerdssindstyve  Aar.  Med  ham  gik  den  sidste  af  de 
betydelige  Mænd  i  Graven,  som  Christiern  II.  havde  taget 
i  Arv  efter  sin  Fader  og  hvis  Erindringer  og  Erfaringer 
naaede  tilbage  til  Christiern  I. 's  Dage.  Han  er  ogsaa  den 
sidste  af  den  gamle  Billeæt,  hvis  Midtpunkt  han  siden 
Bent  Billes  Død  1493  havde  været.  Med  sin  Hustru,  om 
hvis  Død  vi  mtet  vide,  blev  han  begraven  i  sin  nye  Sogne- 
kirke i  Vram,  tæt  ved  hans  Hovedgaard  Lyngsgaard,  hvor 
han  sædvanlig  boede.  Ingenlunde  havde  han  dog  glemt 
eller  forsømt  sin  gamle  Fædrenegaard  Allindemagle.  Paa 
den  umiddelbart  op  til  den  nu  forsvundne  Gaard  stødende 
Kirke  lod  han  nogle  faa  Aar  før  sin  Død  foretage  omfattende 
Restavrationsarbejder.  Det  gamle  Kor  blev  nedbrudt.  Skibets 
Mure  forlængede  betydelig  imod  Øst,  og  i  det  ny  tilbyggede 
Stykkes  søndre  Ydermur  indsattes  følgende  Indskrift :  iVttUO  blli 
'  Billernes  Vaaben  |  mb  :  X  :  HU  i>ic  ]  Rønnovernes  Vaaben  | 


')  15.  Aug.  1516  bestemme  Sten  Bille,  Axel  Brahe,  Kiiuel  Bille  m.  fl.,  at 
en  Strid  mellem  Anders  Bille  og  Tyge  Brahe  skal  henstaa  indtil  oven- 
.  nævnte  Dag,  «da  Hr.  Sten  Bille  skal  gjøre  sin  Datters  Bryllup  paa 
Lyngsgaard ».     Or.   i  D.  Ad.  Br.   5.   35. 

^)     Langebeks  Diplomatår. 

')    Aarb.  f.  nord.  Oldk.    1885,  S.   75. 


407 


6. 

B I  L  L  E  R  N  i:  s  Optræden 

u  n  d  e  r 

Oprøret    mod    Christiern   IT. 

Ligesaa  umiskjendeligt  som  det  er,  at  Billerne  i  Kong 
Hans's  sidste  Regeringsaar  og  ved  Christiern  II. 's  Tronbestigelse 
indtoge  en  fremragende  Stilling  saa  vel  blandt  Kongehusets 
nærmeste  Omgivelser  som  i  Rigsraadet  og  i  Lensmændenes 
Rækker,  ligesaa  utvivlsomt  er  det,  at  det  følgende  Decen- 
nium saa  dem  miste  denne  Prestige.  Ove  Bille  forsvinder 
fra  Kongens  Side,  Torben  Billes  og  gamle  Sten  Billes  Pladser 
i  Rigsraadet  blive  ikke  udfyldte  af  nogen  af  deres  Slægt, 
Eske  og  Hans  Bille  miste  deres  Forleninger,  Erik  Bille  dør, 
og  ingen  af  de  yngre  Medlemmer  af  Slægten  —  Stens  Søn 
Klavs  og  Eskes  Broder  Mogens  —  blive  « forsørgede*  med 
noget  af  Kronens  større  Len.  Med  Undtagelse  af  Ove  Bille, 
hvis  Troskab  mod  Kongehuset  og  Beredvillighed  til  at  under- 
kaste sig  alle  Pligter  og  Ofre  sikrede  ham  Kongens  Hen- 
givenhed, Anders  Bille,  hvis  aandelige  Smidighed  gjorde 
ham  det  let  at  tjene  forskjellige  Herrer,  og  Knud  Bille,  der 
uhindret  fik  Lov  til  at  sidde  paa  Gladsaxe,  stod  den  øvrige 
Slægt  udenfor  Magt  og  Indflydelse,  ja  flere  af  dens  ind- 
flydelsesrigeste Medlemmer  som  Hans  og  Eske  Bille,  og  dens 
nærmeste  Frænder  som  Henrik  Krummedige,  Johan  Oxe,  og 
Tyge  Krabbe,  der  paa  mødrene  Side  var  beslægtet  med 
Billerne,  vare  ramte  af  Kongens  Unaade. 

Dette  hænger  sammen  med  den  store  og  indgribende 
Forandring  i  Lensvæsenet,  som  Christiern  II.  foretog  i  sine 
sidste  Regeringsaar,  og  hvorved  Kronens  Indtægter  forøgedes 
i  samme  Grad  som  Adelens  Indtægter  og  Indflydelse  for- 
mindskedes ^).  Ved  Afsættelsen  af  de  mægtigste  Lensmænd, 
ved  at  inddrage  saa  mange  Len  som  muligt  under  Fadeburet 


')     Erslev,  Konge  og   Lensmand  i  det    i6de  Aarh.   S.   38   ff. 


408  OPRØRET    MOD    CHRISTIERN    II. 

Og  endelig  ved  at  indsætte  borgerlige  Fogder  eller  ubetyde- 
lige Adelsmænd  paa  Slottene  arbejdede  han  med  sikre 
Skridt  hen  imod  den  kongelige  Enevælde  paa  Lensvæsenets 
Omraade.  Samtidig  omgav  han  sig  med  borgerlige  Raad- 
givere,  sammenkaldte  yderst  sjældent  Rigsraadet  og  trængte 
saaledes  lidt  efter  lidt  Adelen  ud  af  den  indflydelsesrige 
Virksomhed,  den  havde  udøvet  som  Kongens  Raadgivere  og 
Landets  øverste  administrative  Embedsmænd.  Disse  Over- 
greb og  aabenbare  Brud  paa  Haandfæstningen  maatte  vække 
saa  meget  større  Frygt,  som  de  fulgtes  af  tilsvarende  Foran- 
dringer i  den  borgerlige  og  kirkelige  Lovgivning.  Højadelen 
og  Prælaterne  saa  Grunden  vakle  under  deres  Fødder  og 
nærede  efter  Torben  Oxes  Henrettelse  og  efter  hvad  der 
var  forefaldet  i  Sverig  berettiget  Frygt  tor,  at  Christierns  II. 's 
grusomme  og  mistænksomme  Sind  kunde  berede  dem  endnu 
større  Ulykker.  Saaledes  udvikledes  den  Harme  og  det  glø- 
dende Had  til  Christiern  IL,  der  førte  til  den  Sammen- 
sværgelse, som  berøvede  ham  Tronen. 

Som  bekjendt  udgik  Oprøret  mod  Christiern  II.  fra  en 
Del  af  det  jydske  Rigsraad  og  den  nord-  og  vestjydske  Adel. 
Forberedelserne  dertil  maa  være  trufne  i  Løbet  af  Efteraaret 
1522.  Det  var  en  vidt  forgrenet  Sammensværgelse,  hvori 
mange  have  været  indviede,  og  det  er  utænkeligt,  at  det  øst- 
danske Rigsraad  og  Adelen  paa  Øerne  kunne  have  været  fuld- 
stændig uvidende  om,  hvad  deres  Kolleger  i  Jylland  pønsede 
paa.  Intet  skiftligt  Vidnesbyrd  herom  er  imidlertid  naaet 
til  Efterverdenens  Kundskab.  Med  stor  Forsigtighed  undlod 
man  i  hine  Tider  at  betro  sine  hemmelige  Tanker  og  Planer 
til  Papiret,  og  var  .man  dristig  nok  til  at  gjøre  det,  paa- 
lagdes  det  altid  højtideligt  Modtagerne  at  tilintetgjøre  de 
farlige  Vidnesbyrd,  hvad  disse  dog  heldigvis  ikke  altid  efter- 
kom. Kildernes  fuldstændige  Tavshed  kan  dog  ogsaa  være 
et  Vidnesbyrd,  og  det  er  i  saa  Henseende  Opmærksomhed 
værd,  at  saa  vel  Eske  Billes  og  Henrik  Krummediges  som 
Anders  Billes   righoldige   og    vel    bevarede    Arkiver    iagttage 


OVE    BILI.E    OG    CHRISTIERN    II.  4O9 

en  fuldstændig  Tavshed  om  Begivenhederne  fra  Novbr.  1522 
til  April  1523.  I  Eske  Billes  Arkiv  findes  ikke  et  eneste 
Brev  fra  Novbr.  1522  til  August  1.523,  i  Henrik  Krumme- 
diges  kun  et  enkelt  fra  Marts  1523,  og  Anders  Billes  Arkiv 
begynder  først  fra  Midten  af  Marts  1523  at  indeholde  Doku- 
menter af  Betydning.  Naar  man  erindrer,  med  hvilken  Omhu  man 
dengang  bevarede  selv  de  mest  intetsigende  Skrivelser,  tyder 
dette  Hul  hen  paa,  at  man  med  Vilje  har  bragt  alt  af  Vejen, 
som  kunde  kompromittere.  Ingen  i  de  østlige  Landskaber 
kunde  jo  forudsige,  til  hvilken  Side  Vægtskaalen  vilde  helde. 
Vi  kjende  saaledes  intet  til  Billernes  Tanker,  Planer,  Sympa- 
tier, end  sige  Handlinger  i  de  sidste  bevægede  Maaneder  af 
Christiern  II. 's  Regeringstid,  før  i  det  Øjeblik  de  slutte  sig 
til  Oprørspartiet.  Men  naar  vi  blandt  Hoveddeltagerne  i 
den  jydske  Opstand  træffe  4  Mænd,  som  stode  Billeætten 
nær:  Anders  Billes  Hustrus  Stedfader  Predbjørn  Podbusk, 
Eskes  og  hans  Brødres  Svoger  Joachim  Lykke,  Billernes  Næst- 
sødskendebarn  Ove  Vincentsen  Lunge,  samt  Tyge  Krabbe, 
er  der  den  største  Sandsynlighed  for,  at  disse  ogsaa  have 
søgt  Forbindelse  og  Tilslutning  med  deres  misfornøjede 
Frænder  østen  for  Store  Bælt.  Saa  længe  Christiern  II. 
endnu  havde  Magten  paa  Øerne,  kunde  disse  imidlertid  ikke 
røre  sig;  de  havde  jo  ikke  det  kraftige  Tilhold,  som  deres 
Kolleger  og  Slægtninge  i  Jylland  havde  i  Hertug  Frederik 
af  Gottorp. 

Kun  én  Mand  af  Billeætten  har  afgjort  stillet  sig  paa 
Kong  Christierns  Side  og  benyttet  hele  sin  Indflydelse  for 
at  støtte  hans  vaklende  Trone.  Denne  Mand  er  Biskop  Ove 
Bille  i  Aarhus.  At  han  skulde  have  været  fuldstændig  uvi- 
dende om  de  Sammensvornes  Planer,  er  ikke  meget  rimeligt; 
han  indtog  en  saa  fremdragende  Stilling  i  det  jydske  Rigs- 
raad,  at  han  ikke  kan  have  været  ukjendt  med  de  Stem- 
ninger, der  herskede  indenfor  dette;  hans  Svoger  Joachim 
Lykke  var  Deltager  i  Sammensværgelsen  fra  Begyndelsen  af. 
Vi  kunne  være  tilbøjelige  til  at   antage,    at    han    har   nærmet 


41  o  OVE    BILLE    OG    CHRISTIERN    II. 

sig  den  mere  moderate  Gruppe  blandt  de  misfornøjede, 
repræsenteret  af  Rosenkransernes  Slægt,  der  ønskede  Sigbrits 
Fjærnelse  og  en  Systemforandring^);  thi  ogsaa  for  ham 
maatte  det  Sigbrit'ske  Regimente  og  Kongens  Stræben  efter 
Enevoldsmagt  og  Arveregering  staa  som  Brud  paa  Haand- 
fæstningen.  Men  han  var  en  Lovens  Mand,  hvis  aabne  rede- 
lige Karakter  umuliggjorde  ham  ethvert  ulovligt  Skridt  og 
underfundig  Handling.  Hans  ansete  Navn  undlod  Oprørerne 
dog  ikke  at  benytte  sig  af.  Saa  vel  i  det  af  Oprørspartiet 
den  2 1  de  Decbr.  1522  i  Viborg  udstedte  Kreditiv  til  Mogens 
Munk  paa  hans  Sendefærd  til  Hertug  Frederik,  som  i  Pro- 
klamationen af  20de  Januar  1523  til  Jyllands  Indbyggere 
findes  Ove  Billes  Navn,  men  hans  Segl  findes  ikke  under 
Brevene  —  enten  har  han  ikke  været  til  Stede,  eller  han 
har  nægtet  at  hænge  sit  Segl  for.  Det  var  da  ogsaa  Ove 
Bille,  der  først  sendte  Kongen  Underretning  om  Rigsraadets 
Frafald,  og  det  var  ham,  hvem  Kongen  paalagde  'paa  den 
gode  Tro,  vor  kjære  Herre  Fader  og  vi  altid  have  haft  til 
Eder»,  at  forhandle  med  Oprørerne  paa  hans  Vegne.  Med 
stor  Iver  udførte  Ove  Bille  dette  Hverv.  Han  skrev  strax 
til  de  jydske  Raader  om  Kongens  Redebonhed  til  et  afhjælpe 
deres  Klager.  «  Kjære  Venner, »  skriver  han,  « efter  saadant 
Hans  Naades  gode  og  kjærlige  Tilbud,  paa  det  at  Guds 
Fortørnelse  og  denne  store  Fordærvelse  med  Rov,  Brand  og 
anden  Skade  maa  afslettes,  som  nu  for  Øjne  er,  bede  vi 
Eder  kjærlig  og  raade,  at  I  ville  afstille  al  Forsamling  og 
Oprejsning  og  ej  nogen  Del  foretage  mod  vor  kjæreste, 
naadige  Herre,  saa  længe  der  ydermere  maa  og  kan  nu  med 
det  første  forhandles  og  tales  mellem  Hans  Naade  og  Eder. 
Han  tilbyder  selv  at  ville  paatage  sig  Mæglingen  mellem 
dem  og  Kongen  af  yderste  Formue  og  Magt.  Rigsraadet 
svarede  imødekommende,  og  efter  at  dets  Betingelser,  hvori- 
blandt den  vigtigste   var,    at  Kongen    med    sine  Folk   skulde 

^)    Smlgn.   Heise,   Fain.   Rosenkrantz   S.    127 — 28. 


OVE    BILLE    OG    CHRISTIERN    IL  4I  I 

begive  sig  over  til  Vyn,  var  opfyldt,  mødtes  Ove  Bille  tillige- 
med Rigshovmesteren  Mogens  Gøye  og  Mester  Knud  Henrik- 
sen Gyldenstjerne  —  Ove  Billes  nære  Slægtning  —  med  det 
jydske  Rigsraad  i  Viborg.  Forhandlingerne  førte  imidlertid 
ikke  til  noget  Resultat.  '<De  have  handlet  med  al  List  og 
Læmpe  dem  muligt  var,  men  dog  blev  al  deres  Umage, 
Møje  og  Besvær  forgjæves,»  hedder  det  i  Kongens  Forkla- 
ringsskrift.  Efter  Christierns  fornyede  Opfordring  til  Ove 
Bille  gjorde  han  og  hans  Kolleger  endnu  et  Forsøg.  Den 
2den  Februar  mødtes  de  i  Særsløv  Kirke  nær  ved  Viborg 
med  Oprørerne.  Idet  de  lagde  Hænderne  paa  deres  Bryst, 
erklærede  de  «paa  deres  Conscientie  og  gode  loffue  ,  at 
det  vilde  være  uforsvarligt  at  gjøre  nogen  Modstand,  Frafald 
eller  vise  nogen  Ulydighed  mod  deres  rette  Herre  og  Konge. 
De  opnaaede  derpaa  en  3  Ugers  Stilstand,  og  et  Mode  blev 
aftalt  mellem  Kongen  og  Oprørerne  i  Horsens.  Men  Op- 
rørerne benyttede  Stilstanden  til  at  samle  deres  Tilhængere 
og  kalde  den  jydske  Almue  under  Vaaben.  Ove  Bille  til- 
raadede  derfor  Kongen  at  standse  i  Vejle,  selv  drog  han 
med  de  andre  Underhandlere  til  Horsens,  hvor  han  indtraf 
den  8de  Febr.  om  Aftenen.  Den  følgende  Dag  fandt  de 
endelige  Forhandlinger  Sted.  De  varede  fra  Kl.  7  om 
Morgenen  til  12  Middag  og  skulde  have  været  fortsatte  efter 
Maaltidet.  Men  da  steg  pludselig  de  jydske  Herrer  til  Hest 
under  Paaskud  af,  at  Kongen  marcherede  mod  Horsens  med 
hele  sin  Hær.  Dette  var  Signalet  til  almindeligt  Opbrud; 
alle  med  Undtagelse  af  Mogens  Gøye  begav  sig  hjem  til 
deres  Forleninger,   Ove  Bille  sandsynligvis  til  Aakjær  Slot. 

Hermed  var  Forhandlingernes  Tid  forbi.  Ove  Billes 
Hverv  var  mislykket  og  maatte  mislykkes  paa  Grund  af  den 
indgroede  Mistillid  til  Christiern  II  og  fordi  Oprørerne  allerede 
vare  gaaede  saa  vidt,  at  de  ikke  kunde  vente  nogen  Skaansel 
af  Kongen,  naar  han  atter  sad  fast  i  Sadlen.  En  Tid  fuld 
af  Uro  og  Bekymring  for  Kongens  Tilhængere  i  Jylland 
fulgte  nu.      Ove  Bille   fik  Brev  paa  Brev  om  at  slutte   sig  til 


412  BILLERNE    OG    CHRISTIERN    IL 

Oprørspartiet,  men  han  vægrede  sig  saa  længe  som  muligt. 
Tilsidst  begav  han  sig  til  Kolding  Slot,  som  endnu  holdtes 
til  Kong  Christiern  II's  Haand  af  Oluf  Nielsen  Rosenkrans. 
Men  den  13de  Marts  ankom  Hertug  Frederik  med  sin  Hær 
for  Kolding,  og  nu  var  der  ikke  længer  noget  Valg.  Den 
15de  Marts  sendte  Ove  Bille  Kongen  sit  Opsigelsesbrev  og 
underrettede  samtidig  i  bevægede  Ord  Biskop  Lage  Urne  i 
Roskilde  og  Raadet  i  Sjælland  om  dette  Skridt,  som  han 
kun  havde  gjort  for  at  skærme  sit  Stift  og  efterat  man  havde 
truet  ham  paa  Livet.  Fjorten  Dage  efter  var  han  til  Stede 
i  Viborg  og  hyldede  Kong  Frederik.^) 

Efter  at  Ove  Bille  havde  opgivet  Kong  Christierns  Sag, 
fulgte  den  øvrige  Slægt  hans  Exempel,  saa  meget  mere  som 
Christiern  II.  selv  nu  gjorde  alt  for  at  støde  den  fra  sig. 
Han  forlenede  saaledes  Jakob  Hardenberg  med  Eske  Billes 
Len  Baag  Herred,  gav  Skjoldenæs  (Hans  Billes  Len)  til  sin 
trofaste  Tilhænger  Henrik  Gøye  og  imødekom  ikke  Anders 
Billes  Ønske  om  at  forlenes  med  Stævns  eller  Baarse  Herred. 
Vi  finde  da  ogsaa  Hans  Bille  som  den  første  af  de  sjæl- 
landske Raader,  der  hyldede  Frederik  I.  I  Begyndelsen  af 
April  var  han  til  Stede  i  Horsens  som  Udsending  fra  den 
fynske  Adel,  og  han  fulgte  senere  med  den  unge  Hertug 
Christian  til  Fyn  og  med  Kong  Frederiks  Hær  til  Sjælland, 
hvor  han  til  Belønning  for  sin  Iver  for  den  nye  Konges  Sag 
fik  Brev  paa  alt  Henrik  Gøyes  Jordegods  og  tillige  blev 
paa  ny  forlenet  med  Skjoldenæs  Len.-)  Om  Eske  Bille 
forlyder  intet  i  disse  urohge  Tider.  Han  har  sandsynligvis 
opholdt  sig  i  Skaane  hos  sin  Svigerfader  Henrik  Krummedige, 
med  hvem  Kong  Christiern  gjorde  alvorlige  Forsøg  paa  at 
forsone  sig,    og  som  ogsaa  hyldede    ham    paa    ny,    dog    kun 


')  Ang.  Oprøret  henvises  til  Allen,  De  tre  nord.  Rigers  Hist.,  III.  2,  S. 
333  ff.  Behrman,  Clir.  II's  Hist.  II.  190  ff.  Heise  Fam.  Rosenkrantz's 
Hist.   II.    124  ff.     Allen,   Breve  og  Aktst.    S.   30.   46   tT. 

')  Rigsark.  D.  Kgrs.  Hist.  Fase.  10.  54  og  82.  .\llen,  Breve  og  Aktstk. 
I.    70. 


ANDERS    BILLE    OG    CHRISTIERN    IL  4I3 

for  kort  Tid  efter  at  hylde  den  nye  Magthaver. ')  Rigeligere 
flyde  Kilderne  til  Anders  Billes  Historie  uuder  Oprørstiden. 
De  give  os  Billedet  af  en  iVland,  der  søger  at  udbytte  en 
vanskelig  Situation  og  sikre  sig  og  sin  personlige  Fordel, 
hvorledes  end  Udfaldet  af  Kampen  mellem  de  stridende 
maatte  blive. 

Som  ovenfor  omtalt  havde  Anders  Bille  forstaaet  at 
bevare  det  gode  Forhold  til  Christiern  II  usvækket.  Særlig 
Tillid  havde  Kongen  dog  aldrig  vist  ham,  og  selv  da  For- 
holdene bleve  nok  saa  vanskelige  for  Christiern  II,  var  han 
dog  ingenlunde  til  Sinds  til  at  kjøbe  sig  Anders  Billes  Tro- 
skab ved  at  imødekomme  hans  Ønsker  om  nye  Forleninger. 
Kort  efter  Kongens  Bortrejse  drog  Hr.  Anders  til  Kjøben- 
havn,  efter  sit  eget  Udsagn  for  at  forsyne  Stege  Slot  med 
Skyts,  Krudt  og  andre  Fornødenheder,  men  vel  i  Virkelig- 
heden for  at  undersøge  Forholdene  paa  nært  Hold.  Herfra 
tilskrev  han  Kong  Christiern  et  Brev  med  fornyede  Opfor- 
dringer til  at  føllene  ham  med  Baarse  Herred  og  med  stærke 
Klager  over  det  ødelagte  Len.  Det  gjør  ham  ondt,  at  han 
skal  besvære  Kongen  netop  i  denne  Tid,  og  han  beder 
denne  om  ikke  at  tage  det  op  i  en  anden  Mening,  end 
Brevet  udviser.  «Gud  véd,  jeg  vil  endnu  gjerne  gjøre  mit 
bedste  som  før  udi  Eders  Naades  Fraværelse  saa  yderlig 
som  Eders  Naade  selv  var  til  Stede  udi  Riget.  >>  Han  beder 
til  Slutning  om,  at  Kongen  vil  lade  ham  vide,  hvor  megen 
Lid  han  skal  sætte  til  de  Tidender,  som  nu  vanke  rundt  i 
Riget,  «Gud  bedre,  det  saa  skal  være.»-)  Man  skimter 
tydelig  bag  de  smukke  Ord  en  Mand,  der  ved  første  Lejlig- 
hed vil  søge  paa  bedste  Maade  at  slippe  ud  af  en  vanskelig 
Situation. 

Denne  Lejlighed  lod  ikke  længe  vente  paa  sig.     Allerede 


')  Breve  af  23.  Febr.,  14.  og  15.  Marts  fra  Kongen  og  Ærkebispen  af 
Lund  til  Henrik  Kr.      Rigsark.   Saml.   Kristiern  II.    50.   4 — 6. 

^)  Anders  Bille  til  Chr.  II,  Kbhvn.,  30.  April.  Or.  1  Top.  S.  p.  Pap. 
Møn   3. 


414  ANDERS    BILLE    OG    CHRISTIERN    II. 

i  Begyndelsen  af  Marts  havde  det  jydske  Rigsraad  opfordret 
ham  til  at  opsige  Kong  Christiern  Huldskab  og  Troskab  og 
til  at  formaa  saa  mange  af  sine  Standsfæller  i  Skaane  og 
Sjælland  som  muligt  til  at  gjøie  det  samme.  Hans  Hustrus 
Stedfader  Predbjørn  Podebusk  skrev  samtidig  til  ham:  «Tyk- 
kes  mig  og  godt  være,  at  I  gode  Mænd  i  den  Landsende 
tænke  og  et  Sind  dertil;  dersom  I  begynde  noget,  ville  vi 
med  Guds  Hjælp  komme  Eder  snart  til  Hjælp. »  Naar  han 
derpaa  beder  Hr.  Anders  staa  hans  Foged  paa  Bregentved 
bi  med  gode  Raad  og  sørge  for,  at  hans  Breve,  hans 
Gaarde  og  Gods,  ja  endog  hans  Skove  blive  vel  forvarede 
under  denne  »Rej,  som  nu  paa  Færde  er»,  faar  man  Indtryk 
af,  at  Hr.  Anders  ikke  har  været  aldeles  uden  Kjendskab  til 
eller  Sympati  for  sine  Standsfæller  i  Jylland.  ^)  Men  paa  den 
Tid  var  det  ikke  uden  Fare  for  enhver  øst  for  Store  Bælt 
boende  Adelsmand,  hvis  det  opdagedes,  at  han  stod  i  For- 
bindelse med  Oprørerne  i  Jylland.  Da  derfor  Brevene  den 
13de  Marts  ankom  til  Stege,  sammenkaldte  Anders  Bille  strax 
Borgemestrene,  Byfogeden,  Raadmænd,  Sognepræsten  og  Ka- 
pellanen i  Stege  og  lod  i  deres  Overværelse  Bysvenden  bryde 
og  oplæse  de  to  Breve.  Han  vides  heller  ikke  at  have 
besvaret  dem,  og  han  synes  overhovedet  ikke  at  have  stillet 
sig  i  nogen  officiel  Forbindelse  med  den  nye  Konge,  før 
denne  landede  i  Korsør  den   30te  Maj   o